Narkotisk badesalt

Indtag helt almindeligt badesalt, og bliv vind og skæv. Det er nemlig narkotisk, og der er adskellige eksempler på folk der i en rus af badesalt har foretaget sig forfærdelige ting. Senest det der tilfælde hvor en narkoman i USA har spist ansigtet på en hjemløs. Badesalt sælges helt lovligt i flere amerikanske delstater, og i Matas i Danmark.

Vi må straks forvente at lægemiddelstyrelsen får badesalt forbudt, og jeg imødeser narkopolitiets razziaer mod Matas. Er der slet ikke nogen der tænker på børnene?! De kan bare gå ind fra gaden og købe badesalt!!

Det skrev Ekstrabladet om i går. Jeg forudser panik i de små hjem, hvor mor har badesalt stående i badeværelset.

Eller også skal vi have en eller anden på banen, og få reformeret journalistuddannelsen gennemgribende. Og i øvrigt fratage Ekstrabladet deres mediestøtte, indtil de har lært deres journalister at tænke. 

Ekstrabladet skriver, og jeg citerer ordret:

Freddy Sharp fra Tennessee er en ung mand på 27 år, som flere gange har brugt almindelig badesalt som narkotisk stof.

Læs det lige igen. "Almindelig badesalt". Almindelig badesalt er noget man tilsætter vandet i badekarret. Det skulle forbedre oplevelsen af badet. Ideen skulle være at man piller ved det osmotiske tryk over huden, og at huden derfor ikke optager så meget vand. Eller noget. Sammensætningen varierer, men er typisk en blanding af magnesiumsulfat, og natriumsaltene af chlorid, dicarbonat og hexametafosfat. Der er ikke nogen af de stoffer der er kendt for en særlig hallucinogen effekt. 

Badesalt, som narkotika, er derimod et designerstof. Typisk mefedron. Det er et narkotikum. Og det bliver hist og her solgt i USA, under navnet "badesalt". Navnet? Den slags stoffer importeres fra fjernøsten. Og når man skal have dem gennem tolden, virker det ret godt at skrive "badesalt" eller "plantegødning" på papirerne.

Årsagen til at stoffet er legalt er, at megen narkolovgivning er indrettet, så det er specifikke stoffer der er forbudte. Laver man et nyt stof, der er narkotisk, er det som udgangspunkt ikke forbudt. Det er et problem, fordi kemikere er kreative og produktive mennesker, der (som alle andre) motiveres af penge. Og derfor kan de fremstille nye stoffer hurtigere end lovgiverne kan forbyde dem. Wired har en glimrende artikel om problemstillingerne. Løsningen er ikke at forbyde kemikere at fremstille stoffer. Løsningen er at forbyde stoffer på baggrund af deres effekt, snarere end deres udseende.

Så nej, ingen grund til panik. Almindeligt badesalt er ikke hallucinogent. Men måske en grund til at ryste opgivende på hovedet (igen) af Ekstrabladets og andre journalisters manglende evne til almindelig tænkning. Måske der skulle være brugt bare ½ minut på research før nyheden blev lagt på hjemmesiden.

Og også en god grund til at ryste opgivende på hovedet (igen-igen) af de folk der kommenterer på artikler på Ekstrabladet. De første 52 kommentarer handler kort fortalt om at videoen af den unge mand der er påvirket af "badesalt", ligner en DF'er. Herefter tager debatten sin forventede udvikling, og handler om hvor onde folk der har den forkerte hudfarve er, og at det er samfundets egen skyld, at folk sprøjter sig med badesalt fra Matas, når nu narko er forbudt. Den første kommentar fra en der har undersøgt sagen, og kan fortælle at det ikke drejer sig om almindeligt badesalt, kommer efter 16 timers debat på siden.

Suk…

C-vitamin – Farligt?!

Igen et indlæg baseret på loggen. Nogen har været i tvivl om C-vitamin er giftigt.

Det korte svar er: Nej. C-vitamin 

Det lidt længere er: Nu holder I op. Så længe man ikke opfører sig fuldstændigt tåbeligt, er der ikke nogen risiko ved at indtage C-vitamin. Det er vandopløseligt, hvilket vil sige at kroppen har mere end svært ved at ophobe det. Derfor går det også ret hurtigt galt hvis man slet ikke får C-vitamin i sin kost – kroppen har ingen lagre at tære på. 

Den dødelige dosis, eller rettere, den dosis man skal tvinge 100 rotter til at indtage, for at 50 af dem dør, er 11,9 g pr. kilo kropsvægt. Det er ikke ret meget for en rotte, der ikke vejer særligt meget. For et menneske, der vejer 70 kg, svarer det til 840 g C-vitamin. Og det skal, som man næsten kan regne ud, indtages ret hurtigt, ellers skylles det ud i urinen. Tallet har jeg fra denne Wikipedia-artikel. De skriver faktisk at man ikke helt ved hvilken giftig effekt så store mængder C-vitamin har på kroppen. Man gætter på at effekten er mekanisk snarere end kemisk. Hvilket ved basalt set kan oversættes til at når du dør af at få en mursten i hovedet, er det ikke fordi murstenen er giftig.

Hvorfor hedder det træsprit

Fordi det blev fremstillet ved at destillere træ.

Jeg sad og kiggede i loggen. Der er folk der finder mig, ved at søge efter hvorfor træsprit hedder træsprit. Det finder de på grund af dette indlæg, der handler om hvorfor methan hedder methan. Der skriver jeg at det er helt naturligt at methyl hedder methyl, fordi ordet er konstrueret af franske kemikere, der ikke var så gode til græsk, og derfor troede at hyle var græsk for træ. Det er det ikke. Det er ordet for “stof”, som i fysisk materie. De ville godt have ordet “træ” med, fordi methanol også kaldes træsprit. Og det skrev jeg at det gjorde af gode grunde. Men jeg skrev intet om hvilke gode grunde der var.

Den gode grund er, som nævnt, at træsprit oprindeligt blev fremstillet ved at destillere på træ. I praksis ved at foretage en pyrolyse af træ, hvor man varmer det så meget op, at det nedbrydes. Nærmest en kontrolleret forbrænding. Produkterne kondenseres, og et af dem er methanol.

I dag fremstilles methanol primært fra syntesegas, der er en blanding af kulmonoxid og brint. Syntesegassen fremstilles af naturgas eller råolie. Og så opstår det i hjemmebrænderier. Det sker typisk ved at den væske man har gæret, og nu destillerer på, indeholder pektiner. Pektin er en polysakkarid der optræder naturligt i forskellige frugter. Det er blandt andet det der bidrager til at gelere marmelader og lignende. Men ca. 80% af den naturligt forekommende pektin er estrificeret med methanol. Det er også helt naturligt. Men når pektinen ved gæringen nedbrydes, frigives methanolen, og når man så destillerer på væsken, ja så får man methanol med over i sin alkohol.

Det er skidt, for methanol er ret giftigt. 30 milliliter kan være nok til at slå et menneske ihjel. Overlever man, er risikoen for at blive blind ret stor. Det sker med jævne mellemrum i lande med restriktive holdninger til alkohol, og et stort forbrug af gær.

Er økologiske gulerødder giftige?

Det er der søreme nogen der har googlet, og fundet min blog. Internettets veje er uransaglige. Svaret er:

Ikke mere end ikke-økologiske gulerødder. 

I virkeligheden havde jeg håbet, at økologiske gulerødder havde et højere indhold af A-vitamin end almindelig gulerødder. Så havde jeg kunnet finde ud af hvor giftigt A-vitamin er, og postulere at økologiske gulerødder er giftigere end almindelige. Men det er bare min kontrære tilgang til økologi 😉

Der er ikke umiddelbart noget der tyder på at økologiske gulerødder indeholder flere vitaminer end ikke-økologiske ditto. Ja, de smager ofte bedre, men det er fordi de er blevet dyrket mere skånsomt, ikke fordi der ikke er hældt pesticider og kunstgødning over dem. 

Og A-vitamin er, ligesom de fleste fedtopløselige vitaminer, potentielt giftig. Og det bliver ikke mindre (eller mere) giftigt af, at gulerødderne er dyrket økologisk. Man løber nu ikke den store risiko. LD50 for mus er 1,5 g/kg. LD50 er den dosis, der slår halvdelen af en population ihjel. Tager man 100 mus, og giver dem hver 30 mg A-vitamin, dør halvdelen af dem af forgiftning. En laboratoriemus vejer nemlig ca. 20 gram. Do the math yourself. Hvis et menneske vejer 80 kg, og der er 835 μg A-vitamin i 100 gram gulerødder, og den dødelige dosis for mennesker er den samme som for mus (og det er ikke sandsynligt), skal man indtage 14,5 ton gulerødder. Jeg tror man dør af noget andet inden A-vitamin forgiftningen slår til. Vitaminerne, eller gulerødderne, skal nemlig indtages på en gang. Gør man det over flere dage, når kroppen at skille sig af med store dele af dem, og så skal der mere til.

Det betyder ikke at man ikke skal passe på. Fedtopløselige vitaminer kan nemlig ophobes i kroppen, og man kan derfor godt rende rundt med så høje mængder A-vitamin, at det bliver sundhedsskadeligt. A-vitamin kan endda muligvis give fosterskader. Det skal man dog ikke bekymre sig ret meget over, med mindre man indtager store mængder vitaminpiller. Der er næppe nogen danskere der lider af A-vitamin forgiftning. Der er til gengæld en del der lider af A-vitamin mangel, og det er et betydeligt større problem.

Kemi er farligt

Det værste er næsten at der er folk der tror på det… I det mindste er Rokokoposten sjov (læs selv deres "nyhed", om at vand er afsløret som farlig kemi), men som kemiker er det deprimerende at opleve den generelle holdning til kemi.

Vand er en kemisk forbindelse. Det er salt også. Sukker er også. Gulerødder består ikke af andet end kemiske forbindelser. Økologiske gulerødder består af praktisk taget de samme kemiske forbindelser. Parabener er også kemiske forbindelser, og dem vil vi helst være fri for i vores omgivelser. Men fordi parabener er kemi, betyder det ikke at kemi generelt er farlig. C-vitamin kan fremstilles kunstigt. Det bliver det meste C-vitamin der spises som vitaminpiller faktisk. Det er hverken mere eller mindre sundt end naturligt C-vitamin. Det er bedre at få det naturlige C-vitamin, men det er ikke fordi syntetisk fremstillet C-vitamin er usundt. Det er fordi en varieret kost, der giver nok C-vitamin, er sundere end en kost der ikke giver nok C-vitamin. Basalt set – det at man er nødt til at spise kunstigt C-vitamin, er et tegn på at man generelt ikke spiser sundt nok. Hvis man mener at naturlige vitaminer er bedre end kunstige, er man ude på et overdrev, der lugter fælt af at alt naturligt er bedre end alt kunstigt. Logisk set ender det i at man spiser rød fluesvamp, fordi den er naturlig og økologisk, og nægter at tage sin vitaminpille fordi den er kunstig.

Det skal folk naturligvis være velkomne til, og rød fluesvamp skulle efter sigende kunne tilberedes på en måde så den ikke er giftig at spise. Men at skelne mellem "kemi" og "naturligt" på den måde, er noget vås.

 

Hvorfor hedder det methan?

Det kan føre til de mærkeligste ting at se Star Trek med en nørdet humanist.

Benzites indånder chlorholdig luft, og udånder kulstoftriklorid (det sidste er godt nok ikke kanon).

Det kom vi til at tale om under aftensmaden. Og jeg kom til at nævne at stoffet også kan betegnes triklormethan. Hvordan kan det være det samme stof, når nu det hedder forskellige ting? Og hvorfor hedder methan, methan?

Ja, det gør det bare, men der er naturligvis en forklaring.
Ifølge Online Etymology Dictionary stammer det engelske ord "methane" fra 1868, som en afledning af "methyl". Og hvorfor hedder det så methyl. Vi fortsætter jagten på samme hjemmeside.
Methyl er, tilsyneladende, introduceret på engelsk i 1844, fra tysk, hvor det kom til i 1840, eller fransk, datidens primære kemiske sprog, hvor det blev skabt i 1835. Og det forklarer heller ikke hvorfor det hedder hvad det hedder.

Oprindeligt skrev jeg at det var Berzelius der stod bag. Men humanisten har researchet på sagen, og kan berette at det var de franske kemikere Jean-Baptiste Dumas og Eugene Peligot, der fandt på det. De var ikke gode til græsk, men nok bedre end mig. Under alle omstændigheder mente de at de sammensatte det af det græske methy, der betyder vin, og det lige så græske hyle, der angiveligt skulle betyde træ. Og det har altsammen noget at gøre med at methanol af gode grunde kaldes for træsprit. Træ, som stoffet eller genstanden træ, hedder xylo. 

Men nok om det, humanisten har en konto på denne side, og vi overlader det til ham at forklare hvorfor grækerne kaldte vin for methy. Havde det ikke været lettere bare at kalde det for vin?

Vaseline

Nej! Det er ikke en opfølger på mit forsøg på at tiltrække trafik ved at skrive sexstarz på min hjemmeside (hov – nu gjorde jeg det igen. Håber ikke Lars Løkke ser billedet længere nede). Blot en afløber af en, som sædvanlig fugtig, aften i Kælderbaren. Ordet vaseline stammer ikke fra en lang række af vaser. Det stammer, i følge Politikens altvidende Oplysning, fra: “[..]det tyske ord for vand: Wasser, sat sammen med ‘el’, der er græsk for olie. Og så er der til sidst kommet ‘-in’ på.” Så skulle det lissom være sat på plads.

Kemisk sammensætning af Mithril

Kemien gør store fremskridt for tiden. Det er ikke mere end et år siden at American Chemical Society offentliggjorde opdagelsen af Dilithium. Nu kun et år senere, kan de afsløre den kemiske sammensætning og struktur af Mithril

http://web.archive.org/web/20040507155759/http://www.chemistry.org/portal/a/c/s/1/acsdisplay.html?DOC=HomeMolecule%5carchive%5cmotw_mithril_arch.html

Dilithium

Det står ikke helt klart for mig hvem der har opdaget det, men American Chemical Society har offenliggjort opdagelsen af dilithium, grundlaget for warpdrive.
Det lader til at vi langt om længe kan få gjort noget ved alt det fysikerne har lovet os, men ikke leveret.
Personligt kan jeg ikke vente på at have en phaser med på arbejde…
Omtalen kan findes her

http://web.archive.org/web/20040507155759/http://www.chemistry.org/portal/resources/?id=ec20b7786c5511d7e45f6ed9fe800100