Be kind

Det hører vi ofte. Christian Egander Skov nailer hvad det i virkeligheden handler om i et debatindlæg 15. juli i Berlingske:

“Ligesom alle obskure discipliner, for eksempel i den akademiske verden, gælder det om at skabe en uigennemtrængelig jargon, som sætter skel mellem dem, der forstår at tale med, og dem, der burde klappe i.”

Og han fortsætter:

“Her handler det ikke om høflighed, men om magt, om at tvinge folk til at overtage en verdensanskuelse og gøre den til basis for deres dagligdagssprog.”

Ret præccist.

Flokdyr

Mennesker har utroligt travlt med at lade som om vi ikke er dyr. Kreationister er det oplagte eksempel. Men det er også et udbredt synspunkt blandt andre grupper. Selv biologer har undertiden vanskeligt ved at anerkende at mennesker er underlagt de samme biologiske realiteter som alle andre pattedyr.

Så det var befriende at læse et interview i Bergens tidende med psykolog Henrik Tingleff. For efterhånden længe siden.

Han har nemlig gjort sig en erkendelse, baseret på sine samtaler med mennesker.

Vi er flokdyr. Det er vores nærmeste slægtninge blandt primaterne også. Så det er ikke en overraskelse.

Det fører til fem kendsgerninger om mennesket siger han:

  1. Vi vil høre til gruppen. Og vi vil gå langt for, at det lykkes.
  2. Gruppen gør os diskriminerende og fjendtlige. Den får os til at glemme os selv.
  3. Vi er autoritetstro. En kittel eller en guldknap er alt, hvad der skal til.
  4. Vi er selvforherligende. Vi vil fremstå bedre end andre. Om vi så skal låne os til det.
  5. Vi lader andre lide. Vi undlader at gribe ind. Bare for ikke selv at tabe ansigt.

Prøv at hiv fat i de fem punkter næste gang en woke bæblæst rammer nogen der antyder at køn og hudfarve måske ikke har den store indflydelse på hvordan tyngdekraften fungerer.