Et fotoforsøg

Det der med billeder driller mig. Det er ærligt talt ikke skide intuitivt at sætte billeder ind i teksten i Drupal. Enten det, eller også har jeg bare ikke fået installeret det rette modul i kombination med en eller anden setting i et andet modul, der forudsætter at et tredie er konfigureret korrekt. Med andre ord, så kan jeg lære det, når jeg absolut vil have et CMS der kan alt.

Min Homepage

Der var en gang. Hvor en hjemmeside var den side ens browser startede op i, og hvor man havde samlet de ting man hyppigt havde brug for på nettet. Så fik gud og hver mand sig en hjemmeside. Og nettet blev invaderet af pøbelen, animerede gifs og de gode gamle nørddyder gik i glemmebogen. Det var dengang jeg ikke havde nået mit fulde potentiale som gammel sur mand 🙂

Min hjemmeside kan ses oppe til højre i menuen.

C-vitamin – Farligt?!

Igen et indlæg baseret på loggen. Nogen har været i tvivl om C-vitamin er giftigt.

Det korte svar er: Nej. C-vitamin 

Det lidt længere er: Nu holder I op. Så længe man ikke opfører sig fuldstændigt tåbeligt, er der ikke nogen risiko ved at indtage C-vitamin. Det er vandopløseligt, hvilket vil sige at kroppen har mere end svært ved at ophobe det. Derfor går det også ret hurtigt galt hvis man slet ikke får C-vitamin i sin kost – kroppen har ingen lagre at tære på. 

Den dødelige dosis, eller rettere, den dosis man skal tvinge 100 rotter til at indtage, for at 50 af dem dør, er 11,9 g pr. kilo kropsvægt. Det er ikke ret meget for en rotte, der ikke vejer særligt meget. For et menneske, der vejer 70 kg, svarer det til 840 g C-vitamin. Og det skal, som man næsten kan regne ud, indtages ret hurtigt, ellers skylles det ud i urinen. Tallet har jeg fra denne Wikipedia-artikel. De skriver faktisk at man ikke helt ved hvilken giftig effekt så store mængder C-vitamin har på kroppen. Man gætter på at effekten er mekanisk snarere end kemisk. Hvilket ved basalt set kan oversættes til at når du dør af at få en mursten i hovedet, er det ikke fordi murstenen er giftig.

Legetøjsforretninger

Hvor køber jeg legetøj? Og hvor ville jeg gerne? Listen og et par ord:

  • Brinck elektronik. De hedder vist nok Elextra eller noget. For mig er det Brinck, og det er en fantastisk forretning, der har alt, men hvor du forventes at være nørd. Ekspedienterne skal nok hjælpe dig. Men man kan godt se dem tænke "Åh nej, endnu en macbruger", hvis du afslører at du er uvidende. Det er ikke skidt, det er et tegn på kvalitet og kompetence.
  • Inco. Ikke så meget legetøj, men det er der de har sjove ingredienser til madlavningen, og hvor man kan købe eksotiske ting i almindelige mængder, eller almindelige ting i eksotiske mængder. Det kræver et CVR-nummer at handle der.
  • Amazon Supply. Her har jeg ikke handlet endnu. Men når jeg står og mangler en erlenmeyerflaske, så ved jeg hvor jeg kan finde den.
  • Kunst og Køkkentøj. Her kan jeg godt bruge lidt tid på at savle over et sous vide bad… Og har man brug for en siliconeform i bizar udformning, så er det også her man går hen.
  • Modernist Pantry. Hvor finder man kødklister? Det gør man her.

Hvorfor hedder det træsprit

Fordi det blev fremstillet ved at destillere træ.

Jeg sad og kiggede i loggen. Der er folk der finder mig, ved at søge efter hvorfor træsprit hedder træsprit. Det finder de på grund af dette indlæg, der handler om hvorfor methan hedder methan. Der skriver jeg at det er helt naturligt at methyl hedder methyl, fordi ordet er konstrueret af franske kemikere, der ikke var så gode til græsk, og derfor troede at hyle var græsk for træ. Det er det ikke. Det er ordet for “stof”, som i fysisk materie. De ville godt have ordet “træ” med, fordi methanol også kaldes træsprit. Og det skrev jeg at det gjorde af gode grunde. Men jeg skrev intet om hvilke gode grunde der var.

Den gode grund er, som nævnt, at træsprit oprindeligt blev fremstillet ved at destillere på træ. I praksis ved at foretage en pyrolyse af træ, hvor man varmer det så meget op, at det nedbrydes. Nærmest en kontrolleret forbrænding. Produkterne kondenseres, og et af dem er methanol.

I dag fremstilles methanol primært fra syntesegas, der er en blanding af kulmonoxid og brint. Syntesegassen fremstilles af naturgas eller råolie. Og så opstår det i hjemmebrænderier. Det sker typisk ved at den væske man har gæret, og nu destillerer på, indeholder pektiner. Pektin er en polysakkarid der optræder naturligt i forskellige frugter. Det er blandt andet det der bidrager til at gelere marmelader og lignende. Men ca. 80% af den naturligt forekommende pektin er estrificeret med methanol. Det er også helt naturligt. Men når pektinen ved gæringen nedbrydes, frigives methanolen, og når man så destillerer på væsken, ja så får man methanol med over i sin alkohol.

Det er skidt, for methanol er ret giftigt. 30 milliliter kan være nok til at slå et menneske ihjel. Overlever man, er risikoen for at blive blind ret stor. Det sker med jævne mellemrum i lande med restriktive holdninger til alkohol, og et stort forbrug af gær.

Dagens køkkeneksperiment – Quindim

Efter ønske fra svogeren, eller hvad kærestens bror nu skal kaldes når der ikke er papir på familieforholdet, er der blevet eksperimenteret med en brasiliansk kokoskage. Det var ikke nogen stor succes i første omgang. Det kan være vi prøver igen i morgen. Anyway. Quindim kaldes den. Opskriften var som følger:

  • 75 g kokosmel
  • 225 g sukker
  • 1 spsk smør
  • 6 æggeblommer
  • 1½ æggehvide

Kokosmel, sukker og smør blev rørt sammen, blommerne pisket i en af gangen, og den stivpiskede hvide rørt i til sidst. Bagt i en 24 cm springform i vandbad i ovnen ved 180 grader i 30 minutter. Den så godt nok færdig ud efter 20, men det var den ikke. Prik i den med en stegenål.

Tre problemer. Lige nu, men den er ikke helt afkølet, er den ret blød. Den er nærmest sådan lidt buddingblævrende. Det kan rette sig, og så er der den detalje, at den hist og her på nettet kaldes en kokosbudding. Så måske bør den faktisk være lidt blævrende. Andet problem – springforme er ikke vandtætte. Hvor stort et problem det har været venter jeg med at afgøre til den er afkølet – jeg tror det gik. Tredie problem – den er ca. 1 cm høj. Det ligner overhovedet ikke det man finder af billeder på nettet

Til gengæld er den supernem at gå til, så der er plads til et par eksperimenter til.

Æg i dunk?

Det er der nogen der har søgt på. To muligheder: Enten er det nogen der skal lave mad eller kage i større stil. I så fald skal du i Metro eller Inco. Du kan også prøve at tale med din lokale bager og se om han vil sælge dig den.
Eller også er det en eller anden bodybuildertaber der skal supplere sine steroider med æggehvider. I så fald skal du holde op. Steroider får din pik og nosser til at skrumpe ind. I sidste ende til ca. samme størrelse som din hjerne.

Breiviks hilsen – hvor kommer den fra?

Breivik er holdt op med at give sin selvkomponerede hilsen, hvor han holder højre, knyttede hånd ind til brystkassen, og derefter strækker armen ud, let løftet, og stadig med knyttet hånd. Det skriver BT, og en masse andre tryksager på nettet.

De skriver også:

Det vides ikke med sikkerhed, hvor hilsenen stammer fra, men det formodes, at Breivik selv har opfundet den.

Det kan godt være BT ikke ved det. Men jeg er ret sikker på at jeg ved hvor den kommer fra. Han skriver selv i sit manifest at han hobbyer og interesser inkluderer science fiction. Han refererer også til et par scifi film i manifestet. I indledningen beskriver han sig selv som “sci-fi enthusiast”. Hvis han er det – så kender han Star Trek.

Hans hilsen ligner til forveksling den måde klingons gør honnør. Det har været mig fuldstændigt umuligt at finde et billede. En beskrivelse kan man dog sagtens finde:

The Klingon salute is done by first striking the chest with the fist and then extending the arm straight out, but the fist is still closed.

Det er sådan i runde træk hvad han gør. Han bilder sig sikkert ind at han repræsenterer de stolte klingonske krigerdyder. Til det kan jeg som trekkie kun bemærke at Worf ikke ville værdige denne p’tach den mindste respekt, men i stedet blot knække nakken på ham, og derefter drikke sin sveskejuice.

I jagten på et billede af en klingon der hilser fandt jeg det her. Det trodser enhver beskrivelse og må opleves:

 

 

 

Hvor mange skridt bør man gå om dagen?

Og hvorfor?

Standardsvaret er 10.000 skridt pr. dag. Det er der ikke mange der når op på. Hvis din skridtlængde er 75 cm, skal du gå 7,5 km om dagen. Det er de færreste der når op på det, selvom de måtte smide fjernbetjeningen væk. Det vigtige er nok heller ikke om man tager 10.000 skridt om dagen, det vigtige er at man får motion nok.

Men hvorfor er det lige 10.000? Ingeniørden i mig studser altid over den slags tal. Hvorfor ikke 9.000 skridt? Eller 10.547 skridt? Det er da pudsigt at det er sådan et pænt rundt tal der er grænsen for hvornår man har gået nok. Ja, jeg ved godt at det er fordi det er lettere at kommunikere et pænt rundt tal. Stadigvæk, hvor kommer det fra?

Der er en forklaring. Forskerne Tudor-Locke og Bassett skrev i 2004 en artikel i Sports Medicine (vol. 34 no. 1 p. 1-8) om hvor mange skridt man bør tage pr. dag. Der er en masse dybsindige òg videnskabeligt begrundede betragtninger om at 10.000 nok er i overkanten for ældre, og alt for lidt for børn. De konkluderer at 10.000 nok ikke er helt ved siden af. Men de fortæller også hvorfor det er 10.000 skridt om dagen.

Årsagen kan spores til det japanske firma Yamasa Corporation, der i 1965 markedsførste en skridttæller under navnet manpo-key. Det kan oversættes til "titusinde skridt måleren". Hep! Der har vi forklaringen, hvad end japanerne kalder en "10.547 skridt måler", så er det helt sikkert ikke så mundret som manpo-key.