Hvis man har to børn man dårligt kan forsørge, er det måske en dårlig ide at få nr. 3. Hvis man allerede har fået nr. 3, er det måske en ide at begynde at bruge prævention. Eller at blive steriliseret. Kvinden har jo selv syntes at det var en god ide, ellers havde hun vel næppe valgt at blive steriliseret. Det håber jeg da. Hvorfor er det så så provokerende at en politiker giver hende ret i at det var en god ide?

Jeg har været til jobsamtale hos Mærsk en gang i tidernes morgen. Der var jeg lissom godt klar over at det ville være en god ide at tage slips på, fjerne eventuelle (synlige) piercinger og ikke være for langhåret. Det er det der hedder sund fornuft og almindelig omtanke. Hvorfor er det så provokerende at give en arbejdssøgende det gode råd, at justere på frisuren? Og helt ærligt, hvis man kan huske Simon Emils tidligere frisurer… Så er man klar over at han ved hvad han taler om.

Vi er åbenbart endt i den bizarre situation, at det både er provokerende når der stilles krav til kontanthjælpsmodtagere. Og det er søreme også provokerende når der ikke gør.

Jeg ved sgu ikke helt om jeg som skatteborger skal være forarget over “Dovne Robert“. Altså, man skal være villig til at tage et arbejde, hvis man er på kontanthjælp. Og det er da besynderligt at man ikke har kunnet finde ud af at finde et arbejde til ham gennem de sidste 11 år. Eller taget kontanthjælpen fra ham, når han nu direkte siger at han ikke gider arbejde. Men det er moral. Det er ikke økonomi. Og helt ærligt. Samfundsøkonomien bryder ikke sammen fordi han ikke gider arbejde.

Forstå mig ret, selvfølgelig skal han være med til at trække læsset og bidrage. Man skal ikke have lov til at sidde på passiv forsørgelse og krydre røv. Det harmonerer i hvert fald ikke med mit menneskesyn bare at parkere folk på kontanthjælp eller førtidspension. Så har vi lissom sat stemplet “duer ikke” i panden på folk, og sagt at “jer tror vi ikke på nogen sinde kommer til at bidrage, så vi opgiver jer bare”. Det skal man lade være med. Men, men, men. Der er jo ikke et ufaglært arbejde til Dovne Robert. Det er jo ikke fordi viceværtsjobbet hos McDonalds står ledigt og har gjort det i mange år, fordi det er under Roberts værdighed at tage det. Der er tusindvis af andre der kan henvises til det arbejde.

Men moralsk, bør han så ikke sættes i arbejde? Jo, fordi vi skal sætte det menneskelige værd så højt, at vi ikke opgiver andre.

Skal han så ikke ud og feje fortove? Måske. Men kun fordi han provokerer samfundets moral. Lad os nu være ærlige. De der gadefejerjobs. Det er jo ikke rigtige jobs. Det er noget vi finder på, fordi det støder os at folk får penge uden at lave noget. Hvis det var rigtige jobs, ville de blive slået op i jobdatabaserne, som ordinære jobs, med overenskomstmæssig løn. Det bliver de sjældent. Det er jobs der etableres, fordi sådan nogen nasserøve ikke skal tro at de kan ligge på sofaen derhjemme, bare fordi der ikke er arbejde.

Det kan forarge mig som skatteborger. Kommunen bruger flere tusinde af mine skattekroner, på at etablere jobs der åbenbart ikke er vigtige nok til at blive udført normalt. Og yderligere tusindvis af mine skattekroner på at kontrollere at Dovne Robert dukker op og fejer gade. For sin kontanthjælp. Det er, uanset hvordan man vender og drejer det, dyrere end at Robert får lov til at blive hjemme. Det er sgu da mere forargeligt.

Hvad der også kan forarge mig er, at højtuddannede, højtlønnede journalister kan sidde og interviewe en mand i en t-shirt fra Nihilistisk Folkeparti, og slet ikke få den tanke at researche på hans baggrund. Tag jer nu sammen mikrofonholdere!