Nogen skrev et fødselsdagsportræt. Det blev nogen sure over. Så var der nogen der undskyldte. Og så blev Leny sur..

Man kan mene meget om det. Både for og imod. Men Leny sammenfatter fint tendensen:

“Problemet er ikke fødselsdagsportrættet. Det er, at nyfeminister ikke tåler dissens. De sidestiller fejlagtigt kritik – eller blot fraværet af hyldest – med kvindehad. De er narcissistisk optaget af deres egne følelser og ophæver dem som det naturligste til at være symptom på et samfundsproblem.”

Det er selvfølgelig ikke noget jeg selv mener. Det tør jeg ikke. Men Leny er kvinde, så jeg tør heller ikke andet end at give hende ret, og hylde hendes synspunkter. alt andet vil være sexistisk.

Det fænomen at man foretrækker repræsentanter for ens egen gruppe. Og favoriserer dem relativt til repræsentanter udenfor gruppen.

Ideen om patriarkatet bygger på at mænd favoriserer mænd, for at holde kvinder ude/nede.

Denne artikel har undersøgt det.

TL;DR: Kvinder udviser mere in-group bias end mænd. Mænd har en tilbøjelighed til at favorisere kvinder frem for andre mænd.

 

Mere præcist, så højrøvet at hun kan skide i en tagrende?

Nej, det er det nok ikke. Og det finder han nok også ud af en dag.

Og har jeg endnu et datapunkt til mig “mænd der erklærer sig som feminister har et eller andet de kompenserer for” studium.

For the record.

Den time jeg skal bruge på at sidde og drikke kaffe med en kollega for at opfylde hendes behov for hygge på arbejdspladsen.

Det er den time jeg skal bruge ekstra i eftermiddag, for at nå det jeg får løn for at nå inden i morgen.

Det er også den time der går fra min familie, mine venner, mine private interesser. Og mit liv. Fordi du går på arbejde for at være social med dine kolleger.