Pasta – i en gryde

Jeg har en standardopskrift på pasta når det skal gå hurtigt. Kobber-sauterpanden kommer i brug. Den store gryde bruges til pastaen. Og så er der en skål og et piskeris, og en tang, og en pastaske der også bliver beskidt. Og det er før vi får maden på tallerkenerne.

Det er hurtigt, det er (som regel) godt, og det er godt når det er mig der står for maden, og arbejdsugen (igen) har sneget sig op på 43 timer.

Men det er også mig der står for opvasken (grrrr). Så hvis nu man kunne minimere opvasken.

Martha Stewart har en opskrift på pasta i en enkelt gryde. Og det er hurtigt. Med danske mål, til fire personer:

  • 350 gram pasta
  • 350 gram cherrytomater, halveret
  • 1 løg, skåret i tynde skiver
  • 4 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
  • ½ tsk basilikum
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt, peber
  • 1,1 l vand

Det hele hældes i en gryde, bringes i kog ved høj varme. Der røres hyppigt, indtil pastaen er al dente, og næsten alt vandet er kogt væk. Ca. 9 minutter.

Jeg tror ikke helt på de 9 minutter. Uanset hvad de skriver på pakkerne, tager det altid længere. Men det skal ikke afholde mig fra at prøve opskriften ved lejlighed.

I aften står den dog på fritter og fiskefileter. Vi skal have ryddet ud i fryseren, og der skal ikke eksperimenteres med nye opskrifter når jeg samtidig skal tage opvasken fra i søndags.

Python og WordPress

The Nusse Conglomerate har behov for at kunne automatisere hvad der ligger på en given side.

Mere præcist, jeg har brug for at lade diverse scripts, af typen internet-of-things, uploade data til nettet, og trække det ned igen.

Det kan gøres på mange måder, men af ideosynkratiske årsager, ønsker jeg at det skal spille sammen med WordPress. Så det kommer det til, come hell or high water.

Jeg er nået til at få uploadet data. Og efterfølgende også redigere det. Det gøres således:

import datetime, xmlrpclib
wp_url = “http://www.geekhome.dk/xmlrpc.php”
wp_username = “Her står brugernavnet”
wp_password = “Nej, jeg skriver nok ikke mit password her…”
wp_blogid = “”
status_draft = 0
status_published = 1
post_type=’page’

server = xmlrpclib.ServerProxy(wp_url)

title = “Title with spaces”
content = “Nu voldsomt redigeret”
#date_created = xmlrpclib.DateTime(datetime.datetime.strptime(“2011-10-20 21:08”, “%Y-%m-%d %H:%M”))
categories = [“category here”]
tags = [“sometag”, “othertag”]
data = {‘title’: title, ‘description’: content, ‘categories’: categories, ‘mt_keywords’: tags, ‘post_type’: post_type}

post_id = server.metaWeblog.editPost(wp_blogid, wp_username, wp_password, data, status_published)

Godt så. Det her er måden at redigere det på. Det kræver at man lige fortæller hvilket ID siden har (post_type fortæller at det er en page). Vi kunne kalde den for 42.

Skal siden derimod oprettes, er det newPost der skal stå i serverkaldet. Og er det et blogindlæg kan man fjerne post_type helt – det er som standard blogindlæg der oprettes på denne måde. Datoen er her udkommenteret. Den kan også sættes. Det er formentlig muligt at sætte hvad som helst.

Det var første trin, jeg kan nu få et pythonscript til at oprette og ændre i en side på wordpress. Næste trin er at få trukket data ud af en given side.

OK, langt om længe

En af de ting der har forsinket udviklingen i the Nusse conglomerate, har været flytningen af indhold fra den eksisterende Drupal installation på nesdunk.dk til en wordpress installation.

Ikke at jeg har noget som helst imod Drupal. Den taler til nørden i mig, og det var den jeg helst ville køre. Men…

WordPress har en funktion hvor der automatisk sker opdateringer af koden når der kommer sikkerhedsopdateringer. Det er der ikke i Drupal, af velbegrundede årsager. Men det er et problem når man i en travl hverdag skal holde et tocifret antal sites kørende og opdaterede. Så, derfor en migration til WordPress. Det er nu sket. Historiske indlæg tilbage til februar 2003 er flyttet med. Lækkert.

R and interruptions

For some interesting reasons, I’m learning Python and R. I’m done with the Codecademy introduction course in Python – and still lacking about 9000 hours of experience.

At the moment I’m doing the R introduction course from Datacamp. Not as good a course as the Codecademy, but good enough.

When I was much younger, and studying at the Technical University of Denmark, this would have been af three-week course, with an estimated workload of 140 hours (yep, we studied for almost 47 hours every week). Now, I have a lot more experience, and should be able to do it faster. On the other hand, I do not have 47 uninterrupted hours to set aside each week. More like 4. And they will be interrupted. At least twice every hour.

A post on DJØF-bladets homepage (in danish) tells of swedish research, revealing that when you are in flow, that is, when you are working at optimum efficiency, it will take 25 minutes to recover from an interruption.

A qualified guess is, that at the current level of interruptions, this three-week course, is converted to an 84 week course.

Moving the print journals

All the print journals, and all print books in closed stacks, have been moved from my little library. We started monday, and was finished friday. More or less, the materials have not yet been placed on their new shelfes at our main library. Now we’re just waiting to get rid of all the empty shelfes, and getting the new furniture for our students. More than 220 square meters for them! The students are looking forward to it, the faculty are worried that it’ll get to cozy at the library, and that the students will be late for classes. Yay!

Is everything just nice and great? No. It is strange, even for the former ebook-coordinator at the royal library, to see all the empty shelfes. Print books and journals have a permanence, that communicatets solidity and symbolises the scientific progress and knowledge in a way that digital ressources simply cannot. At least to people who grew up in the last millenium.

Moving print materials from open to closed stacks also symbolizes the changing world of libraries. We have always been the keepers of knowledge, and paper was the tangible symbols of that knowledge. We know that our mission is to provide access to information, and we know that we are able to do that much more efficiently with digital than with print materials. But it feels profoundly strange to relegate a couple of hundred years accumulated knowledge to closed stacks.

I sincerely believe that this is the future. I believe that the students will get better service even if we move the print material. But it still feels strange.

Internet of Things

One of the more interesting talks at MakerfaireUK was “Fixing the Internet of Things” by Alasdair Allan. The way IoT is made today is with a lot of different standards of communication. That leads to the troublesome conclusion, that none of them actually are standards. And the worrying possibility, that soon we will have to choose not only the wattage of a lightbulb, and the size of it. But also which protocol our “smart” lightbulb uses to communicate with the internet.

Another problem is the lack of privacy. Everything have been hacked. Even the White House mailservers… Allan believes that it is only a matter of time, before we see the first murder committed with the help of smart, internetconnected things.

A promising trend, counteracting these problems, is the way that Moores law helps us. Smart devices are not nessecarily becoming more smart. But they do come with increasing computing power. An interesting article on version2, a danish IT-site, touches on this. Read it here, and notice the competitive advantages companies trying to get in on the german market gets, when they can say that data is not stored on american servers…

Rats, mice, students and depression

 

Last friday Students of Pharmaceutical Sciences and the Pharmaceutical Library held our third academic seminar, this time with Jesper T. Andreasen. As is our custom with the seminar in the spring, the speaker is the recipient of the prestigeous award for teacher of the year. At the School of Pharmacy, that is. Jesper spoke about his work with mice and rats as models for the study of anxiety and depression. A very enlightening talk, I did not know that (some) treatments for alzheimers address the same receptors as nerve agents!

IMG_20150401_090758

Så gik der kanel i EU. Igen.

Fødevarestyrelsen laver kanelrazzia mod bagerierne. Og det gør de på grund af en EU-forordning om kanel. Og straks går de paranoide EU-skeptikere helt i selvsving. Det er fair nok at være EU-skeptiker. Men jeg orker det næsten ikke. EU kommer med en forordning, og straks går der sølvpapirhatte og nationens undergang i den.
Som kemiker vil jeg godt komme med et par bemærkninger.
Der findes to slags kanel. Ægte kanel og kassiakanel. Begge typer indeholder stoffet kumarin, der er et aromastof. Det lugter sødt, lidt som nyslået græs, og bidrager til oplevelsen af kanelduft og -smag.
Det er hvad de har til fælles. Forskellen er at ægte kanel er noget dyrere end kassiakanel. Og at det billigere kassiakanel indeholder ganske meget mere kumarin end ægte kanel.
Og det er en væsenlig detalje, for kumarin kan i større mængder give leverskader.
Så det fødevarestyrelsen her gør, er at besøge bagerier, for at se om de hælder så meget underlødig kanel i deres bagværk, at deres kunder risikerer leverskader. Og det bagerne piver over er, at de bliver presset til at bruge kanel af bedre kvalitet.
Begge dele bør man som forbruger egentlig være ganske godt tilfreds med.
Som kritisk forbruger kunne man eventuelt spørge hvorfor pokker de danske myndigheder først skrider ind når EU tvinger dem.
Som EU-tilhænger kan man glæde sig over at fødevaresikkerheden fremmes af EU.
Og hvis man er EU-skeptiker må man godt forklare hvorfor det er vigtigere at holde EU ude af bagerierne, end at mindske brugen af sundhedsskadelige ingredienser.

Det er ikke fordi det går hurtigt

Domænerne er flyttet. Og denne side er opdateret. Og så er der kommet yderligere et domæne til – for jeg har ikke nok domæner der ikke bliver brugt. Det nye er dog tæt på rent faktisk at være færdigt. Men det er søreme også kun fordi det for de fleste praktiske formål blot er et visitkort.
Jeg har ikke i tilstrækkeligt omfang plejet min professionelle profil på nettet. Det er på høje tid at gøre noget ved det. Så nu har jeg et wordpress site kørende, hvor jeg kan lave skamløs selvpromovering. Men altså kun i professionel sammenhæng. Her på sitet er jeg fortsat relativt anonym. Ikke mere anonym end at man kan finde ud af hvem jeg er hvis man vil. Men anonym nok til at man skal være ret kvik med google, eller kende mig godt, for at finde ud af hvem jeg er. Ikke at det er hemmeligt, det er bare privat.

KUB-Nørd

 

 

Or – Copenhagen University Library – Nerd. A danish pun on the name of the location of our makerspace/fablab/playground.

One of the truly great things about working at this library, is the playfull attitude to innovation of our library director. About two years ago he wrote me and asked – “this 3D-printing thing, is that very difficult?”. As an engineer there is only one answer “not at all, and the printer can stay in my office”. Actually I had suggested introducing 3D-printing in the library about a year before. We bought a Makerbot, we played around with it, and made it available to the students.

And yesterday we had the grand opening of our innovation-lab (thats the official title, KUB-Nørd is so much better). Three printers, a 3D-scanner, arduinos, Raspberry Pis, Lego Mindstorm and lots of other fun stuff to play with. And the students loved it!

KUB-Nørd