Feriepenge eller ej

Lad det nu bare bizarhederne i det danske feriepengesystem ligge.

Og lad os også springe diskussionen om de 1000 kr der er udbetalt til alle på overførselsindkomst, fordi det er synd for de der ikke har fået indefrosset deres egne penge, at de ikke får udbetalt deres egne penge, når nu andre får lov at få deres egne penge.

Skal man lade dem stå, eller skal man have dem udbetalt? Det er der ikke nogen der kommer her for at få opklaret. For rigtig mange har truffet valget, og mange af dem har omsat pengene i forbrug allerede. Og det er som det skal være, det er derfor man allernådigst har givet folk deres egne penge tilbage.

Næh. Spørgsmålet er, i følge mange, om man kan forrente pengene bedre end lønmodtagernes dyrtidsfond. Argumentet er ofte, at det kan man ikke. Lønmodtagernes Dyrtidsfond der står for at administrere pengene, er nemlig ret gode til at forrente dem. Og siden 1980 har de forrentet dem med 8,9%. Lader jeg mine 22.000 stå i 24 år til den rente (og det er ca. hvad jeg fik udbetalt og ca hvor længe jeg har til pensionen lige nu), ville de blive til 170.000 kr. Det er da ok.

Nu er 8,9% nok ikke specielt realistisk. 3,5% er mere realistisk – det er i hvert fald hvad banker og pensionsselskaber aktuelt forventer. Så bliver det kun til lidt over 50.000. Men det er jo stadig mere end 22.000 kr. Så jeg burde jo lade min skumfidus blive liggende, og få to om 24 år. Der er bare et par detaljer.

Pengene er udbetalt. Og de er investeret i en udlånsportefølge, der indtil videre har givet 5,4% i rente. Hvis det holder over 24 år, bliver pengene til ca. 78.000 kr. Så hvis jeg får min skumfidus udbetalt, og jeg kan holde forrentningen, får jeg tre skumfiduser i stedet for to ved at lade dem stå.

Så jeg mener ikke det er urealistisk at jeg kan forrente det bedre end LD.

Den anden detalje. Bliver jeg 24 år ældre? Generne i familien er ikke specielt gode. En kølig vurdering vil nok føre til, at sandsynligheden for at jeg overhovedet når pensionsalderen, ikke er specielt god. Slet ikke når den hele tiden flyttes.

Så – når du skal tage stilling, hvis du ikke allerede har gjort det, bør du foretage samme vurdering. Og du kan nok med fordel også overveje hvad din tidspræferencerate for forbrug er, populært sagt om du foretrækker at bruge penge nu, eller senere. Personligt foretrækker jeg at bruge penge før jeg dør end efter.

Den fjerde parameter du kan overveje er din nyttefunktion. Wikipedia har en kort gennemgang. Og det kan koges ned til at jo rigere du er, jo mindre nytte har du af flere penge. Jeg forventer at blive stedse rigere fra nu af. Gælden er betalt, pensionsopsparingen er god, og vi er double-income-no-kids derhjemme. Den nytte jeg måske får af 75.000 kr om 24 år, er den større end den nytte jeg med sikkerhed får af 50.000 om 10 år? Næppe.

Konsistens

Det er egentlig meget sjovt.

Folk på den ydre venstrefløj synes det er evigt morsomt når jeg udtaler at årsagen til at jeg ikke er kristen ikke skyldes de dele af bibelen jeg ikke forstår. Men netop de dele af den jeg forstår.

Pudsigt nok er de af den faste overbevisning, at årsagen til at jeg ikke er socialist er at jeg ikke forstår Marx….

Sexisme

Hvis vi læser Wikipedias definition af sexisme:

“Sexisme er fordom eller diskrimination på basis af køn”

Så er der vist ikke så megen tvivl om hvad det her er:

karmel80 er medlem af Europaparlamentet for Radikale Venstre, Karen Melchior. Hun plejer at være mod sexisme. Det hævder hun i hvert fald.

For min skyld må folk godt være sexister. Særligt når vi taler om folkevalgte er det faktisk ret vigtigt at folk får lov til at udtrykke deres sexistiske holdninger. Hvordan skulle jeg som vælger ellers vide hvem det er jeg skal stemme på, hvis jeg ønsker en sexist valgt?

Nu er jeg ikke tilhænger af sexisme. Så er det også nyttigt, for nu ved jeg at jeg ikke skal stemme på Karen Melchior fremover. Jeg er nemlig helst fri for sexister sådan helt generelt. Men da i særlig grad i Europaparlamentet. Eller i andre folkevalgte forsamlinger.

Hvornår er en kvindelig actionhelt sej?

Når hun bare er sej.

Og man kan se det i audiencevurderingerne på Rotten Tomatoes.

Alienfilmene er seje. Fordi en del af konceptet er, at der er en hovedperson der er sej. Hun er i øvrigt kvinde. 94% audience score på RT.

Kill Bill er sej. Fordi en del af konceptet er, at der er en hovedperson der er sej. Hun er i øvrigt kvinde. 81%

Captain Marvel er ikke sej. Fordi en del af konceptet er at det er en særlig pointe at kvinder er seje. 48%

Film hvor konceptet er: “Kvinder er superseje, elsk denne film eller du er et svin” sælger ringe.

Film hvor konceptet er: “Supersej hovedperson. Det er i øvrigt en kvinde, men se lige de special effects”. De sælger godt.

Det er ikke så svært.

 

Russells tepotte

Den britiske filosof Bertrand Russell formulerede en analogi. Den skulle illustrere hvor det er bevisbyrden ligger. Og den ligger hos de der fremsætter u-falsificerbare påstande. De der ikke fremsætter den slags – har ikke pligt til at modbevise påstanden. Man kan som sædvanlig læse mere på wikipedia.

Analogien er: Hvis jeg påstår, at der et sted mellem jorden og Mars, befinder sig en tepotte (Russell specificerer at den skal være af porcelæn, men det er næppe vigtigt), i en elliptisk bane om solen. Og jeg er omhyggelig og tilføjer at den er for lille til at kunne ses med selv vores kraftigste teleskoper. Så er der ikke nogen der kan modbevise den påstand.

Hvis jeg så fortsætter med at hævde, at eftersom du ikke kan modbevise eksistensen af denne tepotte, er det overmod at forsøge at betvivle dens eksistens. Så vil alle omkring mig, med rette, mene at jeg vrøvler.

Han fortsætter med at bemærke, at hvis der står i bøger at den eksisterer, og man gennem mange år har forkyndt dens eksistens hver søndag, og lært børn at den eksisterer. Så bliver man alligevel betragtet som excentriker hvis man stiller spørgsmål ved tepottens eksistens.

Hans pointe er grundlæggende, at det dog er besynderligt at vi, baseret på hvad nogen har skrevet i bøger, og prædiket gennem mange, vælger at stole på ting der er lige så u-beviselige som en tepotte.

Det er sikkert en ufuldstændig og upræcis beskrivelse af analogien jeg giver her. Så læs gerne selv op på den.

Blot vil jeg forsigtigt hævde, at selvom nogen i en bog har skrevet at der eksisterer noget der er usynligt, og som ingen er bevidste om. Så udgør det ikke et bevis for eksistensen af denne usynlige og ubevidste ting. Det kunne eksempelvis være “strukturer”.

Problematiske artikler

Og rapporter.

Bare en samling – så jeg kan finde dem igen. De har det til fælles, at de er fejlagtige, da de når frem til åbenlyst forkerte resultater.

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET” undersøger forskellen i løn mellem mænd og kvinder i den offentlige sektor i Danmark. Den konkluderer at i visse fag har kvinder en højere timeløn end mænd. I andre fag har mænd en højere timeløn end kvinder. Og at for en stor del af fagene kan der ikke konstateres en statistisk signifikant forskel i timeløn mellem mænd og kvinder.

Perils of police action: a cautionary tale from US data sets” påviser at der ikke er forskel på risikoen for at blive dræbt eller såret af politiet i USA, på tværs af etniske grupper.

The Effects of Suspect Race and Situation Hazard on Police Officer Shooting Behavior” kan ikke finde en systematisk bias hos amerikanske betjente mod afroamerikanere. Artiklen påviser at når amerikanke betjente skyder, afgiver de flere skud mod hvide end mod afroamerikanere.

The Reverse Racism Effect” påviser at patruljebetjente har en klar implicit bias mod afroamerikanske mistænkte, skyder de hvide mistænkte hurtigere, når disse mistænkte er bevæbnede. Er de mistænkte ikke bevæbnede, er betjentene mindre tilbøjelige til at skyde afroamerikanske mistænkte end hvide.

Black Lives Matter and the Mechanics of Conformity” enkelte af artiklerne her stammer fra denne artikel. Den er primært interessant i sin diskussion af hvorfor problemer der måske ikke eksisterer, eller ikke er specielt store, opfattes som eksisterende og meget store af aktivister.

Mænd og kvinder på de danske universiteter“. Danmarks Talentbarometer 2019. Den finder at når der til en stilling som forsker på et dansk universitet er både mandlige og kvindelige ansøgere, får kvinderne i 44% af tilfældene stillingen. Den viser også at der i gennemsnit til hver stilling er 10 kvalificerede mænd og 4 kvalificerede kvinder. Hvorfor er det forkert? Det er det fordi hvis mænd og kvinder havde samme chance for at blive ansat, ville fordelingen af ansøgninger tilsige at der blev ansat 28.6% kvinder, og 71,4% mænd.

Lige løn

For lige arbejde. Det giver nogle svære spørgsmål, som nogen bør forsøge at svare på.

Hvorfor får en vært på X-Factor ikke den samme løn som en af dommerne?

Hvorfor får en kvindelig vært på X-Factor ikke den samme løn som en mandlig dommer samme sted?

Hvorfor får en specialkonsulent ansat på en kulturministeriel institution ikke det samme i løn som en kulturminister?

Og gør det en forskel hvis det er en mandlig specialkonsulent og en kvindelig minister?

Hvorfor får en kvindelig landsholdsspiller ikke den samme løn som en mandlig landsholdsspiller?

Hvorfor får en mandlig landsholdsspiller ikke den samme andel af sponsorindtægterne som en kvindelig landsholdsspiller?

Og hvorfor koster billetten til et seks-timers arrangement med Kandis 300 kr, når en to-timers koncert med Erasure koster 400 kr?

Primadonnaledelse

Jeg magter det ikke.

Jeg magter ikke primadonnaer. De er dygtige. De er kloge. De er kreative. De brænder for deres arbejde, for opgaven og for misionen.

Og de er fuldstændigt ulidelige at være i nærheden af. De er ledelsesresistente, de er hysteriske, de er forfængelige og selvhøjtidelige. Hvis tingene ikke bliver gjort på deres måde, reagerer de som, jeg var lige ved at skrive femårige, men femårige børn er lettere at have med at gøre, og kan normalt bringes til at indse at deres adfærd ikke er heldig. Femårige kan godt forstå at hvis de kaster legetøjet i hovedet på de andre børn hver gang de ikke får deres vilje, ja så gider de andre børn ikke lege med dem.

Forskellen på femårige børn er at de ikke er ligeglade med andre mennesker. Og hvor ofte jeg ellers udtaler at børn under en vis alder opfylder de fleste diagnostiske kriterier på psykopati, er det her på en helt anden skala. Primadonnaerne er fast overbevist om, at fordi de brænder for sagen, så ved de bedre end alle andre, og de bliver fuldstændigt blinde for at de på en del punkter måske ikke er den bedst kvalificerede i lokalet.

Primadonnaer er normalt enkeltpersoner. Bliver koncentrationen af dem i en organisation for høj, og det bliver den let i frivillige organisationer hvor sagen er vigtig, står man pludselig med en organisation der opfører sig som en primadonna. Man kan være heldig at de kan holde hinanden i skak, så nettoresultatet bliver en forening eller hvordan det nu er organiseret, som man kan tale med, indgå aftaler og indgå kompromisser med. Ofte opstår dog den perfekte storm, og så har man en biks der ter sig som, ja igen, strengt taget ikke som et, femårigt barn.

Forskellen er selvfølgelig også at man kan tage fat i nakken på det hysteriske barn der ligger på gulvet i supermarkedet og skriger, og bære det ud af butikken. Den ekstremt selvbevidste primadonna er et voksent menneske, som man ikke kan tillade sig at behandle på en måde der matcher det hysteriske anfald.

Eller med andre ord, mine beslutninger om hvad jeg vil engagere mig i fremover vil være målrettet at minimere antallet af primadonnaer i mit liv. Helt kan jeg ikke undgå det, men målet er at jeg fremover kun skal have noget med dem at gøre hvis jeg får penge for det.

Repræsentation vs repræsentativitet

Det betød meget for mig at se Daniel fra Matador. Eller måske ikke meget. Men i hvert fald noget. Han var jo homoseksuel. Jeg var ikke i stand til at sætte ord på hvad det var han gjorde. Men han repræsenterede mig. På skærmen. Det var også skræmmende, for han blev afvist af sin far, og hans kæreste foretrak hans søster.

Det er repræsentation. Og det er vigtigt. Og når folk klager over at der er for få afro-danskere i danske tv-serier, så er det (blandt andet) fordi de efterspørger repræsentation. Og det kan jeg da godt forstå at de gør.

Nu er jeg godt nok hvid, cis-kønnet, midaldrende og mand. Jeg er endda “straight-acting” eller “-passing” eller hvad det nu hedder. Og jeg tilhører derfor den befolkningsgruppe er ikke har lov at mene noget som helst om noget som helst, fordi alle verdens uretfærdigheder, overalt, nogensinde, er min skyld.

Men. Der er et andet element. Der er også repræsentativitet. Teaterstykket “Educating Rita”, der er filmatiseret med samme navn, har to roller.

Ville det være cool hvis bøsser var repræsenteret på scenen? Ja! Vil det være repræsentativt hvis de er det? Nej.

Hvis vi 100 gange tager 2 tilfældige mænd fra den danske befolkning, så vil der 4 ud af 5 gange være to heteroer. Faktisk lidt oftere. 18% af gangene vil der være en bøsse og en heteromand. Og 1 gang ud af de 100 vil der være to bøsser.

Hvis der, hver evigt eneste gang man har to mænd stående på en scene. Eller foran et kamera. Eller i andre sammenhænge. Hver gang. Er en af dem der er bøsse. Så er der noget galt. Så er det ikke repræsentativt. Jeg følger mig måske repræsenteret. Men resten af befolkningen kan måske med rimelighed føle at det det, det passer ikke med virkeligheden. De kan nok med en vis ret opleve at der bliver proppet noget ned i halsen på dem (pun intended), som ikke har forbindelse med realiteter.

Så begynder vi at trænge os på hvor det ikke falder naturligt. Og så skaber vi modvilje.

Og det samme med folk af anden etnisk herkomst end dansk. Altså så anden etnisk herkomst at man kan se at de er det. Det hører jeg også at vi skal have mere af i tv og andre steder.

For er det ikke besynderligt at en gruppe på 7 personer slet ikke har en eneste person af anden etnisk herkomst?

Det kommer meget an på hvordan man tror fordelingen af etnicitet er i eksempelvis Danmark.

Lad os prøve det igen.

I Danmark er der 5.015.594 personer med dansk oprindelse. Der er 258.158 indvandrere og 32.750 efterkommere, fra vestlige lande. Fra ikke-vestlige lande er der 356.195 indvandrere og 160.066 efterkommere. Eller det var der 1. januar 2020.

Nu er det svært at sige hvor mange af dem der synligt er af anden etnisk herkomst. Vestlige lande omfatter USA, og der er jo en del der er knap så rødhårede som danskere. Blandt de ikke-vestlige lande finder vi Ukraine, der ikke i udpræget grad er specielt farvede.

Men lad os for at gøre regnestykket enklere, antage at hvis man er indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land, så har man en kulør der gør at man giver point på diversitetsskalaen.

Det var 7 personer, tilfældigt udvalgt fra den danske befolking.

51% af gangene er der kun fejlfarver i gruppen. 37% af gangene er der en enkelt (men altså kun en!) med anden etnisk baggrund i gruppen. 88% af gangene er der altså højest én. Og hvis du vil have 2, må du besinde dig på at det kun er 10% af gangene det sker.

Hvis du, hver eneste gang, beklager dig over at der ikke er en afro-dansker i bestyrelsen, så vil der være mange der bliver træt. For du beder om repræsentation. Ud over hvad der er repræsentativt.