Weekendavisen havde et indlæg på fjæsen om kvinders begejstring over bøssesex. En heterosexuel kvinde følte trang til at belære avisen om at bøssesex altså er et forældet og forkert udtryk.
Jeg følte trang til at takke hende for at en heterosexuel kvinde kunne oplyse os bøsser om at vi brugte de forkerte og forældede ord.
En fyr ved navn Kent takkede mig for at introducere ordet “dydspoint” for at beskrive hvad damen havde gang i. Og det udløste så denne tirade fra mig:
Jamen så må du hellere få lidt mere ammunition. Tag en kop kaffe, wall of text incoming.
Først og fremmest, jeg kommer måske til at bruge B-ordet, og også kalde det Bordsex. Det kommer
lidt an på hvad vej teksten tager mig. Men det gør jeg altså indtil I heteroer er blevet enige om hvilket moderne og pænt ord I vil give mig lov til at have lyst til at
blive kaldt.
Du skal have fat i dramatrekanten (google er din ven). Det er den der ligger til grund for rigtig
meget af det her. Den beskriver forholdene mellem offer, krænker og frelser, og kommer fra
den psykoterapeutiske transaktionsanalyse Men der behøver sådan set ikke
være hverken offer eller krænker, det vigtige er den tredie rolle, frelseren, der skal redde det
stakkels offer fra den onde krænker.
De dynamikker der beskrives af dramatrekanten bliver ofte utroligt dysfunktionelle, og er svære at bryde ud af. Alle tre parter får nemlig noget ud af at være i deres roller.
Offeret har glæde at at være offer – for det er synd for offeret. Krænkeren har glæde af at være
krænker, for det giver magt og status. Og frelseren får sådan en dejlig fornemmelse i mavsen over at redde offeret. Og sådan kan de forstærke hinandens adfærd, fordi alle får noget ud af det. Uanset hvor dysfunktionelt det er.
Vejen ud af dramaet er at nægte at spille sin rolle.
Hvis nu man gerne vil være frelser, så bliver man nødt til at finde et offer og en krænker. Det er her
vigtigt at man finder et offer der er tilpas forskelligt fra en selv. Ellers vil man risikere selv at være
offer. Og selvom det også giver status at være et undertrykt offer der kæmper mod den onde overmagt, er det meget rarere at være frelserne der ikke alene bekæmper det onde, men også uselvisk redder det stakkels offer.
Som nævnt, det vigtige er at du kan være frelser, så det er ikke så vigtigt at krænkeren faktisk har krænket nogen, eller at offeret overhovedet er klar over at han er offer. Rollerne deles ud som når pigerne organiserede far-mor-og-børn lege i børnehaven. “Så siger vi at det er synd for dig at han gjorde det og så kommer jeg og fortæller ham at han er dum og så bliver du glad og kan lide mig.” Den slags.
Problemet opstår når krænker og offer kigger på hinanden i overraskelse over de roller de er blivet tildelt. Krænkeren kan jo godt protestere, men det er præcis hvad onde krænkere ville gøre, så det tæller ikke rigtigt. Rigtig træls bliver det først når offeret nægter at lege med og protesterer.
Det kan godt være lidt nederen når nu man havde besluttet sig for at være frelser og offeret så ikke
anerkender sin offerrolle og helst vil være fri. Ja, faktisk er man måske endda lidt et offer nu; offerets position inverteres, og han er nu krænker, mens frelseren bliver et tavsliggjort offer. Hvad der sker med den oprindelige krænker er lidt uklart.
Sagen kompliceres ofte af den kognitive dissonans der andre steder i tråden er peget på. Det var særligt udpræget under MeToo, hvor en del magtfulde mænd slog sig op som frelsere. Stærke fortalere for at unge kvinder, endelig gjorde op med den rådne kultur som de tivertifald tog utroligt meget afstand fra. Lige indtil de (se, blandt mange andre, Jon Stephensen og Jonatan Spang) selv endte på forsiden. De havde tre roller at vælge imellem, de er ihvertfald ikke ofre, tværtimod, og det er ubelejligt at være krænker. Så de indtog rollen som frelser.
Det kan måske også spille ind omkring bøssesex. Vi ved jo godt at mænd der finder fornøjelse ved at betragte unge smukke kvinder have sex med hinanden er nogen klamme møgsvin der burde kastreres. Så hvad siger det om mig som kvinde, at jeg finder det pirrende at se to unge veltrænede mænd have sex? Her hjælper frelserrollen.
Du kanredde verden ved at dydssignalere din godhed. Og dække over at det altså kilder så dejligt i tissekonen når Iliy tager Shane i måsen. Og det er helt i orden, det må det godt, og det er ikke en nyhed at heterosexuelle kvinder forbruger ret meget bøsseporno. Her er der endda tale om en filmatisering af softporn skrevet af en kvinde, til kvinder. Og selvom vi bøsser godt kan blive lidt trætte af heterokvinderder objektificerer bøssesex, så er det helt OK. Vi synes også det er hot.