Er det underlødigt? Er det noget firmaer ønsker at blive associeret med? Næppe. Så BT, IKEA m.fl. har en pointe i at det ikke er helt fint i kanten at bruge det i forbindelse med markedsføring, som BT skriver om her. Og så endda med løfte om at man får mulighed for at vinde 50.000 kr. Hvis altså bare man vil give lidt kontaktoplysninger inden man klikker på download, kontaktoplysninger diverse selskaber derefter mod betaling kan bruge til at kontakte folk, fordi de altså har givet oplysningerne frivilligt, og kontakten derfor ikke er omfattet af markedsføringsloven.

Personligt synes jeg også det er en fremgangsmåde der er lidt usmagelig, uanset om det er Breiviks manifest der bliver brugt som lokkemad. Jeg er heller ikke sikker på at jeg ville have lyst til at oplyse alt for meget om mig selv for at få lov at downloade det. Det er et dokument der er en smule belastet, ikke? Og hvor ender de kontaktoplysninger egentlig? Ønsker man virkelig at diverse venstreorienterede personer får fat i den slags kontaktoplysninger, når nu man ved at de har et ret afslappet forhold til at bruge vold overfor folk de er uenige med? Eller for den sags skyld at man modtager et tilbud om at blive medlem af Johnnys venner i Greve, eller Danmarks Nationale Front. Så vil jeg næsten hellere have at socialisterne smider med min cykel for at demonstrere hvor mangfoldige og fredselskende de er.

Kan man i det hele taget tillade sig at distribuere det manifest? Er det ikke bare at udbrede en, i mere end en forstand, syg ideologi? Vil svage sjæle ikke kunne føle sig inspireret? Er det på sin vis forskelligt fra at distribuere Hitlers “Mein Kampf”? Eller Lenins samlede værker, idet vi minder om at det regime han var med til at grundlægge fik antallet af ofre for nazismen til at blegne… Det lokale folkebibliotek har tre eksemplarer af Mein Kampf i dansk oversættelse stående. Den må sælge helt pænt, det er ottende oplag. Den sælger vist også godt i andre oversættelser. Hvorfor så ikke udbrede Breiviks manifest også? Han var dog kun ansvarlig for 77 dødsfald. Det var han 3 timer om. Det er mindre end en fjerdedel af hvad Hitler kunne præstere af dødsfald pr. time. Altså når vi tager de lave estimater for hvor mange han fik udryddet, og glemmer de russiske ofre. Så hvorfor ikke få hans manifest på hylden også?

Uanset hvad de norske retspsykiatere måtte have udtalt senest, føler jeg mig ikke overbevist om at Breivik er rask. Jeg beklager meget, jeg kan godt se at det er bedst at han er egnet til straf, så man kan sætte ham bag tremmer, og smide nøglen væk. Alternativet er jo at han er syg, kommer i behandling, og i princippet kan slippes ud når han er blevet rask – hvis altså han kan helbredes. Men ud fra hans manifest og fra referaterne i pressen, er der vist ikke så meget andet at gøre end at konkludere at han er syg. Rablende vanvittig, paranoid skizofren og malign narcissist. Eller noget i den retning. Helt frisk er han i hvert fald ikke.

Kan man så tillade sig at offentliggøre hans rablerier? Det er en syg mands værk, syge mennesker bør vi normalt behandle med en vis omsorg. Ville vi normalt ikke have lidt etiske kvababbelser ved at offentliggøre skriverier fra sindsyge, der udstiller deres sindssyge?

På den anden side – har vi ikke et ansvar for at kaste et skærende klart lys på hans rablerier, til skræk og advarsel, og så vi alle er klar over hvad vi skal kigge efter når vi færdes på nettet og støder på rabiate ytringer? Har vi ikke pligt til at blive klogere af tragedien i Norge? Og forudsætter det ikke at vi læser hans udgydelser, og sætter os ind i hvad der gik galt? På samme måde som vi alle bør sætte os ind i vejen til det tredie rige i Tyskland, så vi kan se faresignalerne når vores nutidige samfund bevæger sig i den gale retning. Så kan det godt være at Mein Kampf sælger ret godt i de arabiske lande, og folkebibliotekerne låner den ud til højrerabiate. Netop derfor bør vi andre læse den.

Indtil videre har jeg hans manifest liggende digitalt. Jeg tror det bør være tilgængeligt. Jeg er bare ikke sikker på at jeg har lyst til at have det liggende her.

 

Det slog mig netop hvorfor jeg elsker Thomas Blachman. Og hvorfor jeg sidder på et kursus i statistisk dataanalyse, og er irriteret. 

Det er et symptom på hvad jeg vil kalde "Det forudsætningsløse samfund". Jeg ved ikke om det er et begreb andre har fundet på før mig. På den måde skriver jeg jo sådan set selv forudsætningsløst…

Anyway – Blachman reagerer på at man tror at man kan stille op til en talentkonkurrence, uden at have talent. Han provokerer folk når han gør opmærksom på at mor Jettes lille pige er aldeles talentløs. For det er ikke høfligt, og hun skal have lov at blive kendt, også selvom det eneste hun bliver kendt for er, at hun er kendt. Og at årsagen til at hun blev kendt i første omgang var, at hun udtalte sig på en måde der får vådt bølgepap til at fremstå som voldsomt intelligent. Man skal da have lov at blive sangstjerne selvom man ikke kan synge. Man behøver ikke have forudsætninger for at blive kendt. Jeg elsker ham, fordi han netop siger "du er for dårlig – kom igen når du har lært at synge". Han går imod den udbredte holdning om, at man ikke behøver kvalifikationer.

Og hvorfor sidder jeg til et statiskkursus, og er irriteret? Fordi kursets indhold og program, som det blev annonceret, forudsatte, at man vidste hvad et gennemsnit er. Og fordi folk har meldt sig til det, selvom de ikke ved det. Og det er ikke et problem, for man må ikke stille krav. Hvis du ikke har forudsætningerne til kurset, så lægger vi bare niveauet lavere. Det er et fortsættelseskursus. Det første kursus skulle have dækket mere avancerede emner. Men det havde folk ikke forudsætningerne til, så det gjorde vi ikke alligvel. Så lavede vi et nyt kursus, hvor det blev gjort klart, at man skulle have forudsætningerne i orden. Det havde folk så ikke, så vi dækker det basale igen. 

Det er fint. Det er inkluderende, og folk bliver opkvalificeret. Det er godt. Og dybt utilfredsstillende for dem, der egentlig havde meldt sig for at blive klogere, men i stedet får repeteret meget grundlæggende stof. Og de skal i hvert fald ikke brokke sig, for man må ikke stille krav om forudsætninger. 

Derfor elsker jeg Thomas Blachman. For han stiller krav, og han gør opmærksom på det, når forudsætningerne for det folk gør, bare ikke er på plads.

Det er selvfølgelig også godt med et samfund, hvor der ikke stilles så mange krav om forudsætninger. De forudsætninger man i tidernes morgen skulle have for at kunne køre bil, er ikke de samme som i dag. Og det er godt, det giver os flere muligheder. Det tror jeg, at jeg vil vende tilbage til.