Hvad der skal aflyses

Hvis en statue, en bygning, en vej, eller noget andet, har forbindelse til noget der er “problematisk”, bør den fjernes.

Det skal nok blive sjovt, så lad os bare komme igang. Hvis en person har sagt forbudte ord, haft forbudte meninger eller gjort noget forbudt – så skal vedkommende aflyses. Bygninger knyttet til personen, statuer af personen, bøger, film og virksomheder som personen har haft afgørende del og lod i, skal aflyses.

Vi lægger en ret bred linie her. Det kan godt være at vi i dag mener at det er ok at chefredaktøren på en pæn centrum-venstre avis købte en sort slavedreng for 2 dollar på Skt. Thomas, og tog ham med hjem til redaktionen. Men i morgen kan det sagtens tænkes at det ikke længere er ok. Og så kan vi lige så godt have ham og hans avis på listen.

Er listen et udtryk for at jeg mener det er ok at bruge “n-ordet” i stedet for at skrive afrodansker? Nej. Sproget ændrer sig, uanset hvor normalt og neutralt det engang var – så er det det ikke længere.

Er den et udtryk for at jeg synes at forsøgene på at belyse også Danmarks racististiske og ikke specielt uskyldige fortid? Nej. Jeg er varm tilhænger af at bekæmpe racisme til hver en tid. Og af oplysning om historiske realiteter.

Er den et udtryk for at jeg synes det er fjollet at fjerne statuer af sydstatsgeneraler i USA? Både og. Hvis der er nogen af dem der faktisk har en lang historie – ja så synes jeg det er fjollet. Men nu er de fleste af dem blevet sat op på passende tidspunkter hvor man var utilfreds med at afroamerikanerne havde fået stemmeret. Eller lov til at gå i skole. Eller andet. Og snarere som en protest mod lighed mellem racerne end en oprigtig erindring om de ret mange sydstatssoldater der døde. De fleste af dem nok uden at være nævneværdigt mere racistiske end nordstatssoldaterne.

Men den er et udtryk for at jeg er dybt skeptisk overfor hvilke principper der ligger til grund for hvad man mener der skal cancelles. Hvilke statuer der skal væltes. Hvem der skal gå bodsgang. Og hvem det er der træffer de beslutninger. Jeg har nemlig en skummel mistanke om at statuer af Churchill (I ved, ham der holdt sammen på Storbritanien under anden verdenskrig, og formentlig var årsag til at vi ikke alle taler tysk i dag, men som også var pænt racistisk) og statuer af Gandhi (“befrier” af Indien og feel-good-ikon. Opretholder af kastesystemet, indehaver af pænt racistiske holdninger, og med… hvad skal vi sige, interessante relationer til teenagepiger) bliver vurderet efter ret forskellige standarder.

Så – lad os prøve vurdere ting efter en konsekvent standard.

Det burde være selvindlysende, og ikke komme som en overraskelse for rationelle mennesker med en IQ over stuetemperatur. Men for en god ordens skyld: I den omtale der følger, og de links der linkes til, kan det bestemt ikke afvises at N-ordet, og andre ord der ikke er godkendt til brug i dag, optræder. Det kan være vanskeligt at dokumentere at nogen sagde et forbudt ord, uden at nævne det forbudte ord. Hvis du ikke kan tåle det – så lad være med at læse videre, og klik i stedet straks her. Jeg bør dog advare eventuelle ailurofobikere, om at de skal lade være, og i stedet følge dette link.

Cavling-prisen. Opkaldt efter Politikens chefredaktør i perioden 1905 til 1927. Og det blev han på trods af (eller måske netop fordi) han i 1894 købte den tiårige Marwick Sebastian for 2 dollars. Inklusiv det tøj han havde på. Cavling-prisen må afskaffes. Eller som minimum skifte navn.

Politiken. Ikke alene vælger de at ansætte Henrik Cavling som chefredaktør kun 11 år efter han havde købt Marwick. Drengen sættes til at dele aviser ud. Der er her tale om en avis der har brugt en sort slave. Politiken bør lukke.

Alt relateret til Henrik Cavling. Af årsager der tør stå klart ovenfor.

Amalienborg. Bygget af Adam Moltke, Christian von Levetzau, Joachim von Brockdorf og Severin Løvenskiold. Moltke deltog i ledelsen af Det Vestindisk-Guineiske kompani. Det kompagni tjente penge på slavehandel. De tre øvrige var godsejere og herremænd under stavnsbåndet, og tjente (dele af) deres formuer på fæstebønder. Amalienborgs fire palæer er dermed finansieret af penge tjent på slaveri, og bør rives ned. De tre af dem kan muligvis skånes, da pengene blev tjent på hvad der effektivt var hvide slaver.

Det danske kongehus. Viderefører traditionerne fra enevoldskongerne, ikke mindst Christian den femte, der i vid udstrækning praktiserede slavehandel. Bør afskaffes.

Børsen, Christianshavn, Fredericia, Frederiksborg slot (inklusive slotskirke), Glückstadt, Holmens Kirke, Jægersborg Slot, Kastellet, Kobbermølle, Koldinghus, Kongsberg, Tøjhuset, Kristianopel, Kristiansand, Kristianstad, Kruså Kobbermølle, Nyboder, Oslo, Regensen, Rosenborg Slot, Rundetårn, Skt. Anna Rotunda, Trefoldighedskirken i Kristianstad, Trinitatis kirke, Ulriksholm og Valdemars slot. Alle bygget eller grundlagt af Christian den fjerde. Den danske konge der stod bag de fleste heksebrændinger. Han var heller ikke flink ved sine hustruer og elskerinder, og startede adskellige krige. Bygningerne og byerne bør rives ned. Statuer og buster børn fjernes.

Samtlige statuer af HC Andersen, HC Andersenslottet, HC Andersens hus. Samtlige udgivelser af HC Andersens skriftlige produktion, samt papirklip. Dertil HC Andersens Boulevard, og øvrige veje opkaldt efter ham. Bør brændes, nedrives, omdøbes eller fjernes. Fordi:

I sin ABC-bog skriver han:

“Sort er en [afrodansker] al sin Tid,
Ham kan man ikke vaske hvid.”

Han skrev også teaterstykket “Mulatten”.

Kristian Peder Møller (1877-1955). Landbrugslærer og sognearkivar. Skriver i sine erindringer “Landboliv” at:

“Tøj til nøgne [afroafrikanske] børn e. l. maa han som den pæne Mand give først og give
mest. ”

Mahatma Gandhi. Udtalte pænt racistiske ting om den sorte del af befolkningen i Sydafrika. Er gentagne gange blevet beskrevet som “a fascist, racist and sexual predator”. Han – eller statuer af ham – er flere gange blevet forsøgt fjernet.

Ludvig Holberg. Ejede aktier i et handelskompagni der tjente penge på slavehandel. Statuer, mindetavler og skriftlige udgivelser. Husk også opførelser af skuespil og indspilninger af samme.

Emma Gad. Stod i spidsen for koloniudstillingen i 1905 To sorte børn blev udstillet.

Marienborg. Statsministerens embedsbolig, der blev bygget for penge tjent på slaveri.

Christian V. Rytterstatuen på Kongens Nytorv er et godt sted at starte.

Galatheakroen. Etnografisk pynt på væggene.

Kimono. Brugt af alle andre end japanere er der tale om kulturel approbriation.

Cirkelpigekaffen. Og tegneren der tegnede den.

Ikea. grundlæggeren flirtede med nazismen.

Muhammedtegninger. Muhammed holdt nemlig slaver, så ham skal vi holde op med at tegne. Religionen han grundlagde er formentlig også problematisk..

Marx:

“It is now completely clear to me that he, as is proved by his cranial formation and his hair, descends from the Negroes who had joined Moses’ exodus from Egypt, assuming that his mother or grandmother on the paternal side had not interbred with a n—–. Now this union of Judaism and Germanism with a basic Negro substance must produce a peculiar product.” Ja, det skrev Marx faktisk. Det bør vel ikke kun have konsekvenser for ham, statuer af ham og hans bøger. Men også tilhængere af ham og hans ideologi.

Monumenter generelt i København

Vi går lige systematisk til værks. Her er listen over monumenter i København. Det tager nok lidt tid at komme gennem dem alle, men mon ikke vi kan finde noget stødende ved de fleste.

Abegruppe (Opstillet 1963)
Absalon (ca. 1128-1201) (1902) Organiserede korstog i Baltikum, hvor han bekrigede folkeslag der ikke tilsluttede sig kristendommen. Dermed var han vel imperialist.
Abstrakt skulptur (1987)
Afrodite (1931)
Afskedsscene (1944-47)
Agnete og Havmanden (1990-92) Baseret på folkevisen om Agnete og Havmanden. Der optræder problematisk, toksisk (formentlig) hvid maskulinitet i den, og Havmanden prøver at styre hvad Agnete må og ikke må.
Amagerport (1937)
Anker (Opstillet 1975)
Apollon og de ni muser (1929)
Arken ()
Arkæologen Georg Zoëga (1755-1809) (1910)
Artemisspringvandet (1934)
Astronomen Ole Rømer (1644-1710) (1917)
Astronomen Tycho Brahe (1546-1601) (1932)
Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) (1943)
Bjørnespringvandet (1900 (model 1888))
Blomsterkumme (1908)
Blomsterkumme (1913)
Blå vifteskulptur (1975)
Blå/rød statement (2008)
Boldspillende dreng (1966)
Borgermusikken (1975)
Borne ()
Borne (1983)
Bryderne (1. halvdel af 3. årh. f. Kr.)
Buksetrold (1944)
Bygherren Christian IV (2019)
Bymuren, Skytsenglen og Den hemmelige have (2010)
Bymærke (1925)
Børnenes undervisning i naturen (1962)
C.W. Eckersberg (1783-1853) (1857)
Caritasspringvandet (1608)
Christian IV (1958)
Christian X (1870-1947) (1951). Modstander af kvinders stemmeret.
Cyklerne i Sommerstedgade (2008)
Dagdrømmeren (2003)
Danaide (1919-23)
Danmark under besættelsen (1943-44)
Dansende piger (1938)
Dansk Cyklist Forbunds cykelstipris 1983 (1983)
Danske flyveres minde (1938)
Dantesøjlen (1922-24)
David (1503 (1896))
De elskelige christianitter (1968)
De kantede bær’, og de glatte glider (1984)
De syv aksler (1987)
Den belvederiske Apollon (4. årh. f. Kr./1. eller 2. årh. e. Kr.)
Den døende galler (Slutn. af 3. årh. f. Kr.)
Den humane sygepleje (1941)
Den lille havfrue (1913)
Den slanke, der løfter den tunge (1983). Tykfobisk.
Den store udveksler (2005)
Det går mod skumring (1902)
Det ægyptiske æg (2016)
Diana til hest (1909)
Digteren Adam Oehlenschläger (1855)
Digteren Hans Christian Andersen (1805-75) (1880)
Digteren Hans Christian Andersen (1805-75) (1961)
Diskoskaster (5. årh. f. Kr.)
Dragespringvandet (1889-1923)
Dreng (1977). Seksualisering og objektivisering af nøgent barn. Der er tale om en dreng, hvilket muligvis er en formildende omstændighed.
Dreng med fugleunger (1926)
Dreng med ged (1854)
Drengebarn med fiasco (1903)
Drukken faun (1857)
Druknesten (1700-tallet (1812))
Dynamisk vækst (1988)
Døden og moderen (1892)
Døden og Opstandelsen (1949)
Effort commun (1964)
Efter badet (1909)
Efterår (1932?)
Egetræ til minde om 60-året for besættelsens ophør (2005)
En blind dreng (1857)
En blind pige (1857)
En falden (1928)
En fodboldspiller (1939)
En neapolitansk fisker lærer sin søn at spille på fløjte (1859)
Enkedronning Caroline Amalie (1796-1881) (1893)
Fabeldyr (1961-62)
Farvel til våbnene (2010)
Fem blomster, en fugl og en sol (1968)
Figuren Blågårds Plads (1912-16)
Firbensdræberen (Ca. 350 f. Kr. )
Fire gule kiler (1966, opstillet 1970)
Fiskerkone (1939)
Fløjtespillende satyrdreng (4. årh. f. Kr.)
Fodboldspiller (1980)
Forfatteren Martin Andersen Nexø (1869-1954) (1954-69)
Forfatteren Sophus Bauditz (1850-1915) (1919)
Forfatteren Sophus Schandorph (1836-1901) (1898)
Fra døden til opstandelsen (1941)
Franklin D. Roosevelt (1882-1945) (1933)
Fredens port (1982)
Frederik IX (1899-1972) (1981)
Frederik VII (1808-63) (1865)
Fresko (1960-61)
Frihedsstøtten (1797)
Fugl med unge (1935)
Full Length (2008)
Fysikeren Hans Christian Ørsted (1777-1851) (1860-71)
Før og efter øjeblikket (2018)
Gefionspringvandet (1898-1908)
Genforeningsmonumentet (1929)
Georg Brandes (1842-1927) (1902)
Gjerrøds datter (1912)
Glasmosaik (1962)
Glæden ved genvundet helbred; Kærligheden mod de syge (1907-13)
Granitkugle ()
Granitpige (1953)
Granitskulptur (1987)
Granitskulptur (1983)
Granskende pige (1934)
Gravmæle over Claudi Rosset (1687-1767) og hans familie (1767)
Grønlandsmonumentet (1931-38)
Guldskat (1990)
Gøgeunge (1963)
H.V.S. Gredsted (1848-1910) (1912)
Havhestebrønden (1916)
Havtaske (1969-70)
Hemmeligheden (1939)
Heraklesfontænen (1913-15)
Herman Bang (1857-1912) (1902)
Herman Trier (1845-1925) (1936)
Hestebetvinger (1885)
Hornmine (Opstillet 1982)
Hundenes hund (1976)
Huset, der regner (1993)
Hvilende Hermes ()
Hvilende satyr (Ca. 350 f. Kr. )
Hyldemor (1989)
Hønsefødder (1983)
Høstmand (1849 (1904))
Indagine nr. 70 (Undersøgelse nr. 70) (2000)
Jeanne d’Arc i Domrémy, lyttende til de himmelske stemmer (1870)
Jorden bærer dit aftryk (2009)
Juristen Anders Sandøe Ørsted (1778-1860) (1837)
Jutlandiastenen (1990)
Jødernes flugt (1975)
Kains efterkommere (1906)
Kaj Birksted (1915-1996) (2010)
Kalkun (1960)
Kennedy Egen (2008)
Keramisk vægudsmykning (1967-69)
Ko, der er i færd med at rejse sig (1955)
Komponisten Johan Peter Emil Hartmann (1805-1900) (1904)
Komponisten Niels W. Gade (1817-90) (1897)
Kone med hundene (2000)
Kone på kasse (1990)
Kristina (1992)
Kvartmilesten (1698)
Kvartmilesten (1700-tallet)
Kvinde og mand (1931)
Kvinde, der kæmmer sig (1941)
Kvindefigur (1929)
Kærlighedsøen (2010)
Landsoldaten med den lille hornblæser (1899)
Laokoon (25 f. Kr)
Larve (1993)
Latent energi (1966)
Lauritz Nicolai Hvidt (1777-1856) (1876)
Lauritz P. Holmblad (1815-90) (1899)
Legepladsudsmykning (1995)
Liggende figur (1981)
Liggende kalv ()
Liggende pige (1914-43)
Lille Gefion (1901)
Lille pige med krukke (1935)
Livets vilkår (1937-42)
Lurblæserne (1911-14)
Lægen Rudolph Bergh (1824-1909) (1894)
Lægen Valdemar Bie (1872-1939) (1932)
Løve og løvinde (1878)
Løvebrønd (1934)
Maleren Asmus Jacob Carstens (1754-98) (Ca. 1880-83)
Mañana (1960/1962)
Mand og kvinde (1954)
Mand og pige (1934)
Michael Christian Lyngsie (1864-1931) (1933 (1992))
Mindeanker (1951 (ankeret er fra 1857))
Mindeplade for Bethelskibet (2006)
Mindeplade for byens kag (1948 (1990erne))
Mindeplade for Corfitz Ulfeldt (1606-64) (1977)
Mindeplade for Finn Nørgaard (2016)
Mindeplade for Københavns tredje og fjerde rådhus (1938 (1990erne) )
Mindesmærke for Anders Lassen (1920-45) (1963)
Mindesmærke for danske sprogforskere (1938)
Mindesmærke for de danske spaniensfrivillige (1986)
Mindesmærke for den svenske fæstningslejr Carlstad og Stormen på København den 11. februar 1659 (2009)
Mindesmærke for en ukendt kammerat død i tysk koncentrationslejr (1950)
Mindesmærke for F.J. Borgbjerg (1866-1936) (1938-39)
Mindesmærke for finnebørns plejeforældre i Danmark 1940-1947 (2004)
Mindesmærke for frivillige og faldne (1920)
Mindesmærke for Holger Hammerich (1845-1915) (1918)
Mindesmærke for J.Fr. Classen (1725-92) (1942)
Mindesmærke for Kongens Livjægere (1951)
Mindesmærke for politikeren Ove Rode (1867-1933) (1936-38)
Mindesmærke for statsminister Thorvald Stauning (1873-1942) (1932-64)
Mindesmærke for to danske soldater dekoreret med Victoriakorset under 1. Verdenskrig (2014)
Mindesten for 6. Artilleriafdelings faldne (1979)
Mindesten for borgmester Jens Jensen (1859-1928) (1913)
Mindesten for Christian Holm (1867-1939) (1943)
Mindesten for Fredrik Bajer (1837-1922) og hustru Matilde Bajer (1840-1934) (1923)
Mindesten for Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907), Niels Peter Høeg Hagen (1877-1907) og Jørgen Brønlund (1877-1907) (1912)
Mindesten for piloten Ulrik Birch (1883-1913) (1916)
Mindestøtte for Grundtvigs Højskole (1956)
Mindestøtte for Willy Trosborg (1914-45) (1991 (1945))
Mindesøjle for søhelten Ivar Huitfeldt (1665-1710) (1880 og 1886)
Mindetavle for August Bournonville (1805-79) (1979)
Mindetavle for Hans Egede (1686-1758) og Giertrud Rask (1673-1735) (1921)
Mindetavle for Jørgen Valentin Sonne (1801-90) (1945-49)
Mindetavle for komponisten Niels W. Gade (1817-90) (1946)
Mindetavle for Københavns belejring 1658-60 (1959)
Mod lyset (1909)
Moder med børn (1940)
Moderen (1930)
Moderkærlighed (1857)
Modstandsbevægelsens faldne (1945-49)
Mohandas Karamchand (Mahatma) Gandhi (1869-1948) (1984)
Monument for borgmester H.C.V. Møller (1854-1943) (1949)
Monument for digterne Johan Herman Wessel (1742-81) og Johannes Ewald (1743-81) (1879)
Monument for komponisten Carl Nielsen (1939)
Mor Groa (1961)
Moses (Ca. 1515)
Moving the World (2004)
Musikken (1913)
Neapolitansk vandbærer (1858-59)
Nilen (1. årh. e. Kr.)
Nulpunkt Amagerport (1920)
Nulpunkt Nørreport (1925)
Nulpunkt Vesterport (1925)
Nulpunkt Østerport (1925)
Nøgen ung mand ()
Og dagen rinder op med sine tusinde krav (1929-35)
Ole Syversen (1801-1847) (1913-14)
Omphalos (1998). Det græske ord for navle, og refererer formentlig til omfalos-stenen i Delphi. Den markerer i den græske mytologi verdens midte. En klar nationalistisk markering af at verdens centrum er placeret ved søerne i København.
Pastor Hans Knudsen (1813-86) (1896)
Peter med hane (1924 (hugget i faksekalk 1966))
Pietà (1497-1500). Jesus fremstilles som hvid mand.
Pige, der ordner sit hår (1931)
Pilen (2012)
Pladsudsmykning (1982)
Platons hule (1997)
Polarforskeren Ejnar Mikkelsen (1880-1971) (1944)
Politibetjent og brandmand (1900)
Prinsesse Marie (1865-1909) (1911-12)
Punktet (1993)
Quadriga (1845-48)
Reformationsmonumentet (1937-41)
Regn søvn blå kys (2014)
Rød granitskulptur (1986)
Rød stålskulptur (1988)
Satyr med Bacchusbarnet (4. årh. f. Kr. )
Satyr med klangbækkener (Ca. 300 f. Kr. )
Seks sanseskulpturer (1995)
Seks vægtere (Ca. 1898)
Sgraffito-gavl (1961)
Siddende kvinde (1940)
Siddende puddel (1978)
Siddende unge mennesker (1942)
Sigurd Fafnersbane og Slange (1993)
Silen med Bacchusbarnet (4. årh. f. Kr.)
Skadebrønd (1979-80)
Skolelederen Natalie Zahle (1827-1913) (1915)
Skulptur (1981)
Skulptur (1969)
Skulptur (1989)
Skulptur (1987)
Skulptur i tre dele (1971)
Skulptur i tre dele (1981)
Skulptur III (1987)
Skulptur som hyldest til Salvador Allende (2003)
Skurestribesten (Opstillet 1959)
Skygger (1969)
Skålfrugt (1960)
Slaget på Reden 1801 (1902)
Sliberen (Ca. 250-200 f. Kr. )
Slægt løfter slægt (2000 (1997))
Sneugle (1968)
Sol med arme og ben, stående i brunt landskab (1967)
Sole og galakser i rum (1966)
Spejl og fortætning (1996)
Spejlbassin (2002)
Spejlbassin (1994)
Sportspige (1939)
Springvand (1992)
Springvand (1973)
Spætter (1965)
Steler (1996)
Storkespringvandet (1894)
Stort blad (Opstillet 1990)
Stående kalv (1971-72)
Stående kvinde (1943)
Svend Aage Tauscher (død 1982) (1987)
Svømmeren (1885)
Søfartsmonumentet (1928)
Søhelten Niels Juel (1629-97) (1878)
Søhelten Peder Wessel Tordenskjold (1690-1720) (1864-68)
Søjle (2010)
Såret kvinde (1943-47)
Talerstol (1886)
Talerstol (2012)
Taras Shevchenko (1814-1861) (2010)
Theophilus Hansen (1813-91) (Sidste halvdel af 1800-tallet?)
Theresienstadt-monumentet (2008)
Thomas Dinesen (1892-1979) (2017)
Tiberen ()
To isbjørne (1897)
To katte, der netter hinanden (1964-68)
To løver (1905)
To sportsscener (1926)
To søstre (1949)
To væbnere (1898)
Tre former (Begyndelsen af 1980erne)
Tre sten (Opstillet 2006)
Tubalkain (1881)
Tukak Maskespil (1988)
Tyr (1933)
Uden titel (2004)
Udsmykning af Rungsted Plads (2003)
Ung mand med diskos (1942)
Ungdom (1936)
Valdemar Holmer (1833-84) (1885)
Valkyrie (1908)
Vandbærerske (1966)
Vandkunst (1970)
Vandkunst (1971)
Vandkunsten (1907-10)
Vandtrappe (1976)
Ved målet (1886)
Venus med æblet (1918-20)
Vesterbros blomst (1990)
Victor Borge (1909-2000) (2009)
Vinge (1994)
Vinsugende satyrdreng (1888)
Vore faldne (1957)
Væsen, der skubber kasse (1981)
Vågnende pige (1927-29)
Wienerbørnenes ankomst (1969)
Winston Churchill (1874-1965) (Støbt 1955)
Yngling til hest (1885)
Zodiac (1991)
Ærkebiskop Absalon (ca. 1128-1201) (Modelleret 1872. Omarbejdet og støbt 1899-1900). Organisator af korstog i Baltikum. Imperialist.
Øjeblik I (2009)
Ørelægen Hans Wilhelm Meyer (1824-1895) (1898)
Østen for solen og vesten for månen (2003). Ikke som man skulle tro et eksotiserende blik på orienten. Men der indgår en grim dronning, en grim prinsesse og troldkoner, der afslører et problematisk syn på kvinder og skønhedsidealer.

1984 var ikke en manual…

“Every record has been destroyed or falsified, every book has been rewritten…every statue and street and building has been renamed, every date has altered. And that process is continuing day by day and minute by minute. History has stopped.”

Så jeg har bestilt Borte med Blæsten på fysisk medie.

Når man er den der skal tage ansvar

Så andre ikke behøver.

Dette billede er ofte brugt herhjemme. Sådan ca. hver gang det viser sig at det er vores ansvar at der koordineres hvem der er hvor til jul. Eller når der er andet der skal gøres, alle ved at det skal gøres, men hvor det er lettere at en anden gør det. Hvorefter man vælger at tjekke ud fra processen, i den sikre forvisning, at der nok skal blive gjort hvad der skal gøres. For der er altid nogen der er ansvarsbevidste nok til at gøre det.

Det er så ofte os.

Billedet randt mig i hu da jeg læste denne kommentar på EkstraBladet. Leif Donbæk minder om at der måske ikke er skiltet på Roskilde station at det er forbudt at gå over skinnerne. Men at man godt må tænke selv og lade være alligevel. Og at det er muligt at det er lovligt at samles 10-15.000 mennesker i protest over politiets drab på en sort mand (mistænkt falskmøntner, og med et helt apotek i blodet, ikke at det mindsker det episke niveau af dysfunktionalitet i USAnsk retshåndhævelse), nogen tusinde kilometer væk. Men at det måske kunne være en god ide at overveje hvor smart det er under en pandemi der har kostet en pæn sjat mennesker livet. Og som i øvrigt, som de fleste af de her kalamiteter, vender den tunge ende nedad. Altså netop i højere grad rammer de Black Lives, som demonstrationen minder os om Matters. Med andre ord – for at gøre opmærksom på de problemer der gør sig gældende på bunden af samfundet, gennemfører man protester, der har en ret høj risiko for at øge (andre) problemer på bunden af samfundet.

Anyway, det var blot det udløsende. Forbindelsen er endnu ældre. Eller i hvert fald en tre måneder ældre. Hvor jeg så kloge folk bemærke, at når nu det viste sig at det var nok at 80% af befolkningen praktiserede at holde afstand og håndhygiejne. Så ville vi, når pandemien var overstået, skulle høre på de 20% der ikke gad at holde afstand, at det slet ikke havde været nødvendigt.

Og det skal vi nu. Hvis tilstrækkeligt mange holder afstand, spritter af, og opfører sig fornuftigt. Så gør det ikke noget at 15.000 mennesker ikke gjorde det. Prisen for at de kan gøre hvad de har lyst til er at andre ikke gør det samme.

Det gælder sådan set ikke kun de her BLM-demoer. Og retten til at demonstrere er ret vigtig, og bør ikke begrænses af myndighederne. At arrangører og deltagere så kunne overveje visdommen i at gennemføre dem er en anden sag. Det gælder generelt. Årsagen til at smitten ikke eksploderer, i det omfang vi faktisk kan undgå det, når du ikke kan finde ud af at holde afstand i supermarkedet, er at vi andre holder afstand. Årsagen til at vi undgår dødsfald selvom du ikke tager hensyn er at vi andre tager hensyn.

De af os der tager hensyn kan godt gå hen og blive en smule trætte af de der ikke gør. Det var bare det jeg ville sige.

Hvorfor er siden ikke i sort?

Når nu vi skulle lade alle vores forskellige medier gå i sort i sympati med Black Lives Matter?

Bortset fra de der i dage efter blev shamet for at have gjort det?

Det er den ikke fordi siden ikke er i USA.

Fordi skribenten ikke er amerikaner.

Fordi Danmark ikke er en delstat i USA.

Så jeg forbeholder mig ret til at ignorere størstedelen af de kalamiteter der udspiller sig i det shitshow vi aktuelt kalder for USA. Jeg har ikke mental båndbredde til at skulle tage mig af at narkopåvirkede falskmøntnere dør i psykotiske betjentes varetægt et sted i USA. Det er fint hvis du har. Indtil da vil jeg koncentrere mig om at prøve på at undgå at dø af stress i den tilværelse jeg selv forsøger at holde sammen på.

Hvor går grænsen?

Nede i Sønderjylland. Nej.

Jeg ved ikke helt hvordan det skal formuleres. Men.

Hvor går grænsen for hvor meget “normalsamfundet” skal bøje sig for minoriteten?

Hvordan skal “normalsamfundet” håndtere modsat rettede behov fra forskellige minoriteter?

Hvornår bliver kravet om støtte til en minoritet for stort?

Eller – er det rimeligt at jeg skal betale tilstrækkeligt i skat til at en medborger kan gå hjemme fordi han er bange for at gå uden for en dør? Det er det nok. Er det også rimeligt at jeg skal betale for professionel hjælp til vedkommendes rengøring? Til at der kommer en fra kommunen og smører madpakke til børnene? Til at der kommer en fra kommunen og hjælper med at rydde op?

Hvor er det grænsen går? Er grænsen nået, når jeg skal betale så meget i skat, at jeg ikke selv har råd til rengøringshjælp?

Grænsen er nok afhængig af antallet. Hvis kun en enkelt medborger i landet har brug for at der kommer nogen fra kommunen og vækker børnene, fordi man ikke selv lige kan overskue det med et vækkeur. Så er det nok ikke noget problem. Når man undertiden får en fornemmelse af at der ikke er nogen børn tilbage i landet der ikke har en bogstav-diagnose – så begynder det at blive et problem. For om 20 år vil der ikke være nogen forældre uden en bogstav-diagnose. Hvordan vi til den tid finder tilstrækkeligt med kommunalt ansatte der ikke selv har en bogstav-diagnose, så der er nogen der kan hjælpe med madpakkerne, aner jeg ikke.

Der er andre grænser hvor antallet tæller omvendt. Hvis det vitterlig kun er 0,6% af befolkningen der oplever at have et køn der ikke matcher det fortegn de gameter deres krop kan, kunne, eller kommer til at kunne producere. Betyder det så virkelig at 99,4% af befolkningen, når de taler med en nybagt mor (af arbitrært køn), i stedet for at spørge om det blev “en dreng eller en pige”, skal spørge “hvilket køn barnet blev tildelt ved fødslen”?

Jeg aner det ikke. Men nu skal jeg ud at tage opvasken, skrælle kartofler, rydde op og fjerne spindelvæv fra hjørnerne. Jeg har nemlig ikke råd til at betale for at nogen gør det. Blandt andet fordi jeg skal finansiere at kommunen gør det for min nabo (ikke min specifikke nabo. En metaforisk nabo).

Hvorfor kan vi ikke åbne efterskolerne?

Eller museerne. Eller bibliotekerne. Eller whatever der nu lige er din private kæphest. Beregningerne siger jo at det næsten ikke påvirker smittetrykket.

Det er der sådan set en meget enkel forklaring på. Man behøver ikke engang være virolog for at forstå den.

Myndighederne arbejder med et smittebudget.

Tænk på det som et husholdningsbudget. Det kan godt være at den nye telefon kun koster det halve af hvad huslejen står i. Men hvis der ikke er penge nok på kontoen når huslejen er betalt – så er der ikke en ny telefon til dig i denne måned. Man kan godt overforbruge. Men hvis vi overforbruger i en epidemi – så dør bedstemor.

Møder

Moderne it-systemer gør det muligt at dele kalendere, så man kan se hvornår ens kolleger laver hvad. Det er super praktisk. De giver også mulighed for at booke møder med kollegerne direkte i deres kalendere. Virkelig smart.

Når man skal booke en kollega til et møde er der to filosofiske skoler man kan abonnere på.

Den ene er: Jeg kan se at Christian sidder i et andet møde mellem 12 og 13 på torsdag. Så vil det nok være en dårlig ide at indkalde til møde på det tidspunkt.

Den anden er: Jeg kan se at Christian sidder i et andet møde mellem 12 og 13 på torsdag. Andre har altså overvejet om det tidspunkt ville være et godt tidspunkt at mødes på. De har sikkert kigget på mange alternativer, og tænkt længe over det optimale mødetidspunkt. Jeg vil også mødes med Christian på det best tænkelige tidspunkt ever. Og det er jo åbenbart torsdag kl. 12 til 13. Så der booker jeg også et møde med ham.

Jeg prøver virkelig

Men jeg har simpelthen ikke energi til det.

Jeg prøver virkelig. Jeg prøver virkelig at lytte. At forstå folk der føler sig undertrykte. At blive klogere på hvordan det er at være kvinde. At være afroamerikaner. Eller afrodansker for den sags skyld. Hvordan det er at føle at man hverken er mand eller kvinde. Jeg bruger endda ret store mængder af min fritid på at arbejde for afviklingen af både Copenhagen Pride og World Pride. Og det bliver jeg ved med.

Men der er ting jeg ikke længere orker. Og der er heldigvis enkle måder at gøre noget ved det.

Jeg modtager dagligt en mail fra Medium med links til interessante historier. Og der er virkelig meget interessant. Der er også mange historier der handler om transkønnedes adgang til toiletter i det usanske midtvest, hvordan ting mænd gør er toksiske og hvorfor hvide personer pr definition altid er racister. Og hvorfor mit køn og hudfarve betyder at jeg helt automatisk er utroligt priviligeret.

Jeg har også abonneret på en podcast med en feministisk læsning af Star Trek. Det er ca. samme historie.

Og jeg orker det ikke. Der er problemer med racisme i verden. Mænd er skyldige i mange ting. Og hvorfor i himlens navn transkønnedes brug af toiletter langt ude på landet i USA stadig er et problem fatter jeg ikke.

Men jeg orker det ikke. Vi har rigeligt med problemer i Danmark. Hvis ikke jeg synes vi har nok problemer i Danmark, kan jeg kigge på de problemer der er i Sverige og Tyskland. Jeg har simpelthen ikke mental båndbredde til på daglig basis at skulle forholde mig til det shitshow de har gang i mellem Canada og Mexico. Noget af det bliver jeg nødt til at forholde mig til. Den nuværende præsident lader til at være fast besluttet på at gøre alt (som i ALT) forkert. Det påvirker resten af verden. Men at en eller anden religiøs galning i Reydell Arkansas vil forbyde transkønnede at bruge bestemte toiletter påvirker ikke mig. Det påvirker ikke nogen jeg kender. Nej, det påvirker reelt heller ikke de transkønnede jeg kender, for de har aldrig været i Reydell Arkansas og de kommer heller aldrig til at besøge stedet (strengt taget aner jeg ikke om det er problem i den pågældende by. Den har 23 indbyggere).

Mit mentale overskud rækker heller ikke til dagligt at få min mailboks fyldt med historier om at alverdens problemer i verden er noget mænd er ansvarlige for. Ja, det er sandsynligvis mænd der primært har ansvaret for et givet problem. Men 41% af de kvindelige vælgere i USA stemte på Trump efter CNNs exitpoll at dømme. Af de kvinder der stemte derovre. Så det er måske ikke kun mænds skyld. Og personligt er jeg også lidt i tvivl om hvordan mit køn har indflydelse på dén problemstilling. Jeg har ikke stemmeret i USA.

Og mit liv er simpelthen for kort til at jeg dagligt skal have at vide at min hudfarve betyder at jeg er medansvarlig for den måde politiet i Dogtown Alabama behandler afroamerikanere. Jeg er den stolte efterkommer af mange generationer af husmænd, fæstebønder og ufaglærte arbejdere. Jeg har en kusine der er et år ældre end mig. Hun var den første der fik en studentereksamen i vores familie. Jeg var nummer to. Jeg var den første i min familie der besøgte USA. Og jeg bilder mig ikke ind at de relativt korte tjenesterejser har haft ret stor indflydelse på hvordan politiet i USA opfører sig.

Ja, jeg lever et utroligt priviligeret liv. Men det handler ikke om at jeg er hvid. Eller mand. Det handler om at jeg har været så heldig at blive født i et ufatteligt rigt smørhul af et land. Langt væk fra naturkatastrofer og krige. På et tidspunkt i verdenshistorien hvor landet faktisk er rigt og langt væk fra ulykker. Det er ikke mit køn der gjorde at jeg fik en lang videregående uddannelse. Det er heller ikke min hudfarve. Hvis jeg klarer mig bedre end en afrodansk kvinde, eller hvem det nu er jeg har flere privilegier end, er det fordi jeg var heldig at blive født i en familie der opdrog mig til at tage en uddannelse. Og fordi jeg tog den. Mit privilegie stammer fra mine forældres protestantiske pligtetik kombineret med en dansk liberal markedsøkonomi, der har kunne finansiere en velnæret socialdemokratisk velfærdsstat. Altsammen placeret i en pt. hyggelig, frugtbar og fredelig udkant af det nordlige Europa. Med alt hvad der dertil hører af neuroser, depressioner og mavesår. Hvor, og den globale vinkel bør man måske huske, selv en enlig kontanthjælpsmodtager over 30 uden børn, og så kan man næsten ikke få udbetalt mindre fra fælleskassen – stadig har en indtægt der placerer vedkommende blandt de 20% bedst stillede på kloden (*).

Så. Jeg har opsagt mit månedlige bidrag til podcasten. Og samtlige historier i den daglige Medium mail om hvorfor jeg er et dårligt menneske bliver blokeret, mutet og slettet.

(*) med andre ord, ja, der er forskelle i mulighederne også blandt danskere. Men hvis vi et øjeblik løfter blikket fra vores egen navle, vil det gå op for os, at de forskelle i “privilegier” er som at se meget rige mennesker beklage sig over at de kun har råd til en enkelt Ferrari, mens den endnu rigere nabo har råd til to. Fuldstændigt afkoblet fra at 20 kilometer længere sydpå lever i voldsom fattigdom. Det er i øvrigt interessant at betragte hvem der taler mest om privilegier. Overvejende er der tale om personer der får penge af det offentlige, til at tage en gratis uddannelse, der overvejende vil føre til beskæftigelse i projekter finansieret af det offentlige. Eller – mere præcist, finansieret af de værdier der skabes af dem der ikke i udpræget grad har fået penge for at tage en gratis uddannelse, så de kan arbejde i projekter finansieret af folk der arbejder.