Hvad der skal aflyses

Hvis en statue, en bygning, en vej, eller noget andet, har forbindelse til noget der er “problematisk”, bør den fjernes.

Det skal nok blive sjovt, så lad os bare komme igang. Hvis en person har sagt forbudte ord, haft forbudte meninger eller gjort noget forbudt – så skal vedkommende aflyses. Bygninger knyttet til personen, statuer af personen, bøger, film og virksomheder som personen har haft afgørende del og lod i, skal aflyses.

Vi lægger en ret bred linie her. Det kan godt være at vi i dag mener at det er ok at chefredaktøren på en pæn centrum-venstre avis købte en sort slavedreng for 2 dollar på Skt. Thomas, og tog ham med hjem til redaktionen. Men i morgen kan det sagtens tænkes at det ikke længere er ok. Og så kan vi lige så godt have ham og hans avis på listen.

Er listen et udtryk for at jeg mener det er ok at bruge “n-ordet” i stedet for at skrive afrodansker? Nej. Sproget ændrer sig, uanset hvor normalt og neutralt det engang var – så er det det ikke længere.

Er den et udtryk for at jeg synes at forsøgene på at belyse også Danmarks racististiske og ikke specielt uskyldige fortid? Nej. Jeg er varm tilhænger af at bekæmpe racisme til hver en tid. Og af oplysning om historiske realiteter.

Er den et udtryk for at jeg synes det er fjollet at fjerne statuer af sydstatsgeneraler i USA? Både og. Hvis der er nogen af dem der faktisk har en lang historie – ja så synes jeg det er fjollet. Men nu er de fleste af dem blevet sat op på passende tidspunkter hvor man var utilfreds med at afroamerikanerne havde fået stemmeret. Eller lov til at gå i skole. Eller andet. Og snarere som en protest mod lighed mellem racerne end en oprigtig erindring om de ret mange sydstatssoldater der døde. De fleste af dem nok uden at være nævneværdigt mere racistiske end nordstatssoldaterne.

Men den er et udtryk for at jeg er dybt skeptisk overfor hvilke principper der ligger til grund for hvad man mener der skal cancelles. Hvilke statuer der skal væltes. Hvem der skal gå bodsgang. Og hvem det er der træffer de beslutninger. Jeg har nemlig en skummel mistanke om at statuer af Churchill (I ved, ham der holdt sammen på Storbritanien under anden verdenskrig, og formentlig var årsag til at vi ikke alle taler tysk i dag, men som også var pænt racistisk) og statuer af Gandhi (“befrier” af Indien og feel-good-ikon. Opretholder af kastesystemet, indehaver af pænt racistiske holdninger, og med… hvad skal vi sige, interessante relationer til teenagepiger) bliver vurderet efter ret forskellige standarder.

Så – lad os prøve vurdere ting efter en konsekvent standard.

Det burde være selvindlysende, og ikke komme som en overraskelse for rationelle mennesker med en IQ over stuetemperatur. Men for en god ordens skyld: I den omtale der følger, og de links der linkes til, kan det bestemt ikke afvises at N-ordet, og andre ord der ikke er godkendt til brug i dag, optræder. Det kan være vanskeligt at dokumentere at nogen sagde et forbudt ord, uden at nævne det forbudte ord. Hvis du ikke kan tåle det – så lad være med at læse videre, og klik i stedet straks her. Jeg bør dog advare eventuelle ailurofobikere, om at de skal lade være, og i stedet følge dette link.

Cavling-prisen. Opkaldt efter Politikens chefredaktør i perioden 1905 til 1927. Og det blev han på trods af (eller måske netop fordi) han i 1894 købte den tiårige Marwick Sebastian for 2 dollars. Inklusiv det tøj han havde på. Cavling-prisen må afskaffes. Eller som minimum skifte navn.

Politiken. Ikke alene vælger de at ansætte Henrik Cavling som chefredaktør kun 11 år efter han havde købt Marwick. Drengen sættes til at dele aviser ud. Der er her tale om en avis der har brugt en sort slave. Politiken bør lukke.

Alt relateret til Henrik Cavling. Af årsager der tør stå klart ovenfor.

Amalienborg. Bygget af Adam Moltke, Christian von Levetzau, Joachim von Brockdorf og Severin Løvenskiold. Moltke deltog i ledelsen af Det Vestindisk-Guineiske kompani. Det kompagni tjente penge på slavehandel. De tre øvrige var godsejere og herremænd under stavnsbåndet, og tjente (dele af) deres formuer på fæstebønder. Amalienborgs fire palæer er dermed finansieret af penge tjent på slaveri, og bør rives ned. De tre af dem kan muligvis skånes, da pengene blev tjent på hvad der effektivt var hvide slaver.

Det danske kongehus. Viderefører traditionerne fra enevoldskongerne, ikke mindst Christian den femte, der i vid udstrækning praktiserede slavehandel. Bør afskaffes.

Børsen, Christianshavn, Fredericia, Frederiksborg slot (inklusive slotskirke), Glückstadt, Holmens Kirke, Jægersborg Slot, Kastellet, Kobbermølle, Koldinghus, Kongsberg, Tøjhuset, Kristianopel, Kristiansand, Kristianstad, Kruså Kobbermølle, Nyboder, Oslo, Regensen, Rosenborg Slot, Rundetårn, Skt. Anna Rotunda, Trefoldighedskirken i Kristianstad, Trinitatis kirke, Ulriksholm og Valdemars slot. Alle bygget eller grundlagt af Christian den fjerde. Den danske konge der stod bag de fleste heksebrændinger. Han var heller ikke flink ved sine hustruer og elskerinder, og startede adskellige krige. Bygningerne og byerne bør rives ned. Statuer og buster børn fjernes.

Samtlige statuer af HC Andersen, HC Andersenslottet, HC Andersens hus. Samtlige udgivelser af HC Andersens skriftlige produktion, samt papirklip. Dertil HC Andersens Boulevard, og øvrige veje opkaldt efter ham. Bør brændes, nedrives, omdøbes eller fjernes. Fordi:

I sin ABC-bog skriver han:

“Sort er en [afrodansker] al sin Tid,
Ham kan man ikke vaske hvid.”

Han skrev også teaterstykket “Mulatten”.

Kristian Peder Møller (1877-1955). Landbrugslærer og sognearkivar. Skriver i sine erindringer “Landboliv” at:

“Tøj til nøgne [afroafrikanske] børn e. l. maa han som den pæne Mand give først og give
mest. ”

Mahatma Gandhi. Udtalte pænt racistiske ting om den sorte del af befolkningen i Sydafrika. Er gentagne gange blevet beskrevet som “a fascist, racist and sexual predator”. Han – eller statuer af ham – er flere gange blevet forsøgt fjernet.

Ludvig Holberg. Ejede aktier i et handelskompagni der tjente penge på slavehandel. Statuer, mindetavler og skriftlige udgivelser. Husk også opførelser af skuespil og indspilninger af samme.

Emma Gad. Stod i spidsen for koloniudstillingen i 1905 To sorte børn blev udstillet.

Marienborg. Statsministerens embedsbolig, der blev bygget for penge tjent på slaveri.

Christian V. Rytterstatuen på Kongens Nytorv er et godt sted at starte.

Galatheakroen. Etnografisk pynt på væggene.

Kimono. Brugt af alle andre end japanere er der tale om kulturel approbriation.

Cirkelpigekaffen. Og tegneren der tegnede den.

Ikea. grundlæggeren flirtede med nazismen.

Muhammedtegninger. Muhammed holdt nemlig slaver, så ham skal vi holde op med at tegne. Religionen han grundlagde er formentlig også problematisk..

Marx:

“It is now completely clear to me that he, as is proved by his cranial formation and his hair, descends from the Negroes who had joined Moses’ exodus from Egypt, assuming that his mother or grandmother on the paternal side had not interbred with a n—–. Now this union of Judaism and Germanism with a basic Negro substance must produce a peculiar product.” Ja, det skrev Marx faktisk. Det bør vel ikke kun have konsekvenser for ham, statuer af ham og hans bøger. Men også tilhængere af ham og hans ideologi.

Monumenter generelt i København

Vi går lige systematisk til værks. Her er listen over monumenter i København. Det tager nok lidt tid at komme gennem dem alle, men mon ikke vi kan finde noget stødende ved de fleste.

Abegruppe (Opstillet 1963)
Absalon (ca. 1128-1201) (1902) Organiserede korstog i Baltikum, hvor han bekrigede folkeslag der ikke tilsluttede sig kristendommen. Dermed var han vel imperialist.
Abstrakt skulptur (1987)
Afrodite (1931)
Afskedsscene (1944-47)
Agnete og Havmanden (1990-92) Baseret på folkevisen om Agnete og Havmanden. Der optræder problematisk, toksisk (formentlig) hvid maskulinitet i den, og Havmanden prøver at styre hvad Agnete må og ikke må.
Amagerport (1937)
Anker (Opstillet 1975)
Apollon og de ni muser (1929)
Arken ()
Arkæologen Georg Zoëga (1755-1809) (1910)
Artemisspringvandet (1934)
Astronomen Ole Rømer (1644-1710) (1917)
Astronomen Tycho Brahe (1546-1601) (1932)
Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) (1943)
Bjørnespringvandet (1900 (model 1888))
Blomsterkumme (1908)
Blomsterkumme (1913)
Blå vifteskulptur (1975)
Blå/rød statement (2008)
Boldspillende dreng (1966)
Borgermusikken (1975)
Borne ()
Borne (1983)
Bryderne (1. halvdel af 3. årh. f. Kr.)
Buksetrold (1944)
Bygherren Christian IV (2019)
Bymuren, Skytsenglen og Den hemmelige have (2010)
Bymærke (1925)
Børnenes undervisning i naturen (1962)
C.W. Eckersberg (1783-1853) (1857)
Caritasspringvandet (1608)
Christian IV (1958)
Christian X (1870-1947) (1951). Modstander af kvinders stemmeret.
Cyklerne i Sommerstedgade (2008)
Dagdrømmeren (2003)
Danaide (1919-23)
Danmark under besættelsen (1943-44)
Dansende piger (1938)
Dansk Cyklist Forbunds cykelstipris 1983 (1983)
Danske flyveres minde (1938)
Dantesøjlen (1922-24)
David (1503 (1896))
De elskelige christianitter (1968)
De kantede bær’, og de glatte glider (1984)
De syv aksler (1987)
Den belvederiske Apollon (4. årh. f. Kr./1. eller 2. årh. e. Kr.)
Den døende galler (Slutn. af 3. årh. f. Kr.)
Den humane sygepleje (1941)
Den lille havfrue (1913)
Den slanke, der løfter den tunge (1983). Tykfobisk.
Den store udveksler (2005)
Det går mod skumring (1902)
Det ægyptiske æg (2016)
Diana til hest (1909)
Digteren Adam Oehlenschläger (1855)
Digteren Hans Christian Andersen (1805-75) (1880)
Digteren Hans Christian Andersen (1805-75) (1961)
Diskoskaster (5. årh. f. Kr.)
Dragespringvandet (1889-1923)
Dreng (1977). Seksualisering og objektivisering af nøgent barn. Der er tale om en dreng, hvilket muligvis er en formildende omstændighed.
Dreng med fugleunger (1926)
Dreng med ged (1854)
Drengebarn med fiasco (1903)
Drukken faun (1857)
Druknesten (1700-tallet (1812))
Dynamisk vækst (1988)
Døden og moderen (1892)
Døden og Opstandelsen (1949)
Effort commun (1964)
Efter badet (1909)
Efterår (1932?)
Egetræ til minde om 60-året for besættelsens ophør (2005)
En blind dreng (1857)
En blind pige (1857)
En falden (1928)
En fodboldspiller (1939)
En neapolitansk fisker lærer sin søn at spille på fløjte (1859)
Enkedronning Caroline Amalie (1796-1881) (1893)
Fabeldyr (1961-62)
Farvel til våbnene (2010)
Fem blomster, en fugl og en sol (1968)
Figuren Blågårds Plads (1912-16)
Firbensdræberen (Ca. 350 f. Kr. )
Fire gule kiler (1966, opstillet 1970)
Fiskerkone (1939)
Fløjtespillende satyrdreng (4. årh. f. Kr.)
Fodboldspiller (1980)
Forfatteren Martin Andersen Nexø (1869-1954) (1954-69)
Forfatteren Sophus Bauditz (1850-1915) (1919)
Forfatteren Sophus Schandorph (1836-1901) (1898)
Fra døden til opstandelsen (1941)
Franklin D. Roosevelt (1882-1945) (1933)
Fredens port (1982)
Frederik IX (1899-1972) (1981)
Frederik VII (1808-63) (1865)
Fresko (1960-61)
Frihedsstøtten (1797)
Fugl med unge (1935)
Full Length (2008)
Fysikeren Hans Christian Ørsted (1777-1851) (1860-71)
Før og efter øjeblikket (2018)
Gefionspringvandet (1898-1908)
Genforeningsmonumentet (1929)
Georg Brandes (1842-1927) (1902)
Gjerrøds datter (1912)
Glasmosaik (1962)
Glæden ved genvundet helbred; Kærligheden mod de syge (1907-13)
Granitkugle ()
Granitpige (1953)
Granitskulptur (1987)
Granitskulptur (1983)
Granskende pige (1934)
Gravmæle over Claudi Rosset (1687-1767) og hans familie (1767)
Grønlandsmonumentet (1931-38)
Guldskat (1990)
Gøgeunge (1963)
H.V.S. Gredsted (1848-1910) (1912)
Havhestebrønden (1916)
Havtaske (1969-70)
Hemmeligheden (1939)
Heraklesfontænen (1913-15)
Herman Bang (1857-1912) (1902)
Herman Trier (1845-1925) (1936)
Hestebetvinger (1885)
Hornmine (Opstillet 1982)
Hundenes hund (1976)
Huset, der regner (1993)
Hvilende Hermes ()
Hvilende satyr (Ca. 350 f. Kr. )
Hyldemor (1989)
Hønsefødder (1983)
Høstmand (1849 (1904))
Indagine nr. 70 (Undersøgelse nr. 70) (2000)
Jeanne d’Arc i Domrémy, lyttende til de himmelske stemmer (1870)
Jorden bærer dit aftryk (2009)
Juristen Anders Sandøe Ørsted (1778-1860) (1837)
Jutlandiastenen (1990)
Jødernes flugt (1975)
Kains efterkommere (1906)
Kaj Birksted (1915-1996) (2010)
Kalkun (1960)
Kennedy Egen (2008)
Keramisk vægudsmykning (1967-69)
Ko, der er i færd med at rejse sig (1955)
Komponisten Johan Peter Emil Hartmann (1805-1900) (1904)
Komponisten Niels W. Gade (1817-90) (1897)
Kone med hundene (2000)
Kone på kasse (1990)
Kristina (1992)
Kvartmilesten (1698)
Kvartmilesten (1700-tallet)
Kvinde og mand (1931)
Kvinde, der kæmmer sig (1941)
Kvindefigur (1929)
Kærlighedsøen (2010)
Landsoldaten med den lille hornblæser (1899)
Laokoon (25 f. Kr)
Larve (1993)
Latent energi (1966)
Lauritz Nicolai Hvidt (1777-1856) (1876)
Lauritz P. Holmblad (1815-90) (1899)
Legepladsudsmykning (1995)
Liggende figur (1981)
Liggende kalv ()
Liggende pige (1914-43)
Lille Gefion (1901)
Lille pige med krukke (1935)
Livets vilkår (1937-42)
Lurblæserne (1911-14)
Lægen Rudolph Bergh (1824-1909) (1894)
Lægen Valdemar Bie (1872-1939) (1932)
Løve og løvinde (1878)
Løvebrønd (1934)
Maleren Asmus Jacob Carstens (1754-98) (Ca. 1880-83)
Mañana (1960/1962)
Mand og kvinde (1954)
Mand og pige (1934)
Michael Christian Lyngsie (1864-1931) (1933 (1992))
Mindeanker (1951 (ankeret er fra 1857))
Mindeplade for Bethelskibet (2006)
Mindeplade for byens kag (1948 (1990erne))
Mindeplade for Corfitz Ulfeldt (1606-64) (1977)
Mindeplade for Finn Nørgaard (2016)
Mindeplade for Københavns tredje og fjerde rådhus (1938 (1990erne) )
Mindesmærke for Anders Lassen (1920-45) (1963)
Mindesmærke for danske sprogforskere (1938)
Mindesmærke for de danske spaniensfrivillige (1986)
Mindesmærke for den svenske fæstningslejr Carlstad og Stormen på København den 11. februar 1659 (2009)
Mindesmærke for en ukendt kammerat død i tysk koncentrationslejr (1950)
Mindesmærke for F.J. Borgbjerg (1866-1936) (1938-39)
Mindesmærke for finnebørns plejeforældre i Danmark 1940-1947 (2004)
Mindesmærke for frivillige og faldne (1920)
Mindesmærke for Holger Hammerich (1845-1915) (1918)
Mindesmærke for J.Fr. Classen (1725-92) (1942)
Mindesmærke for Kongens Livjægere (1951)
Mindesmærke for politikeren Ove Rode (1867-1933) (1936-38)
Mindesmærke for statsminister Thorvald Stauning (1873-1942) (1932-64)
Mindesmærke for to danske soldater dekoreret med Victoriakorset under 1. Verdenskrig (2014)
Mindesten for 6. Artilleriafdelings faldne (1979)
Mindesten for borgmester Jens Jensen (1859-1928) (1913)
Mindesten for Christian Holm (1867-1939) (1943)
Mindesten for Fredrik Bajer (1837-1922) og hustru Matilde Bajer (1840-1934) (1923)
Mindesten for Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907), Niels Peter Høeg Hagen (1877-1907) og Jørgen Brønlund (1877-1907) (1912)
Mindesten for piloten Ulrik Birch (1883-1913) (1916)
Mindestøtte for Grundtvigs Højskole (1956)
Mindestøtte for Willy Trosborg (1914-45) (1991 (1945))
Mindesøjle for søhelten Ivar Huitfeldt (1665-1710) (1880 og 1886)
Mindetavle for August Bournonville (1805-79) (1979)
Mindetavle for Hans Egede (1686-1758) og Giertrud Rask (1673-1735) (1921)
Mindetavle for Jørgen Valentin Sonne (1801-90) (1945-49)
Mindetavle for komponisten Niels W. Gade (1817-90) (1946)
Mindetavle for Københavns belejring 1658-60 (1959)
Mod lyset (1909)
Moder med børn (1940)
Moderen (1930)
Moderkærlighed (1857)
Modstandsbevægelsens faldne (1945-49)
Mohandas Karamchand (Mahatma) Gandhi (1869-1948) (1984)
Monument for borgmester H.C.V. Møller (1854-1943) (1949)
Monument for digterne Johan Herman Wessel (1742-81) og Johannes Ewald (1743-81) (1879)
Monument for komponisten Carl Nielsen (1939)
Mor Groa (1961)
Moses (Ca. 1515)
Moving the World (2004)
Musikken (1913)
Neapolitansk vandbærer (1858-59)
Nilen (1. årh. e. Kr.)
Nulpunkt Amagerport (1920)
Nulpunkt Nørreport (1925)
Nulpunkt Vesterport (1925)
Nulpunkt Østerport (1925)
Nøgen ung mand ()
Og dagen rinder op med sine tusinde krav (1929-35)
Ole Syversen (1801-1847) (1913-14)
Omphalos (1998). Det græske ord for navle, og refererer formentlig til omfalos-stenen i Delphi. Den markerer i den græske mytologi verdens midte. En klar nationalistisk markering af at verdens centrum er placeret ved søerne i København.
Pastor Hans Knudsen (1813-86) (1896)
Peter med hane (1924 (hugget i faksekalk 1966))
Pietà (1497-1500). Jesus fremstilles som hvid mand.
Pige, der ordner sit hår (1931)
Pilen (2012)
Pladsudsmykning (1982)
Platons hule (1997)
Polarforskeren Ejnar Mikkelsen (1880-1971) (1944)
Politibetjent og brandmand (1900)
Prinsesse Marie (1865-1909) (1911-12)
Punktet (1993)
Quadriga (1845-48)
Reformationsmonumentet (1937-41)
Regn søvn blå kys (2014)
Rød granitskulptur (1986)
Rød stålskulptur (1988)
Satyr med Bacchusbarnet (4. årh. f. Kr. )
Satyr med klangbækkener (Ca. 300 f. Kr. )
Seks sanseskulpturer (1995)
Seks vægtere (Ca. 1898)
Sgraffito-gavl (1961)
Siddende kvinde (1940)
Siddende puddel (1978)
Siddende unge mennesker (1942)
Sigurd Fafnersbane og Slange (1993)
Silen med Bacchusbarnet (4. årh. f. Kr.)
Skadebrønd (1979-80)
Skolelederen Natalie Zahle (1827-1913) (1915)
Skulptur (1981)
Skulptur (1969)
Skulptur (1989)
Skulptur (1987)
Skulptur i tre dele (1971)
Skulptur i tre dele (1981)
Skulptur III (1987)
Skulptur som hyldest til Salvador Allende (2003)
Skurestribesten (Opstillet 1959)
Skygger (1969)
Skålfrugt (1960)
Slaget på Reden 1801 (1902)
Sliberen (Ca. 250-200 f. Kr. )
Slægt løfter slægt (2000 (1997))
Sneugle (1968)
Sol med arme og ben, stående i brunt landskab (1967)
Sole og galakser i rum (1966)
Spejl og fortætning (1996)
Spejlbassin (2002)
Spejlbassin (1994)
Sportspige (1939)
Springvand (1992)
Springvand (1973)
Spætter (1965)
Steler (1996)
Storkespringvandet (1894)
Stort blad (Opstillet 1990)
Stående kalv (1971-72)
Stående kvinde (1943)
Svend Aage Tauscher (død 1982) (1987)
Svømmeren (1885)
Søfartsmonumentet (1928)
Søhelten Niels Juel (1629-97) (1878)
Søhelten Peder Wessel Tordenskjold (1690-1720) (1864-68)
Søjle (2010)
Såret kvinde (1943-47)
Talerstol (1886)
Talerstol (2012)
Taras Shevchenko (1814-1861) (2010)
Theophilus Hansen (1813-91) (Sidste halvdel af 1800-tallet?)
Theresienstadt-monumentet (2008)
Thomas Dinesen (1892-1979) (2017)
Tiberen ()
To isbjørne (1897)
To katte, der netter hinanden (1964-68)
To løver (1905)
To sportsscener (1926)
To søstre (1949)
To væbnere (1898)
Tre former (Begyndelsen af 1980erne)
Tre sten (Opstillet 2006)
Tubalkain (1881)
Tukak Maskespil (1988)
Tyr (1933)
Uden titel (2004)
Udsmykning af Rungsted Plads (2003)
Ung mand med diskos (1942)
Ungdom (1936)
Valdemar Holmer (1833-84) (1885)
Valkyrie (1908)
Vandbærerske (1966)
Vandkunst (1970)
Vandkunst (1971)
Vandkunsten (1907-10)
Vandtrappe (1976)
Ved målet (1886)
Venus med æblet (1918-20)
Vesterbros blomst (1990)
Victor Borge (1909-2000) (2009)
Vinge (1994)
Vinsugende satyrdreng (1888)
Vore faldne (1957)
Væsen, der skubber kasse (1981)
Vågnende pige (1927-29)
Wienerbørnenes ankomst (1969)
Winston Churchill (1874-1965) (Støbt 1955)
Yngling til hest (1885)
Zodiac (1991)
Ærkebiskop Absalon (ca. 1128-1201) (Modelleret 1872. Omarbejdet og støbt 1899-1900). Organisator af korstog i Baltikum. Imperialist.
Øjeblik I (2009)
Ørelægen Hans Wilhelm Meyer (1824-1895) (1898)
Østen for solen og vesten for månen (2003). Ikke som man skulle tro et eksotiserende blik på orienten. Men der indgår en grim dronning, en grim prinsesse og troldkoner, der afslører et problematisk syn på kvinder og skønhedsidealer.

Hvor mange brune mennesker er der i Danmark?

Eller, er det urimeligt at der kun er en brun minister i den nye regering?

Jeg er faktisk ikke meget for at opdele folk efter hudfarve. Den bør være ret ligegyldig. Med mindre den er grøn eller blå. Eller postkasserød. I så fald vil jeg nok ringe til Niels Bohr Institutet, og spørge om de har et direkte nummer til en relevant international organisation, der håndterer gæster fra andre planeter.

Anyway. Jeg så nogen beklage sig over at der kun er 1 “brun” minister blandt de 20. Altså 5% “brune”.

Er det urimeligt? Det er lidt svært at svare på. Det er en socialdemokratisk regering. Dens ministre rekrutteres derfor overvejende fra den socialdemokratiske folketingsgruppe, som er på 46 medlemmer. Tre af dem er “brune”. For en passende værdi af brun. Ministeren, Mattias Tesfaye, er søn af en etiopisk far, og en etnisk dansk mor. Og han er åbenbart brun nok til at blive betegnet som brun (det giver mig nogle ubehagelige associationer til amerikansk sydstats-raceretorik, hvor blot en enkelt dråbe negerblod var nok til at du var et undermenneske. Eller noget). Men fair nok, han er mere brun end jeg er. På den anden side veksler jeg også mellem kridhvid og solskoldet, afhængig af årstiden, så det siger ikke ret meget.

Men hvis fordelingen af brune ministre skal afspejle fordelingen af brune socialdemokratiske folketingsmedlemmer, så burde 6,5% af ministrene være brune. Når 5% af dem er, må man sige at være ret tæt på det forventede.

Hvordan med hele folketinget?

Socialdemokratiet har som nævnt 3.

Venstre har 0, Dansk Folkeparti 0, Radikale Venstre 1, SF 1, Enhedslisten 0. Eller måske 1. Det kommer an på hvor rent hvidt blod man mener Victoria Velasquez har. Hun ser ret hvid ud, men hvad ved jeg. Konservative har 1, Alternativet 1, Nye Borgerlige 0, Liberal Alliance 0. De nordatlantiske mandater ved jeg ikke hvordan man skal gøre op. Men lad os bare sige at de grønlandske MF’ere er “brune”, og de færøske hvide.

Det giver ialt 10. Hvor vi altså går ud fra, at det spansk lydende navn er brunt nok, og at grønlændere også kan regnes som brune.

Så 5,6% af folketinget er brune. Højt sat.

At 5% af ministerlisten er “brune” er vist ikke udtryk for en kritisabel underrepræsentation.

Men afspejler folketingets sammensætning, eller den socialdemokratiske folketingsgruppe, befolkningen? Det er også lidt vanskeligt.

Danmarks Statistik har fine opgørelser. Bare ikke på hudfarve. Det er ikke så meget dem der har dansk oprindelse, der er interessante. Det er indvandrere og efterkommere. Man kan kigge på alle landene. Men det er ikke helt lige til. Indvandrere fra USA, kan sagtens være meget brune. Så kan man dele op på vestlige og ikke-vestlige lande. Er folk fra hviderusland brune? Hvad med Argentina? Eller Israel? De er alle ikke-vestlige. Anyway. Lad os beslutte os for at alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er at regne som brune. Jeg er for doven til at trække tal for alle lande, og de bliver alligevel ikke tilstrækkeligt præcise.

Hele den danske befolkning er på 5,8 millioner. Og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, udgør 8,7% heraf. Det er ikke den helt rigtige fordeling. Børn under 18 er ikke valgbare!

Den del af befolkningen der er over 19 – ja, det burde være 18, men som nævnt er jeg doven og gad ikke trække så detaljerede tal ud – er i alt på 4,5 millioner. Og 8,3% er fra ikke vestlige lande.

Så hvis indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skulle være helt fair repræsenteret på ministerlisten, skulle der altså være 8,3%. Jeg ved ikke helt om det er rimeligt at brokke sig over at andelen “kun” er 5%. Havde der været 2 brune ministre, havde de været overrepræsenteret. Tallet bliver i øvrigt mindre hvis vi kigger på hvem der har dansk statsborgerskab, og dermed er valgbare.

Med andre ord, der er et ret repræsentativt antal brune mennesker på ministerlisten – der er næppe noget reelt at brokke sig over i den sammenhæng (men rigeligt andet…)

Og så efterlades jeg igen med en let kvalme over symmetrien i anti-racisterne og racisternes virkelighedsbillede. Nej, der er ikke supermange brune mennesker i Danmark. Danmark er et bemærkelsesværdigt hvidt land. Antiracisterne er utilfredse fordi de åbenbart lever i en alternativ virkelighed hvor der er utroligt mange brune mennesker i Danmark, og hvis der kun er en enkelt brun person blandt 20 mere eller mindre tilfældigt udvalgte personer, så er det udtryk for undertrykkende racisme. Racisterne lever åbenbart i den samme alternative virkelighed, hvor landet næsten er overtaget af brune mennesker – hvorfor de allesammen skal smides ud.

Og så tror jeg det er tid til at jeg går i bad. Den der opdeling af mennesker efter hudfarve får mig til at føle mig beskidt.

Rasmus Paludan

Hold da op. Jeg havde hørt historier i det københavnske LGBT-miljø. Men for katten da.

Det bliver i hvert fald en valgkamp hvor jeg ikke orker at følge med. For det der lukkes ud fra det yderste højre i dansk politik er, ja, jeg savner ord. Til gengæld deler jeg flere foldere fra Radikale ud end jeg plejer.

Debatten er bekymrende. Sådan helt lavpraktisk har vi nu en deltager i partilederdebatterne, der reelt går ind for etnisk udrensning. Og som går videre. Hans utopia er helt frit for muslimer.

Det er mit sådan set også. Forskellen er at mit utopia også er helt frit for kristne, jøder, buddister, hinduer og andet godtfolk. Og så selvfølgelig at det lyder lidt som om Paludan mener at utopien skal nås med vold, mens jeg mener den skal nås ved at folk holder op med at tro på himmelnisser af forskellige varians, og melder sig ind i virkeligheden.

Hvad der bekymrer mig mest er den måde han håndteres på. Jeg er ikke sikker på at den effektive måde er at råbe nazisvin efter hans potentielle vælgere. Det virkede ikke supereffektivt for Hillary for 3 år siden, da hun kaldte Trumps vælgere for “deplorables”. Det er i hvert fald Trump der sidder i det hvide hus, ikke Clinton. Hvis hans tilslutning skal tolkes som en reaktion på at integrationsproblemerne stadig ikke er håndteret, og at de der lever med dem (og er utilfredse med det) bliver skammet ud i den offentlige debat – ja så er vejen frem nok ikke at udskamme dem yderligere.

Hvad man så skal gøre ved jeg ikke. Jeg har ingen anelse. Men jeg er dybt bekymret.

Propagandabjørne

Lige om lidt lander der pandabjørne i København. Danmark har fået lov at låne et par pandaer af Kina. Det fordrer normalt at vi efterfølgende ikke taler for højt om menneskerettigheder og den slags, og det hjalp sikkert også at den danske regering (eller i hvert fald politiet, helt på eget initiativ, og slet ikke efter opfordring fra nogen som helst, og i hvert fald ikke fra ministre der kunne tænkes at blive holdt politisk ansvarlige) viste sig villige til at se stort på Grundloven.

Anyway. Hvis man godt vil se pandabjørne, hvor kan man så gøre det? Hvilke zoos har pandaer? Om lidt kan man gøre det i København. Men der er også andre steder:

Dette er, pr. midten af marts 2019, de zoologiske haver, der har pandaer i deres samling. Og så Københavns Zoo, på forventet efterbevilling.

Skat og selvtægt

Kritikere, jeg selv inklusiv, bruger undertiden ordet “natvægterstat”, når vi skal beskrive hvad det er for et samfund Liberal Alliance ønsker. Det er ikke helt retfærdigt. Men det vi mener er, at LA ønsker at skatten skal sættes så langt ned, at det eneste samfundet, staten, kan levere af serviceydelser er en natvægter. En mand der går rundt i byens gader ved nattetide med en kæp og giver tæsk til misædere. Alt det andet er ligegyldigt.

Når det ikke er helt rimeligt, er det fordi LA jo faktisk vil have andre ting end blot en nattevagt. De vil godt have infrastruktur og andet godt.

Når der er en pointe, er det, fordi natvægteren er det logiske slutpunkt når man vil sænke skatter. Natvægteren er samfundets voldsmonopol. Og voldsmonopolet og skatteopkrævningen hænger tæt sammen.

Voldsmonopolet plejer at blive defineret af Max Weber: “En stat er en realitet, hvis og for så vidt dens embedsvæsen effektivt formår at opretholde monopolet på legitim fysisk tvang”.

Det er en social kontrakt mellem den abstrakte definition vi kalder staten, og de meget konkrete mennesker der indgår i den. Kun staten har lov til at bruge vold. Jeg må ikke hævne mig. Jeg skal gå til staten, som så straffer den person der har gjort mig fortræd. Det er et forbud mod selvtægt. For de islandske sagaer har vist hvor uhensigtsmæssige fejder og hævn er.

Det hænger sammen med den personlige ejendomsret og skatteopkrævningen. Det her er mine penge. Og jeg har indgået en social kontrakt med staten om at kun den, efter nærmere bestemte regler, har lov til at tage dem fra mig med magt. Handelen er, at hvis staten beskytter mig mod at andre tager mine penge så afleverer jeg frivilligt nogen af dem. Uden at staten skal bruge kræfter på at udøve vold mod mig.

Det går langt tilbage. Den danegæld vi opkrævede i England i sin tid var en skat. Opkrævet efter princippet om at hvis ikke de gav os deres sølv, så slog vi dem ihjel. Det næste trin er at statsdannelsen beskytter befolkningen mod at andre opkræver skat, at andre tager vores penge. Staten straffer tyveknægte, fordi den ikke bryder sig om konkurrence.

Og sådan hænger det hele så smukt sammen. Jeg giver frivilligt nogen af mine værdier til staten, der dermed slipper for besværet med at tage dem med magt. Til gengæld beskytter den mig mod tyveknægte og voldsforbrydere. Alt det andet med kontanthjælp, kollektiv trafik og sygehuse er først kommet til for nylig.

Og det er her det bliver farligt, når borgerne i en stat oplever at staten ikke længere kan beskytte dem og deres værdier. Hvis staten ikke beskytter mig mod tyveknægte, så bliver jeg nødt til at gøre det selv. Hvis staten ikke kan beskytte mig mod vold, så bliver jeg nødt til at gøre det selv. Og hvis staten ikke kan finde ud af at udøve vold på mine vegne mod en forbryder, så kan den heller ikke finde ud af at gøre det mod mig. Og så kan jeg endda hævne mig uden at samfundet kommer efter mig.

Det simpelthen grundlaget for statens eksistens, jf. Weber, at den kan beskytte sit monopol på vold.

Så hvad er det der sker når borgerne oplever at politiet kun kommer hvis der er stjålet for mere end 100.000 kr i indbruddet? Hvad sker der, når borgerne oplever, at politiet slet ikke kommer, når borgerne ringer efter hjælp når deres børn bliver overfaldet på gaden?

Der sker ganske enkelt det at grundlaget for at hævde at staten stadig eksisterer, eroderer. Det forsvinder.

Så når vi kalder slutpunktet for Liberal Alliances skattepolitik for “natvægterstaten”, så er det fordi vi fornemmer at de ønsker så lidt stat som overhovedet muligt. Og den minimale stat er en stat, der beskytter skatteyderne mod andres skatteopkrævning. Når tyven stjæler din computer, har han opkrævet skat hos dig. Illegitimt. Og det skal staten beskytte dig mod.

Og hvis staten ikke engang kan det – så ophører den med at eksistere.

 

Så gik der kanel i EU. Igen.

Fødevarestyrelsen laver kanelrazzia mod bagerierne. Og det gør de på grund af en EU-forordning om kanel. Og straks går de paranoide EU-skeptikere helt i selvsving. Det er fair nok at være EU-skeptiker. Men jeg orker det næsten ikke. EU kommer med en forordning, og straks går der sølvpapirhatte og nationens undergang i den.
Som kemiker vil jeg godt komme med et par bemærkninger.
Der findes to slags kanel. Ægte kanel og kassiakanel. Begge typer indeholder stoffet kumarin, der er et aromastof. Det lugter sødt, lidt som nyslået græs, og bidrager til oplevelsen af kanelduft og -smag.
Det er hvad de har til fælles. Forskellen er at ægte kanel er noget dyrere end kassiakanel. Og at det billigere kassiakanel indeholder ganske meget mere kumarin end ægte kanel.
Og det er en væsenlig detalje, for kumarin kan i større mængder give leverskader.
Så det fødevarestyrelsen her gør, er at besøge bagerier, for at se om de hælder så meget underlødig kanel i deres bagværk, at deres kunder risikerer leverskader. Og det bagerne piver over er, at de bliver presset til at bruge kanel af bedre kvalitet.
Begge dele bør man som forbruger egentlig være ganske godt tilfreds med.
Som kritisk forbruger kunne man eventuelt spørge hvorfor pokker de danske myndigheder først skrider ind når EU tvinger dem.
Som EU-tilhænger kan man glæde sig over at fødevaresikkerheden fremmes af EU.
Og hvis man er EU-skeptiker må man godt forklare hvorfor det er vigtigere at holde EU ude af bagerierne, end at mindske brugen af sundhedsskadelige ingredienser.

Sex med dyr

Sagen er så småt ved at lægge sig. Men fødevareministeren har foreslået at sex med dyr (ikke dyresex. Dyr har også sex med hinanden – det bliver nok svært at forbyde) skal forbydes. Det skal det fordi dyrene ikke kan sige nej, og tager skade.

Til det har jeg følgende bemærkninger:

Dyrene kan heller ikke sige nej til at blive lavet til bøffer og sko. Men en gris tager måske mindre skade af at blive lavet til bacon end af at et menneske har sex med den?
Det lugter fælt af populisme at det nu pludselig er socialdemokratisk politik at ville forbyde sex med dyr. Dansk Folkeparti har stillet det samme forslag i hvert fald tre gange, og Socialdemokraterne har været med til at stemme det ned hver gang. Hvad har ændret sig siden de nu ændrer holdning?
Vi skal ikke forbyde ting fordi vi synes de er ulækre og ækle. Vurderingen af hvad der er ulækkert er individuel. Personligt synes jeg at cyklister er ulækre, og bør skydes.
Dyr tager ikke nødvendigvis skade af at mennesker har sex med dem. Ja, en håndtaskehund tager skade hvis en voksen mand banker sit erigerede lem op i måsen på den. Den slags er reguleret af den eksisterende dyreværnslov, og er strengt forbudt. Nej, samme håndtaskehund tager ikke skade af at slikke sin ejer mellem benene. Jeg har set hvad en tyr har mellem bagbenene. Jeg har også i al beskedenhed set en del tissemænd (altså på mennesker). Jeg kan godt garantere at der er meget langt mellem de mænd der vil være i stand til at gøre indtryk på en malkeko, der fra naturens hånd er designet til at tage mod en tyr.

Så slap dog af!

Når du har lov til at sætte en etiket på mig uden at spørge mig først.

Men jeg ikke har lov at sætte en på dig uden at spørge dig først.

Og jeg i øvrigt ikke har lov at kritisere at du sætter etiketter på mig uden at spørge først.

Så vil jeg godt have lov at stille spørgsmålstegn ved hvor entydige mine privilegier som cis-kønnet, heteronormativt udseende og handlende, hvid, vestlig mand med lang videregående uddannelse og fast arbejde egentlig er. Enig, de er der. Men de er altså ikke 100% Og det ville klæde dig at være lidt mere konsekvent i dine handlinger og udtalelser.

Det var alt.

Den danske model er under pres

Det hører vi i hvert fald fra flere tusinde skolelærere.
Men hvad er Den Danske Model ™ så?

Jeg er ikke arbejdsmarkedsekspert. Men det lader, ifølge Wikipedia til, at den danske model består af følgende elemter:

  • Fagforeningerne har ret til at indgå aftaler med arbejdsgiverne om løn- og aftalevilkår.
  • Løn- og arbejdsvilkår er i øvrigt noget som arbejdsmarkedets parter selv regulerer.
  • Regler for varsling af strejker og lockout. Herunder sympatistrejker og sympatilockouts.
  • Fredspligt mellem overenskomstforhandlinger
  • Noget med arbejdsretten
  • Noget med forligsinstitutionen
  • Noget med at politikerne kun griber ind med lovgivning når alt andet glipper.

Det er vist så en tilsnigelse at hævde at modellen skulle være specielt dansk, men det er en anden sag.

 

Så langt så godt. Så vidt jeg kan se, er der ingen af de punkter der er truet, endsige under pres, i øjeblikket. Der er ikke rokket ved aftaleretten, lockouten er korrekt varslet og gennemføres efter reglerne. Man har været i forligsinstitutionen. Og politikerne har faktisk ikke lovgivet endnu.

Men vent. Den danske aftale indebærer endnu et punkt:

  • Arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet.

Så måske har lærerne alligevel ret i at den danske model er truet. De må være de første til at vide det. Det er nemlig dem der har sat den under pres:

 

Regionalpolitik og jyske motorveje

Det er ikke fordi jeg ikke under jyderne motorveje. Kæresten er fra Jylland. Der er godt nok langt mellem tingene derovre.

Jeg vil bare i al fredsommelighed gøre opmærksom på disse to tal:
9200. Og 7144.
Det er to tal der fortæller noget om trafiktætheden på to veje i Danmark. Det ene tal er antallet af biler (om dagen, opgjort som et gennemsnit over hele året) på en vej i Rødovre. Lad os se hvordan den ser ud:

View Larger Map
Det andet er antallet af biler, opgjort på samme måde, for Hirtshalsmotorvejen (talt ved Hjørring). I ved godt hvordan en motorvej ser ud, så det behøver vi ikke vise.

Det ene tal er større end det andet. Gæt hvilket tal der stammer fra motorvejen, og hvilket der stammer fra Rødovrevej.

 

Har du gættet? Det korrekte svar er naturligvis, at 9200 er antallet af biler på Rødovrevej, og 7144 er antallet af biler på Hirtshalsmotorvejen. Det er ikke helt en fair sammenligning, for de 7144 er fra 2011, mens tallet for Rødovrevej er fra 2006, før der blev lavet trafiksanering med chikaner etc. Det tal der er reelt at sammenligne med er derfor 6222, som er det antal biler der i snit kørte på Hirtshalsmotorvejen i 2006.

Igen, det er ikke fordi jeg ikke under jyderne deres motorveje. Vi vil bare i al fredsommelighed gøre opmærksom på, at vi herovre i Københavns forstæder, har veje som til forveksling ligner villaveje, der er tættere trafikerede end jyske motorveje.

Nej, det er ikke fair at sammenligne det. Hirtshalsmotorvejen er den mindst trafikerede motorvej i Jylland. Så lad os tage den gennemsnitlige jyske motorvej i 2006. Den havde 24.208 biler i døgnet, sådan i gennemsnit over hele året. Der kan Rødovrevej ikke være med. Men vi er nu ikke helt bagud herovre. Lad os tage et kig på Tårnvej. Den ser sådan ud:

View Larger Map
På den del af Tårnvej der slutter netop her, kørte der i snit, om dagen, i 2006, 22.300 biler. På den gennemsnitlige jyske motorvej kørte der 9% flere biler end på denne del af Tårnvej i Rødovre.

Men tag endelig ikke fejl. Det er meget nødvendigt med flere jyske motorveje. Ellers får vi aldrig repareret Storstrømsbroen…