Fra præsentationen af et inkluderende kursus

“Målrettet kommunikation og eksplicit fokus på inklusion virker.

  • Kommunikation via velkendte kanaler
  • De studerende fremhæver fokus på inkludering på tværs af køn som en positiv faktor for deres deltagelse”

Successen med inklusion var endda så stor, at der udelukkende deltog kvinder… Altså, vi har næsten kun piger i næste generation af familien og more power to them og alt det der. Men… Utroligt inkluderende. Ikke en eneste mand.

Jeg tror vi skal finde et andet ord end inklusion.

Projektledelse 101

Lad os tænke os et projekt. Det handler om at foretage en undersøgelse af holdningerne til et eller andet i en population. Det gør vi med et spørgeskema

Vi laver en projektplan, hvor der er tre milepæle:

  • Indsamling af spørgeskemaer afsluttet
  • Analyse af data afsluttet
  • Endelig afrapportering færdig.

Vi har sat tidspunkter på, baseret på bedste mands (M/K/whatever) bedste bud. Alle har accepteret det.

  • Indsamling af spørgeskemaer har derfor deadline i uge 3.
  • Analysen har deadline uge 5.
  • Den endelige afrapportering har deadline uge 6.

Nu kommer vi så til guldkornet.

Hvis vi udskyder deadline for indsamling af spørgeskemaer til uge 5 – så har vi 0 tid tid at lave analysen, der skal danne grundlag for den endelige afrapportering.

Det forekommer meget indelysende. Men det kommer åbenbart som en overraskelse for rigtig mange, godt lønnede, højt uddannede og erfarne mennesker.

Gen-X og triggerwarnings

Hvorfor kan boomers ikke lide triggerwarnings? Det ved jeg ikke. Men jeg har et bud på hvorfor generation X ikke kan.

Læs denne historie om “Parental Advisory“.

Godt.

Har du læst den? Kan du nu gætte hvorfor vi er en del gen-x’ere der er lidt lorne ved triggerwarnings?

Kunne det have noget at gøre med, at vi er vokset op i en verden hvor der var mennesker omkring os, der mente at de var mere rene, dydige og moralske end os, og derfor mente sig i deres gode ret til at regulere hvad vi måtte sige, synge, læse, se og lytte til?

Og nu, snart fyrre år senere, er der igen nogen der mener at de er mere rene, dydige og moralske end os, og derfor vil regulere hvad vi må sige, synge, læse, se og lytte til. Og endda har udvidet det til også at omfatte hvad vi må mene. Og, ganske som i 1985, mener at vi er dårlige mennesker hvis vi ikke retter ind efter deres moralske standarder.

Pis af med jer Zoomers, I er ikke en skid bedre end 80’ernes kristne konservative.

Land acknowledgments – det er på vej

Land Acknowledgements er på vej. Jeg er 100% sikker.

Og du ved måske ikke hvad det er. Men det er en oprindeligt australsk og kanadisk praksis, hvor man ved starten af et arrangement, anerkender at man befinder sig på land der er stjålet fra et eller flere oprindelige folk.

Det er en magisk remse, hvor man lister hvem der boede på den matrikel vi står på, før de onde hvide mennesker stjal den.

Og det er sikkert en fin ide at minde USAnere og australier om dele af deres historie som de ikke ellers, om nogenside, tænker over.

Men som med andre dydssignalerende praksisser fra det store udland, så er den helt sikkert også på vej hertil.

I sommers (2021) stod jeg sammen med flere tusinde andre i Fælledparken, og hørte den ene af forpersonerne fra en international LGBTetc organisation åbne festlighederne. Og han (ja, det var en han, han havde i hvert fald travlt med at fortælle os hvad hans personlige pronominer var), startede med at anerkende at vi stod på jord der var stjålet fra samere og inuitter.

Det virkede meget mærkeligt. Jorden i Fælledparken har aldrig været ejet af samere eller inuitter. Den har været ejet af danskere. Den nuværende relativt blege, hyppigt blåøjede og ofte lyshårede danske majoritetsbefolkning nedstammer godt nok fra Danerne, der indvandrede fra det sydlige Sverige, og fordrev Herulerne omkring år 500. Tror vi nok, for Herulerne har ikke selv efterladt sig nogen skriftlige kilder, så den eneste årsag til at vi tror de har eksisteret er at historiker bosat i Konstantinopel har skrevet om dem.

Men det var ikke det folk der faktisk havde boet her på den østlige del af Sjælland der blev nævnt. Det var folk der bor (og det gør de stadig) i den nordlige del af Sverige, sådan ca 22 timers kørsel og 1800 kilometer væk. Og folk der bor på Grønland. Ca. 3000 km væk.

Ja, det er absurd, men som med andre absurde ting der pt. gøres og siges for at signalere hvor godt og rigtigt et menneske man er – så skal det nok komme til Danmark og resten af Europa om lidt.

Og det kommer til at blive lidt mærkeligt. Jeg forventer at det første sted jeg bliver udsat for at skulle læse den magiske remse op der anerkender at vi står på jord der er stjålet fra Herulerne for 1.500 år siden, vil være i forbindelse med noget internationalt certificeret undervisning.

Der vil pæne, venstreorienterede USAnere forlange, at jeg, som efterkommer af dem der har boeet her på matriklen i 1.500 år, skal stille mig op og fortælle hvem der oprindeligt ejede jorden. Og med mindre vi skal nævne Herulerne. Så er det altså danskere. Altså dem der fordrev Herulerne. Og som har boet her lige siden. Det vil jeg skulle gøre, også hvis der er anden- eller trediegenerationsindvandrere på holdt.

Jeg vil skulle fortælle, at den jord de nu bor på. Den tilhørte oprindeligt danskerne. Og det skal vi anerkende.

Og det der med at bestemte mennesker i dag. Hvis eneste forbindelse til de der boede her engang er at de er blodsbeslægtede. De har mere ret til jorden end andre, der ikke er blodsbeslægtede med de der boede her for 200, eller 2000 år siden.

Det har altså nogle lidt kedelige historiske konnotationer i en europæisk kontekst…