Hold da op – der gik lige et år

Ikke at jeg tror jeg har så mange der følger denne side. Men et helt år hvor der ikke er blevet opdateret noget. Det er godt nok længe.

Der er sket en del – jeg er blevet chef, godt nok kun konstitueret, men det tager ret meget af ens fritid. Særligt når jeg stadig passer kassererjobbet i en mindre forening med voldsom vækst.

Men nu er siden opdateret, kassererjobbet synger på sidste vers (80 dage, 14 timer og 56 minutter til det er uigenkaldeligt slut). Og så ville det egentlig være rart at få sparket lidt liv i nogle af de projekter der har været på standby i over et år.

Nørd rant

Trine Bramsen har gjort sig uheldigt bemærket. Hun har kritiseret IT-folk for at have hvide tennissokker på. Det er nemlig meget upassende, og hun og hendes veninder kan ikke forholde sig til mænd der interesserer sig for teknik. De skal helst nøjes med at tale om spelt og den slags.
Det bragte nogle artikler fra det gamle studenterblad PolyGraphus på DTU tilbage i min erindring. En i øvrigt flink fyr skrev et par artikler, under pseudonym, om hvor kiksede både de mandlige, og de kvindelige ingeniørstuderende var. Der blev brugt udtryk som:
“pigers brug af dykkerure til balkjoler til Årsfesten”, “drenges jakkesæt, der tydeligvis var fra deres konfirmation”, “forvaskede heavy-metal T-shirts” og naturligvis “hvide tennissokker”.
Det fik han tæsk for. Ikke sådan fysisk, men verbalt. Og hvorfor gjorde han det? Det kan jeg ikke huske. Det eneste jeg kan skrive om er hvad jeg i dag tror var årsagen til at jeg dengang mente at han skulle verbalspankes. Eller – hvad jeg i dag tror er årsagen til at jeg havde den holdning jeg husker at jeg havde.
Vi var nørder på DTU, stort set alle sammen. Mange havde aspergerlignende symptomer. En del kunne få en diagnose.
Og det var legitimt at være nørd. DTU var et fristed. Det var der vi flygtede til efter at have overlevet folkeskolen og gymnasiet, hvor prestige handlede om hvordan ens hår så ud, og ikke hvad man havde under håret, mellem ørene. Endelig var vi kommet til et sted hvor det var OK at interessere sig for hvordan alkohol produceres industrielt, og ikke kun for hvor smart man kunne se ud når man drak det. Ikke at det holdt os tilbage i studenterbarene, der blev drukket igennem. Men det var OK at man ikke gad tale om fodbold, men hellere ville snakke om matematik og fysik. Langt om længe var man et sted hvor man ikke blev mobbet fordi man havde de forkerte interesser.
Man behøvede ikke at holde overfladen. Det var ikke vigtigt hvilket tøj man havde på, og det gav mere prestige at være dygtig til noget, end at have lagt den rigtige makeup. Vi kunne være os selv. Det var lidt den samme fornemmelse jeg havde første gang jeg viste mig i homomiljøet. Jeg var kommet hjem, jeg kunne slappe af, og jeg kunne være mig selv.
Og så kom de der artikler hvor vi blev ålet for ikke at være smarte i tøjet, have det rigtige hår, eller de rigtige interesser. Og det kom endda fra en af vores egne. Derfor fik han smæk. Han havde, og har, ret i at forvaskede heavy-metal t-shirts er kiksede (i de fleste sammenhænge). Men nørder går i almindelighed ikke op i deres påklædning. Det er overflade, og ikke vigtigt. Det miljø der føltes trygt, og hvor man kunne tillade sig at være ligeglad med overfladen, blev invaderet af de samme nedladende holdninger og regulære mobning som nørderne led under i folkeskole og gymnasium.
Så meget om hvorfor vi dengang ikke var så glade for Jespers skriverier.
Jeg har lige tilbragt en weekend med en flok meget forskellie mennesker. Det er egentlig også årsagen til at jeg skrev ovenstående. Det var nemlig en tur der også fik mig til at tænke over det at være nørd. Jeg kan simpelthen ikke forstå at der ikke er prestige i at læse en bog om Higgs-bosonen. Eller, det kan jeg sådan set godt forstå, der er ikke nogen speciel grund til at sætte den slags bøger op på en piedestal. Det jeg egentlig ikke kan forstå, er hvorfor det ikke giver prestige at læse den slags bøger, når det samtidig giver prestige at rende rundt og kalde hinanden for slamhuller. Jeg fatter det ikke. Det er sikkert bare mig der er dum.
Jeg kan forstå at det er ok for personer af anden etnisk herkomst end dansk (PAAEHED) at kalde hinanden for perkere. Jeg kan også forstå at non-PAAEHED, ikke må kalde PAAEHED for perkere. Men jeg kan ikke forstå at det er ok at ikke-nørder kalder folk for nørder. Hvorfor er det at du godt må bruge ordet “nørd” på en nedladende måde om mig?

Her er et uartigt billede

I hvert fald i følge Microsoft.

Deres søgemaskine, Bing.com, har lige som Google en mulighed for at frafiltrere frække billeder.
I anden sammenhæng skulle jeg bruge et billede, og efter jeg havde søgt, kom jeg i tanke om at jeg ikke havde slået filtreringen fra. Det gør jeg ofte, for jeg får som regel flere resultater, og da jeg ikke er ansat hos Facebook eller Apple, er jeg ikke sart, og kan godt tåle at se et par bare bryster.
I dette tilfælde fik jeg et enkelt resultat ekstra. Og da der kun var lidt under 30 resultater ialt, var det denne gang overskueligt at finde ud af hvilket resultat der var det uartige (alle mænd, fra de er ca. 12 og opefter, drømmer om en søgemaskine hvor man har et filter der gør at man kun får de uartige billeder…).

Jeg synes ikke jeg bare kan sætte det ind her, dette er jo en pæn blog, der ikke beskæftiger sig med den slags smuds. Og der er vist også et dansk dagblad der har rettighederne. Men jeg kan linke til resultatet. Så her er det: Billedet som Microsoft synes er uartigt.

Weekendens projekt – librarybox

Stærkt inspireret af en tjenstlig rejse til Washington DC, bliver weekendes projekt (ud over nutellasne og vanilleis, og noget med klæbefolie på soveværelsesvinduet og et par andre detaljer), en librarybox.

Man kan læse meget mere her, men kort fortalt handler det om at forvandle en router, til et standalone wifi distributionsaggregat. Eller noget.

Den danske model er under pres

Det hører vi i hvert fald fra flere tusinde skolelærere.
Men hvad er Den Danske Model ™ så?

Jeg er ikke arbejdsmarkedsekspert. Men det lader, ifølge Wikipedia til, at den danske model består af følgende elemter:

  • Fagforeningerne har ret til at indgå aftaler med arbejdsgiverne om løn- og aftalevilkår.
  • Løn- og arbejdsvilkår er i øvrigt noget som arbejdsmarkedets parter selv regulerer.
  • Regler for varsling af strejker og lockout. Herunder sympatistrejker og sympatilockouts.
  • Fredspligt mellem overenskomstforhandlinger
  • Noget med arbejdsretten
  • Noget med forligsinstitutionen
  • Noget med at politikerne kun griber ind med lovgivning når alt andet glipper.

Det er vist så en tilsnigelse at hævde at modellen skulle være specielt dansk, men det er en anden sag.

 

Så langt så godt. Så vidt jeg kan se, er der ingen af de punkter der er truet, endsige under pres, i øjeblikket. Der er ikke rokket ved aftaleretten, lockouten er korrekt varslet og gennemføres efter reglerne. Man har været i forligsinstitutionen. Og politikerne har faktisk ikke lovgivet endnu.

Men vent. Den danske aftale indebærer endnu et punkt:

  • Arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet.

Så måske har lærerne alligevel ret i at den danske model er truet. De må være de første til at vide det. Det er nemlig dem der har sat den under pres:

 

Regionalpolitik og jyske motorveje

Det er ikke fordi jeg ikke under jyderne motorveje. Kæresten er fra Jylland. Der er godt nok langt mellem tingene derovre.

Jeg vil bare i al fredsommelighed gøre opmærksom på disse to tal:
9200. Og 7144.
Det er to tal der fortæller noget om trafiktætheden på to veje i Danmark. Det ene tal er antallet af biler (om dagen, opgjort som et gennemsnit over hele året) på en vej i Rødovre. Lad os se hvordan den ser ud:

View Larger Map
Det andet er antallet af biler, opgjort på samme måde, for Hirtshalsmotorvejen (talt ved Hjørring). I ved godt hvordan en motorvej ser ud, så det behøver vi ikke vise.

Det ene tal er større end det andet. Gæt hvilket tal der stammer fra motorvejen, og hvilket der stammer fra Rødovrevej.

 

Har du gættet? Det korrekte svar er naturligvis, at 9200 er antallet af biler på Rødovrevej, og 7144 er antallet af biler på Hirtshalsmotorvejen. Det er ikke helt en fair sammenligning, for de 7144 er fra 2011, mens tallet for Rødovrevej er fra 2006, før der blev lavet trafiksanering med chikaner etc. Det tal der er reelt at sammenligne med er derfor 6222, som er det antal biler der i snit kørte på Hirtshalsmotorvejen i 2006.

Igen, det er ikke fordi jeg ikke under jyderne deres motorveje. Vi vil bare i al fredsommelighed gøre opmærksom på, at vi herovre i Københavns forstæder, har veje som til forveksling ligner villaveje, der er tættere trafikerede end jyske motorveje.

Nej, det er ikke fair at sammenligne det. Hirtshalsmotorvejen er den mindst trafikerede motorvej i Jylland. Så lad os tage den gennemsnitlige jyske motorvej i 2006. Den havde 24.208 biler i døgnet, sådan i gennemsnit over hele året. Der kan Rødovrevej ikke være med. Men vi er nu ikke helt bagud herovre. Lad os tage et kig på Tårnvej. Den ser sådan ud:

View Larger Map
På den del af Tårnvej der slutter netop her, kørte der i snit, om dagen, i 2006, 22.300 biler. På den gennemsnitlige jyske motorvej kørte der 9% flere biler end på denne del af Tårnvej i Rødovre.

Men tag endelig ikke fejl. Det er meget nødvendigt med flere jyske motorveje. Ellers får vi aldrig repareret Storstrømsbroen…

Glædelig pi-dag

3,1415926535897932384626433832795028841971693993751058209749445923 0781640628620899862803482534211706798214808651328230664709384460 9550582231725359408128481117450284102701938521105559644622948954 9303819644288109756659334461284756482337867831652712019091456485 6692346034861045432664821339360726024914127372458700660631558817 4881520920962829254091715364367892590360011330530548820466521384 1469519415116094330572703657595919530921861173819326117931051185 4807446237996274956735188575272489122793818301194912983367336244 0656643086021394946395224737190702179860943702770539217176293176 7523846748184676694051320005681271452635608277857713427577896091 7363717872146844090122495343014654958537105079227968925892354201 9956112129021960864034418159813629774771309960518707211349999998 3729780499510597317328160963185950244594553469083026425223082533 4468503526193118817101000313783875288658753320838142061717766914 7303598253490428755468731159562863882353787593751957781857780532 171226806613001927876611195909216420198

Loyalitet

Ville Picard have kunnet styre Enterprise uden Riker? Ville Adama have haft en jordisk chance mod cylonerne uden oberst Tigh?
Næppe.

Og hvad har de to næstkommanderende til fælles? Ubetinget loyalitet. Tigh beskrives som “fiercely loyal”. Riker som havende “unquestionable loyalty”.
Det er science fiction. Det er ikke virkeligheden. Men god science fiction, og i den kategori falder både Star Trek og Battlestar Galactica, beskriver vores nutid, den virkelighed vi lever i i dag, de drømme (og mareridt) vi har om fremtiden.
Så science fiction kan godt bruges til at sige noget om den verden af i dag

Og det blot for at sige: Det nytter ikke noget, at mellemlederne ikke er loyale overfor hinanden eller overfor deres egen chef. Slet ikke når de menige medarbejdere lytter.

Det var alt.

Fjern kopibeskyttelse på ebøger

Hvordan kommer man af med kopibeskyttelsen på e-bøger?

Det kan være et godt spørgsmål. Sådan en ebog kan være ret værdifuld, derfor gør forlagene sig store anstrengelser for at beskytte dem mod kopiering (eller endnu værre piratkopiering!)
Det gør de oftest med hjælp fra Adobe. Og de er ret skrappe den slags.

Men så er det heller ikke sværere. Denne side – som jo egentlig bare handler om hvordan man får lov at at læse sine lovligt indkøbte ebøger på sin lovligt indkøbte iPad, kommer til at fortælle hvordan man gør. Læs og lær.
Og hvis du kommer fra forlagsbranchen og synes det er meget urimeligt. Husk på at det her er det gamle kapløb mellem sværere pansring og voldsommere ammunition. Indtil videre har ammunitionen vundet.

Hvor køber man hest?

Hvis du har det som mig, har du gennem de seneste uger fået stor lyst til en hestebøf. Altså sådan en hvor der ikke er blandet oksekød i.
Men hvor katten kan man få hest? Altså hestekød, ikke ridekrikker.
Her er en lille liste. Der gives ingen garantier – der kan jo være udsolgt, hvis IKEA lige har bestilt varer.

Slagtermester P E Larsen
Holmbladsgade 6
2300 København S
Telefon: 3295 7308

Rurup Gårdbutik

Adelgades Slagterforretning
Skive

Mariager Slagterforretning
Havnegade 5
9550 Mariager

Svendsens Slagterforretning
Jagtvej 133
2200 København

Magasin
Du ved, ved Kongens Nytorv i Tjøwenhounstrup