Povray projekt

Det er ikke altid helt let at forklare hvad jeg laver på arbejdet. Forleden blev dele af arbejdstiden brugt på at finde bestemte scener med elvere i Ringenes Herre. Meget seriøst, og en vigtig del af arbejdet, men det er ikke helt let at forklare et job der involverer både det, og at hjælpe brugerne med at finde en bestemt bog.

Formålet er at lave en kick-ass præsentation i Prezi, for chefen har efterhånden lagt et vist niveau for hvordan hans foredrag skal se ud, og det er ikke helt let at leve op til. Der er stadig over en måned til varen skal leveres, men jeg er gået i gang med at foreberede næste års årsberetning, for den skal naturligvis overgå dette års.

Derfor et rask lille Povray projekt. Eller måske ikke i Povray, men så i et andet program til at lave 3D-animationer, der gør det muligt at løfte niveauet endnu en gang.

Jeg er ude efter at kunne lave en animeret 3D-film, hvor vi flyver gennem et eller andet, og holder pauser ved bestemte billeder/slides/videoer. Det kan i hvert fald gøres i Povray, men jeg forudser at det kan kræve så meget tid på en kraftig computer, at det ikke er praktisk muligt. Blender er et muligt alternativ.

Under alle omstændigheder, er der en stabel teknikker der skal styr på:

Jeg skal kunne lave legemer, terninger, dodekaedre etc, og smide billeder på fladerne.

Jeg skal kunne rotere disse legemer, og bevæge kameraet omkring dem.

Jeg skal kunne indsætte video i animationen, gerne direkte, uden at skulle lave for meget efterbehandling.

Jeg skal kunne synkronisere lyd ind over filmen.

 

og meget andet, men det er de ting jeg ikke helt har styr på endnu.

Molekylær gastronomi

Eller rettere, molekylær kogekunst, er en af de ting der hygges med derhjemme i køkkenet. Det kan være svært at forklare hvorfor det har stor nørdværdi og er sjovt at bage chololadekage ved hjælp af en sifon og lattergas, så det vil jeg ikke prøve. Blot konstatere, at jeg synes det er besværet værd, og så kompenserer det for at jeg ikke har et rigtigt kemisk laboratorium at arbejde i.

Endelig er den slags en nødvendig del af arsenalet, når man ligger i køkkenkrig med lillebror, og han har adgang til flydende nitrogen.

Inspirationen kommer som regel fra denne blog: khymos.org, eller rettere, den samling af opskrifter manden bag, Martin Lersch, har lagt på nettet. Den kan hentes her. Det kan være vanskeligt at finde ingredienserne, men Inco forhandler Texturas-serien. Det kræver at man har et Inco-kort, så det har vi derhjemme 🙂

Hvorfor hedder det methan?

Det kan føre til de mærkeligste ting at se Star Trek med en nørdet humanist.

Benzites indånder chlorholdig luft, og udånder kulstoftriklorid (det sidste er godt nok ikke kanon).

Det kom vi til at tale om under aftensmaden. Og jeg kom til at nævne at stoffet også kan betegnes triklormethan. Hvordan kan det være det samme stof, når nu det hedder forskellige ting? Og hvorfor hedder methan, methan?

Ja, det gør det bare, men der er naturligvis en forklaring.
Ifølge Online Etymology Dictionary stammer det engelske ord "methane" fra 1868, som en afledning af "methyl". Og hvorfor hedder det så methyl. Vi fortsætter jagten på samme hjemmeside.
Methyl er, tilsyneladende, introduceret på engelsk i 1844, fra tysk, hvor det kom til i 1840, eller fransk, datidens primære kemiske sprog, hvor det blev skabt i 1835. Og det forklarer heller ikke hvorfor det hedder hvad det hedder.

Oprindeligt skrev jeg at det var Berzelius der stod bag. Men humanisten har researchet på sagen, og kan berette at det var de franske kemikere Jean-Baptiste Dumas og Eugene Peligot, der fandt på det. De var ikke gode til græsk, men nok bedre end mig. Under alle omstændigheder mente de at de sammensatte det af det græske methy, der betyder vin, og det lige så græske hyle, der angiveligt skulle betyde træ. Og det har altsammen noget at gøre med at methanol af gode grunde kaldes for træsprit. Træ, som stoffet eller genstanden træ, hedder xylo. 

Men nok om det, humanisten har en konto på denne side, og vi overlader det til ham at forklare hvorfor grækerne kaldte vin for methy. Havde det ikke været lettere bare at kalde det for vin?

Chokolade sifon kage

Det lykkedes ikke at finde majsjuice. Thaiforretningerne nede ved Istedgade har mange andre interessante produkter, men ikke majsjuice.

Så i stedet lavede jeg denne:

  • 110 g mørk chokolade
  • 5 mindre æg
  • 3 spsk mel
  • 6 spsk sukker

Chokoladen smeltes, og resten røres i. Det hele filtreres og hældes på sifonen. To kapsler lattergas tilsættes. Den anden blev ikke tømt helt i sifonen.

Der omrystes, og sprøjtes i ramekinerne (teflonbelagte), og en ramekin af gangen gives 30-45 sekunder i mikroovnen ved 900 W. Bemærk at ramekinen ikke er specielt varm efter første omgang. Men efter anden er den varmet op, tredie gang den har været i ovnen er den varm, selv for en kemiker. Hold godt øje med kagen i ovnen. Den får hurtigt for meget.

Det er ikke sundt, men det smager godt, og så her det stor nørdværdi. Opskriften er tyvstjålet fra: http://projects.washingtonpost.com/recipes/2010/12/01/30-second-chocolate-cake/ med lette modificeringer.

 

Bagermester Nusse

Uvist hvorfor mener (dele af) svigerfamilien, at jeg er den store bagermester. Det har man for at bage boller til dem en enkelt gang.

Men så må der hellere leves op til det. Næste bageprojekt bliver efter denne opskrift:

  • 190 g æg
  • 20 g æggeblommer
  • 80 g sukker
  • 1,5 g salt
  • 75 g majs juice
  • 40 g smeltet smør
  • 30 g mel

Æggene, i deres respektive inkarnationer piskes sammen, resten af ingredienserne tilsættes og piskes.

Blandingen sis og hældes på en flødeskumssifon, og der skydes to doser lattergas på.

Der sprøjtes dej ud i 2½ dl beholder (plast), den sættes i mikroovnen ved 900 W i 40 sekunder. Gentag til al dej er brugt.

 

Opskriften kommer fra "Texture", der kan downloades på den norske molekylær gastronomiske blog Khymos.org.