De bedste macarons:

Vi lever i et så gennemreguleret land, at folk naturligt går ud fra at hvad end det handler om. Så må der være en lov der regulerer det. Danmark er også et foreningsland, hvor to danskere dårligt kan mødes om en fælles interesse uden at starte en forening. Eller sådan var det engang, det kniber en del mere i dag.

Under alle omstændigheder. Folk render rundt og tror at der findes en foreningslov, som regulerer foreninger.

Det gør der ikke. Grundloven giver os ret til at stifte foreninger. De kan så opløses ved dom hvis de virker ved vold. Og det er ca. det.

Der er en del retspraksis, og domstolene lader til i ret høj grad at støtte sig til aktieselskabsloven. Aktieselskaber er et aller andet sted en slags forening, men reguleringen dér handler ret meget om at regulere et erhvervsliv. Så så meget hjælper den heller ikke.

Det tætteste vi har er >700 tætskrevne sider fra Ole Hasselbalch i bogen “Foreningsret” hvor det bedste bud på hvad der gælder er nedskrevet.

Men det er altså ikke lov.

Så hvis du mener at det er brud på god foreningsskik at du ikke kan få udleveret referatet af generalforsamlingen når du ikke har gjort dig den ulejlighed at melde dig ind i foreningen. Så har du ikke ret meget at have det i.

Vurderingen er faktisk, at selv hvis du er medlem af foreningen, har du ikke krav på at få udleveret regnskabet hvis ikke det eksplicit er nævnt i vedtægterne at det er noget du har ret til.

Jeg husker ikke hvornår jeg første gang blev valgt til et tillidshverv i en forening. Jeg blev valgt ind i bestyrelsen ved etableringen af Helsinge Skakklub. Da var jeg 17. Ca. på samme tidspunkt, måske lidt senere da jeg var 18 var jeg med til at organisere et kup mod den siddende bestyrelse i en lille idrætsforening. For bestyrelsen var bestemt ikke enig med resten af foreningen. Og så blev jeg formand. Det var vist da jeg gik i 3g. Så det var nok lidt senere end skakklubben. Og så har jeg ellers været i gang siden. Studenterforening, partipolitik, Copenhagen Pride, Dansk Selskab for Historisk Kemi. Lidt af hvert.

Jeg er træt. Til næste år har jeg været frivillig i Copenhagen Pride halvdelen af mit liv.

Foreningslivet i Danmark er grundlæggende under pres. Færre ønsker at engagere sig i foreninger. Når de gør, er det mere en mulighed for at signalere at man er et godt menneske ved at have medlemsbladet liggende, snarere end at dukke op til en generalforsamling eller bidrage til at løse de praktiske opgaver der faktisk er i en forening uanset størrelse. Eller også er de det fordi sønneke går til fodbold, og så længe han gør det melder man sig som hjælpetræner.

Det er jo begrædeligt. Og når nu den del af civilsamfundet er presset, går det jo ikke at os der synes det er sjovt at gå til administration i vores fritid, også melder os ud.

Men det gør jeg snart. Jeg har tillidshverv i to foreninger. Jeg er lige blevet genvalgt i den ene. Og bliver det nok også i den anden. Mest for at slutte ordentligt af. Den ene bør lukkes, den anden er presset. Men så er det også slut. Jeg vil arbejde for at få lukket hvad der skal lukkes. Og så genopstiller jeg ikke til den anden næste år. Jeg har brug for et enklere liv, hvor jeg ikke skal bøvle og stresse over udfordringer i foreninger. Jeg vil pusle om min mand, og generelt have mere tid til mig selv, min familie og mine venner. Andre må tage over, jeg har gjort min pligt.

Sær restaurant i en kælder. Med en eller anden forbindelse til miss world: Kuchnia Staropolska

Musik – Det er et turistet tilbud. Men Saint Maurice kirken har regelmæssige klassiske koncerter. Det er vældig hyggeligt hvis man ikke skal ud i egentlige koncertsteder.

Borgen er et must – og det kan sagtens tage en hel dag. Husk at besøge dragen. Dragens hule er ikke meget spændende, men det er en fiks måde at komme ned til dragen.

Hvad skal man spise? Man skal i hvert fald have rijs-tafel. Hollændernes kolonieventyr var primært omkring Indonesien. De importerede det indonesiske køkken, og hollandificerede det. Og så fik man rijstafel. Vi anbefaler restaurant Blauw der serverer en lidt nyere udgave.

Nyere fransk køkken kan man finde på Brasserie Van Baerle. God betjening, god mad. Men selvom jeg godt ved hvorfor det er nødvendigt er jeg stadig fundamentalt irriteret over at skulle lægge depositum når jeg booker.

Syg? Der skal selvfølgelig være styr på rejseforsikringen. Men går det galt, og er det efter mørkets frembrud/efter lukketid, så er der ét hospital i Amsterdam der tager mod syge turister. Der skal ringes til (det lokale nummer) 088 00 30 600. Man kan også besøge www.hpa.nl.

Akut modtagelsen er OLVG West. Det kan være lidt bøvlet, for de foretrækker at man starter med at ringe til et nummer der ikke virker. Forklarer man dem det, er de flinke nok og tillader en at tale med en sygeplejerske. Som beder om at man ringer til det samme nummer der stadig ikke virker. Og så bliver man taget imod. Jeg ved ikke hvor meget papirarbejde EU borger i Danmark bliver udsat for, men der er efter danske forhold meget papir. Forvent at starte med at skulle tale med en (anden) sygeplejerske der tager journal, før du kommer til en læge. De har et døgnbetjent apotek. Der kan betales med kort.

Er det rigtig akut, og der skal ambulance til er det selvfølgelig 112.

Steder at få noget at drikke

Steder at få noget at spise. De bedste patatas bravas fik vi på Bastaix lige ved Basilica de Santa Maria del Mar. Det var nok stemningen der gjorde det. Men det var stadig godt.