Glemte forskere

Jeg er med på at det er skandaløst at Marie Hammer er glemt. Jeg anede ikke at hun eksisterede. Men hun undersøgte åbenbart omkring 1950’erne mosmider, og gjorde os klogere på kontinenterne. Deres drift og sådan.

Og hendes køn spiller da helt klart en rolle for hvilke muligheder hun havde den gang. Jeg føler blot trang til at spørge: Hvor mange forskere, der gjorde os klogere på et eller andet. Hvad som helst. Og som var aktive i 1950’erne kan vi huske? De der mener at det er skammeligt at hun er blevet glemt – hvor mange forskere fra den periode kan de faktisk nævne?

Er vi måske ikke snarere ude i, at stort set alle forskere bliver glemt. Og at det kun er ganske få der huskes uden for meget nørdede kredse? Jeg kan nævne ret mange, men jeg er også bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Historisk Kemi. Så jeg er nok lidt en outlier. Og nej, det er ikke ret mange af dem jeg kan huske, der er kvinder. Men hvis narrativet om at kvinder havde dårlige muligheder for at forske på det tidspunkt holder (og det gør det!), så er der måske ikke så overraskende. Vi kan ikke både mene at kvinder havde utroligt dårlige karrieremuligheder, og samtidig undre os over at der ikke var så mange. Der var ikke mange. Det var der en årsag til. Og når vi i dag ikke husker ret mange fremragende kvindelige forskere fra fortiden. Så er det jo blandt andet fordi der ikke var ret mange.

Men lad os også huske, at langt, langt de fleste mandlige forskere også bliver glemt uden for meget nørdede cirkler. Marie Hammer er muligvis glemt i offentligheden. Men husker offentligheden S.P.L. Sørensen? Børge Bak? Carl Johan Ballhausen? Julius Thomsen? Sophus Mads Jørgensen? William Christopher Zeise? Johannes Nicolaj Brønsted? For nu bare at tage et lille udsnit af danske kemikere. Nope. De er også blevet glemt.

Det kunne være, at årsagen til at kvindelige forskere fra fortiden bliver glemt, også. Delvist. Som en mulig supplerende forklaring. Bliver glemt at ca. samme årsager som deres mandlige kolleger.

Men lad os da for himlens skyld få Marie frem i lyset. Jo flere fremragende forskere vi får ind i den offentlige bevidsthed, jo bedre!

Jeg kan ikke forstå at…

Det kommer ret ofte fra oppositionspolitikere for tiden. Hvorfor må vi være 50 mennesker i Fakta, men højest fem til tante Odas fødselsdag?

Fordi vi er i Fakta ret kort tid – det tager kun fem minutter!, og har mundbind på (bortset fra de af os der har besluttet at de er undtaget. Vistnok fordi man kan undtages mundbind hvis man er for dum til at forstå formålet). Til tante Odas fødselsdag sidder vi flere sammen i lang tid, og har ikke mundbind på. Jo længere man er i nærheden af en smittet, jo større er sandsynligheden for at man selv bliver smittet. Fem minutter giver en ganske lille risiko. Fem timer giver en betydeligt højere risiko.

Og se, det tror jeg faktisk godt at Ellemann kan forstå. Det er bare belejligt for ham at lade som om han ikke forstår det.

Det konsekvensløse samfund kan godt i sig selv gøre mig træt. Særligt træt bliver jeg når jeg skal betale, måske blot indirekte, for at du kan skærmes mod konsekvenserne af dit valg. Ja, det er synd for dig at der er lang ventetid på fertilitetsbehandling i det offentlige sundhedsvæsen. Men statistisk set handler det i ret høj grad om at du ventede for længe. Og nu vil du så ikke alene have det offentlige til at betale for at blive gravid. Du vil endda have det offentlige til at betale ekstra, fordi du ikke kan vente et halvt år på behandling. Måske du skulle have ladet være med at vente 10 år med at blive gravid? Så ville du ikke skulle have ventet 20 uger nu.

Misforstå mig ikke – det er fint med udbredt fertilitetsbehandling. Vi får for få børn allerede. Men tør øjnene og tag en kiks. Du ventede 520 uger for længe før det gik op for dig at du godt ville have et barn. Så kan du godt vente 20 uger til.