Hvor mange brune mennesker er der i Danmark?

Eller, er det urimeligt at der kun er en brun minister i den nye regering?

Jeg er faktisk ikke meget for at opdele folk efter hudfarve. Den bør være ret ligegyldig. Med mindre den er grøn eller blå. Eller postkasserød. I så fald vil jeg nok ringe til Niels Bohr Institutet, og spørge om de har et direkte nummer til en relevant international organisation, der håndterer gæster fra andre planeter.

Anyway. Jeg så nogen beklage sig over at der kun er 1 “brun” minister blandt de 20. Altså 5% “brune”.

Er det urimeligt? Det er lidt svært at svare på. Det er en socialdemokratisk regering. Dens ministre rekrutteres derfor overvejende fra den socialdemokratiske folketingsgruppe, som er på 46 medlemmer. Tre af dem er “brune”. For en passende værdi af brun. Ministeren, Mattias Tesfaye, er søn af en etiopisk far, og en etnisk dansk mor. Og han er åbenbart brun nok til at blive betegnet som brun (det giver mig nogle ubehagelige associationer til amerikansk sydstats-raceretorik, hvor blot en enkelt dråbe negerblod var nok til at du var et undermenneske. Eller noget). Men fair nok, han er mere brun end jeg er. På den anden side veksler jeg også mellem kridhvid og solskoldet, afhængig af årstiden, så det siger ikke ret meget.

Men hvis fordelingen af brune ministre skal afspejle fordelingen af brune socialdemokratiske folketingsmedlemmer, så burde 6,5% af ministrene være brune. Når 5% af dem er, må man sige at være ret tæt på det forventede.

Hvordan med hele folketinget?

Socialdemokratiet har som nævnt 3.

Venstre har 0, Dansk Folkeparti 0, Radikale Venstre 1, SF 1, Enhedslisten 0. Eller måske 1. Det kommer an på hvor rent hvidt blod man mener Victoria Velasquez har. Hun ser ret hvid ud, men hvad ved jeg. Konservative har 1, Alternativet 1, Nye Borgerlige 0, Liberal Alliance 0. De nordatlantiske mandater ved jeg ikke hvordan man skal gøre op. Men lad os bare sige at de grønlandske MF’ere er “brune”, og de færøske hvide.

Det giver ialt 10. Hvor vi altså går ud fra, at det spansk lydende navn er brunt nok, og at grønlændere også kan regnes som brune.

Så 5,6% af folketinget er brune. Højt sat.

At 5% af ministerlisten er “brune” er vist ikke udtryk for en kritisabel underrepræsentation.

Men afspejler folketingets sammensætning, eller den socialdemokratiske folketingsgruppe, befolkningen? Det er også lidt vanskeligt.

Danmarks Statistik har fine opgørelser. Bare ikke på hudfarve. Det er ikke så meget dem der har dansk oprindelse, der er interessante. Det er indvandrere og efterkommere. Man kan kigge på alle landene. Men det er ikke helt lige til. Indvandrere fra USA, kan sagtens være meget brune. Så kan man dele op på vestlige og ikke-vestlige lande. Er folk fra hviderusland brune? Hvad med Argentina? Eller Israel? De er alle ikke-vestlige. Anyway. Lad os beslutte os for at alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er at regne som brune. Jeg er for doven til at trække tal for alle lande, og de bliver alligevel ikke tilstrækkeligt præcise.

Hele den danske befolkning er på 5,8 millioner. Og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, udgør 8,7% heraf. Det er ikke den helt rigtige fordeling. Børn under 18 er ikke valgbare!

Den del af befolkningen der er over 19 – ja, det burde være 18, men som nævnt er jeg doven og gad ikke trække så detaljerede tal ud – er i alt på 4,5 millioner. Og 8,3% er fra ikke vestlige lande.

Så hvis indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skulle være helt fair repræsenteret på ministerlisten, skulle der altså være 8,3%. Jeg ved ikke helt om det er rimeligt at brokke sig over at andelen “kun” er 5%. Havde der været 2 brune ministre, havde de været overrepræsenteret. Tallet bliver i øvrigt mindre hvis vi kigger på hvem der har dansk statsborgerskab, og dermed er valgbare.

Med andre ord, der er et ret repræsentativt antal brune mennesker på ministerlisten – der er næppe noget reelt at brokke sig over i den sammenhæng (men rigeligt andet…)

Og så efterlades jeg igen med en let kvalme over symmetrien i anti-racisterne og racisternes virkelighedsbillede. Nej, der er ikke supermange brune mennesker i Danmark. Danmark er et bemærkelsesværdigt hvidt land. Antiracisterne er utilfredse fordi de åbenbart lever i en alternativ virkelighed hvor der er utroligt mange brune mennesker i Danmark, og hvis der kun er en enkelt brun person blandt 20 mere eller mindre tilfældigt udvalgte personer, så er det udtryk for undertrykkende racisme. Racisterne lever åbenbart i den samme alternative virkelighed, hvor landet næsten er overtaget af brune mennesker – hvorfor de allesammen skal smides ud.

Og så tror jeg det er tid til at jeg går i bad. Den der opdeling af mennesker efter hudfarve får mig til at føle mig beskidt.

Rasmus Paludan

Hold da op. Jeg havde hørt historier i det københavnske LGBT-miljø. Men for katten da.

Det bliver i hvert fald en valgkamp hvor jeg ikke orker at følge med. For det der lukkes ud fra det yderste højre i dansk politik er, ja, jeg savner ord. Til gengæld deler jeg flere foldere fra Radikale ud end jeg plejer.

Debatten er bekymrende. Sådan helt lavpraktisk har vi nu en deltager i partilederdebatterne, der reelt går ind for etnisk udrensning. Og som går videre. Hans utopia er helt frit for muslimer.

Det er mit sådan set også. Forskellen er at mit utopia også er helt frit for kristne, jøder, buddister, hinduer og andet godtfolk. Og så selvfølgelig at det lyder lidt som om Paludan mener at utopien skal nås med vold, mens jeg mener den skal nås ved at folk holder op med at tro på himmelnisser af forskellige varians, og melder sig ind i virkeligheden.

Hvad der bekymrer mig mest er den måde han håndteres på. Jeg er ikke sikker på at den effektive måde er at råbe nazisvin efter hans potentielle vælgere. Det virkede ikke supereffektivt for Hillary for 3 år siden, da hun kaldte Trumps vælgere for “deplorables”. Det er i hvert fald Trump der sidder i det hvide hus, ikke Clinton. Hvis hans tilslutning skal tolkes som en reaktion på at integrationsproblemerne stadig ikke er håndteret, og at de der lever med dem (og er utilfredse med det) bliver skammet ud i den offentlige debat – ja så er vejen frem nok ikke at udskamme dem yderligere.

Hvad man så skal gøre ved jeg ikke. Jeg har ingen anelse. Men jeg er dybt bekymret.

Propagandabjørne

Lige om lidt lander der pandabjørne i København. Danmark har fået lov at låne et par pandaer af Kina. Det fordrer normalt at vi efterfølgende ikke taler for højt om menneskerettigheder og den slags, og det hjalp sikkert også at den danske regering (eller i hvert fald politiet, helt på eget initiativ, og slet ikke efter opfordring fra nogen som helst, og i hvert fald ikke fra ministre der kunne tænkes at blive holdt politisk ansvarlige) viste sig villige til at se stort på Grundloven.

Anyway. Hvis man godt vil se pandabjørne, hvor kan man så gøre det? Hvilke zoos har pandaer? Om lidt kan man gøre det i København. Men der er også andre steder:

Dette er, pr. midten af marts 2019, de zoologiske haver, der har pandaer i deres samling. Og så Københavns Zoo, på forventet efterbevilling.

Skat og selvtægt

Kritikere, jeg selv inklusiv, bruger undertiden ordet “natvægterstat”, når vi skal beskrive hvad det er for et samfund Liberal Alliance ønsker. Det er ikke helt retfærdigt. Men det vi mener er, at LA ønsker at skatten skal sættes så langt ned, at det eneste samfundet, staten, kan levere af serviceydelser er en natvægter. En mand der går rundt i byens gader ved nattetide med en kæp og giver tæsk til misædere. Alt det andet er ligegyldigt.

Når det ikke er helt rimeligt, er det fordi LA jo faktisk vil have andre ting end blot en nattevagt. De vil godt have infrastruktur og andet godt.

Når der er en pointe, er det, fordi natvægteren er det logiske slutpunkt når man vil sænke skatter. Natvægteren er samfundets voldsmonopol. Og voldsmonopolet og skatteopkrævningen hænger tæt sammen.

Voldsmonopolet plejer at blive defineret af Max Weber: “En stat er en realitet, hvis og for så vidt dens embedsvæsen effektivt formår at opretholde monopolet på legitim fysisk tvang”.

Det er en social kontrakt mellem den abstrakte definition vi kalder staten, og de meget konkrete mennesker der indgår i den. Kun staten har lov til at bruge vold. Jeg må ikke hævne mig. Jeg skal gå til staten, som så straffer den person der har gjort mig fortræd. Det er et forbud mod selvtægt. For de islandske sagaer har vist hvor uhensigtsmæssige fejder og hævn er.

Det hænger sammen med den personlige ejendomsret og skatteopkrævningen. Det her er mine penge. Og jeg har indgået en social kontrakt med staten om at kun den, efter nærmere bestemte regler, har lov til at tage dem fra mig med magt. Handelen er, at hvis staten beskytter mig mod at andre tager mine penge så afleverer jeg frivilligt nogen af dem. Uden at staten skal bruge kræfter på at udøve vold mod mig.

Det går langt tilbage. Den danegæld vi opkrævede i England i sin tid var en skat. Opkrævet efter princippet om at hvis ikke de gav os deres sølv, så slog vi dem ihjel. Det næste trin er at statsdannelsen beskytter befolkningen mod at andre opkræver skat, at andre tager vores penge. Staten straffer tyveknægte, fordi den ikke bryder sig om konkurrence.

Og sådan hænger det hele så smukt sammen. Jeg giver frivilligt nogen af mine værdier til staten, der dermed slipper for besværet med at tage dem med magt. Til gengæld beskytter den mig mod tyveknægte og voldsforbrydere. Alt det andet med kontanthjælp, kollektiv trafik og sygehuse er først kommet til for nylig.

Og det er her det bliver farligt, når borgerne i en stat oplever at staten ikke længere kan beskytte dem og deres værdier. Hvis staten ikke beskytter mig mod tyveknægte, så bliver jeg nødt til at gøre det selv. Hvis staten ikke kan beskytte mig mod vold, så bliver jeg nødt til at gøre det selv. Og hvis staten ikke kan finde ud af at udøve vold på mine vegne mod en forbryder, så kan den heller ikke finde ud af at gøre det mod mig. Og så kan jeg endda hævne mig uden at samfundet kommer efter mig.

Det simpelthen grundlaget for statens eksistens, jf. Weber, at den kan beskytte sit monopol på vold.

Så hvad er det der sker når borgerne oplever at politiet kun kommer hvis der er stjålet for mere end 100.000 kr i indbruddet? Hvad sker der, når borgerne oplever, at politiet slet ikke kommer, når borgerne ringer efter hjælp når deres børn bliver overfaldet på gaden?

Der sker ganske enkelt det at grundlaget for at hævde at staten stadig eksisterer, eroderer. Det forsvinder.

Så når vi kalder slutpunktet for Liberal Alliances skattepolitik for “natvægterstaten”, så er det fordi vi fornemmer at de ønsker så lidt stat som overhovedet muligt. Og den minimale stat er en stat, der beskytter skatteyderne mod andres skatteopkrævning. Når tyven stjæler din computer, har han opkrævet skat hos dig. Illegitimt. Og det skal staten beskytte dig mod.

Og hvis staten ikke engang kan det – så ophører den med at eksistere.

 

Så gik der kanel i EU. Igen.

Fødevarestyrelsen laver kanelrazzia mod bagerierne. Og det gør de på grund af en EU-forordning om kanel. Og straks går de paranoide EU-skeptikere helt i selvsving. Det er fair nok at være EU-skeptiker. Men jeg orker det næsten ikke. EU kommer med en forordning, og straks går der sølvpapirhatte og nationens undergang i den.
Som kemiker vil jeg godt komme med et par bemærkninger.
Der findes to slags kanel. Ægte kanel og kassiakanel. Begge typer indeholder stoffet kumarin, der er et aromastof. Det lugter sødt, lidt som nyslået græs, og bidrager til oplevelsen af kanelduft og -smag.
Det er hvad de har til fælles. Forskellen er at ægte kanel er noget dyrere end kassiakanel. Og at det billigere kassiakanel indeholder ganske meget mere kumarin end ægte kanel.
Og det er en væsenlig detalje, for kumarin kan i større mængder give leverskader.
Så det fødevarestyrelsen her gør, er at besøge bagerier, for at se om de hælder så meget underlødig kanel i deres bagværk, at deres kunder risikerer leverskader. Og det bagerne piver over er, at de bliver presset til at bruge kanel af bedre kvalitet.
Begge dele bør man som forbruger egentlig være ganske godt tilfreds med.
Som kritisk forbruger kunne man eventuelt spørge hvorfor pokker de danske myndigheder først skrider ind når EU tvinger dem.
Som EU-tilhænger kan man glæde sig over at fødevaresikkerheden fremmes af EU.
Og hvis man er EU-skeptiker må man godt forklare hvorfor det er vigtigere at holde EU ude af bagerierne, end at mindske brugen af sundhedsskadelige ingredienser.

Sex med dyr

Sagen er så småt ved at lægge sig. Men fødevareministeren har foreslået at sex med dyr (ikke dyresex. Dyr har også sex med hinanden – det bliver nok svært at forbyde) skal forbydes. Det skal det fordi dyrene ikke kan sige nej, og tager skade.

Til det har jeg følgende bemærkninger:

Dyrene kan heller ikke sige nej til at blive lavet til bøffer og sko. Men en gris tager måske mindre skade af at blive lavet til bacon end af at et menneske har sex med den?
Det lugter fælt af populisme at det nu pludselig er socialdemokratisk politik at ville forbyde sex med dyr. Dansk Folkeparti har stillet det samme forslag i hvert fald tre gange, og Socialdemokraterne har været med til at stemme det ned hver gang. Hvad har ændret sig siden de nu ændrer holdning?
Vi skal ikke forbyde ting fordi vi synes de er ulækre og ækle. Vurderingen af hvad der er ulækkert er individuel. Personligt synes jeg at cyklister er ulækre, og bør skydes.
Dyr tager ikke nødvendigvis skade af at mennesker har sex med dem. Ja, en håndtaskehund tager skade hvis en voksen mand banker sit erigerede lem op i måsen på den. Den slags er reguleret af den eksisterende dyreværnslov, og er strengt forbudt. Nej, samme håndtaskehund tager ikke skade af at slikke sin ejer mellem benene. Jeg har set hvad en tyr har mellem bagbenene. Jeg har også i al beskedenhed set en del tissemænd (altså på mennesker). Jeg kan godt garantere at der er meget langt mellem de mænd der vil være i stand til at gøre indtryk på en malkeko, der fra naturens hånd er designet til at tage mod en tyr.

Så slap dog af!

Når du har lov til at sætte en etiket på mig uden at spørge mig først.

Men jeg ikke har lov at sætte en på dig uden at spørge dig først.

Og jeg i øvrigt ikke har lov at kritisere at du sætter etiketter på mig uden at spørge først.

Så vil jeg godt have lov at stille spørgsmålstegn ved hvor entydige mine privilegier som cis-kønnet, heteronormativt udseende og handlende, hvid, vestlig mand med lang videregående uddannelse og fast arbejde egentlig er. Enig, de er der. Men de er altså ikke 100% Og det ville klæde dig at være lidt mere konsekvent i dine handlinger og udtalelser.

Det var alt.

Den danske model er under pres

Det hører vi i hvert fald fra flere tusinde skolelærere.
Men hvad er Den Danske Model ™ så?

Jeg er ikke arbejdsmarkedsekspert. Men det lader, ifølge Wikipedia til, at den danske model består af følgende elemter:

  • Fagforeningerne har ret til at indgå aftaler med arbejdsgiverne om løn- og aftalevilkår.
  • Løn- og arbejdsvilkår er i øvrigt noget som arbejdsmarkedets parter selv regulerer.
  • Regler for varsling af strejker og lockout. Herunder sympatistrejker og sympatilockouts.
  • Fredspligt mellem overenskomstforhandlinger
  • Noget med arbejdsretten
  • Noget med forligsinstitutionen
  • Noget med at politikerne kun griber ind med lovgivning når alt andet glipper.

Det er vist så en tilsnigelse at hævde at modellen skulle være specielt dansk, men det er en anden sag.

 

Så langt så godt. Så vidt jeg kan se, er der ingen af de punkter der er truet, endsige under pres, i øjeblikket. Der er ikke rokket ved aftaleretten, lockouten er korrekt varslet og gennemføres efter reglerne. Man har været i forligsinstitutionen. Og politikerne har faktisk ikke lovgivet endnu.

Men vent. Den danske aftale indebærer endnu et punkt:

  • Arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet.

Så måske har lærerne alligevel ret i at den danske model er truet. De må være de første til at vide det. Det er nemlig dem der har sat den under pres:

 

Regionalpolitik og jyske motorveje

Det er ikke fordi jeg ikke under jyderne motorveje. Kæresten er fra Jylland. Der er godt nok langt mellem tingene derovre.

Jeg vil bare i al fredsommelighed gøre opmærksom på disse to tal:
9200. Og 7144.
Det er to tal der fortæller noget om trafiktætheden på to veje i Danmark. Det ene tal er antallet af biler (om dagen, opgjort som et gennemsnit over hele året) på en vej i Rødovre. Lad os se hvordan den ser ud:

View Larger Map
Det andet er antallet af biler, opgjort på samme måde, for Hirtshalsmotorvejen (talt ved Hjørring). I ved godt hvordan en motorvej ser ud, så det behøver vi ikke vise.

Det ene tal er større end det andet. Gæt hvilket tal der stammer fra motorvejen, og hvilket der stammer fra Rødovrevej.

 

Har du gættet? Det korrekte svar er naturligvis, at 9200 er antallet af biler på Rødovrevej, og 7144 er antallet af biler på Hirtshalsmotorvejen. Det er ikke helt en fair sammenligning, for de 7144 er fra 2011, mens tallet for Rødovrevej er fra 2006, før der blev lavet trafiksanering med chikaner etc. Det tal der er reelt at sammenligne med er derfor 6222, som er det antal biler der i snit kørte på Hirtshalsmotorvejen i 2006.

Igen, det er ikke fordi jeg ikke under jyderne deres motorveje. Vi vil bare i al fredsommelighed gøre opmærksom på, at vi herovre i Københavns forstæder, har veje som til forveksling ligner villaveje, der er tættere trafikerede end jyske motorveje.

Nej, det er ikke fair at sammenligne det. Hirtshalsmotorvejen er den mindst trafikerede motorvej i Jylland. Så lad os tage den gennemsnitlige jyske motorvej i 2006. Den havde 24.208 biler i døgnet, sådan i gennemsnit over hele året. Der kan Rødovrevej ikke være med. Men vi er nu ikke helt bagud herovre. Lad os tage et kig på Tårnvej. Den ser sådan ud:

View Larger Map
På den del af Tårnvej der slutter netop her, kørte der i snit, om dagen, i 2006, 22.300 biler. På den gennemsnitlige jyske motorvej kørte der 9% flere biler end på denne del af Tårnvej i Rødovre.

Men tag endelig ikke fejl. Det er meget nødvendigt med flere jyske motorveje. Ellers får vi aldrig repareret Storstrømsbroen…

Gider I lige slappe af?

Hvis man har to børn man dårligt kan forsørge, er det måske en dårlig ide at få nr. 3. Hvis man allerede har fået nr. 3, er det måske en ide at begynde at bruge prævention. Eller at blive steriliseret. Kvinden har jo selv syntes at det var en god ide, ellers havde hun vel næppe valgt at blive steriliseret. Det håber jeg da. Hvorfor er det så så provokerende at en politiker giver hende ret i at det var en god ide?

Jeg har været til jobsamtale hos Mærsk en gang i tidernes morgen. Der var jeg lissom godt klar over at det ville være en god ide at tage slips på, fjerne eventuelle (synlige) piercinger og ikke være for langhåret. Det er det der hedder sund fornuft og almindelig omtanke. Hvorfor er det så provokerende at give en arbejdssøgende det gode råd, at justere på frisuren? Og helt ærligt, hvis man kan huske Simon Emils tidligere frisurer… Så er man klar over at han ved hvad han taler om.

Vi er åbenbart endt i den bizarre situation, at det både er provokerende når der stilles krav til kontanthjælpsmodtagere. Og det er søreme også provokerende når der ikke gør.