Man kan nøjes med at læse Politikens omtale. Man kan også se optagelserne fra Folketingssalen. Det sidste var mit valg. Uanset hvad er det dybt forstemmende at høre et angiveligt liberalt parti, og et parti der traditionelt går ind for familier, argumentere mod den ellers ganske liberale politik, der skal give bedre forhold for familier, at homosexuelle også skal have lov til at (fremmedbarns)adoptere.

Man kan sagtens argumentere mod at det offentlige skal financiere homosexuelles ønsker om børn. Det gør jeg selv – hospitalsvæsenet skal beskæftige sig med sygdomme, og det er altså ikke en sygdom at man som kvinde ikke får børn af at have sex med en kvinde.

Men den argumentation Dansk Folkeparti fremfører hører ikke hjemme i det her århundrede. Ikke engang i sidste århundrede. Den giver mest af alt mindelser om den slags argumenter vi ryster på hovedet af når den kommer fra USA…

Nåh ja, og nu vi er ved det: Simon Emil Ammitzbøll er en helt. Og det må man gerne citere mig for i radikale sammenhænge 🙂