Det slog mig netop hvorfor jeg elsker Thomas Blachman. Og hvorfor jeg sidder på et kursus i statistisk dataanalyse, og er irriteret. 

Det er et symptom på hvad jeg vil kalde "Det forudsætningsløse samfund". Jeg ved ikke om det er et begreb andre har fundet på før mig. På den måde skriver jeg jo sådan set selv forudsætningsløst…

Anyway – Blachman reagerer på at man tror at man kan stille op til en talentkonkurrence, uden at have talent. Han provokerer folk når han gør opmærksom på at mor Jettes lille pige er aldeles talentløs. For det er ikke høfligt, og hun skal have lov at blive kendt, også selvom det eneste hun bliver kendt for er, at hun er kendt. Og at årsagen til at hun blev kendt i første omgang var, at hun udtalte sig på en måde der får vådt bølgepap til at fremstå som voldsomt intelligent. Man skal da have lov at blive sangstjerne selvom man ikke kan synge. Man behøver ikke have forudsætninger for at blive kendt. Jeg elsker ham, fordi han netop siger "du er for dårlig – kom igen når du har lært at synge". Han går imod den udbredte holdning om, at man ikke behøver kvalifikationer.

Og hvorfor sidder jeg til et statiskkursus, og er irriteret? Fordi kursets indhold og program, som det blev annonceret, forudsatte, at man vidste hvad et gennemsnit er. Og fordi folk har meldt sig til det, selvom de ikke ved det. Og det er ikke et problem, for man må ikke stille krav. Hvis du ikke har forudsætningerne til kurset, så lægger vi bare niveauet lavere. Det er et fortsættelseskursus. Det første kursus skulle have dækket mere avancerede emner. Men det havde folk ikke forudsætningerne til, så det gjorde vi ikke alligvel. Så lavede vi et nyt kursus, hvor det blev gjort klart, at man skulle have forudsætningerne i orden. Det havde folk så ikke, så vi dækker det basale igen. 

Det er fint. Det er inkluderende, og folk bliver opkvalificeret. Det er godt. Og dybt utilfredsstillende for dem, der egentlig havde meldt sig for at blive klogere, men i stedet får repeteret meget grundlæggende stof. Og de skal i hvert fald ikke brokke sig, for man må ikke stille krav om forudsætninger. 

Derfor elsker jeg Thomas Blachman. For han stiller krav, og han gør opmærksom på det, når forudsætningerne for det folk gør, bare ikke er på plads.

Det er selvfølgelig også godt med et samfund, hvor der ikke stilles så mange krav om forudsætninger. De forudsætninger man i tidernes morgen skulle have for at kunne køre bil, er ikke de samme som i dag. Og det er godt, det giver os flere muligheder. Det tror jeg, at jeg vil vende tilbage til.

Det er ikke politisk korrekt. Men hvis man baserer sin opfattelse af virkeligheden på konspirationsteorier, så er man selv ude om at det ikke går så godt.

Hvis der faktisk er en anseelig del af haitianerne der tror at USA er ved at bygge en tunnel mellem Florida og de carribiske øer, så har vi måske en mulig, delvis, forklaring på hvorfor det land er i en næsten permanent katastrofesituation. Man kan ikke forvente at opbygge et stabilt, velfungerende samfund, hvis ens opfattelse af verden omkring en, er så fuldstændigt ude af trit med virkeligheden. Historien med slaveri, USA-støttede diktatorer, og en fuldstændig hjernedød rydning af stort set al skov på Haitis halvdel af øen hjælper selvfølgelig heller ikke.

Slut på det politisk ukorrekte. Wired fortæller historien om hvordan i hvert fald nogen tror at jordskælv omkring Haiti skyldes ovenstående tunnel. Jeg håber ikke det er en udbredt fantasi…

Overskriften står for “Hvor Svært Kan Det Være”. Et lidt nedladende udtryk brugt overfor folk der ikke kan forstå simple ting, eller ikke kan forstå at det faktisk er ret simpelt.

I dag: Vielse af homoseksuelle par.

Som sagerne står i dag, har vi to institutioner. Ægteskabet, og det registrerede partnerskab. Sidstnævnte er ikke, selvom det lyder sådan, en selskabskonstruktion fra de mere eksotiske dele af erhvervsretten. På stort set alle punkter har de to fænomener samme indhold. Ægteskab og partnerskab kan indgås på rådhuset. Ægteskab kan indgås i alle godkendte trossamfund (hvis den lokale forkynder har vielsesmyndighed). Det er forbudt for et trossamfund at lægge hus til et registreret partnerskab.

Der sker nu følgende:

1. Ægteskabets definition udvides juridisk til også at omfatte personer af samme køn. Det er ikke et teologisk spørgsmål. Det er et civilretligt. Og et ganske simpelt et af slagsen. Vi har haft to ting der var stort set ens, men havde forskelligt navn. Nu har de samme navn.

2. Forbuddet mod at trossamfund kan smede to personer af samme køn i hymens lænker fjernes.

3. Det gøres tilladt for homosexuelle at blive gift i den danske folkekirke.

Det er hvad der sker. Og jeg gider ikke høre på Indre Mission i forhold til de to første punkter. Navneændringen er en civilretlig øvelse. Folkekirken har ikke monopol på ordet ægteskab. Asa og vane trossamfundet bruger også ordet. Det gør muslimer og katolikker også. Man kan mene at homosexuelle ikke må gifte sig fordi det er skidt for samfundet – hvis man mener det. Men hvis de vil have monopol på ordet ægteskab, så må de også protestere mod at man kan indgå det på rådhuset.

Folkekirken skal heller ikke blande sig i at andre trossamfund får lov at vie homosexuelle. Hvis en kristen frikirke har lyst til det, skal de sandelig have lov til det. Hvis en muslimsk imam har lyst, skal han have lov til det. Hvis en katolsk præst skulle have lyst, skal han have lov til det. Det er i hvert fald ikke den danske stat der skal forbyde det. Det ville være en krænkelse af trosfriheden.

Det er altså ikke så fandens vanskeligt.

Og hvad punkt tre angår, her synes jeg Indre Mission har en pointe. Man kan sagtens argumentere for at vielse af homosexuelle er i modstrid med den lutherske kirkes bekendelsesgrundlag. Problemet for dem er, at det er Folketinget der i sidste ende træffer den afgørelse. Den danske folkekirke har nemlig ikke en synode. Der er ikke nogen forsamling der kan træffe afgørelse for eller imod spørgsmålet. Andre end Folketinget. Det er indblanding i kirkens indre anliggender. Men det er et indre anliggende, som ingen andre kan træffe beslutning om. Bryder man sig ikke om det, kan man værsgo arbejde for at få skilt kirke og stat. Og sige pænt tak til den pensionsordning, der financieres af de danske skatteydere, uanset om de er medlem af foreningen eller ej.

Det er i øvrigt også derfor Folketinget ikke tvinger muslimske trossamfund til at indføre vielse af homosexuelle. Folketinget har ikke autoriteten over dem, og de må selv finde ud af om de vil eller ej. Folkekirken har ingen andre end Folketinget til at finde ud af det.

At jeg så er stærkt fristet til at gøre det til en betingelse for præsters/imamers/rabbineres/kommunale giftefogeders tilladelse til at vie heterosexuelle, at de også skal vie homosexuelle er en anden sag. Hvis man vil have lov at stå for civilretlige handlinger for en gruppe mennesker, må man stå for dem for alle.

Santorum har vundet Kansas!

Santorum har vundet syden!

Panik, panik, den mest bindegale af de bindegale republikanske kandidater har vundet noget. Det har han sikkert også. Men han er altså ikke vinder endnu. Vi napper endnu et virkelighedstjek:

• Romney: 495 delegerede
• Santorum: 252 delegerede
• Gingrich: 131 delegerede
• Paul: 48 delegerede

Man kan med fordel følge med hos New York Times.

Republikanernes primærvalg afgøres i realiteten på deres partikongres, hvor de valgte delegerede stemmer på deres foretrukne kandidat. Der skal 1144 delegerede til at vinde nomineringen. Romney har lige nu næsten dobbelt så mange delegerede som Santorum

Først var Villy imod. Og så var han for. At PET (og andre i Danmark) kunne bruge oplysninger fremkommet ved brug af tortur.

Oplysninger der er opnået ved brug af tortur er notorisk upålidelige. Det tænkte eksempel der typisk bruges til at argumentere for at bruge tortur, er at vi har Jens Hansen fra den fredelige kristne religion i vores varetægt. Vi ved at der om få timer sprænges en bombe på et befærdet sted i København. Sætter vi tommelskruerne på ham for at få at vide hvor og hvornår? Det håber jeg ikke. Og hvis jeg var Jens Hansen, ville jeg fortælle, under tortur, at mine medsammensvorne (tilfældigvis identiske med et udvalg af kolleger, chefer og politiske modstandere, så ond er jeg nemlig) så snart de opdagede at jeg ikke kunne kontaktes, ville flytte bomben. Men at det er planen at den skal gå af kl. 12 i Magasin. Hvis altså planen oprindeligt var at den skulle gå af kl. 11 på Nørreport. Tag den og fest torturbødler. Tortur dehumaniserer os, og undergraver retsstaten – ret voldsomt – og det virker sjældent.

Så vi må aldrig acceptere tortur. Men lad os tage et andet tænkt eksempel. Hos PET tikker en email ind fra kollegerne i et venligtsindet land. Eller i hvert fald et land vi helst vil kalde venligtsindet. Vi kunne kalde landet for Pakistan. Eller USA. Mailen fortæller, at på en bestemt adresse i Herlev, er der en flok terrorister fra en ideologi (vi kunne kalde den for virkeliggjort socialisme) der har besluttet sig for at fremme deres image som en fredelig en af slagsen, ved at fylde en varevogn med sprængstoffer, køre den ind i Rigsdagsgården på Christiansborg, og sprænge den i luften.

Det venligtsindede land er kendt for undertiden at bruge tortur. Men de vil ikke i mailen oplyse hvor de har deres oplysninger fra. PET ringer til kollegerne, og spørger hvor oplysningerne kommer fra. Kollegerne i det venligtsindede land vil ikke fortælle det. De ønsker at beskytte deres kilder.

Vi står nu i en hypotetisk situation, hvor PET ikke kan vide om oplysningerne kommer fra tortur. De behøver ikke engang komme direkte fra tortur. CIA kan have tortureret en mistænkt til at oplyse login på en mailkonto, der har afsløret kommunikation med en anden person, som ved en efterfølgende, fuldt legal, telefonaflytning, har nævnt en adresse, og har sendt en mail, der mere end antyder at bomben skal springe en bestemt dag. Adressen, datoen og målet kommer ikke fra tortur. Den indledende oplysning, der har sat CIA på sporet gør. Er det oplysninger der kommer fra tortur? Endnu værre – det er tyrkiske sikkerhedsfolk der har tortureret en fange. De har sendt en mail med oplysningerne til deres chef. Den mail er opsnappet af NSA, der sender oplysningerne videre til os. Kommer oplysningerne stadig fra tortur? Og husk – kollegerne i det venligtsindede land vil ikke fortælle hvor oplysningerne kommer fra. Vi ved bare at USA har haft et lidt afslappet forhold til tortur.

Hvis du mener at indholdet i den mail der dumpede ind hos PET i det ovenstående tænkte tilfælde stammer fra tortur. Selv i det sidste eksempel. Vil du så i ramme alvor mene at PET skal sidde med den viden, og ikke køre forbi adressen i Herlev og se om der står en varevogn? Skal de lade være med at afspærre Christiansborg? Skal de undlade at evakuere Slotsholmen? Skal de basalt set sidde på hænderne og håbe på at det hele er løgn?

Mener du det også, hvis terrormålet ikke er Christiansborg, men en (rigtig) børnehave?

Jeg er ikke enig med CEPOS om ret meget. Men læs alligvel denne kommentar fra Jacob Mchangama. Jeg bryder mig ikke om tortur. Jeg vil til hver en tid kæmpe imod tortur. Men den virkelig verden er sjældent helt så sort/hvid som idealerne tilskriver. Og i modsætning til mine idealer og principper, så lever jeg i den virkelige verden.