Det slog mig netop hvorfor jeg elsker Thomas Blachman. Og hvorfor jeg sidder på et kursus i statistisk dataanalyse, og er irriteret. 

Det er et symptom på hvad jeg vil kalde "Det forudsætningsløse samfund". Jeg ved ikke om det er et begreb andre har fundet på før mig. På den måde skriver jeg jo sådan set selv forudsætningsløst…

Anyway – Blachman reagerer på at man tror at man kan stille op til en talentkonkurrence, uden at have talent. Han provokerer folk når han gør opmærksom på at mor Jettes lille pige er aldeles talentløs. For det er ikke høfligt, og hun skal have lov at blive kendt, også selvom det eneste hun bliver kendt for er, at hun er kendt. Og at årsagen til at hun blev kendt i første omgang var, at hun udtalte sig på en måde der får vådt bølgepap til at fremstå som voldsomt intelligent. Man skal da have lov at blive sangstjerne selvom man ikke kan synge. Man behøver ikke have forudsætninger for at blive kendt. Jeg elsker ham, fordi han netop siger "du er for dårlig – kom igen når du har lært at synge". Han går imod den udbredte holdning om, at man ikke behøver kvalifikationer.

Og hvorfor sidder jeg til et statiskkursus, og er irriteret? Fordi kursets indhold og program, som det blev annonceret, forudsatte, at man vidste hvad et gennemsnit er. Og fordi folk har meldt sig til det, selvom de ikke ved det. Og det er ikke et problem, for man må ikke stille krav. Hvis du ikke har forudsætningerne til kurset, så lægger vi bare niveauet lavere. Det er et fortsættelseskursus. Det første kursus skulle have dækket mere avancerede emner. Men det havde folk ikke forudsætningerne til, så det gjorde vi ikke alligvel. Så lavede vi et nyt kursus, hvor det blev gjort klart, at man skulle have forudsætningerne i orden. Det havde folk så ikke, så vi dækker det basale igen. 

Det er fint. Det er inkluderende, og folk bliver opkvalificeret. Det er godt. Og dybt utilfredsstillende for dem, der egentlig havde meldt sig for at blive klogere, men i stedet får repeteret meget grundlæggende stof. Og de skal i hvert fald ikke brokke sig, for man må ikke stille krav om forudsætninger. 

Derfor elsker jeg Thomas Blachman. For han stiller krav, og han gør opmærksom på det, når forudsætningerne for det folk gør, bare ikke er på plads.

Det er selvfølgelig også godt med et samfund, hvor der ikke stilles så mange krav om forudsætninger. De forudsætninger man i tidernes morgen skulle have for at kunne køre bil, er ikke de samme som i dag. Og det er godt, det giver os flere muligheder. Det tror jeg, at jeg vil vende tilbage til.