OK. Så låget kom af, der blev målt igennem. Og jeg opgav at bruge røret til noget. (Det sidste passer ikke helt, det var først senere, men det her er et indlæg der samler op på et par ugers arbejde med den).

Som man kan se, er der ikke meget elektronik i sådan en telefon. De fleste der er lidt ældre end 30 har set sådan en grå drejeskivetelefon. Det var den første model der for alvor fik seriøs udbredelse i Danmark. Og i virkeligheden i resten af verden. Før da var der ikke mange der havde telefon. Og mange delte dem. Der er en udmærket side her, der omtaler telefonsystemet tilbage i 60’erne og 70’erne. Før min mor begyndte at læse til hospitalslaborant, var hun faktisk beskæftiget som telefonist. Jeg tror stadig hun har sin gamle kittel et sted derhjemme. Længere tid siden er det faktisk ikke.

Den model telefon jeg har gang i her, blev fremstillet af Kirk i Danmark, på licens fra Ericsson – de lavede engang mobiltelefoner. Det går ikke så godt i dag. Men dengang var de store. Telefoner var ved at få deres gennembrud, og der skulle fremstilles millioner af telefoner til en voksende middelklasse i hele den vestlige verden. I mange hjem – rigtigt mange hjem – var det den første telefon der kom i hus. Så svenskerne var grundige. Telefonen var gennemdesignet, der var sågar tænkt over hvor meget lys der slap ind i telefonen – det betyder nemlig noget for hvor mange insekter der kan finde på at kravle ind i den. Og insekter i nærheden af elektromekanik er en dårlig ide.

Med andre ord, det er rigtigt godt og solidt kram, der stadig virker. Nerdgasm!

Måden det fungerede på var, kort fortalt, at telefonen, ved bevægelse af drejeskiven, sendte et antal elektriske pulser til centralen. Hver puls bevægede et elektromekanisk relæ. Når centralen havde fået 8 pulser, var relæet skiftet til position 8. Så drejede man det næste ciffer, eksempelvis 4. Centralen modtog 4 elektriske pulser, og skiftede det næste relæ til 4. Og når man havde drejet nok cifre, var der forbindelse.

Det betyder, at drejeskiven giver et antal pulser på et par af de tre ledninger der går fra selve drejeskiven. Det er dem der er skruet løs på billedet her:

Kan man nu på en eller anden måde forbinde de ledninger til en Arduino kan man få den til at tælle pulserne. Og så har man det tal der blev drejet.

Det vender vi tilbage til.