1984 var ikke en manual…

“Every record has been destroyed or falsified, every book has been rewritten…every statue and street and building has been renamed, every date has altered. And that process is continuing day by day and minute by minute. History has stopped.”

Så jeg har bestilt Borte med Blæsten på fysisk medie.

Hvorfor er siden ikke i sort?

Når nu vi skulle lade alle vores forskellige medier gå i sort i sympati med Black Lives Matter?

Bortset fra de der i dage efter blev shamet for at have gjort det?

Det er den ikke fordi siden ikke er i USA.

Fordi skribenten ikke er amerikaner.

Fordi Danmark ikke er en delstat i USA.

Så jeg forbeholder mig ret til at ignorere størstedelen af de kalamiteter der udspiller sig i det shitshow vi aktuelt kalder for USA. Jeg har ikke mental båndbredde til at skulle tage mig af at narkopåvirkede falskmøntnere dør i psykotiske betjentes varetægt et sted i USA. Det er fint hvis du har. Indtil da vil jeg koncentrere mig om at prøve på at undgå at dø af stress i den tilværelse jeg selv forsøger at holde sammen på.

Møder

Moderne it-systemer gør det muligt at dele kalendere, så man kan se hvornår ens kolleger laver hvad. Det er super praktisk. De giver også mulighed for at booke møder med kollegerne direkte i deres kalendere. Virkelig smart.

Når man skal booke en kollega til et møde er der to filosofiske skoler man kan abonnere på.

Den ene er: Jeg kan se at Christian sidder i et andet møde mellem 12 og 13 på torsdag. Så vil det nok være en dårlig ide at indkalde til møde på det tidspunkt.

Den anden er: Jeg kan se at Christian sidder i et andet møde mellem 12 og 13 på torsdag. Andre har altså overvejet om det tidspunkt ville være et godt tidspunkt at mødes på. De har sikkert kigget på mange alternativer, og tænkt længe over det optimale mødetidspunkt. Jeg vil også mødes med Christian på det best tænkelige tidspunkt ever. Og det er jo åbenbart torsdag kl. 12 til 13. Så der booker jeg også et møde med ham.

Relativering

Man kan ikke kritisere kineserne for at spise vilde eksotiske dyr, og dermed udløse den nuværende krise. Du ved, den der begynder at lugte af Den Spanske Syge, sammenbrud af demokratier, økonomisk depression, og stigende nationalistisk populisme.

Men nej. Det er racisme. Det fremmedgør den kinesiske kultur, og placerer den som det “andet”. Og det er meget farligt. Vi spiser også saltlakrids, og det er næsten det samme. Der var også noget med at Den Spanske Syge stammer fra en svinefarm i Kansas, og vi spiser stadig svin.

Og så glemmer vi for et kort øjeblik, at moderne studier mere end antyder at Den Spanske Syge kom fra Kina.

Vi må i øvrigt ikke kalde Den Spanske Syge for den spanske syge. Trump har nemlig kaldt COVID-19 for den kinesiske virus. Det gør han som led i en barnlig spinkrig med kineserne, der har travlt med at undertrykke meldinger om at sygdommen først viste sig i oktober/november. Og iøvrigt antyde at det må være det amerikanske militær der har indført smitten i Kina.

Så pt er der en heftig debat på wikipedia, om hvorvidt den spanske syge skal omdøbes til 1918 influenzaen. Hvorfor? Ja, det giver heller ikke mening for mig.

Den vestlige civilisation kommer ikke til at gå under på grund af en aldrende befolkning, indvandring fra Afrika eller en agressiv virus (fra Kina).

Den vestlige civilisation kommer til at gå under, fordi vi ikke bryder os om at stå ved at den kultur vi dyrker her, faktisk er andre kulturer overlegen.

Må man sige det? Tja.

Kulturer der giver kvinder de samme rettigheder som mænd er efter min mening bedre end kulturer der ikke gør.

Kulturer der praktiserer og beskytter ytringsfrihed, er efter min mening bedre end kulturer der ikke gør.

Kultruer der leverer medicinske og videnskabelige fremskridt der får mennesker til at leve bedre og længere liv, er, efter min mening, bedre kulturer end kulturer der ikke gør.

Kulturer der giver homosexuelle ret til at eksistere, er efter min meget personlige mening, bedre kulturer end kulturer der ikke gør.

Og kulturer der undlader at slippe vira fra flagermus og pangoliner løs, og får verden til at gå under er efter min mening grundlæggende bedre end kulturer der gør.

Og ellers er testen: Hvis du er villig til at risikere at drukne i Middelhavet for at komme fra en kultur til en anden – hvilken kultur mener du så er bedst?

Hjemmearbejdsobservationer

Verden er ved at gå under. Og vi arbejder hjemmefra.

Observationer:

  1. Det er stadig ikke muligt at deltage i to møder samtidig.
    1. Det har chefen stadig ikke opdaget
  2. I stedet for at finde ud af hvilke møder der kunne være klaret med en email, finder vi nu ud af hvilke emails der åbenbart skal klares med et online møde.

Tips og tricks til Berlin

Pinligt få tips. Men dog et par stykker.

Rigsdagsbygningen – historie i læssevis. Og man kan komme op i kuplen. Har vi hørt. Man skal booke adgang online. Og det er en meget omstændelig proces. Så gør det i meget god tid!

Vi er glade for jazz. Og vi blev ganske fornøjede med ATrane, der har livemusik flere gange om ugen: www.a-trane.de

Interessant – og meget anbefalelsesværdig brunch: House of small wonder. Japansk-europæisk fusionsmorgenmad.

Det naturhistoriske museum. Klassiske museumsdyder. Og en ganske imponerende samling af dinoer, blandt andet Tristan, et imponerende T Rex skelet. Deres samling af vådpræparater er efter vores mening rigelig grund til at besøge museet, selv hvis man ikke er interesseret i dinoer.

Undskyld

Undskyld.

Undskyld at jeg er mand.

Undskyld at min hud er hvid.

Undskyld at jeg også føler mig som mand.

Undskyld at jeg er midaldrende.

Undskyld.

Undskyld at jeg kom til at skrive at jeg er mand.

 

Undskyld at jeg er veluddannet.

Undskyld at jeg er i arbejde.

Undskyld at jeg har en bolig.

 

Undskyld at jeg kom til at sige noget du er uenig i.

Undskyld, at det betyder at jeg ønsker at slå dig ihjel. Det vidste jeg ikke at det gjorde. Undskyld.

Undskyld at jeg ikke er medlem af den forening.

Undskyld at jeg er medlem af den forening.

Undskyld at jeg er for venstreorienteret.

Undskyld at jeg ikke er venstreorienteret nok.

Undskyld at jeg ikke fejler noget. Ret alvorligt i hvert fald.

Undskyld at jeg kun er moderat overvægtig.

Undskyld at nogen med samme køn og hudfarve som mig, gjorde noget slemt for 300 år siden.

Undskyld.

Undskyld at jeg havde den hat på.

Undskyld at lytter til den musik jeg lytter til.

Undskyld at jeg ikke lytter til den musik jeg ikke lytter til.

Undskyld at jeg ikke køber økologisk salt.

Undskyld.

Undskyld.

Undskyld.

Inkonsistens

Der er pride. Eller, det var der da jeg gik i gang med at skrive det her. Jeg bliver nok ikke færdig inden det er slut. Men jeg tror indholdet vil være gyldigt nogle år endnu.

Vi har et par udfordringer i år. Det er der hvert år. Denne gang er en af sagerne følgende: En kunstner skulle have været på scenen. Hun udtalte at Priden ikke gjorde sit arbejde, og at det er bullshit at Infernal er blevet booket som hovednavn. Infernal er nemlig ikke et LGBT-band. Kunstnerne er ikke LGBT-personer. Og Priden burde, efter hendes mening, kun have LGBT-kunstnere som hovednavne. Hvorefter hun opremser en række LGBT-kunstnere, som jeg aldrig har hørt om. Ikke at mit begrænsede kendskab til musikbranchen skal lægge dem til last, men definitionen på et hovednavn er lidt at det er kunstnere som folk kender.

Og så kom hun ikke på scenen alligevel. Man kan læse mere her.

Hvorfor er det et problem? Ja, det giver uro i miljøet, det tager opmærksomhed fra festlighederne, og det politiske indhold. Men den overordnede problemstilling dukker op igen og igen:

LGBT-separatismen. Den strømning, der argumenterer for at kun LGBT-kunstnere må komme på scenen. Og for en masse andre ting i samme grundlæggende retning.

Og det giver knaster, for separatisterne ønsker at udelukke heteroseksuelle kunstnere. Kritikken bliver ofte intersektionel. For det er også “problematisk” at det overvejende er hvide cis-kønnede kunstnere der er på scenen.

Det er selvfølgelig en kritik der har noget for sig. Det er en LGBT-festival. Så hvorfor skal heteroseksuelle kunstnere på scenen? Det er en mangfoldighedsfestival, så hvorfor kun, eller altovervejende, hvide kunstnere? Og hvorfor ikke også flere transkønnede kunstnere? Og her opstår den første modstrid, den første inkonsistens, der giver problemer. Kan en mangfoldighedsfestival bevidst udelukke heteroseksuelle kunstnere? Afhængig af opgørelsesmetoder, er ca. 90% af befolkningen heterosexuelle. Hvor mangfoldig er en festival hvis den bevidst fravælger 90% af befolkningen? Alene baseret på deres seksuelle orientering?

Lige her finder vi, efter min knap så ydmyge holdning, en af årsagerne til at LGBT-bevægelsen bliver udsat for hån, spot og latterliggørelse. Argumentet er: “I kræver mangfoldighed, men vælger selv at udelukke størstedelen af befolkningen alene på grund af deres seksuelle orientering. Det hænger jo ikke sammen.”

Den mere radikale udlægning af separatismen klager også over at der ikke er flere farvede personer, eller Persons Of Color (POC) på scenen. Det er jo også et reelt argument. En mangfoldighedsfestival kan naturligvis ikke være ensfarvet. Men argumentet udarter ofte til en kritik af at der er “hvide mennesker” på scenen. Definitionen af racisme er normalt at man forskelsbehandler på baggrund af hudfarve. Når (dele af) LGBT-bevægelsen bruger ordet “hvid” pejorativt, lyder det for en traditionel opfattelse af racismebegrebet ret, nåja, racistisk.

Så LGBT-separatisterne mødes naturligvis med hån, spot og latterliggørelse. Argumentet er “I kæmper mod forskelsbehandling af mennesker baseret på deres hudfarve. Og dog udtaler I jer negativt om folk på baggrund af deres hudfarve – så længe den hudfarve er hvid. Det hænger jo ikke sammen.” Og det gør det jo ikke.

En af de ting der ser ud til at ske er, at dele af LGBT-miljøet importerer retorik og problemstillinger fra primært USA. Og selvom vi har rigeligt at kæmpe med i Danmark, så er der en noget større pulje af problemer for LGBT-personer i USA. Men det bliver ofte lidt mærkeligt, når aktivister i Danmark begynder at bekæmpe problemer der i det væsentlige ikke, eller kun i meget begrænset omfang, relativt set, faktisk findes i Danmark. Mit pt foretrukne eksempel er fokus på BIPOC-personer. De er særligt undertrykte i Danmark. BIPOC står for “Black, Indigenous & People of Color”. Og ja, personer i Danmark der har en anden hudfarve end hvid møder mange udfordringer, ikke mindst regulær racisme. Men indegenous. Det betyder indfødte. Indfødte personer er efter den logik særligt undertrykte og udsatte i Danmark. Hvis vi definerer Danmark som rigsfællesskabet er der lidt om det. Grønlændere er vitterligt undertrykte og udsatte i Danmark.

Men går man ud i offentligheden, og taler om hvor hårdt indfødte i Danmark har det, lyder det ærligt talt lidt underligt. De indfødte i Danmark er danskerne. I hvert fald i Syddanmark, den del der ikke er Grønland og Færøerne. Uanset hvor meget oprindelige amerikanere, i daglig tale indianere, måtte have af udfordringer, så er de ikke indfødte i Danmark. Det bliver, måske ikke overraskende, opfattet som meget besynderligt i den brede befolkning her til lands. Hvad værre er, man taler om det på en måde, hvor man fodrer den højreekstreme, etno-nationalistiske bevægelse i Danmark. Den mener jo netop at de indfødte i Danmark er udsatte og truede. En del af dem hiver faktisk fat i indianernes udfordringer i USA. “Se hvad der skete med den oprindelige befolkning i Nordamerika da der kom indvandrere til kysterne. Det samme kommer til at ske med os danskere, når muhammedanerne invaderer os.” er fortællingen.

Vi kommer ikke i LGBT-bevægelsen til at undgå kritik. Vi har nogle dagsordener, der udfordrer det etablerede og sætter spørgsmålstegn ved normer. Det vil naturligt medføre en reaktion. Men vi kan vælge at lade være med at gøre det vanskeligere for os selv, ved at åbne flanker for angreb. Når der er selvmodsigelser i vores argumentation, gør vi det for let for vores modstandere. Ovenstående er bare et meget lille udvalg af inkonsistenserne. Vi kan heller ikke både argumentere for at køn udelukkende er socialt konstruerede, men samtidig så endogene og medfødte som det logisk følger af retorikken om transkønnede. Eller at det er meget urimeligt at store virksomheder ikke viser deres støtte til LGBT-miljøet, samtidig med at vi kritiserer den når de så gør det. Eller at forskelsbehandling på grund af køn er meget forkert, samtidig med at “mænd” bruges som skældsord. Eller at det på den ene side er meget vigtigt at der ikke er nogen der sætter etiketter på andre, og at folk selv skal have lov at definere hvad de er, samtidig med at vi kritiserer Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Tommy Ahlers for ikke at kalde sig selv panseksuelle.

Eller. Selvfølgelig kan vi argumentere for både det ene og det andet. Men vi skal holde op med at mene, at når modstriden bliver eksponeret og problematiseret, så er det fordi de der gør det er onde og reaktionære. Det er de sikkert også. Men det skyldes også at vores argumenter ikke altid hænger specielt godt sammen. Det første er en lang kamp at gøre noget ved. Det tager tid at flytte folks holdninger, og det er grundlæggende kun dem selv der kan flytte sig.

Men det andet. Det kan vi gøre noget ved.