Relativering

Man kan ikke kritisere kineserne for at spise vilde eksotiske dyr, og dermed udløse den nuværende krise. Du ved, den der begynder at lugte af Den Spanske Syge, sammenbrud af demokratier, økonomisk depression, og stigende nationalistisk populisme.

Men nej. Det er racisme. Det fremmedgør den kinesiske kultur, og placerer den som det “andet”. Og det er meget farligt. Vi spiser også saltlakrids, og det er næsten det samme. Der var også noget med at Den Spanske Syge stammer fra en svinefarm i Kansas, og vi spiser stadig svin.

Og så glemmer vi for et kort øjeblik, at moderne studier mere end antyder at Den Spanske Syge kom fra Kina.

Vi må i øvrigt ikke kalde Den Spanske Syge for den spanske syge. Trump har nemlig kaldt COVID-19 for den kinesiske virus. Det gør han som led i en barnlig spinkrig med kineserne, der har travlt med at undertrykke meldinger om at sygdommen først viste sig i oktober/november. Og iøvrigt antyde at det må være det amerikanske militær der har indført smitten i Kina.

Så pt er der en heftig debat på wikipedia, om hvorvidt den spanske syge skal omdøbes til 1918 influenzaen. Hvorfor? Ja, det giver heller ikke mening for mig.

Den vestlige civilisation kommer ikke til at gå under på grund af en aldrende befolkning, indvandring fra Afrika eller en agressiv virus (fra Kina).

Den vestlige civilisation kommer til at gå under, fordi vi ikke bryder os om at stå ved at den kultur vi dyrker her, faktisk er andre kulturer overlegen.

Må man sige det? Tja.

Kulturer der giver kvinder de samme rettigheder som mænd er efter min mening bedre end kulturer der ikke gør.

Kulturer der praktiserer og beskytter ytringsfrihed, er efter min mening bedre end kulturer der ikke gør.

Kultruer der leverer medicinske og videnskabelige fremskridt der får mennesker til at leve bedre og længere liv, er, efter min mening, bedre kulturer end kulturer der ikke gør.

Kulturer der giver homosexuelle ret til at eksistere, er efter min meget personlige mening, bedre kulturer end kulturer der ikke gør.

Og kulturer der undlader at slippe vira fra flagermus og pangoliner løs, og får verden til at gå under er efter min mening grundlæggende bedre end kulturer der gør.

Og ellers er testen: Hvis du er villig til at risikere at drukne i Middelhavet for at komme fra en kultur til en anden – hvilken kultur mener du så er bedst?

Hjemmearbejdsobservationer

Verden er ved at gå under. Og vi arbejder hjemmefra.

Observationer:

  1. Det er stadig ikke muligt at deltage i to møder samtidig.
    1. Det har chefen stadig ikke opdaget
  2. I stedet for at finde ud af hvilke møder der kunne være klaret med en email, finder vi nu ud af hvilke emails der åbenbart skal klares med et online møde.