Zend og Google Analytics

På et denne blog nærtstående website, eksperimenterer jeg med Zend Framework. Det er mest fordi jeg godt vil lave noget integration mellem webben og den fysiske virkelighed hjemme i lejligheden. Og det der med at aflure hvordan Googles API'er fungerer, er jeg ikke helt skrap nok til. Så i stedet har jeg valgt en løsning, der kræver endnu mere forstand på programmering… Nørdlogik giver ikke altid helt mening.

Derfor har jeg installeret noget Zend noget på siden veksle.dk. Det var ikke helt simpelt, men det lykkedes, ved at følge denne vejledning. Det krævede også at jeg fik fingrene i den php.ini fil der ligger på vores webhotel. Det klarede vi med denne fikse stump kode:

system("cp /server-sti/php5/lib/php.ini /home/ny-sti/php.ini");

Koden er nappet fra dette site, men kun fordi det var hurtigere at google det end at slå syntaksen i phps systemkommando op først. Den skal selvfølgelig pakkes ind i PHP-tags, og have stierne ændret til det relevante for netop dette webhotel. Dem fandt jeg ved at trække på phpinfo().

Så havde jeg en lokal kopi. Gemmes den i roden af webhotellet, bruger serveren den i stedet for den globale php.ini. Og så er det blot at få lagt kataloget med Zend ind i includestien det rigtige sted i ini-filen.

Så langt så godt, nu havde jeg en fungerende installation. og skulle have puttet noget kode ind. Det kunne jeg ikke finde ud af på egen hånd, så et eksempel fra denne side, gav mig rudimentær funktionalitet. Nu udestår blot at lege med koden, i et forsøg på at finde ud af hvad der egentlig foregår.

 

 

Jeg drømmer

om at kunne lave sådan noget. Og det er endda kun et eksempel…

Original Processing.org Example: Brightness


Det forudsætningsløse samfund

Det slog mig netop hvorfor jeg elsker Thomas Blachman. Og hvorfor jeg sidder på et kursus i statistisk dataanalyse, og er irriteret. 

Det er et symptom på hvad jeg vil kalde "Det forudsætningsløse samfund". Jeg ved ikke om det er et begreb andre har fundet på før mig. På den måde skriver jeg jo sådan set selv forudsætningsløst…

Anyway – Blachman reagerer på at man tror at man kan stille op til en talentkonkurrence, uden at have talent. Han provokerer folk når han gør opmærksom på at mor Jettes lille pige er aldeles talentløs. For det er ikke høfligt, og hun skal have lov at blive kendt, også selvom det eneste hun bliver kendt for er, at hun er kendt. Og at årsagen til at hun blev kendt i første omgang var, at hun udtalte sig på en måde der får vådt bølgepap til at fremstå som voldsomt intelligent. Man skal da have lov at blive sangstjerne selvom man ikke kan synge. Man behøver ikke have forudsætninger for at blive kendt. Jeg elsker ham, fordi han netop siger "du er for dårlig – kom igen når du har lært at synge". Han går imod den udbredte holdning om, at man ikke behøver kvalifikationer.

Og hvorfor sidder jeg til et statiskkursus, og er irriteret? Fordi kursets indhold og program, som det blev annonceret, forudsatte, at man vidste hvad et gennemsnit er. Og fordi folk har meldt sig til det, selvom de ikke ved det. Og det er ikke et problem, for man må ikke stille krav. Hvis du ikke har forudsætningerne til kurset, så lægger vi bare niveauet lavere. Det er et fortsættelseskursus. Det første kursus skulle have dækket mere avancerede emner. Men det havde folk ikke forudsætningerne til, så det gjorde vi ikke alligvel. Så lavede vi et nyt kursus, hvor det blev gjort klart, at man skulle have forudsætningerne i orden. Det havde folk så ikke, så vi dækker det basale igen. 

Det er fint. Det er inkluderende, og folk bliver opkvalificeret. Det er godt. Og dybt utilfredsstillende for dem, der egentlig havde meldt sig for at blive klogere, men i stedet får repeteret meget grundlæggende stof. Og de skal i hvert fald ikke brokke sig, for man må ikke stille krav om forudsætninger. 

Derfor elsker jeg Thomas Blachman. For han stiller krav, og han gør opmærksom på det, når forudsætningerne for det folk gør, bare ikke er på plads.

Det er selvfølgelig også godt med et samfund, hvor der ikke stilles så mange krav om forudsætninger. De forudsætninger man i tidernes morgen skulle have for at kunne køre bil, er ikke de samme som i dag. Og det er godt, det giver os flere muligheder. Det tror jeg, at jeg vil vende tilbage til.

Kage i ramekiner

Fra loggen. Ja, det er noget folk søger på, og finder denne side. Man fatter det ikke 🙂

En ramekin er en lille glaceret procelænsskål. De er ret fikse til Crème brûléel og andre ting. Herhjemme bliver de mest brugt til servering, men det er fordi det med kager og den slags ikke er noget vi gør så meget i. 

Et sted hvor de kan bruges, men egentlig ikke er så velegnet, er i min chokolade sifon mikroovnskage. Og ellers: Hiv fat i din foretrukne cupcake opskrift (den findes i de fleste kogebøger under navnet "muffins", og hæld den i en ramekin. Evt. foret med en almindelig muffinform i papir. Hvis ikke der kommer papirform i, så smør grundigt med (rigeligt!) smør, så kagen slipper formen. Det giver fine lige kanter på kagen. Her er et eksempel på en muffinopskrift. Den er ikke specielt beregnet på ramekiner, men det er ikke noget problem.

  • ca. 250 g hvedemel – føl dig frem, det kommer an på æggets størrelse.
  • 2 1/2 dl mælk. Kærnemælk giver lige et ekstra pift, så brug det om muligt
  • 30 g smør
  • 1 æg
  • 2 tsk bagepulver
  • 50 g sukker
  • Chokolade eller bær. Eller begge dele. Ca. 125 g grovhakket chokolade passer, men her må man også føle sig lidt frem, eksempelvis efter bærrenes størrelse.

Smelt smørret, bland det med mælk og æg, og rør sukker, bagepulver og mel i. Gem lidt af melet og drys det over chokoladen eller bærrene, så fordeler de sig bedre i dejen. Hæld dejen i muffinforme (eller ramekiner), og bag dem ved 225 grader i ca. 20 minutter – her skal du også føle dig lidt frem, ovne har personlighed, og det er ikke alle der rammer præcis 225 grader selvom man har indstillet dem til det. Husk at smøre formene rigtig grundigt hvis du ikke smider en papirform i også! Det kan ikke gentages ofte nok.

Når de er kølet lidt af kan man lave cupcakes ud af dem. Det gør man ved at hælde noget glasur og krymmel i suspekte farver ud over dem, og derefter hævde at de er meget finere og mere moderigtige end muffins. Man kan også bare, helt oldschool, droppe neonfarverne og kalde dem for muffins. 

Man kan hælde så megen anden kagedej i dem. Og teknisk set er ramekiner ikke kun de små skåle, de hedder ramekiner op til i hvert fald en kvart liter. Så der er rigeligt med muligheder. Men for at være helt ærlig? Ramekiner bidrager med to ting: Din kage får en pæn rund facon, og så mangedobler du størrelsen af opvasken. Skal kagen være pænt rund, så brug en springform i stedet. Det er næste håbløst at få kagerne ud af en ramekin, jeg har prøvet… Skal det absolut være, så gå efter en teflonforet sag, og anskaf en opvaskemaskine.

 

Den underjordiske tunnel mellem USA og Haiti

Det er ikke politisk korrekt. Men hvis man baserer sin opfattelse af virkeligheden på konspirationsteorier, så er man selv ude om at det ikke går så godt.

Hvis der faktisk er en anseelig del af haitianerne der tror at USA er ved at bygge en tunnel mellem Florida og de carribiske øer, så har vi måske en mulig, delvis, forklaring på hvorfor det land er i en næsten permanent katastrofesituation. Man kan ikke forvente at opbygge et stabilt, velfungerende samfund, hvis ens opfattelse af verden omkring en, er så fuldstændigt ude af trit med virkeligheden. Historien med slaveri, USA-støttede diktatorer, og en fuldstændig hjernedød rydning af stort set al skov på Haitis halvdel af øen hjælper selvfølgelig heller ikke.

Slut på det politisk ukorrekte. Wired fortæller historien om hvordan i hvert fald nogen tror at jordskælv omkring Haiti skyldes ovenstående tunnel. Jeg håber ikke det er en udbredt fantasi…

Katte spiser fugle – get over it

I serien “fjollede patenter” har vi her mulighed for at genere fugleelskere. Katteelskere burde ikke lade sig genere, men de er muligvis ikke meget for at blive mindet om at lille misser er et rovdyr, der gerne vil slå andre dyr ihjel. Anyway, dette patent forsøger at løse et par problemer vi kan identificere os med herhjemme. Fugle larmer som bare pokker, især om morgenen når man prøver at sove. Og husdyr (herunder katte) skal fodres, hvilket er årsagen til at vi ikke har husdyr, selvom vi egentlig gerne ville.

Og hvordan klarer man så det? Man laver en fælde, der fanger småfugle, og giver dem til en sulten kat. Vupti, fuglene fletter næb, og katten bliver fodret. Se selv her.

Fjollede patenter

Intet er sjovere end at se en kat jagte pletten fra en laserstråle. Med lidt held bliver den så optaget, at den først opdager væggen når den brager hovedet imod.

Men pas på med det! Ikke fordi katteelskere bliver helt ualmindeligt onde i sulet hvis man gør noget ondt ved en kat. Men fordi der er nogen der har fået patent på processen. Så hvis du vil tjene penge på at motionere katte ved hjælp af en laser, så er du på den. Læs selv patentet her.

HSKDV

Overskriften står for “Hvor Svært Kan Det Være”. Et lidt nedladende udtryk brugt overfor folk der ikke kan forstå simple ting, eller ikke kan forstå at det faktisk er ret simpelt.

I dag: Vielse af homoseksuelle par.

Som sagerne står i dag, har vi to institutioner. Ægteskabet, og det registrerede partnerskab. Sidstnævnte er ikke, selvom det lyder sådan, en selskabskonstruktion fra de mere eksotiske dele af erhvervsretten. På stort set alle punkter har de to fænomener samme indhold. Ægteskab og partnerskab kan indgås på rådhuset. Ægteskab kan indgås i alle godkendte trossamfund (hvis den lokale forkynder har vielsesmyndighed). Det er forbudt for et trossamfund at lægge hus til et registreret partnerskab.

Der sker nu følgende:

1. Ægteskabets definition udvides juridisk til også at omfatte personer af samme køn. Det er ikke et teologisk spørgsmål. Det er et civilretligt. Og et ganske simpelt et af slagsen. Vi har haft to ting der var stort set ens, men havde forskelligt navn. Nu har de samme navn.

2. Forbuddet mod at trossamfund kan smede to personer af samme køn i hymens lænker fjernes.

3. Det gøres tilladt for homosexuelle at blive gift i den danske folkekirke.

Det er hvad der sker. Og jeg gider ikke høre på Indre Mission i forhold til de to første punkter. Navneændringen er en civilretlig øvelse. Folkekirken har ikke monopol på ordet ægteskab. Asa og vane trossamfundet bruger også ordet. Det gør muslimer og katolikker også. Man kan mene at homosexuelle ikke må gifte sig fordi det er skidt for samfundet – hvis man mener det. Men hvis de vil have monopol på ordet ægteskab, så må de også protestere mod at man kan indgå det på rådhuset.

Folkekirken skal heller ikke blande sig i at andre trossamfund får lov at vie homosexuelle. Hvis en kristen frikirke har lyst til det, skal de sandelig have lov til det. Hvis en muslimsk imam har lyst, skal han have lov til det. Hvis en katolsk præst skulle have lyst, skal han have lov til det. Det er i hvert fald ikke den danske stat der skal forbyde det. Det ville være en krænkelse af trosfriheden.

Det er altså ikke så fandens vanskeligt.

Og hvad punkt tre angår, her synes jeg Indre Mission har en pointe. Man kan sagtens argumentere for at vielse af homosexuelle er i modstrid med den lutherske kirkes bekendelsesgrundlag. Problemet for dem er, at det er Folketinget der i sidste ende træffer den afgørelse. Den danske folkekirke har nemlig ikke en synode. Der er ikke nogen forsamling der kan træffe afgørelse for eller imod spørgsmålet. Andre end Folketinget. Det er indblanding i kirkens indre anliggender. Men det er et indre anliggende, som ingen andre kan træffe beslutning om. Bryder man sig ikke om det, kan man værsgo arbejde for at få skilt kirke og stat. Og sige pænt tak til den pensionsordning, der financieres af de danske skatteydere, uanset om de er medlem af foreningen eller ej.

Det er i øvrigt også derfor Folketinget ikke tvinger muslimske trossamfund til at indføre vielse af homosexuelle. Folketinget har ikke autoriteten over dem, og de må selv finde ud af om de vil eller ej. Folkekirken har ingen andre end Folketinget til at finde ud af det.

At jeg så er stærkt fristet til at gøre det til en betingelse for præsters/imamers/rabbineres/kommunale giftefogeders tilladelse til at vie heterosexuelle, at de også skal vie homosexuelle er en anden sag. Hvis man vil have lov at stå for civilretlige handlinger for en gruppe mennesker, må man stå for dem for alle.