Social på arbejdet

Den der følelse man får når ens team bliver bebrejdet at dets medlemmer ikke er tilstrækkeligt sociale med de øvrige kolleger.

Og en af os derfor skriver ud til alle de øvrige kolleger og inviterer dem til at komme forbi fordi vi har kaffe på kanden. For en halv time siden…

Hvor misforståelsen om feminisme og ligestilling opstår

“Feminisme handler bare om ligestilling. Hvis du går ind for at kønnene skal behandles lige, ja så er du feminist”. Det er i hvert fald hvad mange mænd får at vide. Og det vrider de sig lidt over.

Hvorfor gør de det? Det gør de måske, nogle af dem, fordi de bemærker at de selverklærede feminister ikke sådan rigtig går ind for at kønnene skal behandles lige. I hvert fald ikke specielt konsistent. Det er som om at der er nogen situationer hvor der er uligestilling mellem kønnene, der er vigtigere end andre.

Hvorfor er det direktørstillinger der skal være ligestilling på, og ikke stillinger som skraldemand?

Hvorfor er det et ligestillingsproblem at der kun er 17% kvinder på KUs datalogstudie, mens det ikke er et ligestillingsproblem at der kun er 11% mænd på dyrlægestudiet? Det første udløser særlige programmer og ekstra bevillinger for at gøre noget ved det.

Det er her den naive mand, for det er typisk en mand der er naiv på det punkt, tænker “Jamen det er jo også et ligestillingsproblem. Kønnene er ikke lige her, og når nu feminisme bare er det samme som ligestilling, så skulle man jo forvente at feministerne gjorde noget ved problemet”.

Men sådan er det ikke. Og her er en model der kan bruges til at forklare forskellen:

På datalogi, et fag med status, prestige og penge, har kvinder ikke halvdelen af denne status, prestige og indtægtspotentiale. Og det er et problem.

På veterinærmedicin, et fag med status, prestige og penge, har kvinder allerede halvdelen (og en del mere) af denne status, prestige og indtægtspotentiale. Og derfor er der ikke et problem.

Og kloakbranchen er et fag uden status, prestige og penge. Og derfor er det ikke et problem at kvinder ikke har halvdelen af den – for der er ikke noget.

Denne teori kan bruges til at forudsige om en kønsubalance i en given sammenhæng er et problem.

Er der prestige i et eller andet, og har kvinder mindre end halvdelen af den, så er det et problem.

Er der prestige i et eller andet, og har kvinder allerede mere end halvdelen af den, så er det ikke et problem.

Er der ikke prestige i et eller andet, er det ligegyldigt om kvinder har andel i det. Og så er det ikke et problem.

Det er fuldstændigt parallelt til opgørelsen af World Economic Forums ligestillingsindex. 100% kvindelige magthavere: Fuld ligestilling. 100% mandlige magthavere: Total uligestilling.

Gretha – og hvorfor boomermænd bliver trætte

Det er ikke fordi jeg selv er supertræt af hende. Det er dejligt med unge der brænder for noget.

Men jeg kan konstatere at en del lidt ældre (>30) mænd bliver meget trætte af hende. Hvorfor dog det?

Jeg har en mistanke om at trætheden handler om at vi har mødt mange som hende. I skolen, under uddannelser, i parforholdene. Ældre søstre.

Bedrevidende, nedladende i argumentationen, selvretfærdig. Hvis du ikke forstår det hun siger, så er det fordi du er dum. Hun har jo ret. Og hvis ikke du gør som hun siger, så dør baby. Eller kloden.

Og vi har mødt så mange af dem. Og de har jo ret. Vi skal have gjort noget ved klimaet. Men formen gør at vi føler os talt ned til. Og så bliver vi trætte. For vi har mødt den måde at argumentere på SÅ mange gange. Og vi orker det ikke. Måske netop vi ved de har ret.

Tips og tricks til London

Steder at spise

Northbank. Det lidt moderne europæiske køkken. Og den eneste årsag til at vi gæstede dem var at de lå en spytklat fra hotellet. Udsigten mod Tate Modern og Millennium Bridge var selvfølgelig en attraktion i sig selv. Og maden fejlede bestemt ikke noget. Men – ja når nu man er i London… Så det vil være oplagt i stedet at gå på opdagelse i de forskellige etniske køkkener. Den koreanske diaspora i Danmark er ikke stor nok til at der er et fornuftigt udvalg af restauranter. Men i London hjælper det på det. Og det gælder for mange i en europæisk sammenhæng, eksotiske køkkener.

Netop en koreansk restaurant – der virkede ret autentisk – besøgte vi i 2020. Naru er navnet, og den ligger på 230 Shaftesbury Avenue. Det passede meget godt med besøget på British Museum, der ligger lige i nærheden. Tripadvisor er lidt blandet – jeg har en mistanke om at det måske er lige lovligt autentisk koreansk for mange. Det er, for en vestlig gane, et underligt køkken. Men vi var godt tilfredse.

England er den gamle kolonimagt over dem alle. Og juvelen i kronen var Indien. Så prioriter en indisk restaurant. Vi besøgte “The India“. Et hyggeligt sted nede i en kælder. Fremragende mad – men man sidder tæt. Det føltes ikke grænseoverskridende dengang. Det ville det nok i dag. Vi kom hjem uden at blive smittet med den kinesiske pest.

Vi har så ikke besøgt det endnu. Men “The Viktor Wynd Museum Of Curiosities, Fine Art & Natural History” skal nok på todolisten…

Tips og tricks til Prag

Vi elsker Prag. Hvis du ikke også gør det, så er det fordi du ikke har besøgt byen. Her er vores tips og tricks til byen.

Øl

Det var tjekkerne der opfandt pilsneren. Det er tæt på umuligt at finde dårlig øl i Prag. Og man kan ikke gå mange meter uden at finde et sted at få en øl. Så gør det!

Vi har særligt to steder vi er glade for.

U Černého Vola (Den sorte tyr). Hyggeligt lille sted. Hvor det engelske ordforråd er behersket, men voksende. Det ligger oppe på borghøjen, og er (desværre) blevet opdaget af turisterne. De lokale drikker der nu stadig, mens de skuler til dem.

Strahov kloster bryggeriet.

Min øl-nørdede kollega fortæller at u fleku – er godt. Jeg er skeptisk. Men besøg den sorte tyr! De lokale drikker der også, selvom der er en del turister.

Hvor skal man spise?

Der er absolut ikke mangel på steder der sælger “traditionel” tjekkisk mad til turister. Og det er i almindelighed godt og billigt. Men prøv i stedet at finde de små steder hvor tjekkerne selv spiser. Et tip er [stedet for foden af borgen]

Skal det være godt, har Prag et ret lille udvalg af Michelin restauranter. Bestil hjemmefra. En vi godt vil anbefale er Den blå Ælling. Eller på tjekkisk, U Modré Kachincky. Den ligger på Nebovidská 6, i Praha 1. De har også en hjemmeside.

 

Souvenier

Hvad skal man have med hjem fra Prag? Ikke øl. Det er oplagt, men det er tungt. Så her er to ting jeg synes man skal have med hjem. Trælegetøj. Og krystal.

Tjekkiet har en stærk tradition for trælegetøj. Vi er onkler, og i den manual vi følger for den opgave, står der, at onkler bør give gaver som børnene holder mere af end deres forældre. Med andre ord, det skal larme! Og her er trælegetøj perfekt, for noget af det kan larme, der er ikke batterier der kan pilles ud for at få det til at holde op. Og eftersom trælegetøj pr definition er pædagogisk, kan forældrene ikke brokke sig. Vi vil godt anbefale den lille butik oppe på slotshøjen, Rocking horse toy shop. Ikke så stor, men godt udvalg af trælegetøj.

Hvis det godt må være plastik, skal det være Sparky’s.

 

Krystal. Bøhmisk krystal er verdensberømt. De tjekkiske glasværker har fremstillet krystalglas i mange år, og det er let at finde smukke whiskey glas. Skal du have et helt sæt, kan vi anbefale [indkøbscenter]. Er det bare et enkelt glas man vil have, er der desværre ingen vej uden om de små turistbutikker. Så er glassene til gengæld håndskårne.

Hvad skal man se?

slotshøjen er der ingen vej uden om. Gå ind ad broen, og på venstre hånd er der i sæsonen – nok ikke altid men ofte – en mand og en yngre dame, med en flok rovfugle. For et mindre beløb kan du få lov at have en ørn på armen. Der er ingen tvivl om hvor i fødekæden den mener at du befinder dig, og angiveligt bruger falkoneren den til at jage ulve. De små boder i alkymistgaden er ren turistfælde. Men husene i sig selv er fine og hvis ellers der ikke var proppet med turister, ret stemningsfyldte.

Besøg Theresienstadt. Der er ca. en times transport med busserne fra XXX. Sæt hele dagen af, og sæt især tid af til at få en del øl når du kommer tilbage til Prag. Det er en lidt barsk oplevelse.

Det jødiske kvarter

Musik

Prag er en kulturby i en helt anden skala end København. Der er utrolige mængder af daglige koncerter overalt. Billetter kan købes [rådhuspladsen]. Musikken skulle være bedre når man går til de store koncertsteder. Men vi er plebejere på det punkt. Vi holder meget af klassisk musik, men kan ikke høre forskel. Så vi foreslår at man vælger et antal af de turistede koncerter. Skal det være lidt bedre, uden at man skal bestille billetter i god tid til operaen eller andet, så nap en koncert i Lobkowitch palæet.

Jazz. Det kan vi lide. Vi har fundet to jazz klubber. Stik hovedet forbi et par dage før, og reserver. Der kan være ret fyldt på hverdage. De kan begge levere mad ved bordene.

U Malého Glena, på Karmelitskab 23. Småt og godt!

Og så den bag Tynska, Jazz Club Ungelt. Týn 2/640 i Praha 1. De har en hjemmeside.

Penge.

Det er billigt. Meget billigt. Og de fleste steder tager de faktisk kreditkort. Men sørg for at have kontanter med.

Tysk er et fantastisk sprog

Og tysk har et ord for alt (næsten). Så derfor har de naturligvis ikke bare et, men, flere ord, der beskriver den krybende angst man mærker, når man læser en tekst. En tekst, hvor det bliver tydeligere og tydligere undervejs, at lige om lidt vil forfatteren introducere sine pronominer:

Pronomenahnungsangst
Aufmerksamkeitsdefizitstörung
Pronomenschmerz
Pronomenvorahnung

Fair nok, aufmerksamkeitsdefizitstörung er ikke så meget den anelse man som læser sidder med, men snarere årsagen til at den dukker op.

Konsekvens

Kan man tage mod penge fra Israel?

Det er overhovedet ikke en aktuel sag. For det her publiceres først engang i 2021, men skrives i 2020. På den anden side taler al erfaring for at det stadig er en aktuel sag.

Må man tage mod penge fra Israel? Penge der ikke følges af ret mange betingelser, penge der sagtens ville kunne bruges på at støtte arabere, så længe de er israelske statsborgere?

Et simpelt spørgsmål, der burde have et simpelt svar. Og så ikke alligevel.

“Kan vi modtage penge fra et land, der ikke respekterer menneskerettigheder i Palæstina?” Og risikerer vi at dele af et miljø vi har som målgruppe vil tage anstød af det?

Det var spørgsmålene der straks fulgte. Og det synes jeg er interessante spørgsmål.

De kan deles lidt op.

Kan vi modtage penge fra et land der ikke respekterer menneskerettigheder generelt?

Er den overvejelse forskellig fra lande der ikke respekterer menneskerettigheder specifikt i Palæstina?

Og er anstødet betinget af svarene på de to spørgsmål?

Kan man modtage penge fra Kina? Der er noget med nogen genopdragelses-/koncentrationslejre for muslimer (der møder overraskende lidt fordømmelse fra muslimske lande).

Hvad med Australien? Den politik der køres overfor bådflygtninge, der interneres under kummerlige forhold på fjerntliggende øer. Er det ok? Kan man gå til reception på den australske ambassade?

Storbritannien. De er på 19. år de facto besættelsesmagt i Afghanistan (sammen med USA).

Italien. Behandler de deres bådflygtninge godt nok?

Grækenland. Ditto.

Siger vi nej til dem? Eller er det kun menneskerettigheder i Palæstina vi bekymrer os om?

Hvis det kun er menneskerettigheder i Palæstina der er problemet. Så er det ikke menneskerettigheder vi er bekymret over. Så er det den konkrete situation i det specifikke hjørne af verden der er problemet. Og så skylder vi en forklaring på hvorfor det lige er Israel der skal fordømmes, og Palæstina der skal støttes. Vi mangler at forklare hvorfor det ikke er tilsvarende uacceptabelt at modtage penge fra et land der kritiseres af Europarådets Torturkommision.

Hvis man mener det kun er et problem her, så skylder man efter min mening en rigtig god forklaring på hvorfor man vil håndhæve en anden standard for Israel, end for stort set alle andre lande.

Og hvis man ikke selv mener det er problem, men takker nej fordi nogen i ens målgruppe vil kunne tage anstød – så skylder man efter min mening også at forklare hvorfor det er lige den sensibilitet der skal tages hensyn til.

Grundlæggende har jeg ikke noget imod at man takker nej. Hvis man gør det konsekvent, og så også takker nej til støtte fra andre lande og organisationer der krænker menneskerettigheder.

Jeg har heller ikke noget mod at man takker nej til israelske penge, men tager imod penge fra Kina. Så skal man bare være ærlig, ikke mindst overfor sig selv. Man skal se sig selv og hinanden i øjnene og erkende, at årsagen til at vi takker nej her, er at det er Israel. Og der gælder andre standarder for Israel end for alle andre lande. Man kan med fordel overveje med sig selv hvorfor der gør det.

Og jeg mener også det er helt legitimt at meddele, at den fremherskende antisemitisme i dele af vores målgruppe gør at vi ikke kan tage mod penge fra Israel.

Men så gør det. Lad være med at pakke det ind i bekymringer om menneskerettigheder, med mindre det gøres konsekvent. Vær ærlige. Det handler reelt om at vi ikke vil, eller af frygt for konsekvenserne ikke tør, røre ved jødepenge.

Dobbelte standarder

“Hun er skrap” blev der sagt efter samtalen.

“Ja, det ord brugte hun også selv”, blev der svaret.

“Det tror jeg er noget vi kalder kvinder. En mand ville blive kaldt handlekraftig”

“Ja, vi bruger negative udtryk når vi beskriver et karaktertræk hos kvinder, og positive for det samme om mænd.”

Jammen selvfølgelig! Hvis vi tager et karaktertræk, så kan det beskrives på mange måder. Både negativt og positivt. Eksempelvis “skrap” vs “handlekraftig”. Så når nu vi postulerer at den negative beskrivelse kun bruges om kvinder og den positive kun om mænd – så ser vi en stor forskel.

Men en mand der er skrap kan kaldes, og bliver kaldt, meget andet end handlekraftig. Samme karaktertræk kunne kaldes “hanbavian”. Der skal “pisse territorie af”. “Hanelefant” eller “gorilla” er også ord der bliver brugt. Afhængigt af hvordan han bliver kaldt skrap, kan han også blive kaldt et dumt svin.

Så virker “skrap” lige pludselig positivt!

Kønsfordelingen i politik

Det er snart kommunalvalg. Og så skal vi til den igen. Der vælges for få kvinder.

Det skal nok passe. Men er det udtryk for et fravalg af kvinder? Er det fordi vælgerne ikke vil stemme på kvinder? Er det fordi partierne ikke vil opstille kvinder?

Først bliver vi nok nødt til at lægge os fast på et neutralt grundlag.

Lad os sætte at der stiller 1000 individer op til et valg hvor der skal vælges 100.

Af de 1000 kandidater er de 800 er gule og de 200 er grønne.

Hvis valget fører til at 80 gule og 20 grønne bliver valgt, har vælgerne ikke udtrykt nogen præference for farven. Hver kandidat har nøjagtig lige stor chance for at blive valgt; 10% Der finder ingen forskelsbehandling sted under valget. Resultatet antyder det i hvert fald ikke.

Hvis der i stedet bliver valgt 70 gule og 30 grønne, så har vælgerne udtrykt en præference for grønne kandidater. Der finder en forskelsbehandling sted under valget, vælgerne favoriserer de grønne.

Hvis vi kan blive enige om det udgangspunkt, kan vi kigge på virkeligheden.

Byrådsmedlemmer findes blandt de kandidater der stiller op.

De kandidater der stiller op findes blandt partiernes medlemmer.

Fra magtudredningen (side 33) ved vi at 33% af partiernes medlemmer er kvinder.

Ved valget i 2017 var 31,8% af de opstillede kandidater kvinder.

Og resultatet blev, at 32,9% af de valgte var kvinder.

De forskelle er ret små. Et kvindeligt medlem af et parti har ca. samme chance for at blive opstillet som en mand. Og når hun er blevet opstillet har hun ca. samme chance for at blive valgt som en mand.

Der er ingen forskelsbehandling i den proces. Forskellen er funderet i kønsfordelingen blandt partiernes medlemmer. Det er ikke fordi partierne sidder på opstillingsmøderne og konspirerer for at undgå at opstille kvinder. Og det heller ikke fordi patriarkatet udsender beskeder til alle sine medlemmer om at man(d) ikke må stemme på kvinder.

Tværtimod. Alle lokale partiformænd jeg har talt med beretter om at de til hvert evigt eneste opstillingsmøde håber at der dog bare vil være en enkelt kvinde der vil stille op. De forsøger at overtale de kvindelige medlemmer af deres partier til at stille op. De lokker og trygler. De tilbyder ekstra favorable vilkår. Og er lykkelige når der er en kvinde der siger ja. Mænd gør man ingen indsats for at få til at stille op. De melder nemlig sig selv.

Problemet løses ikke på opstillingsmøderne. Det løses heller ikke i stemmeboksen.

Problemet løses ved at kvinder, som gruppe betragtet, melder sig ind i et parti. OG at de letter måsen og møder op til opstillingsmødet. OG når de sidder der, får fingeren ud af måsen, rækker hånden op, og fortæller at de da godt kunne tænke sig at stå på listen.

De fleste mænd i politik bliver pissefrustrerede over det her. De kæmper. De lokker. De har særlige indsatser. De står på hovedet for at få kvinder til at stille op. Og når der så ikke er flere kvinder der stiller op – ja så får de en spand lort i hovedet over at der ikke er flere kvinder der stiller op.

Rant over.

Tag dig nu sammen!

Det er helt enkelt. Hvis du godt kunne tænke dig et job i en bestemt virksomhed, organisation eller lignende.

Når det tilmed er et job der kræver at man er bare nogenlunde udadvendt og kan tage initiativer.

Så er det mindste man kan forvente af dig, at du følger med i stillingsopslagene fra den pågældende biks. Og sender en ansøgning når der er et.

Hvis du ikke gør det, men i stedet sætter dig hen i et hjørne og surmuler fordi dine primadonnanykker får dig til at forvente at du naturligvis bliver headhuntet til stillingen – så demonstrerer du med al ønskelig tydelighed, at du ikke er den rette til stillingen.