Jamen kan du ikke bare være venlig?

Den der ting som tydeligvis er absurd. Men som du bliver tvunget til at lade som om giver mening. Fordi, ellers er der nogen der bliver kede af det.

Så er du bare venlig og høflig.

Du lader som om det giver helt fin mening at benægte elementær biologi. Eller tyngdeloven. Eller det fænomen at jorden altså er rund, og ikke flad. Og at det er det naturligste i verden at mene at nøglehullerne skal sprittes af med vatpinde for at undgå farlige bakterier (er du i tvivl, er det en scene i første afsnit af Matador).

Det er jo bare høflighed. Det gør jo ikke noget. Du tager ikke skade af at du bekræfter folk i deres neurotiske vrangforestilling om dette eller hint. Altså bortset fra at det sjældent bliver verbaliseret at det er en neurotisk vrangforestilling du faktisk bliver bedt om at bekræfte. Det ville jo ikke være pænt at sige højt.

Men det gør du. Altså tager skade. Det har konsekvenser for de der bliver tvunget til at lade som at det menneskeheden altid har vidst – fordi det tilfældigvis er sandt – alligevel ikke passer.

Det man bliver udsat for hedder konformitetspres. Andre forventer at du skal bekræfte og støtte deres oplevelse af hvor farlige bakterier i nøglehuller er. Også selvom vi ikke aktuelt befinder os i et klasse 4 mikrobiologisk laboratorium.

Det fører til fænomenet kognitiv dissonans. Man ved godt at jorden er rund. Men for at være høflig siger man at den er flad. Det er den ubehagelige følelse, der opstår når man har to modstridende tanker i hovedet samtidig.

Og det er ikke sundt. Det stritter på de fleste mennesker. Det gør det fordi det fører til stress. Offeret ved godt at kønnet reproduktion opstod i naturen for ca. 2 milliarder år siden, og har været så succesfuldt, at der ikke findes nogen kendte naturlige tilfælde af ukønnet reproduktion blandt pattedyrene. Men offeret bliver tvunget til at lade som om at det gør der. For at være høflig.

Det fører til en konstant indre uro, fordi det kræver mental energi at retfærdiggøre de to modstridende tanker. Hvoraf den ene altså er sand og den anden åbenbart usand.

En forsvarsmekanisme kan være at man ændre overbevisning. Ja, det kunne da godt være at naboen faktisk har været bortført af aliens/elvere/trolde. Det passer nok. Det reducerer den kognitive dissonans. Men kan godt få offeret til at tvivle på egen dømmekraft.

Hvis det sker ofte nok, kan offeret begynde at tvivle på sin egen opfattelse af virkeligheden. Når man regelmæssigt tvinges til at tilsidesætte sin egen forståelse af verden til fordel for andres, kan det føre til svækket selvværd, og en følelse af uskkerhed.

Alt det fører til en emotionel udmattelse. Det er krævende at skulle lade som om det er helt rationelt at tro at jordstråler ødelægger din søvn. Går man i den slags ofte og længe – ender det med udbrændthed.

I sidste ende fører det til en øget risiko for angst og depression. Særligt hvis det man bliver bedt om at lade som om er helt normalt, reelt bunder i en angstneurose. Man kommer til at skulle overtage en grundlæggende usund måde at tænke på. Og det er, som ordet antyder, ikke sundt.

Nå. Men nok om det, jeg skal til møde om hvorfor det giver mening at vi skifter navn på afdelingen igen.