Når man har været på arbejde hele dagen, og skulle løse problemer og træffe beslutninger og prioritere og alt det man nu skal når man har en lederstilling. Typisk med udgangspunkt i ufuldstændig viden.

Og man også skulle det i går. Og hver dag i sidste uge. Og i forrige uge. Og ugen før da.

Så er der ikke overskud til også at tage stilling til om aftensmaden skal være forloren hare eller biksemad. Det kan faktisk vælte læsset. Det var hvad jeg fik at vide af en erfaren vicedirektør centralt i hierarkiet på arbejdet. Hun havde ret.

Når man derefter skal hjælpe sin mor med at tage stilling til om tal A er større end tal B. Når størrelsen af tal B vel at mærke ikke er kendt.

Så kan man altså her omkring klokken halv ni om aftenen ikke længere overskue hvordan man hægter en transistor og to modstande sammen så man får det ønskede resultat.

Beklager.

Det er lidt belastende at alle mulige andre omkring en trækker så store veksler på ens overskud, at der ikke er noget tilbage til en selv.