Hvad skal man vide om mig?

Hvis man skal arbejde sammen med mig. Et godt spørgsmål jeg fik forleden.

Man skal holde hvad man lover. Og hvis man ikke kan, så skal man sådan set bare sige til, for jeg er utroligt tilgivende. Men hvis du lover noget, og ikke fortæller at det desværre ikke kan lade sig gøre, så bliver jeg træt når det står klart at du ikke leverer.

Hvad ellers? Der hvor jeg virkelig bliver træt af folk er når de er inkonsistente. Eller hykleriske om man vil.

Du må godt være religionskritisk. Du må også godt være islamkritisk. Men hvis du påstår at du er religionskritisk, så bliver du dæleme nødt til faktisk at være det. Hvis du hævder at være religionskritisk, men pudsigt nok kun er kritisk overfor islam. Så bliver jeg lidt træt af dig.

Ret præcist lige så træt som jeg bliver hvis du hævder at være religionskritisk. Men tilfældigvis ikke overfor islam.

Hvis du synes det er urimeligt at man sætter etiketter på folk uden at have fået lov til det af dem. Så lad være med at sætte etiketter på mig uden at spørge. Du bryder dig ikke om at blive kaldt transseksuel. Det hedder transkønnet. Fint med mig, ingen problemer. Men hvis du bruger vigtigheden af ikke at sætte uønskede etiketter på folk som argument for det. Så lad være med at kalde mig cis-kønnet (uden at spørge om lov først).

Du må godt indføre burkaforbud. Men lad være med at påstå at du er liberal når du gør det.

Du må godt forbyde sombreroer til fester på Københavns Universitet fordi nogen bliver krænkede. Husk blot også at forbyde t-shirts med billeder af Che Guevara – du ved, ham der slog et signifikant tre-cifret antal mennesker ihjel under udbredelsen af en totalitær ideologi. Og satte homosexuelle i koncentrationslejre.

Misforstå mig ret. Jeg bliver også træt af folk der er islamkritiske. Jeg bliver bare mere træt af dem, hvis de – i modstrid med alt hvad de faktisk gør – hævder at de skam er religionskritiske.

Jeg synes jo i den grad at man skal være utroligt forsigtig med at sætte etiketter på folk. Men hvis du også synes det – så lad være med selv at gå rundt og etikettere folk.

Og jeg er heller ikke fan af burkaforbud (eller for den sags skyld burkaer). Men der burde være en paragraf i markedsføringsloven der ramte Danmarks “Liberale” Parti, når de indfører det.

Og du må for min skyld godt indføre forbud mod krænkende sombreroer. Men vær dog ærlig om at det handler om at du forbyder ting som et bestemt politisk segment ikke bryder sig om. For lur mig om netop Che Guevara t-shirts ikke vil blive ramt af forbud, skulle nogen føle sig krænket af dem.

Der skal mere liv her!

Og et par andre steder. Noget af det jeg bruger en del tid på, både privat og professionelt, er R. Som i det statistiske program R.

Jeg skal derfor snart have taget et kig på denne side:

Og få publiceret hvad jeg alligevel nusser rundt med her og andre steder.

Tid til en ny nedtælling

Der har været nogen optællinger. Nu tæller vi ned. Der sker noget glædeligt. Noget er slut. Sådan ca. pr. midnat nytårsaften. Det sker noget andet. Det er ikke sikkert at det er bedre. Men dog er det en glædelig begivenhed.

weeks
-4
-2
days
0
-1
hours
-1
-8
minutes
-5
-2
seconds
-5
0

Hvor blev jeg af?

Tja. Godt spørgsmål. Der har været meget stille her i et stykke tid.

Det har der været før. Det bliver der sikkert igen. Denne gang har det nok været som reaktion på ændringer på min arbejdsplads. Der jo nok, hvis vi virkelig skal kigge dybt i sjælen, udløste noget der kunne ligne en depression. Ikke noget alvorligt. Afgjort ikke nok til at udløse piller. Men bare en længere periode med – “Fuck. Var det det?” tanker. Og ikke specielt systematiske overvejelser om hvad katten jeg så skulle bruge tiden på.

Det er jeg så nogenlunde ude af. Der begynder at være fod på tingene på hjemmefronten. Arbejdet er, nåja, arbejde. Det virker ikke så håbløst som det har gjort. Og jeg er nok ved at vænne mig til, at identitet er noget der skal findes andre steder end på jobbet. Ligesom anerkendelse og respekt.

Så med lidt held kommer der til at ske lidt mere her. Der er nørdeprojekter undervejs, faktisk godt i gang. Der er køkkenteknikker der skal afprøves. Der er politiske kæpheste der skal luftes. Og så er det fredag, og lige om lidt skal jeg i biografen og se præsentationen af noget et af de projekter jeg har gang i har kastet af sig.

Hjemmelavet Gin del II. Hvor kommer farven fra?

Jeg fik ikke rigtigt vist et billede af hvordan resultatet så ud i mit opslag om at lave sin egen gin. Lad os bare sige at det ligner en urinprøve.

Nu er gin normalt ikke farvet. Så hvor kommer farven fra? Fra tidligere eksperimenter med pebersnaps – de gentages ikke – ved jeg at peber kan farve ret godt. Men der kunne være tale om andre ting også. Så det måtte prøves.

Jeg skulle lave sous vide cheesecake alligevel, og det skal gøres ved samme temperatur som når der laves gin. Så det var oplagt lige at køre et lille eksperiment. Bare lidt hurtigt, for jeg var kommet lidt sent igang.

Her er forberedelsen. 

Fra venstre mod højre, 2 enebær, 2 peberkorn og 2 allehånde bær. Dertil 50 ml vodka. Det hele i mine små henkogningsglas, låg på, i vand (80 grader, 10 minutter). Det var i hvert fald planen. Noget gik galt med tidtagningen i appen til Anovaen. Så de fik snarere et kvarter end 10 minutter.

Det gør ikke noget. Det jeg er ude efter er at identificere hvilket krydderi der giver farven. Hvis det allehånde farver mere end de andre efter 15 minutter, så gør allehånde det også efter 10 minutter. Det er den relative forskel jeg er ude efter. Ja, der kan være forskelle hvis det egentlige farvestof ligger dybt i bærret, og først trækker ud sent i forløbet. Men det er så korte tidsrum vi har gang i her, at det næppe gør en forskel.

Og hvordan så det så ud? Således: 

Allehånde – stort set ingen farvning. Peber – en smule. Farven kommer helt klart fra enebærrene. Og da der skal ret mange af dem i, er der nok ingen vej uden om at min gin kommer til at ligne en urinprøve.

Hvorfor er gin så ikke farvet? Det er der også nogen mærker der er. Den primære forskel er nok, at det meste gin vi køber, er destilleret gin. Den rå sprit trækker med de urter der tilsættes. Og så destilleres den igen. Smagsstofferne følger med. Og hvis farvestofferne er tilstrækkeligt “tunge” og ikke følger med, ja så er der ikke meget farve på slutresultatet.

Klistermærker

I kender dem godt – i hvert fald hvis I er nørder. De der klistermærker man får i forskellige sammenhænge, til at sætte bag på sin computer.

Det er bare ikke altid man lige kan få dem man har brug for. Men så må man jo selv bestille dem. Så det gjorde jer. Inkscape hjalp med designet. Nemprint.dk hjalp med trykket (mod betaling). Og forleden kom de. Ret godt timet, men det er en anden historie, der ikke hører hjemme i et offentligt rum.

Lidt dyrt (3,42 stykket) men det var fordi jeg kun bestilte 100. OK kvalitet, ikke helt så tykke som de rigtig lækre, men så afgjort et sted jeg kunne finde på at bestille igen.

Det næste projekt

Men nok med en anden tekst. Der er lidt mere relevant. “Trust no one”. Eller måske lidt meta? “Hanlon’s razor”. Så kan folk selv google og gætte. Anyway – det tager lidt tid før jeg bliver færdig med den.

Pan-tilt with Adafruit

I don’t usually post here in english. But I have the feeling that others might find this useful, so.

OK, I was looking for a DVB-T receiver, I would like to pick up transponder signals from passing airplanes. I went to Pimoroni, and found this: Cooooool!

Bought it, waited for it. Got it. How to control it?

Well, it uses two small servomotors. Those take a PWM-signal. And my Raspberry Pi have only one pin that can handle that.

Luckily other people have wanted to play with this. Richard Hirst have written a kernelplugin to Rasbian, that allows us to add servo control. The plugin is called ServoBlast. And I got it on my Raspberry in this manner:

First I installed Git:

sudo apt-get install git

Then I cloned the servoblaster code

git clone git://github.com/richardghirst/PiBits.git

Got into the directory:

cd PiBits/ServoBlaster

Cursed a lot, and finally found my way into the right directory:

cd user

Ran the make commando:

sudo make install

And that was it! I’ll have to talk to my husband if I want to understand what actually happened. But now I was actually able to control the servos. How did I know that? Well, there is a hardware side as well.

The servos requires 5V, and although the Pi have a 5V pin, I ran it from an Arduino. There are two cables on the assembly. One for each motor. The red lead on both is connected to 5V from the Arduino. The browns to ground. And the yellow ones, which is the data-line, to pin 7 and 11 on the Pi. One of the ground pins on the Pi was connected to the Arduino.

And now, all I have to do write this on the commandline:

sudo echo 1=120 -> /dev/servoblaster

And the servo connected to pin 11 will move. Neato.

Heres a litte Python script to control the two servos graphically:

from subprocess import call
from tkinter import *

master = Tk()

def getSlider(event):
a = “echo 1=”+str(SliderV.get())+” > /dev/servoblaster”
b = “echo 0=”+str(SliderH.get())+” > /dev/servoblaster”
call ([a], shell=True)
call ([b], shell=True)
print(SliderH.get())

SliderH = Scale(master, from_=30, to=250, orient=HORIZONTAL, command=getSlider)
SliderV = Scale(master, from_=30, to=250, orient=VERTICAL, command=getSlider)
SliderH.set(0)
SliderH.pack()
SliderV.set(0)
SliderV.pack()

mainloop()

 

Adjust the “from” and “to” numbers to suit your servos.

Done!

 

En SEP-felt generator

Nåmmen jeg har været leder i tre år. Det er jeg ikke længere. Mit lille bibliotek skulle flyttes sammen med et andet.

Det har været en lang proces, i skrivende stund har det været i støbeskeen i over et år. Og det er ikke faldet på plads endnu. Det har også været en hård proces. Noget af det første vi skulle tale om var hvordan ledelsesgruppen lissom kunne støtte mig i at stå i den håbløse situation de havde placeret mig i, så jeg ikke tabte entusiasmen og gejsten. Den snak venter vi stadig på. Men ledelsen af biblioteket er overdraget. Og nu skal jeg så slippe det, og lære at det ikke er mit bibliotek længere. Det kræver at jeg betragter problemer der som en andens problem. Det er de jo nu.

Det giver mig straks associationer til Douglas Adams SEP-felt generator. Det er den praktiske løsning på hvordan man gør ting usynlige. Man kan godt gøre et gigantisk rumskib der hænger frit i luften ved siden af en cricket-match usynligt. Det er bare besværligt og energikrævende. Det man i stedet kan gøre er, at udforme sit rumskib som en gigantisk lyserød elefant. En gigantisk lyserød elefant kan ikke eksistere, og da slet ikke frit svævende i luften. Hvis den gør, var det noget man ville være nødt til at forholde sig til. Og hvad katten stiller man op med sådan en? Så i selvforsvar bortredigerer ens bevidsthed elefanten. Den er nu for alle praktiske formål usynlig.

Vi kender det godt fra virkeligheden. Den dryppende vandhane er noget man burde gøre noget ved. Men det er besværligt. Hvis nu det er en andens problem, kan man ignorere den. Og mennesker er så gode til at ignorere besværlige ting, at den dryppende vandhane for de fleste praktiske formål reelt ophører med at eksistere.

Tilbage til Håndbog for Vakse Galakseblaffere. Der har man udnyttet konceptet. Man har simpelthen lavet en dims der genererer et “somebody-elses-problem”-felt. Tænd for den, og alt inden for dets rækkevidde bliver automatisk til en andens problem. Og dermed usynligt.

Det er sådan en jeg har brug for. Den må jeg bygge. Jeg kan naturligvis ikke bygge en rigtig. Men jeg kan bygge en symbolsk SEP-felt generator. Som en mentalhygiejnisk foranstaltning.

Hvordan skal den så se ud?

Ja, vi ved lidt fra Adams. Vi ved at den kan køre i mange år blot med et enkelt batteri. Det egentlige arbejde udføres af vores bevidsthed, feltet skal blot overbevise os om at hvad det nu end er, er en andens problem. Vi ved også at det ikke kan slukkes. Jo formentlig fordi generatoren befinder sig inde i feltet, og dermed også bliver usynligt. Og det er egentlig hvad vi ved. Resten er op til min fantasi.

Så. En knap der tænder. Men ikke kan slukke. En lysdiode – der viser at dimsen er tændt. Og som ikke slukker igen. Der skal været et batteri. Og så skal der være et eller andet der siger “feltgenerator”. En antenne eller noget. Der må også godt være andet, der lissom signalerer teknik.

Det var kravene. I næste uge kigger vi på lidt flere detaljer.