Star Trek gennem tiden

Star Trek har altid været woke. Det er jo ikke noget nyt. Er undskyldningen når nyere udgaver af Star Trek skal forsvares mod beskyldninger om at franchisen er blevet ødelagt af “woke”.

Ofte fremføres argumentet af folk, der mener at “woke” er et skældsord den onde højrefløj har fundet på.

Og det er da også korrekt at Star Trek fra start har været bevidst om social uretfærdighed og den slags. Der var en årsag til at der var både en afroamerikaner (eller hvad Uhura nu blev betegnet som den gang) en asiat og en russer på broen. Og at Star Trek have amerikansk tv-histories måske første inter-racielle kys.

Det forekommer dog at jo mere social retfærdighed der – alt andet lige – er kommet i det amerikanske samfund, jo mere højlydt er kampen for den sociale retfærdighed blevet på den lille skærm.

Men jo, Star Trek har altid været woke. Som en eller anden på nettet udtrykte det:

“Star Trek was originally woke in the original sense of the word, and it’s woke in the current sense of the word now. “

Ja, det er en julefilm

Det er en julefilm hvis vi beslutter os for at det er en julefilm. Så, jo, Die Hard er en julefilm. Ikke fordi den foregår i julen. Men fordi:

 

Hvad er egentlig normalen?

Intelligens antages normaltfordelt, med en middelværdi på 100 og en standardafvigelse på 15. Det betyder at man kan være normalbegavet med en IQ mellem 85 og 115.

Og når man bevæger sig under 85, skriver Gemini (the AI formerly known as Bard) følgende når man spørger den om hvilke kognitive udfordringer det giver:

Når IQ falder under 85, typisk i området 70-84 (grænsen for normal intelligens), kan man opleve udfordringer med

langsommere indlæring, svært ved at forstå komplekse abstrakte koncepter, vanskeligheder med planlægning, problemløsning og social forståelse, samt at nå milepæle senere end jævnaldrende. Det kræver ofte ekstra støtte i skolen og i dagligdagen for at mestre færdigheder som læsning, skrivning, regning og praktiske gøremål, og man kan have brug for hjælp til at tilpasse sig sociale situationer.

Tips og tricks til Munchen

Vi var forbi i 2018. Og det var et ret kort visit, der primært fokuserede på den korfestival vi var der for at deltage i.

Men tre steder bør dog nævnes.

Viktualienmarkt. Et aldeles fantastisk marked. Når man bare er der som turist, har man ikke megen glæde af friske fisk og grøntsager. Men der er tørrede svampe, spændende likører, pølser og andet godt. Og spredt omkring pladsen, er der store mængder af små hyggelige spisesteder, hvor man kan få en hurtig spaghetti al’a vongole.

Det brune hus

Hofbräuhaus. Ja, det er en turistfælde. Men besøg dem alligevel. Enorm ølhal, ikke noget stort udvalg, men øllen er god og rigelig. Komplet med ompa-ompa-musik.

 

 

Pension

Der er jo mange forudsætninger. Som jeg ikke aner om holder. Men. Hvis jeg kan opretholde min løn til jeg går på pension. Og forventer at dø som 80-årig. Og vil have den samme indtægt før skat som jeg har nu, når jeg er gået på pension. Og kan opretholde en ret beskeden forrentning af de frie midler. Og kan fortsætte med opsparing på samme niveau som i dag. Og der ikke udbryder storkrig i Europa. Eller borgerkrig.

Så kan jeg gå på pension som 63-årig.

Men det er jo ikke nødvendigvis fordi jeg faktisk vil gå på pension som 63-årig. Det er mest for at have muligheden for som 63-årig at booke et møde med chefen. Og spørge hende om hun virkelig mener at jeg skal fortsætte med at gå til afdelingsmøder, eller om det ikke ville være meget bedre hvis jeg brugte min tid på at levere værdi til de studerende.

Tips og tricks til Hamborg

Eller Hamburg om du vil.

Få downloaded det lokale trafikselskabs app. Det gør alt lettere.

Mad.

Zum Spätzle. Det er ikke så lokalt, men der er god repræsentation af de forskellige regionale køkkener. Og her er vi i Schwaben. Det er god solid bondemad. Book bord i god tid. Og vær opmærksom på at de har to adresser, ret langt fra hinanden. www.sumspaetzle.de. Imbiss i Neustadt og Wirtschaft i Ottensen.

At se: Miniatur wunderland. Vi brugte 10 timer…

Tips og tricks til Paris

De bedste macarons:

Pierre Hermé
72 Rue Bonaparte, 75006 Paris, Frankrig
+33 1 43 54 47 77
https://maps.app.goo.gl/gRMzbWj7gJkEhNWT7
Restauranter:
papy aux forneaux. Hyggeligt lille sted med umatchende porcelæn. Book på forhånd.
Adressen er 70 rue de l’Ouest, 75014 Paris, telefon: 01 45 49 06 12
www.papyauxfourneaux.fr.
De har en søsterrestaurant, Mamie bidoche. Den kender vi ikke.
16 rueCandie, 75011 Paris.
Telefon 01 73 75 18 74
www.mamiebidoche.fr
Le bistrot des campagnes. Hyggelig bistro. 01 40 47 91 27, 6 rue leopold robert 75014 Paris
www.lebistrotdescampagnes.com
Stedet vi fik den bedste chokolademousse vi nogensinde har smagt – det var først efter vi havde spist på bastilledagen på vores bryllupsrejse i 2016 at vi opdagede at den havde et rødt emaljeskilt i vinduet. Og ellers husker vi tjeneren der hjalp ungtjeneren med at binde slips. La Gauloise hedder den – 59, av. de la Motte-Picvquet 75015 Paris. Ret tæt på Champs du Mars.

Foreningsloven

Vi lever i et så gennemreguleret land, at folk naturligt går ud fra at hvad end det handler om. Så må der være en lov der regulerer det. Danmark er også et foreningsland, hvor to danskere dårligt kan mødes om en fælles interesse uden at starte en forening. Eller sådan var det engang, det kniber en del mere i dag.

Under alle omstændigheder. Folk render rundt og tror at der findes en foreningslov, som regulerer foreninger.

Det gør der ikke. Grundloven giver os ret til at stifte foreninger. De kan så opløses ved dom hvis de virker ved vold. Og det er ca. det.

Der er en del retspraksis, og domstolene lader til i ret høj grad at støtte sig til aktieselskabsloven. Aktieselskaber er et aller andet sted en slags forening, men reguleringen dér handler ret meget om at regulere et erhvervsliv. Så så meget hjælper den heller ikke.

Det tætteste vi har er >700 tætskrevne sider fra Ole Hasselbalch i bogen “Foreningsret” hvor det bedste bud på hvad der gælder er nedskrevet.

Men det er altså ikke lov.

Så hvis du mener at det er brud på god foreningsskik at du ikke kan få udleveret referatet af generalforsamlingen når du ikke har gjort dig den ulejlighed at melde dig ind i foreningen. Så har du ikke ret meget at have det i.

Vurderingen er faktisk, at selv hvis du er medlem af foreningen, har du ikke krav på at få udleveret regnskabet hvis ikke det eksplicit er nævnt i vedtægterne at det er noget du har ret til.

Frivilligt arbejde

Jeg husker ikke hvornår jeg første gang blev valgt til et tillidshverv i en forening. Jeg blev valgt ind i bestyrelsen ved etableringen af Helsinge Skakklub. Da var jeg 17. Ca. på samme tidspunkt, måske lidt senere da jeg var 18 var jeg med til at organisere et kup mod den siddende bestyrelse i en lille idrætsforening. For bestyrelsen var bestemt ikke enig med resten af foreningen. Og så blev jeg formand. Det var vist da jeg gik i 3g. Så det var nok lidt senere end skakklubben. Og så har jeg ellers været i gang siden. Studenterforening, partipolitik, Copenhagen Pride, Dansk Selskab for Historisk Kemi. Lidt af hvert.

Jeg er træt. Til næste år har jeg været frivillig i Copenhagen Pride halvdelen af mit liv.

Foreningslivet i Danmark er grundlæggende under pres. Færre ønsker at engagere sig i foreninger. Når de gør, er det mere en mulighed for at signalere at man er et godt menneske ved at have medlemsbladet liggende, snarere end at dukke op til en generalforsamling eller bidrage til at løse de praktiske opgaver der faktisk er i en forening uanset størrelse. Eller også er de det fordi sønneke går til fodbold, og så længe han gør det melder man sig som hjælpetræner.

Det er jo begrædeligt. Og når nu den del af civilsamfundet er presset, går det jo ikke at os der synes det er sjovt at gå til administration i vores fritid, også melder os ud.

Men det gør jeg snart. Jeg har tillidshverv i to foreninger. Jeg er lige blevet genvalgt i den ene. Og bliver det nok også i den anden. Mest for at slutte ordentligt af. Den ene bør lukkes, den anden er presset. Men så er det også slut. Jeg vil arbejde for at få lukket hvad der skal lukkes. Og så genopstiller jeg ikke til den anden næste år. Jeg har brug for et enklere liv, hvor jeg ikke skal bøvle og stresse over udfordringer i foreninger. Jeg vil pusle om min mand, og generelt have mere tid til mig selv, min familie og mine venner. Andre må tage over, jeg har gjort min pligt.