Igen et indlæg baseret på loggen. Nogen har været i tvivl om C-vitamin er giftigt.

Det korte svar er: Nej. C-vitamin 

Det lidt længere er: Nu holder I op. Så længe man ikke opfører sig fuldstændigt tåbeligt, er der ikke nogen risiko ved at indtage C-vitamin. Det er vandopløseligt, hvilket vil sige at kroppen har mere end svært ved at ophobe det. Derfor går det også ret hurtigt galt hvis man slet ikke får C-vitamin i sin kost – kroppen har ingen lagre at tære på. 

Den dødelige dosis, eller rettere, den dosis man skal tvinge 100 rotter til at indtage, for at 50 af dem dør, er 11,9 g pr. kilo kropsvægt. Det er ikke ret meget for en rotte, der ikke vejer særligt meget. For et menneske, der vejer 70 kg, svarer det til 840 g C-vitamin. Og det skal, som man næsten kan regne ud, indtages ret hurtigt, ellers skylles det ud i urinen. Tallet har jeg fra denne Wikipedia-artikel. De skriver faktisk at man ikke helt ved hvilken giftig effekt så store mængder C-vitamin har på kroppen. Man gætter på at effekten er mekanisk snarere end kemisk. Hvilket ved basalt set kan oversættes til at når du dør af at få en mursten i hovedet, er det ikke fordi murstenen er giftig.

Fordi det blev fremstillet ved at destillere træ.

Jeg sad og kiggede i loggen. Der er folk der finder mig, ved at søge efter hvorfor træsprit hedder træsprit. Det finder de på grund af dette indlæg, der handler om hvorfor methan hedder methan. Der skriver jeg at det er helt naturligt at methyl hedder methyl, fordi ordet er konstrueret af franske kemikere, der ikke var så gode til græsk, og derfor troede at hyle var græsk for træ. Det er det ikke. Det er ordet for “stof”, som i fysisk materie. De ville godt have ordet “træ” med, fordi methanol også kaldes træsprit. Og det skrev jeg at det gjorde af gode grunde. Men jeg skrev intet om hvilke gode grunde der var.

Den gode grund er, som nævnt, at træsprit oprindeligt blev fremstillet ved at destillere på træ. I praksis ved at foretage en pyrolyse af træ, hvor man varmer det så meget op, at det nedbrydes. Nærmest en kontrolleret forbrænding. Produkterne kondenseres, og et af dem er methanol.

I dag fremstilles methanol primært fra syntesegas, der er en blanding af kulmonoxid og brint. Syntesegassen fremstilles af naturgas eller råolie. Og så opstår det i hjemmebrænderier. Det sker typisk ved at den væske man har gæret, og nu destillerer på, indeholder pektiner. Pektin er en polysakkarid der optræder naturligt i forskellige frugter. Det er blandt andet det der bidrager til at gelere marmelader og lignende. Men ca. 80% af den naturligt forekommende pektin er estrificeret med methanol. Det er også helt naturligt. Men når pektinen ved gæringen nedbrydes, frigives methanolen, og når man så destillerer på væsken, ja så får man methanol med over i sin alkohol.

Det er skidt, for methanol er ret giftigt. 30 milliliter kan være nok til at slå et menneske ihjel. Overlever man, er risikoen for at blive blind ret stor. Det sker med jævne mellemrum i lande med restriktive holdninger til alkohol, og et stort forbrug af gær.