Jamen kan du ikke bare være venlig?

Den der ting som tydeligvis er absurd. Men som du bliver tvunget til at lade som om giver mening. Fordi, ellers er der nogen der bliver kede af det.

Så er du bare venlig og høflig.

Du lader som om det giver helt fin mening at benægte elementær biologi. Eller tyngdeloven. Eller det fænomen at jorden altså er rund, og ikke flad. Og at det er det naturligste i verden at mene at nøglehullerne skal sprittes af med vatpinde for at undgå farlige bakterier (er du i tvivl, er det en scene i første afsnit af Matador).

Det er jo bare høflighed. Det gør jo ikke noget. Du tager ikke skade af at du bekræfter folk i deres neurotiske vrangforestilling om dette eller hint. Altså bortset fra at det sjældent bliver verbaliseret at det er en neurotisk vrangforestilling du faktisk bliver bedt om at bekræfte. Det ville jo ikke være pænt at sige højt.

Men det gør du. Altså tager skade. Det har konsekvenser for de der bliver tvunget til at lade som at det menneskeheden altid har vidst – fordi det tilfældigvis er sandt – alligevel ikke passer.

Det man bliver udsat for hedder konformitetspres. Andre forventer at du skal bekræfte og støtte deres oplevelse af hvor farlige bakterier i nøglehuller er. Også selvom vi ikke aktuelt befinder os i et klasse 4 mikrobiologisk laboratorium.

Det fører til fænomenet kognitiv dissonans. Man ved godt at jorden er rund. Men for at være høflig siger man at den er flad. Det er den ubehagelige følelse, der opstår når man har to modstridende tanker i hovedet samtidig.

Og det er ikke sundt. Det stritter på de fleste mennesker. Det gør det fordi det fører til stress. Offeret ved godt at kønnet reproduktion opstod i naturen for ca. 2 milliarder år siden, og har været så succesfuldt, at der ikke findes nogen kendte naturlige tilfælde af ukønnet reproduktion blandt pattedyrene. Men offeret bliver tvunget til at lade som om at det gør der. For at være høflig.

Det fører til en konstant indre uro, fordi det kræver mental energi at retfærdiggøre de to modstridende tanker. Hvoraf den ene altså er sand og den anden åbenbart usand.

En forsvarsmekanisme kan være at man ændre overbevisning. Ja, det kunne da godt være at naboen faktisk har været bortført af aliens/elvere/trolde. Det passer nok. Det reducerer den kognitive dissonans. Men kan godt få offeret til at tvivle på egen dømmekraft.

Hvis det sker ofte nok, kan offeret begynde at tvivle på sin egen opfattelse af virkeligheden. Når man regelmæssigt tvinges til at tilsidesætte sin egen forståelse af verden til fordel for andres, kan det føre til svækket selvværd, og en følelse af uskkerhed.

Alt det fører til en emotionel udmattelse. Det er krævende at skulle lade som om det er helt rationelt at tro at jordstråler ødelægger din søvn. Går man i den slags ofte og længe – ender det med udbrændthed.

I sidste ende fører det til en øget risiko for angst og depression. Særligt hvis det man bliver bedt om at lade som om er helt normalt, reelt bunder i en angstneurose. Man kommer til at skulle overtage en grundlæggende usund måde at tænke på. Og det er, som ordet antyder, ikke sundt.

Nå. Men nok om det, jeg skal til møde om hvorfor det giver mening at vi skifter navn på afdelingen igen.

Småbørnsadfærd

Hvorfor kaster de suppe på malerier? Hvorfor limer de sig fast til motorvejen? Hvorfor er de fornærmede over at der ikke kommer en minister forbi når nu de sidder og sultestrejker? Også selvom de stopper sultestrejken efter 8 dage for at undgå at det bliver “livstruende”

Det har Gurwinder en mulig forklaring på.

Udvalgte highligts:

‘In infants, the chief causes of outrageous behavior – impulsivity, grandiosity, attention-seeking, and a sense of entitlement – are considered normal, but in adults they’re key symptoms of the “cluster-B” personality disorders.’

‘This is neotoddlerism: the view that utopia can be achieved by acting like a three-year old’

‘When the inevitable retaliation came, the neotoddlers’ joy turned to horror as it dawned on them that actions have consequences’

‘Not only do neotoddlers lack impulse-control, they also mistake their lack of impulse-control for morality, and mistake the impulse-control of others for callousness’

‘There is perhaps no more reliable indicator of a society’s ripeness for a mass movement than the prevalence of unrelieved boredom’

 

 

Woke

“Jeg bryder mig ikke om ordet ‘woke'”.

“Det er bare et skældsord højrefløjen bruger”.

Næh. Woke var det venstrefløjen selv kaldte sig.

I 2019 lavede de lister over ord man skulle kende for at “stay woke”.

Centrum-venstre aviser havde opinions indlæg om hvordan Obama havde misforstået hvad den woke ungdom mente.

Der var blog-indlæg om hvordan aktivister skulle lade være med at woke-shame hinanden – som i: Min aktivisme er mere woke end din.

På kanaløen Guernsey klagede folk der selv ønskede at blive mere woke over hvor uretfærdigt alting var.

Venstreorienterede (i USAnsk forstand) aviser undrede sig over hvorfor ellers liberale personer i medieverdenen ikke brød sig om “Woke Culture”.

Ordbøgerne definerede hvad det betød. Og det var ikke nedsættende. De refererer endda til hashtagget #staywoke. Som nok heller ikke skulle tolkes negativt.

I 2016 forklarede hjemmesiden everydayfeminism.com hvordan man som woke sort person kunne tale om undertrykkelse med sin familie. Menuen indeholder punkter som “Privilige” “Fem 101” og “LGBTQIA”, så den er nok heller ikke specielt højreorienteret.

Med andre ord, indtil for nylig var “woke” et ord der blev brugt på venstrefløjen til at beskrive sig selv. Jeg erindrer højreorienterede der klagede deres nød over at venstreorienterede ikke ville definere hvad woke betød. Og hvor svært det var at angribe “woke” når det var lige så svært at få defineret som at sømme budding fast til væggen.

Er det et skældsord i dag? Ja. Helt klart. Hvorfor er det blevet det? Måske fordi den bredere befolkning har fået øje på en række af de mildest talt bizarre fænomener der gemmer sig under overskriften.

Hvilke pronominer bruger jeg om mig selv?

Jeg bruger – som antydet i det første ord i denne sætning, og det næstsidste i overskriften – jeg og mig. Og variationer heraf. Min, mine og den slags.

Jamen hvilke pronominer vil du gerne tiltales med? Når vi taler sammen? Eller når du skriver til mig?

Du og dig vil være gode forslag. Med mindre du er min kollega Erik, så bruger vi ofte De, Dem og Deres. Og er du Weekendavisen, vil jeg også forvente at du tiltaler mig med De.

Jamen hvordan vil du gerne omtales?

Det styrer du helt selv. De pronominer du fisker efter, er de pronominer du bruger når du omtaler mig – når du taler med andre om mig. I det tilfælde vil jeg foreslå at du bruger de pronominer som giver mest mening. De pronominer der gør at modtageren af det du siger, kan forstå hvem du taler om.

Hvis de har mødt mig, og ikke været både blinde og døve, vil de normalt forvente at du omtaler mig som han. For jeg er visuelt ganske tydeligt en mand, og hører man mig tale, vil man også kunne gennemskue at jeg er af hankøn. Og indtil for et øjeblik siden, var hele verden, eller i hvert fald den del der taler dansk, enige om at man omtaler, hvad der visuelt og auditivt helt entydigt er en mand – som: han.

Men hvis du mener det er fremmende for forståelsen når du kommunikerer med andre mennesker om mig at omtale mig i tredie person flertal – jamen så gør du da bare det.

Kan du ikke bare acceptere at du identificerer dig som mand, og bruger han/ham som personlige pronominer?

Nej. Jeg identificerer mig ikke som mand. Jeg er mand. Det er ikke noget jeg identificerer mig som. Det er en del af virkeligheden, den fysiologi jeg er født med, og som jeg ikke kan ændre på. Jeg hverken identificerer eller føler mig som mand. Jeg er mand.

Mit køn blev afgjort ca. 9 måneder før jeg blev født da den sædcelle min far leverede til processen trængte gennem cellevæggen og smed halen. Hvis vi absolut skal gå ind i den diskurs, kan vi formulere det som at min levede erfaring er at jeg er mand. Ikke at jeg identificerer mig som mand. Og jeg bruger i øvrigt stadig ikke han/ham som personlige pronominer om mig selv. Det er personlige pronominer du bruger om mig.

Jamen der er andre der vil blive så glade hvis du skriver hvad dine personlige pronominer er, så de kan vide hvordan de skal omtale dig?

Muligvis. Og jeg kan til nød forstå at behovet for at vide om jeg er mand eller kvinde kan opstå hvis vi kommunikerer udelukkende på skrift.

Hvis altså du aldrig har set mig.

Eller har set et billede af mig.

Eller hørt min stemme.

Eller hvis du ikke har den kulturelle ballast der gør, at du kan gennemskue at 99,989% af danskere med mit fornavn er mænd.

Men nu er vi i samme rum, så jeg stoler på at du fint er i stand til at gennemskue hvordan det giver mening at omtale mig.

Jamen sådan er det ikke alle der har det, de vil gerne deklarere deres køn, og de vil blive glade hvis du også deklarerer dit.

Nej, sådan er der ikke alle der har det. Det stiller jeg ikke spørgsmålstegn ved. Og de skal være så hjerteligt velkomne til at deklarere deres køn. Jeg er også sikker på at de vil blive rigtig glade hvis jeg deklarerer mit.

Og jeg vil blive rigtig glad hvis jeg kan blive fri.

Jeg ønsker ikke at deklarere mit køn. Jeg ønsker ikke at deklarere hvilket køn jeg identificerer mig med – for jeg identificerer mig netop ikke som mand.

Som tidligere nævnt, er mand nemlig ikke noget jeg identificerer eller føler mig som. Det er noget jeg, helt simpelt og “bare” er.

Jamen det er bare en lille ting, og der er andre der vil blive glade hvis du også gør det så de ikke føler sig udenfor fordi de føler et behov for at fortælle hvilket køn de føler at de har.

Det er meget muligt. I praksis er det vist så mig der føler mig udenfor når jeg åbent tilkendegiver at jeg ikke identificerer mig som et køn, men er det.

Men hvis det bare er en lille ting – så gør det vel ikke den store forskel?

Jamen det vil gøre en stor forskel for dem hvis du gør det?

Ja, og det vil gøre en stor forskel for mig, hvis jeg skal presses eller tvinges til det.

Jeg vil faktisk gå så langt som at sige at det vil føles som et overgreb. Eller, for at blive i sprogbrugen: Jeg vil opleve at du udsætter mig for et overgreb, og med dine ord øver vold mod mig.

Hvem er det mest synd for i den situation?

Det er nok ikke mig. For jeg har det forkerte køn, den forkerte alder, den forkerte hudfarve, og det er meget forkert at jeg ikke har en kønsidentitet.

Så mig kan det ikke være synd for. Jeg har jo magten og er privilegeret.

Men – hvis du har magt til at presse mig, under slet skjulte trusler om sociale sanktioner, til at omtale mig selv på en måde jeg ikke bryder mig om, og som er i uoverensstemmelse med den virkelighed som jeg er en del af. Hvem af os har så magten? Hvem er det der har det privilegium at kunne gennemtvinge at jeg skal præsentere mig på en bestemt måde?

Coca Cola, Israel, Palæstina og idioter

Nå.

Men fordi et israelsk firma.

Der har købt licens af Coca Cola i USA til at lave brunt sukkervand.

På en fabrik der ligger indenfor Israels 1948 grænser.

Og fordi et dansk bryggeri.

Beliggende i Danmark.

Også har købt licens af Coca Cola i USA til at lave brunt sukkervand.

Så er jeg et dårligt menneske hvis jeg køber brunt sukkervand i Danmark.

 

Ved I hvad? Jeg tror jeg lever med at folk hvis moralske og logiske kompas er defekt mener jeg er et dårligt menneske.

 

Er det en konspirationsteori?

Der har altid eksisteret konspirationsteorier. Vi ser noget, som ikke giver mening. Og vi er væsener der søger efter mening. Derfor konstruerer vi teorier der forklarer dem. Nogen af dem ender som religion. Andre er af karakteren “vi kan ikke forestille os at JFK kunne blive dræbt af en tilfældig taber – mørkere kræfter må stå bag”.

Husk blot, at det fænomen der forsøges forklaret sagtens kan eksistere og være helt reelt, selvom der er nogen der hægter en konspirationsteori på. Ja, der er striber på skyerne. Det er ikke en konspirationsteori at de er der. Konspirationsteorien er at onde mennesker laver dem med vilje for at sprede hjernekontrollerende kemikalier over kloden. Ja, JFK blev skudt. Det er ikke en konspirationsteori, det skete faktisk. Konspirationsteorien er at der var en sammensværgelse.

Og så er der dem hvor fænomenet ikke eksisterer. Nej, jorden er ikke flad. Men derfor er der en konspirationsteori om at nogen skjuler det forhold for os alligevel.

Her er ti styk. Hvilke er konspirationsteorier med udgangspunkt i et virkeligt fænomen – og hvilke “forklarer” noget der ikke eksisterer?

  • Befolkningsudskiftning
  • Chemtrails
  • Illuminati
  • 9/11 som et inside job
  • Månelandingen som falsk
  • Jorden er flad
  • Reptilian overlords
  • JFK-attentatet som en sammensværgelse
  • Vacciner forårsager autisme
  • Area 51 og udenjordisk liv

Vi fokuserer kun på mænds sygdomme

“Kvinder har andre sygdomme end mænd, har menstruation, føder børn. Alligevel fokuserer vi generelt på mænds sygdomme uden at tage højde for forskellen.” Citat: Professor Henriette @SvarreNielsen

Eller – det gør vi så ikke. Vi fokuserer ret kraftigt netop på kvinders sygdomme, fremfor mænds: