Hvor blev jeg af?

Tja. Godt spørgsmål. Der har været meget stille her i et stykke tid.

Det har der været før. Det bliver der sikkert igen. Denne gang har det nok været som reaktion på ændringer på min arbejdsplads. Der jo nok, hvis vi virkelig skal kigge dybt i sjælen, udløste noget der kunne ligne en depression. Ikke noget alvorligt. Afgjort ikke nok til at udløse piller. Men bare en længere periode med – “Fuck. Var det det?” tanker. Og ikke specielt systematiske overvejelser om hvad katten jeg så skulle bruge tiden på.

Det er jeg så nogenlunde ude af. Der begynder at være fod på tingene på hjemmefronten. Arbejdet er, nåja, arbejde. Det virker ikke så håbløst som det har gjort. Og jeg er nok ved at vænne mig til, at identitet er noget der skal findes andre steder end på jobbet. Ligesom anerkendelse og respekt.

Så med lidt held kommer der til at ske lidt mere her. Der er nørdeprojekter undervejs, faktisk godt i gang. Der er køkkenteknikker der skal afprøves. Der er politiske kæpheste der skal luftes. Og så er det fredag, og lige om lidt skal jeg i biografen og se præsentationen af noget et af de projekter jeg har gang i har kastet af sig.