Du skal på Ferraris fabriksmuseum!

 

Og så skal du købe balsamico. Vi kan anbefale La conserteria1966. Udfordringen er at flasken med balsamico til 100 euro ligner flasken til 500 euro til forveksling… Jeg tror ikke vi blev snydt.

Hvad er der af gode tricks og steder man skal se i Athen?

Det plejer vi at spørge om når vi skal ud at rejse. Og undertiden svarer vi også når andre spørger. Her er nogle af vores tips til Athen. De er fra efteråret 2017. Så hvis du finder denne side i 2019, kan der sagtens være ting der har ændret sig.

Ankomst og transport. Lufthavnen i Athen er faktisk OK. Der er lidt vej at gå til toget, men det er klart overkommeligt. Der er automater til at købe billetter i, i afgangshallen. Bemærk at de største sedler der kan bruges i dem er 20 euro. Så sørg for at have mindre med. Vi var heldige at have tilstrækkeligt med mønter med. For køen til det betjente billetsalg var lang. Og det var vores klare indtryk at fordommene om græsk effektivitet ikke er fordomme. Billetten ind til byen koster 10 euro pr næse. Turen tager ca. 40 minutter. Og det er ca. den transport du får behov for, med mindre du vil uden for byen. Det eneste der lå i andet end gå afstand, som vi skulle se, var Piræus. Alt andet gik vi til. Vær opmærksom på returrejsen. Togene til lufthavnen begynder først at køre relativt sent. Tag en taxa, det koster 40 euro fra centrum (der er noget med en nattakst eller noget, så den måske kan snige sig op på 50), uanset hvad der måtte stå på taxameteret.

Akropolis: Den skal ses, det er der ingen tvivl om. To tip. Gør dig selv den tjeneste at gå rundt om højen også. Inden for indhegningen kan man komme rundt ad en sti. Der er flere sjove historier og steder. Og så er der det med menneskemylderet. Vi var der i efteråret, så det var ikke så slemt. Men kom tidligt, så det ikke er totalt overrendt. Man skal selvfølgelig have billet. Den koster 20 euro. Man kan også købe en kombinationsbillet, der koster 30 euro, og giver adgang til en række andre interessante ruiner. Tricket er, at der kan være ganske lang kø til billetsalget på Akropolis. Men man kan købe kombinationsbilletten ved alle de andre ruiner også. De er ikke tilnærmelsesvist så overrendte, så køen til billetlugen er overskuelig. Den gamle agora er man næsten nødt til at besøge også – og den er med i billetten, så start der.

Akropolismuseet. Besøg det!

Kerameikos er den gamle, antikke, gravplads. Når I kommer dertil, så hold lige øje med hvordan I kommer dertil. Der ligger en synagoge lige i nærheden, og der er åbenbart også problemer med folk, jeg gætter på at det er buddister, der synes at det er helt fjong at slå jøder ihjel i Grækenland. Så den er altså bevogtet, og de civile betjente har ingen humor. Det er et voldsomt underspillet sted. Det er proppet med gode historier, men skiltningen halter lidt.

Templet for den Olympiske Zeus. Det er hvad man ser. Har man travlt kan man se det hele ude fra. Så kommer man også tættere på Hadrians bue, der er en del af komplekset, men står udenfor hegnet. Der er ingen skygge, så husk vand!

Bogstaver. De græske bogstaver er et kapitel for sig. Hvis man har en naturvidenskabelig baggrund er det ikke så galt, for så kender man dem. De fleste af gadeskiltene har både græske og latinske bogstaver. Men vær opmærksom på at gadenavne er noget der besluttes ganske lokalt. Så der kan sagtens være flere gader der hedder det samme. Og så kan det godt tage lidt tid at komme gennem byen hvis man, som jeg, rejser med en der betragter enhver tekst med græske bogstaver, som en rebus der skal løses for man kan gå videre.

Markedet. Det ligger nord for hovedgaden. Besøg det! Der er en stor hal hvor fiskehandlerne og slagterne holder til. Det er en oplevelse i sig selv, også selvom man ikke lige skal have et par lammehoveder med hjem. Det er også et ok sted at købe sprit, nødder, oliven eller hvad man nu har lyst til at tage med hjem af den slags. Vi fandt dog ikke nogen metaxa med flere end fem stjerner, så der måtte vi andre steder hen.

Plakaen er basalt set et helt kvarter, der ikke er andet end en stor turistfæld. Men sammenlignet med så mange andre turistfælder rundt omkring i verden, er den faktisk relativt charmerende. Der er groteske mængder af butikker der sælger t-shirts, ting skåret i oliventræ, oliven, olivenolie, gipsting af diverse guder, spartanske hjelme og keramik med festlige, omend ikke altid lige børneegnede, dekorationer. man kan søreme også finde acceptable restauranter der.

Og jo man kan godt finde ok steder at spise i Plakaen. Man kan også bevæge sig lidt væk fra hovedstrøgene, og finde nogen der er bedre. Eller i hvert fald mere autentiske. Der er turister overalt, men vores succeskriterium er at der bliver talt græsk ved i hvert fald nogen af bordene. Her er et par steder vi kunne finde på at besøge igen:

Det sidste

Kostas. Det er her du får den absolut bedste souvlaki. Det har resten af verden også opdaget. Det er den ved Filellinon 7, evt Pentelis 5 du skal have fat på, ikke den ved Platia Agias Irinis, der er lidt ældre. Det er på den anden side der du får verdens næstbedste souvlaki.

den første

Den oppe nord for hovedgaden

ølbaren

LGBT (QPIA*+ etc). Vi gjorde som vi plejer. Holdt i hånd stort set overalt, og kyssede hinanden når vi havde lyst. Der var ingen tilråb, kommentarer, blikke eller andet. Når man bevæger sig lidt væk fra det absolutte centrum, begynder bygninger og gader at se meget slidte ud. Og der var vi lidt mere forsigtige efter mørkets frembrud. Men ikke lige så forsigtige som vi ville have været på Nørrebro i dagtimerne. Hvordan nattelivet er, hvilke barer, diskoteker eller sådan der er værd at besøge? Det aner vi ikke. Vi har været for gamle til den slags siden vi fyldte 30 🙂