Jeg har fundet den måske mest nørdede (*) hjemmeside på dansk. Ever.
Vidste du at de firecifrede nummerplader til biler i perioden 1. oktober 1930 til 30. juni 1950 var på 11 gange 34,5 cm? Og at tallene var 8 cm høje, mens bogstaverne var 2½ cm lavere?
Det kan man finde ud af på denne side: www.nrpl.dk. Der er også en oversigt over de højest observerede nummerplader i de forskellige serier.
(*) Det er positivt. Der er intet negativt ved at være nørd.
Glemte lige – man skal have fat i dokumentationen for WordPress API. Den findes her.
Anyways. Når der så skal trækkes data fra WordPress gør man følgende:
import datetime, xmlrpclib
wp_url = “http://www.geekhome.dk/xmlrpc.php”
wp_username = “Her står brugernavnet”
wp_password = “Nej, jeg skriver nok ikke mit password her…”
wp_blogid = “47”
server = xmlrpclib.ServerProxy(wp_url)
post_data = server.metaWeblog.getPost(wp_blogid, wp_username, wp_password)
Og så er der data i variablen post_data.
De to mest interessante er disse:
post_data[‘title’] og
post_data[‘description’]
De andre er sikkert også interessante. Bare ikke lige til mine formål.
Det er ulvetimen. Det skal gå hurtigt. Arbejdet har været hæsligt og trukket ud igen. Vi har godt nok ikke børn der skal hentes og fodres, men derfor skal aftensmaden klares i en ruf alligevel.
Standardopskriften i de situationer er:
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Når man har været på arbejde hele dagen, og skulle løse problemer og træffe beslutninger og prioritere og alt det man nu skal når man har en lederstilling. Typisk med udgangspunkt i ufuldstændig viden.
Og man også skulle det i går. Og hver dag i sidste uge. Og i forrige uge. Og ugen før da.
Så er der ikke overskud til også at tage stilling til om aftensmaden skal være forloren hare eller biksemad. Det kan faktisk vælte læsset. Det var hvad jeg fik at vide af en erfaren vicedirektør centralt i hierarkiet på arbejdet. Hun havde ret.
Når man derefter skal hjælpe sin mor med at tage stilling til om tal A er større end tal B. Når størrelsen af tal B vel at mærke ikke er kendt.
Så kan man altså her omkring klokken halv ni om aftenen ikke længere overskue hvordan man hægter en transistor og to modstande sammen så man får det ønskede resultat.
Beklager.
Det er lidt belastende at alle mulige andre omkring en trækker så store veksler på ens overskud, at der ikke er noget tilbage til en selv.
Jeg har en standardopskrift på pasta når det skal gå hurtigt. Kobber-sauterpanden kommer i brug. Den store gryde bruges til pastaen. Og så er der en skål og et piskeris, og en tang, og en pastaske der også bliver beskidt. Og det er før vi får maden på tallerkenerne.
Det er hurtigt, det er (som regel) godt, og det er godt når det er mig der står for maden, og arbejdsugen (igen) har sneget sig op på 43 timer.
Men det er også mig der står for opvasken (grrrr). Så hvis nu man kunne minimere opvasken.
Martha Stewart har en opskrift på pasta i en enkelt gryde. Og det er hurtigt. Med danske mål, til fire personer:
Det hele hældes i en gryde, bringes i kog ved høj varme. Der røres hyppigt, indtil pastaen er al dente, og næsten alt vandet er kogt væk. Ca. 9 minutter.
Jeg tror ikke helt på de 9 minutter. Uanset hvad de skriver på pakkerne, tager det altid længere. Men det skal ikke afholde mig fra at prøve opskriften ved lejlighed.
I aften står den dog på fritter og fiskefileter. Vi skal have ryddet ud i fryseren, og der skal ikke eksperimenteres med nye opskrifter når jeg samtidig skal tage opvasken fra i søndags.
The Nusse Conglomerate har behov for at kunne automatisere hvad der ligger på en given side.
Mere præcist, jeg har brug for at lade diverse scripts, af typen internet-of-things, uploade data til nettet, og trække det ned igen.
Det kan gøres på mange måder, men af ideosynkratiske årsager, ønsker jeg at det skal spille sammen med WordPress. Så det kommer det til, come hell or high water.
Jeg er nået til at få uploadet data. Og efterfølgende også redigere det. Det gøres således:
import datetime, xmlrpclib
wp_url = “http://www.geekhome.dk/xmlrpc.php”
wp_username = “Her står brugernavnet”
wp_password = “Nej, jeg skriver nok ikke mit password her…”
wp_blogid = “”
status_draft = 0
status_published = 1
post_type=’page’
server = xmlrpclib.ServerProxy(wp_url)
title = “Title with spaces”
content = “Nu voldsomt redigeret”
#date_created = xmlrpclib.DateTime(datetime.datetime.strptime(“2011-10-20 21:08”, “%Y-%m-%d %H:%M”))
categories = [“category here”]
tags = [“sometag”, “othertag”]
data = {‘title’: title, ‘description’: content, ‘categories’: categories, ‘mt_keywords’: tags, ‘post_type’: post_type}
post_id = server.metaWeblog.editPost(wp_blogid, wp_username, wp_password, data, status_published)
Godt så. Det her er måden at redigere det på. Det kræver at man lige fortæller hvilket ID siden har (post_type fortæller at det er en page). Vi kunne kalde den for 42.
Skal siden derimod oprettes, er det newPost der skal stå i serverkaldet. Og er det et blogindlæg kan man fjerne post_type helt – det er som standard blogindlæg der oprettes på denne måde. Datoen er her udkommenteret. Den kan også sættes. Det er formentlig muligt at sætte hvad som helst.
Det var første trin, jeg kan nu få et pythonscript til at oprette og ændre i en side på wordpress. Næste trin er at få trukket data ud af en given side.
En af de ting der har forsinket udviklingen i the Nusse conglomerate, har været flytningen af indhold fra den eksisterende Drupal installation på nesdunk.dk til en wordpress installation.
Ikke at jeg har noget som helst imod Drupal. Den taler til nørden i mig, og det var den jeg helst ville køre. Men…
WordPress har en funktion hvor der automatisk sker opdateringer af koden når der kommer sikkerhedsopdateringer. Det er der ikke i Drupal, af velbegrundede årsager. Men det er et problem når man i en travl hverdag skal holde et tocifret antal sites kørende og opdaterede. Så, derfor en migration til WordPress. Det er nu sket. Historiske indlæg tilbage til februar 2003 er flyttet med. Lækkert.
For some interesting reasons, I’m learning Python and R. I’m done with the Codecademy introduction course in Python – and still lacking about 9000 hours of experience.
At the moment I’m doing the R introduction course from Datacamp. Not as good a course as the Codecademy, but good enough.
When I was much younger, and studying at the Technical University of Denmark, this would have been af three-week course, with an estimated workload of 140 hours (yep, we studied for almost 47 hours every week). Now, I have a lot more experience, and should be able to do it faster. On the other hand, I do not have 47 uninterrupted hours to set aside each week. More like 4. And they will be interrupted. At least twice every hour.
A post on DJØF-bladets homepage (in danish) tells of swedish research, revealing that when you are in flow, that is, when you are working at optimum efficiency, it will take 25 minutes to recover from an interruption.
A qualified guess is, that at the current level of interruptions, this three-week course, is converted to an 84 week course.
All the print journals, and all print books in closed stacks, have been moved from my little library. We started monday, and was finished friday. More or less, the materials have not yet been placed on their new shelfes at our main library. Now we’re just waiting to get rid of all the empty shelfes, and getting the new furniture for our students. More than 220 square meters for them! The students are looking forward to it, the faculty are worried that it’ll get to cozy at the library, and that the students will be late for classes. Yay!
Is everything just nice and great? No. It is strange, even for the former ebook-coordinator at the royal library, to see all the empty shelfes. Print books and journals have a permanence, that communicatets solidity and symbolises the scientific progress and knowledge in a way that digital ressources simply cannot. At least to people who grew up in the last millenium.
Moving print materials from open to closed stacks also symbolizes the changing world of libraries. We have always been the keepers of knowledge, and paper was the tangible symbols of that knowledge. We know that our mission is to provide access to information, and we know that we are able to do that much more efficiently with digital than with print materials. But it feels profoundly strange to relegate a couple of hundred years accumulated knowledge to closed stacks.
I sincerely believe that this is the future. I believe that the students will get better service even if we move the print material. But it still feels strange.
One of the more interesting talks at MakerfaireUK was “Fixing the Internet of Things” by Alasdair Allan. The way IoT is made today is with a lot of different standards of communication. That leads to the troublesome conclusion, that none of them actually are standards. And the worrying possibility, that soon we will have to choose not only the wattage of a lightbulb, and the size of it. But also which protocol our “smart” lightbulb uses to communicate with the internet.
Another problem is the lack of privacy. Everything have been hacked. Even the White House mailservers… Allan believes that it is only a matter of time, before we see the first murder committed with the help of smart, internetconnected things.
A promising trend, counteracting these problems, is the way that Moores law helps us. Smart devices are not nessecarily becoming more smart. But they do come with increasing computing power. An interesting article on version2, a danish IT-site, touches on this. Read it here, and notice the competitive advantages companies trying to get in on the german market gets, when they can say that data is not stored on american servers…