En online service, som man for et beskedent månedligt beløb kan kontakte for at få oplyst om det er ok at like et givet tweet, eller om det vil betyde at man er et ondere menneske end Hitler.
Month: juli 2021
En af charmerne ved at blive ældre – der er ikke så mange andre – er at man får et længere perspektiv på tingene. Fordi man kan huske hvordan ting var for 30 år siden. Og ved hvordan de er i dag.
Det er ofte interessant. Og giver også ofte anledning til en vis undren.
Aldrig, i noget samfund i verden, nogen sinde, har kvinder haft flere muligheder for at nå til tops i virksomhedernes hierarki. Og aldrig før har vi læst så mange artikler og debatindlæg, set udsendelser og interview, om hvor umuligt det er for kvinder at nå til tops i virksomhedernes hierarkier.
Nu har vi en kvindelig statsminister. Samtlige støttepartierne har en kvindelig leder. Det er gået lidt tilbage i oppositionen. Men toppen i dansk politik – i hvert fald den del der pt lader til at være regeringsduelige – er kvinder. Og aldrig før har vi hørt så meget om hvor svært det er for kvinder at komme til tops i politik.
Vi har mulighed for indgåelse, I KIRKEN!, af ægteskaber mellem to personer af samme køn. Bøsser kan adoptere, lesbiske og enlige kvinder kan blive insemineret på statens regning uden at involvere mænd. Transkønnede kan skifte det sidste ciffer i deres cpr-nummer online. Mærsk (ja, Mærsk) er hovedsponsor for årets World Pride i København. Byen er klædt i regnbuefarver. Og når man lytter til retorikken – skulle man tro at kreaturvognene dagligt kørte LGBTQIAP2S+ personer til udryddelseslejre.
Og ja, der er stadig problemer, glaslofter, diskrimination, hadforbrydelser og andet skidt.
Men klagesangen lader til at være omvendt proportional med omfanget og alvoren af problemerne. For problemerne er vitterligt, helt objektivt, og uanset hvad interesseorganisationer måtte mene, langt langt mindre end de var for 30 år siden.
Åh hvor vi alle lo over Trump
Latteren var stor blandt os alle da Trump udtalte at antallet af tilskuere til hans indsættelse var det største nogen sinde.
Aldrig havde man set flere tilskuere mente han. Og vi lo og lo, og slog os på lårene af grin. For det var der jo tydeligvis ikke.
Der var også de der mente at det var ret foruroligende, at verdens mægtigste mand fremturede med åbenlyst vrøvl om objektivt observerbare fakta. Det var et udtryk for en farlig mangel på realitetssans, at benægte hvad enhver kunne se med sine egne øjne. Et faktuelt forhold, der kunne gøres op i tal. Som det var muligt med videnskabelige metoder, at tage stilling til.
Og så lo vi noget mere.
Hvis nu bare han havde udtalt at han identificerede sig som en præsident med det største antal tilskuere til sin indsættelse, og at han lissom følte at der var flere end til Obamas.
Så havde vi jo været nødt til at acceptere og respektere hans levede virkelighed.
Hvorfor er det at generation X (og de der er ældre) er trætte af zoomere og millenials?
Og hvorfor var boomerne trætte af generation X? Osv hele vejen tilbage til de gamle grækere, der angiveligt også beklagede sig over ungdommen.
Det er vi, fordi vi er blevet ældre. Men ikke gamle nok til at vi helt har glemt vores egen idealistiske, ideologisk prægede tilgang til verden.
Fordi vi har oplevet at vi tog fejl. At ikke alle vores slagord, “sandheder” og tanker var rigtige. At nogen af dem måske var direkte forkerte. Enkelte af dem rigtig, rigtig, forkerte.
Nu ser vi så et par generationer der, ganske som vi, er fuldstændigt overbeviste om at de har ret. At deres ideologi er den rigtige. Som mener at hvis man er uenig med dem, så er man et ondt menneske.
Oven i er det så generationer, der gennem hele deres opvækst er blevet anerkendt og lyttet til. Og som derfor, helt naturligt, forlanger anerkendelse fra deres omgivelser. Også selvom der måske ikke er så meget der er værd at anerkende.
Og den ældre generation ved, af smertelig erfaring, at det nok ikke er alle zoomernes paroler der holder vand. At det nok, ganske som for alle andre tidligere generationers slagord, vil vise sig at de fleste af dem er forkerte. En del af dem skadelige. Og en god sjat af dem direkte destruktive.
Fuldstændigt som vores egne paroler viste sig at være.
Stå nu bare ved hvad du mener
Min irritation over motte-and-bailey argumenter er tæt beslægtet med min irritation over manglende konsistens i folks argumenter.
De hævder at være modstandere af sexisme. Men er i praksis kun modstandere af sexisme hvis det rammer kvinder. Mænd kan rende og hoppe.
De hævder at være modstandere af racisme. Men i praksis ikke rigtigt, hvis blot racismen rammer nogen de ikke bryder sig om.
De hævder at enhver form for statsstøtte er af det onde. Lige indtil pesten rammer, og det er superrart at få statsstøtte.
Der er en glimrende, omend lidt langhåret gennemgang i denne artikel, den mere populære kan findes her. Bailey-argumentet er det argument der fremføres, men som er svært at forsvare. Det extremistiske synspunkt, som folk giver indtryk af at have. “Stop udryddelsen af hvide mennesker”. Og så er der motte-argumentet som de falder tilbage på når de får den mindste modstand. “Jamen det er bare illegale immigranter vi vil holde ude”. Det argument der er let at forsvare.
Men det var ikke de de sagde. Det var ikke det der var deres argument for at deportere fejlfarver og muhammedanere. Det er blot det argument de søgte tilbage til, da nogen gjorde opmærksom på at det lugtede en smule brunt og tysk.
De siger at de mener at biologisk køn ikke eksisterer. Og når 1,2 milliarder års kønnet reproduktion modsiger dem – så var det de i virkeligheden mente jo altså bare at kønsroller bare er noget vi aftaler. Men det var ikke det de brugte som argument for at tilføje 78 nye køn, og omdefinere ordet kvinde.
De siger at kapitalisme er roden til alt ondt, og bør erstattes af den samfundsmodel der brød sammen i østeuropa i ’89. Lige indtil man bemærker at Berlinmuren blev bygget for at forhindre østtyskerne i at flygte fra “det lykkelige bonde- og arbejderparadis” til det onde og undertrykkende Vesttyskland. Så forlyder det pludselig at de jo bare mener at kapitalisme har nogen uhensigtsmæssige konsekvenser.
Og det irriterer mig grusom.
Rant over.