Hold da op. Jeg havde hørt historier i det københavnske LGBT-miljø. Men for katten da.

Det bliver i hvert fald en valgkamp hvor jeg ikke orker at følge med. For det der lukkes ud fra det yderste højre i dansk politik er, ja, jeg savner ord. Til gengæld deler jeg flere foldere fra Radikale ud end jeg plejer.

Debatten er bekymrende. Sådan helt lavpraktisk har vi nu en deltager i partilederdebatterne, der reelt går ind for etnisk udrensning. Og som går videre. Hans utopia er helt frit for muslimer.

Det er mit sådan set også. Forskellen er at mit utopia også er helt frit for kristne, jøder, buddister, hinduer og andet godtfolk. Og så selvfølgelig at det lyder lidt som om Paludan mener at utopien skal nås med vold, mens jeg mener den skal nås ved at folk holder op med at tro på himmelnisser af forskellige varians, og melder sig ind i virkeligheden.

Hvad der bekymrer mig mest er den måde han håndteres på. Jeg er ikke sikker på at den effektive måde er at råbe nazisvin efter hans potentielle vælgere. Det virkede ikke supereffektivt for Hillary for 3 år siden, da hun kaldte Trumps vælgere for “deplorables”. Det er i hvert fald Trump der sidder i det hvide hus, ikke Clinton. Hvis hans tilslutning skal tolkes som en reaktion på at integrationsproblemerne stadig ikke er håndteret, og at de der lever med dem (og er utilfredse med det) bliver skammet ud i den offentlige debat – ja så er vejen frem nok ikke at udskamme dem yderligere.

Hvad man så skal gøre ved jeg ikke. Jeg har ingen anelse. Men jeg er dybt bekymret.