Fødevarestyrelsen laver kanelrazzia mod bagerierne. Og det gør de på grund af en EU-forordning om kanel. Og straks går de paranoide EU-skeptikere helt i selvsving. Det er fair nok at være EU-skeptiker. Men jeg orker det næsten ikke. EU kommer med en forordning, og straks går der sølvpapirhatte og nationens undergang i den.
Som kemiker vil jeg godt komme med et par bemærkninger.
Der findes to slags kanel. Ægte kanel og kassiakanel. Begge typer indeholder stoffet kumarin, der er et aromastof. Det lugter sødt, lidt som nyslået græs, og bidrager til oplevelsen af kanelduft og -smag.
Det er hvad de har til fælles. Forskellen er at ægte kanel er noget dyrere end kassiakanel. Og at det billigere kassiakanel indeholder ganske meget mere kumarin end ægte kanel.
Og det er en væsenlig detalje, for kumarin kan i større mængder give leverskader.
Så det fødevarestyrelsen her gør, er at besøge bagerier, for at se om de hælder så meget underlødig kanel i deres bagværk, at deres kunder risikerer leverskader. Og det bagerne piver over er, at de bliver presset til at bruge kanel af bedre kvalitet.
Begge dele bør man som forbruger egentlig være ganske godt tilfreds med.
Som kritisk forbruger kunne man eventuelt spørge hvorfor pokker de danske myndigheder først skrider ind når EU tvinger dem.
Som EU-tilhænger kan man glæde sig over at fødevaresikkerheden fremmes af EU.
Og hvis man er EU-skeptiker må man godt forklare hvorfor det er vigtigere at holde EU ude af bagerierne, end at mindske brugen af sundhedsskadelige ingredienser.