Rant

Hvor mange brune mennesker er der i Danmark?

Posted on by admin

Eller, er det urimeligt at der kun er en brun minister i den nye regering?

Jeg er faktisk ikke meget for at opdele folk efter hudfarve. Den bør være ret ligegyldig. Med mindre den er grøn eller blå. Eller postkasserød. I så fald vil jeg nok ringe til Niels Bohr Institutet, og spørge om de har et direkte nummer til en relevant international organisation, der håndterer gæster fra andre planeter.

Anyway. Jeg så nogen beklage sig over at der kun er 1 “brun” minister blandt de 20. Altså 5% “brune”.

Er det urimeligt? Det er lidt svært at svare på. Det er en socialdemokratisk regering. Dens ministre rekrutteres derfor overvejende fra den socialdemokratiske folketingsgruppe, som er på 46 medlemmer. Tre af dem er “brune”. For en passende værdi af brun. Ministeren, Mattias Tesfaye, er søn af en etiopisk far, og en etnisk dansk mor. Og han er åbenbart brun nok til at blive betegnet som brun (det giver mig nogle ubehagelige associationer til amerikansk sydstats-raceretorik, hvor blot en enkelt dråbe negerblod var nok til at du var et undermenneske. Eller noget). Men fair nok, han er mere brun end jeg er. På den anden side veksler jeg også mellem kridhvid og solskoldet, afhængig af årstiden, så det siger ikke ret meget.

Men hvis fordelingen af brune ministre skal afspejle fordelingen af brune socialdemokratiske folketingsmedlemmer, så burde 6,5% af ministrene være brune. Når 5% af dem er, må man sige at være ret tæt på det forventede.

Hvordan med hele folketinget?

Socialdemokratiet har som nævnt 3.

Venstre har 0, Dansk Folkeparti 0, Radikale Venstre 1, SF 1, Enhedslisten 0. Eller måske 1. Det kommer an på hvor rent hvidt blod man mener Victoria Velasquez har. Hun ser ret hvid ud, men hvad ved jeg. Konservative har 1, Alternativet 1, Nye Borgerlige 0, Liberal Alliance 0. De nordatlantiske mandater ved jeg ikke hvordan man skal gøre op. Men lad os bare sige at de grønlandske MF’ere er “brune”, og de færøske hvide.

Det giver ialt 10. Hvor vi altså går ud fra, at det spansk lydende navn er brunt nok, og at grønlændere også kan regnes som brune.

Så 5,6% af folketinget er brune. Højt sat.

At 5% af ministerlisten er “brune” er vist ikke udtryk for en kritisabel underrepræsentation.

Men afspejler folketingets sammensætning, eller den socialdemokratiske folketingsgruppe, befolkningen? Det er også lidt vanskeligt.

Danmarks Statistik har fine opgørelser. Bare ikke på hudfarve. Det er ikke så meget dem der har dansk oprindelse, der er interessante. Det er indvandrere og efterkommere. Man kan kigge på alle landene. Men det er ikke helt lige til. Indvandrere fra USA, kan sagtens være meget brune. Så kan man dele op på vestlige og ikke-vestlige lande. Er folk fra hviderusland brune? Hvad med Argentina? Eller Israel? De er alle ikke-vestlige. Anyway. Lad os beslutte os for at alle indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er at regne som brune. Jeg er for doven til at trække tal for alle lande, og de bliver alligevel ikke tilstrækkeligt præcise.

Hele den danske befolkning er på 5,8 millioner. Og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, udgør 8,7% heraf. Det er ikke den helt rigtige fordeling. Børn under 18 er ikke valgbare!

Den del af befolkningen der er over 19 – ja, det burde være 18, men som nævnt er jeg doven og gad ikke trække så detaljerede tal ud – er i alt på 4,5 millioner. Og 8,3% er fra ikke vestlige lande.

Så hvis indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skulle være helt fair repræsenteret på ministerlisten, skulle der altså være 8,3%. Jeg ved ikke helt om det er rimeligt at brokke sig over at andelen “kun” er 5%. Havde der været 2 brune ministre, havde de været overrepræsenteret. Tallet bliver i øvrigt mindre hvis vi kigger på hvem der har dansk statsborgerskab, og dermed er valgbare.

Med andre ord, der er et ret repræsentativt antal brune mennesker på ministerlisten – der er næppe noget reelt at brokke sig over i den sammenhæng (men rigeligt andet…)

Og så efterlades jeg igen med en let kvalme over symmetrien i anti-racisterne og racisternes virkelighedsbillede. Nej, der er ikke supermange brune mennesker i Danmark. Danmark er et bemærkelsesværdigt hvidt land. Antiracisterne er utilfredse fordi de åbenbart lever i en alternativ virkelighed hvor der er utroligt mange brune mennesker i Danmark, og hvis der kun er en enkelt brun person blandt 20 mere eller mindre tilfældigt udvalgte personer, så er det udtryk for undertrykkende racisme. Racisterne lever åbenbart i den samme alternative virkelighed, hvor landet næsten er overtaget af brune mennesker – hvorfor de allesammen skal smides ud.

Og så tror jeg det er tid til at jeg går i bad. Den der opdeling af mennesker efter hudfarve får mig til at føle mig beskidt.

Hvad skal man vide om mig?

Posted on by admin

Hvis man skal arbejde sammen med mig. Et godt spørgsmål jeg fik forleden.

Man skal holde hvad man lover. Og hvis man ikke kan, så skal man sådan set bare sige til, for jeg er utroligt tilgivende. Men hvis du lover noget, og ikke fortæller at det desværre ikke kan lade sig gøre, så bliver jeg træt når det står klart at du ikke leverer.

Hvad ellers? Der hvor jeg virkelig bliver træt af folk er når de er inkonsistente. Eller hykleriske om man vil.

Du må godt være religionskritisk. Du må også godt være islamkritisk. Men hvis du påstår at du er religionskritisk, så bliver du dæleme nødt til faktisk at være det. Hvis du hævder at være religionskritisk, men pudsigt nok kun er kritisk overfor islam. Så bliver jeg lidt træt af dig.

Ret præcist lige så træt som jeg bliver hvis du hævder at være religionskritisk. Men tilfældigvis ikke overfor islam.

Hvis du synes det er urimeligt at man sætter etiketter på folk uden at have fået lov til det af dem. Så lad være med at sætte etiketter på mig uden at spørge. Du bryder dig ikke om at blive kaldt transseksuel. Det hedder transkønnet. Fint med mig, ingen problemer. Men hvis du bruger vigtigheden af ikke at sætte uønskede etiketter på folk som argument for det. Så lad være med at kalde mig cis-kønnet (uden at spørge om lov først).

Du må godt indføre burkaforbud. Men lad være med at påstå at du er liberal når du gør det.

Du må godt forbyde sombreroer til fester på Københavns Universitet fordi nogen bliver krænkede. Husk blot også at forbyde t-shirts med billeder af Che Guevara – du ved, ham der slog et signifikant tre-cifret antal mennesker ihjel under udbredelsen af en totalitær ideologi. Og satte homosexuelle i koncentrationslejre.

Misforstå mig ret. Jeg bliver også træt af folk der er islamkritiske. Jeg bliver bare mere træt af dem, hvis de – i modstrid med alt hvad de faktisk gør – hævder at de skam er religionskritiske.

Jeg synes jo i den grad at man skal være utroligt forsigtig med at sætte etiketter på folk. Men hvis du også synes det – så lad være med selv at gå rundt og etikettere folk.

Og jeg er heller ikke fan af burkaforbud (eller for den sags skyld burkaer). Men der burde være en paragraf i markedsføringsloven der ramte Danmarks “Liberale” Parti, når de indfører det.

Og du må for min skyld godt indføre forbud mod krænkende sombreroer. Men vær dog ærlig om at det handler om at du forbyder ting som et bestemt politisk segment ikke bryder sig om. For lur mig om netop Che Guevara t-shirts ikke vil blive ramt af forbud, skulle nogen føle sig krænket af dem.

Til almen orientering

Posted on by admin

Blot så der ikke opstår misforståelser.

Uagtet at jeg er kasserer i en forening du har hørt om.

Eller engang har været kasserer i en anden forening du har hørt om.

Eller at jeg er civilingeniør.

Eller at du sådan set bare ikke kan finde ud af at bruge en computer.

Så gælder det, at det, med mindre andet er skriftligt aftalt (og det er det ikke), så er jeg ikke din private IT-supporter

Skat og selvtægt

Posted on by admin

Kritikere, jeg selv inklusiv, bruger undertiden ordet “natvægterstat”, når vi skal beskrive hvad det er for et samfund Liberal Alliance ønsker. Det er ikke helt retfærdigt. Men det vi mener er, at LA ønsker at skatten skal sættes så langt ned, at det eneste samfundet, staten, kan levere af serviceydelser er en natvægter. En mand der går rundt i byens gader ved nattetide med en kæp og giver tæsk til misædere. Alt det andet er ligegyldigt.

Når det ikke er helt rimeligt, er det fordi LA jo faktisk vil have andre ting end blot en nattevagt. De vil godt have infrastruktur og andet godt.

Når der er en pointe, er det, fordi natvægteren er det logiske slutpunkt når man vil sænke skatter. Natvægteren er samfundets voldsmonopol. Og voldsmonopolet og skatteopkrævningen hænger tæt sammen.

Voldsmonopolet plejer at blive defineret af Max Weber: “En stat er en realitet, hvis og for så vidt dens embedsvæsen effektivt formår at opretholde monopolet på legitim fysisk tvang”.

Det er en social kontrakt mellem den abstrakte definition vi kalder staten, og de meget konkrete mennesker der indgår i den. Kun staten har lov til at bruge vold. Jeg må ikke hævne mig. Jeg skal gå til staten, som så straffer den person der har gjort mig fortræd. Det er et forbud mod selvtægt. For de islandske sagaer har vist hvor uhensigtsmæssige fejder og hævn er.

Det hænger sammen med den personlige ejendomsret og skatteopkrævningen. Det her er mine penge. Og jeg har indgået en social kontrakt med staten om at kun den, efter nærmere bestemte regler, har lov til at tage dem fra mig med magt. Handelen er, at hvis staten beskytter mig mod at andre tager mine penge så afleverer jeg frivilligt nogen af dem. Uden at staten skal bruge kræfter på at udøve vold mod mig.

Det går langt tilbage. Den danegæld vi opkrævede i England i sin tid var en skat. Opkrævet efter princippet om at hvis ikke de gav os deres sølv, så slog vi dem ihjel. Det næste trin er at statsdannelsen beskytter befolkningen mod at andre opkræver skat, at andre tager vores penge. Staten straffer tyveknægte, fordi den ikke bryder sig om konkurrence.

Og sådan hænger det hele så smukt sammen. Jeg giver frivilligt nogen af mine værdier til staten, der dermed slipper for besværet med at tage dem med magt. Til gengæld beskytter den mig mod tyveknægte og voldsforbrydere. Alt det andet med kontanthjælp, kollektiv trafik og sygehuse er først kommet til for nylig.

Og det er her det bliver farligt, når borgerne i en stat oplever at staten ikke længere kan beskytte dem og deres værdier. Hvis staten ikke beskytter mig mod tyveknægte, så bliver jeg nødt til at gøre det selv. Hvis staten ikke kan beskytte mig mod vold, så bliver jeg nødt til at gøre det selv. Og hvis staten ikke kan finde ud af at udøve vold på mine vegne mod en forbryder, så kan den heller ikke finde ud af at gøre det mod mig. Og så kan jeg endda hævne mig uden at samfundet kommer efter mig.

Det simpelthen grundlaget for statens eksistens, jf. Weber, at den kan beskytte sit monopol på vold.

Så hvad er det der sker når borgerne oplever at politiet kun kommer hvis der er stjålet for mere end 100.000 kr i indbruddet? Hvad sker der, når borgerne oplever, at politiet slet ikke kommer, når borgerne ringer efter hjælp når deres børn bliver overfaldet på gaden?

Der sker ganske enkelt det at grundlaget for at hævde at staten stadig eksisterer, eroderer. Det forsvinder.

Så når vi kalder slutpunktet for Liberal Alliances skattepolitik for “natvægterstaten”, så er det fordi vi fornemmer at de ønsker så lidt stat som overhovedet muligt. Og den minimale stat er en stat, der beskytter skatteyderne mod andres skatteopkrævning. Når tyven stjæler din computer, har han opkrævet skat hos dig. Illegitimt. Og det skal staten beskytte dig mod.

Og hvis staten ikke engang kan det – så ophører den med at eksistere.

 

“Mens vi venter”, eller: Tid siden: “Det skal vi også tale om”.

Posted on by admin

Det er 00 dage, 00 timer, 00 minutter og 00 sekunder siden at det skulle vi tale om snart.

Det er 00 dage, 00 timer, 00 minutter og 00 sekunder siden at det skal vi tale om nu.

Det er 00 dage, 00 timer, 00 minutter og 00 sekunder siden at der stadig ikke var grund til bekymring.

Det er 00 dage, 00 timer, 00 minutter og 00 sekunder siden at hvis, så er det i hvert fald det første vi skal tale om.

Det er 00 dage, 00 timer, 00 minutter og 00 sekunder siden at selvom “hvis”, så vil det være passende om en måned. (der er max 31 dage i en måned…)

Det er 00 dage, 00 timer, 00 minutter og 00 sekunder siden (ret præcist) at jeg tabte troen på at vi nogensinde kommer til at tage den snak.

Og det er 00 dage, 00 timer, 00 minutter og 00 sekunder siden at “jamen så må vi da hellere til at få taget den”.

Det er så 00 dage, 00 timer, 00 minutter og 00 sekunder siden at der så meddeles at der skal indkaldes til et møde.
Ved hjælp af lidt hovedregning kan man bemærke, at der går ca. 20 dage fra “Nu er det akut”, til der kan observeres en handling.

Endelig! Det er nu 00 dage, 00 timer, 00 minutter og 00 sekunder siden at mødet blev indkaldt. Jeg tror stadig ikke på at snakken bliver taget før den er taget – det er trods alt dage siden der sidst blev holdt et møde hvor den skulle tages – uden at den blev taget.