Hvad koster et surt tweet fra David Trads?

Det er jo ikke fordi jeg som sådan er uenig med Trads.

Der er bare et lille problem. Trads prædiker for koret. Han flytter ikke på nogen med det tweet. Eller. Han flytter ikke nogen i den retning han ønsker.

Når jeg bevæger mig uden for min sædvanlige bobbel. Der består af de pæne (meget) venstreorienterede, højtuddannede mennesker, med alle de rigtige holdninger. Eller i hvert fald de holdninger jeg overvejende er enig med. Og som mener at jeg er nærmest højreekstremist fordi jeg er medlem af Radikale Venstre. Når jeg forlader den bobbel. Så støder jeg på medborgere, der ikke ser racismen. Og ikke bliver flyttet i den rigtige (for en given værdi af rigtig) retning af tweetet fra Trads.

De tager sig i stedet til hovedet, og tænker at Trads er en virkelighedsfjern akademiker, uden forståelse af almindelige menneskers liv, holdninger og – for at bruge et meget politisk korrekt udtryk – levede erfaringer. De bliver frastødt, og rykker mod højre.

Og det er derfor Mikkel Bjørn laver tweetet. Fordi han ved at den hellige almindelige forargelse fra the usual suspects på venstrefløjen, er ret meget værd. Den forankrer hans, Bjørns, vælgeropbakning.

Havde jeg, før Bjørns tweet, kontaktet ham og lovet at mod en beskeden kontant indbetaling på min lønkonto, så ville jeg garantere at David Trads ville kalde ham idiot. Så var pengene tikket ind ganske få minutter senere.

Eller, det var de ikke. For Mikkel Bjørn og hans ligesindede ved; som i de er 147% sikre på, hvad reaktionen bliver. Det er derfor de gør det. De lukrerer på de forargede svar. Fordi de ved at det er stemmer i banken til dem. Tweet som ovenstående fra Trads, kan ikke købes for penge. De er mange valgplakater værd. De er af større værdi for Nye Borgerlige end en reklamestreamer på siden af linie 5A.

Og David Trads fører dermed reelt valgkamp til fordel for Nye Borgerlige. Velbekomme.

Er Google biased

Måske. Måske ikke.

Søg efter american inventors på Google. I betragtning af hvordan afroamerikanere (NB, det er en ok frase at bruge når denne tekst skrives. Giv lyd hvis sprogbrugen har ændret sig siden), er blevet behandlet gennem historien, dukker der uforholdsmæssigt mange afroamerikanske opfindere op. Der er også forbløffende mange kvinder. I hvert fald hvis vi skal tro på at kvinder er blevet undertrykt gennem århundreder. (ja, det er de ganske givet. Det er derfor det er forbløffende at der dukker så mange op i søgeresultatet).

Er det et udtryk for at Google har tweaket deres algoritmer til at vise kvindelige afroamerikanere, fordi Google ønsker at vise virkeligheden som de synes den burde være og have været historisk?

Måske. Retorikken fra folk omkring Google kan i hvert fald let give indtryk af at det var noget de kunne finde på.

Men måske skyldes det at når der på nettet skrives om opfindere, så bruges ordet “american”, som regel i kontekst af “afro-american” eller “female american”. Men sjældent når folk skriver om hvide mandelige opfindere.

Det er samme mekanisme vi ser når der søges efter “doctor”. Så ser man overvejende hvide mandlige læger. Og det sker, fordi default i det sprog der bruges på de sider som Google indekserer, er en hvid mand når der skrives om læger.

Det er ikke fordi Google ønsker at undertrykke ikke-hvide ikke-mandlige læger. Det er fordi Googles søgeresultater afspejler virkeligheden. Altså den virkelighed der beskrives på hjemmesider overalt i verden.

Hvis tekster på nettet stort set kun bruger termen “american” sammen med “afro” når de skriver om opfindere. Ja så vil det være afroamerikanske opfindere der dukker op i resultaterne.

“Jamen hvis jeg søger efter inventor” så dukker der også mange ikke-hvide ikke-mænd op? Ja. og det er måske fordi der skrives flere ting på nettet om netop de kategorier.

Jeg tror ikke Google favoriserer nogen. Så når Googles folk, og andre, mener at søgeresultaterne viser noget forkert, så konkluderer jeg, at de enten ikke forstår hvad en søgemaskine egentlig gør. Eller også er de utilfredse med den virkelighed resultaterne afspejler.

Hvorfor er valget ikke digitalt?

Det er da smart med digitale valg. Så ville vi også kunne få resultatet med det samme.

Folketingsvalget skal leve op til nogle relativt enkle krav.

  1. Du skal som vælger føle dig tryg ved at din stemme bliver talt.
  2. Du skal som vælger føle dig tryg ved at der ikke bliver fusket med tallene
  3. Du skal kunne afgive din stemme uden at andre ser hvad du stemmer
  4. Alle stemmeberettigede skal have mulighed for at afgive din stemme.

Hvis du kan komme med et IT-system der af de fleste vælgere er så enkelt at de kan gennemskue det og føle sig trygge ved at deres stemme bliver talt.

Og at det kun er de afgivne stemmer der bliver talt, og ikke lige 1000 ekstra med krydset placeret det rigtige sted. Eller at nogen hacker en computer et sted og piller lidt ved tallene.

Og som sikrer at kun vælgeren selv ved hvad han/hun/den/det har sat krydset ved.

Og i øvrigt er så teknisk enkelt at alle, også din 90 årige mor der skal have hjælp til at sende en email, kan finde ud af det.

Så siger du bare til. Vi er mange der gerne vil høre om det.

Det vil også være en fordel at det ikke bliver meget dyrere end det er at gennemføre valg i dag. Husk at det her ikke kun er et statsligt IT-projekt. Hvis din plan involverer at der skal stilles computere op, så læg lige prisen på dem til, og husk hvad det koster at opbevare dem på en måde så der ikke lige sniges lidt malware ind mellem valgene.

Manglende arbejdskraft

Vi bliver færre på arbejdsmarkedet. Det er de små årgange der slår til.

Hvad stiller vi op når de færre hænder i den arbejdsdygtige alder samtidig er skrøbelige, og skal have personlige assistenter for at de kan passe et deltidsarbejde?

Spottet på Twitter – hvad er forskellen?

“Alt at vinde – stem på en kvinde”.

Mener du det er et OK budskab at bruge i en valgkamp?

Hvordan med:

“Brug din forstand – stem på en mand”

Mener du også at det er OK budskab? Hvis du mener at det ene er OK, men ikke det andet. Hvorfor?

Er din reaktion når du støder på det første budskab i offentligheden den samme som hvis du stødte på det andet?

Hvis ikke, hvorfor?

Borgens dronninger

I bogen “Borgens dronninger” fra 2006, er Mette Frederiksen citeret for, på et spørgsmål om hvad opskriften for succes for en kvindelig politiker, at svare:

“Det er svært at sige. Men der er ingen tvivl om, at det er en fordel at være ung kvinde i dansk politik i dag. De, der siger det modsatte, lyver. For alle vil gerne have unge kvinder (…) ‘Vi gider ikke høre flere gamle mænd i habit’, hører man hele tiden.”

I bogen roser hun også Margrethe Vestager (RV) og Lene Espersen (C).

Og hun fortsætter:

“Men at tro, at alle vi unge kvinder, der i dag er i dansk politik, KUN er der på grund af vores dygtighed, det ville simpelthen være løgn – det må man aldrig bilde sig ind. Sagen erjo, at vi bliver hjulpet på vej.”

Be kind

Det hører vi ofte. Christian Egander Skov nailer hvad det i virkeligheden handler om i et debatindlæg 15. juli i Berlingske:

“Ligesom alle obskure discipliner, for eksempel i den akademiske verden, gælder det om at skabe en uigennemtrængelig jargon, som sætter skel mellem dem, der forstår at tale med, og dem, der burde klappe i.”

Og han fortsætter:

“Her handler det ikke om høflighed, men om magt, om at tvinge folk til at overtage en verdensanskuelse og gøre den til basis for deres dagligdagssprog.”

Ret præccist.

Flokdyr

Mennesker har utroligt travlt med at lade som om vi ikke er dyr. Kreationister er det oplagte eksempel. Men det er også et udbredt synspunkt blandt andre grupper. Selv biologer har undertiden vanskeligt ved at anerkende at mennesker er underlagt de samme biologiske realiteter som alle andre pattedyr.

Så det var befriende at læse et interview i Bergens tidende med psykolog Henrik Tingleff. For efterhånden længe siden.

Han har nemlig gjort sig en erkendelse, baseret på sine samtaler med mennesker.

Vi er flokdyr. Det er vores nærmeste slægtninge blandt primaterne også. Så det er ikke en overraskelse.

Det fører til fem kendsgerninger om mennesket siger han:

  1. Vi vil høre til gruppen. Og vi vil gå langt for, at det lykkes.
  2. Gruppen gør os diskriminerende og fjendtlige. Den får os til at glemme os selv.
  3. Vi er autoritetstro. En kittel eller en guldknap er alt, hvad der skal til.
  4. Vi er selvforherligende. Vi vil fremstå bedre end andre. Om vi så skal låne os til det.
  5. Vi lader andre lide. Vi undlader at gribe ind. Bare for ikke selv at tabe ansigt.

Prøv at hiv fat i de fem punkter næste gang en woke bæblæst rammer nogen der antyder at køn og hudfarve måske ikke har den store indflydelse på hvordan tyngdekraften fungerer.