Jeg elsker konspirationsteorier. ELSKER! Husbonden er træt af det. Vores foreslåede serier og film på Netflix og Prime flyder over med “regeringen er rumøgler, der planlægger at spise os allesammen”-programmer. For jeg labber det i mig. UFOer er særligt underholdende, men “Behind the Curve” er også fantastisk. De tror tydeligvis at jorden er flad. Og i slutningen forsøger de at bevise det. Men kommer ved et uheld til at bevise at jorden er rund. Eller oblat, den er lidt fladtrykt.
Konspirationsteoretikere derimod… Og jeg ved det godt, uden konspirationsteoretikere, ingen konspirationsteorier, og dermed ingen underholdning til Nusse. Sølvpapirhatten strammer ofte ret voldsomt. Når vi alle skal arbejde hjemmefra fordi en kineser har spist en flagermus, er det naturligvis fordi regeringerne på et møde i Davos har planlagt det store reset, hvor hele verden skal ændres til et eller andet dystopisk mareridt. Ethvert forsøg på kritiske spørgsmål er udtryk for at man er en del af konspirationen. Den monomane insisteren på at Bill Gates står bag virusen for at kunne chippe os allesammen med hans vaccine, fordi han gennem flere år har advaret om en forestående pandemi er så frakoblet virkeligheden at man slet ikke kan få luft. Alle, som i ALLE, med forstand på emnet har været klar over at det kun var et spørgsmål om tid, og at vi de sidste mange år har været heldige adskellige gange. For det har regelmæssigt været ret tæt på.
Men de er også søde. Og har efter alt at dømme aldrig arbejdet i en moderne virksomhed der kører projekter. Når man har prøvet det. Og ved hvor bøvlet det er at samle projektgruppen. Og hvor lang tid det kan tage at diskutere med ham den bøvlede om hvorfor det er utroligt vigtigt at tryksagen til opslagstavlerne designes ud fra et eller andet epistemologisk paradigme han har læst om. Lige efter han har været fornærmet i tre kvarter over at andre mener at det måske kunne være en meget god ide at i hvert fald nogen af aktiviteterne kommer i kalenderen på et eller andet tidspunkt. Så står det klart hvor naiv forståelsen af et moderne statsapparat er. I Danmark kan man ikke finde ud af at undgå at blive snydt for milliarder i udbytteskat. Når man har opdaget at der er noget galt. Så kan vi ikke finde ud af at stoppe det. Men hemmeligt at inficere minkbesætninger med en kunstigt fremstillet virus fordi vi allesammen skal sidde derhjemme så regeringen kan resette bankverdenen. Det kan de finde ud af. De kan endda koordinere det globalt.
I den virkelige verden. Der ville Hanne fra HR have forsinket processen med kurser i den nye samarbejdsplatform, og Klaus fra IT ville have lækket det hele fordi han havde glemt at password beskytte intranettet. Projektgruppen ville bruge evigheder på at diskutere hermenuetik med Lars og årsplanen og budgettet for 2020 ville først være blevet godkendt i august.
Optimismen og tilliden til hvor effektivt en overstatslig organisation kan agere er rørende naiv.
