Author: admin

Den danske model er under pres

Posted on by admin

Det hører vi i hvert fald fra flere tusinde skolelærere.
Men hvad er Den Danske Model ™ så?

Jeg er ikke arbejdsmarkedsekspert. Men det lader, ifølge Wikipedia til, at den danske model består af følgende elemter:

  • Fagforeningerne har ret til at indgå aftaler med arbejdsgiverne om løn- og aftalevilkår.
  • Løn- og arbejdsvilkår er i øvrigt noget som arbejdsmarkedets parter selv regulerer.
  • Regler for varsling af strejker og lockout. Herunder sympatistrejker og sympatilockouts.
  • Fredspligt mellem overenskomstforhandlinger
  • Noget med arbejdsretten
  • Noget med forligsinstitutionen
  • Noget med at politikerne kun griber ind med lovgivning når alt andet glipper.

Det er vist så en tilsnigelse at hævde at modellen skulle være specielt dansk, men det er en anden sag.

 

Så langt så godt. Så vidt jeg kan se, er der ingen af de punkter der er truet, endsige under pres, i øjeblikket. Der er ikke rokket ved aftaleretten, lockouten er korrekt varslet og gennemføres efter reglerne. Man har været i forligsinstitutionen. Og politikerne har faktisk ikke lovgivet endnu.

Men vent. Den danske aftale indebærer endnu et punkt:

  • Arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet.

Så måske har lærerne alligevel ret i at den danske model er truet. De må være de første til at vide det. Det er nemlig dem der har sat den under pres:

 

Regionalpolitik og jyske motorveje

Posted on by admin

Det er ikke fordi jeg ikke under jyderne motorveje. Kæresten er fra Jylland. Der er godt nok langt mellem tingene derovre.

Jeg vil bare i al fredsommelighed gøre opmærksom på disse to tal:
9200. Og 7144.
Det er to tal der fortæller noget om trafiktætheden på to veje i Danmark. Det ene tal er antallet af biler (om dagen, opgjort som et gennemsnit over hele året) på en vej i Rødovre. Lad os se hvordan den ser ud:

View Larger Map
Det andet er antallet af biler, opgjort på samme måde, for Hirtshalsmotorvejen (talt ved Hjørring). I ved godt hvordan en motorvej ser ud, så det behøver vi ikke vise.

Det ene tal er større end det andet. Gæt hvilket tal der stammer fra motorvejen, og hvilket der stammer fra Rødovrevej.

 

Har du gættet? Det korrekte svar er naturligvis, at 9200 er antallet af biler på Rødovrevej, og 7144 er antallet af biler på Hirtshalsmotorvejen. Det er ikke helt en fair sammenligning, for de 7144 er fra 2011, mens tallet for Rødovrevej er fra 2006, før der blev lavet trafiksanering med chikaner etc. Det tal der er reelt at sammenligne med er derfor 6222, som er det antal biler der i snit kørte på Hirtshalsmotorvejen i 2006.

Igen, det er ikke fordi jeg ikke under jyderne deres motorveje. Vi vil bare i al fredsommelighed gøre opmærksom på, at vi herovre i Københavns forstæder, har veje som til forveksling ligner villaveje, der er tættere trafikerede end jyske motorveje.

Nej, det er ikke fair at sammenligne det. Hirtshalsmotorvejen er den mindst trafikerede motorvej i Jylland. Så lad os tage den gennemsnitlige jyske motorvej i 2006. Den havde 24.208 biler i døgnet, sådan i gennemsnit over hele året. Der kan Rødovrevej ikke være med. Men vi er nu ikke helt bagud herovre. Lad os tage et kig på Tårnvej. Den ser sådan ud:

View Larger Map
På den del af Tårnvej der slutter netop her, kørte der i snit, om dagen, i 2006, 22.300 biler. På den gennemsnitlige jyske motorvej kørte der 9% flere biler end på denne del af Tårnvej i Rødovre.

Men tag endelig ikke fejl. Det er meget nødvendigt med flere jyske motorveje. Ellers får vi aldrig repareret Storstrømsbroen…

Glædelig pi-dag

Posted on by admin

3,1415926535897932384626433832795028841971693993751058209749445923 0781640628620899862803482534211706798214808651328230664709384460 9550582231725359408128481117450284102701938521105559644622948954 9303819644288109756659334461284756482337867831652712019091456485 6692346034861045432664821339360726024914127372458700660631558817 4881520920962829254091715364367892590360011330530548820466521384 1469519415116094330572703657595919530921861173819326117931051185 4807446237996274956735188575272489122793818301194912983367336244 0656643086021394946395224737190702179860943702770539217176293176 7523846748184676694051320005681271452635608277857713427577896091 7363717872146844090122495343014654958537105079227968925892354201 9956112129021960864034418159813629774771309960518707211349999998 3729780499510597317328160963185950244594553469083026425223082533 4468503526193118817101000313783875288658753320838142061717766914 7303598253490428755468731159562863882353787593751957781857780532 171226806613001927876611195909216420198

Loyalitet

Posted on by admin

Ville Picard have kunnet styre Enterprise uden Riker? Ville Adama have haft en jordisk chance mod cylonerne uden oberst Tigh?
Næppe.

Og hvad har de to næstkommanderende til fælles? Ubetinget loyalitet. Tigh beskrives som “fiercely loyal”. Riker som havende “unquestionable loyalty”.
Det er science fiction. Det er ikke virkeligheden. Men god science fiction, og i den kategori falder både Star Trek og Battlestar Galactica, beskriver vores nutid, den virkelighed vi lever i i dag, de drømme (og mareridt) vi har om fremtiden.
Så science fiction kan godt bruges til at sige noget om den verden af i dag

Og det blot for at sige: Det nytter ikke noget, at mellemlederne ikke er loyale overfor hinanden eller overfor deres egen chef. Slet ikke når de menige medarbejdere lytter.

Det var alt.

Fjern kopibeskyttelse på ebøger

Posted on by admin

Hvordan kommer man af med kopibeskyttelsen på e-bøger?

Det kan være et godt spørgsmål. Sådan en ebog kan være ret værdifuld, derfor gør forlagene sig store anstrengelser for at beskytte dem mod kopiering (eller endnu værre piratkopiering!)
Det gør de oftest med hjælp fra Adobe. Og de er ret skrappe den slags.

Men så er det heller ikke sværere. Denne side – som jo egentlig bare handler om hvordan man får lov at at læse sine lovligt indkøbte ebøger på sin lovligt indkøbte iPad, kommer til at fortælle hvordan man gør. Læs og lær.
Og hvis du kommer fra forlagsbranchen og synes det er meget urimeligt. Husk på at det her er det gamle kapløb mellem sværere pansring og voldsommere ammunition. Indtil videre har ammunitionen vundet.

Hvor køber man hest?

Posted on by admin

Hvis du har det som mig, har du gennem de seneste uger fået stor lyst til en hestebøf. Altså sådan en hvor der ikke er blandet oksekød i.
Men hvor katten kan man få hest? Altså hestekød, ikke ridekrikker.
Her er en lille liste. Der gives ingen garantier – der kan jo være udsolgt, hvis IKEA lige har bestilt varer.

Slagtermester P E Larsen
Holmbladsgade 6
2300 København S
Telefon: 3295 7308

Rurup Gårdbutik

Adelgades Slagterforretning
Skive

Mariager Slagterforretning
Havnegade 5
9550 Mariager

Svendsens Slagterforretning
Jagtvej 133
2200 København

Magasin
Du ved, ved Kongens Nytorv i Tjøwenhounstrup

Ledelse af frivillige

Posted on by admin

Det er ikke let.
Ledelse af frivillige involverer stort set alle de normale ledelsesopgaver og -udfordringer. Man skal som leder af frivillige ikke forholde sig til lønforhandlinger, arbejdspladsvurderinger, samarbejdsudvalg, medarbejderudviklingssamtaler osv. Til gengæld skal man forholde sig til hvilken kompensation (i form af gratis øl, t-shirts, bespisning etc) de frivillige skal have, hvilke arbejdsvilkår de har, en generalforsamling i foreningen, hvor du sidder overfor din egen ledelse – som ofte består af de frivillige, og de løbende overvejelser om hvordan de enkelte frivillige udvikles til at kunne varetage nye og mere komplicerede opgaver i den frivillige organisation.
Så er der alt det der komplicerer opgaven. Som leder af frivillige har man ikke en løn at lokke med. Man beder de frivillige lægge en ganske sparsom ressource hos dig – deres fritid – og til gengæld får de… ja hvad får de, hårdt arbejde og et varmt håndtryk. Hvis de ikke gider at løse opgaven, kan du ikke true dem med fyring, det eneste du kan gøre er at motivere dem. Strengt taget kan du godt fyre dem, men hvis de ikke gider slæbe tunge ting, og du fortæller dem at så får de heller ikke lov, er der ikke megen trussel i det.
Det der motiverer dem er det sociale samvær med andre frivillige, noget fryns (der var de gratis øl igen), og noget idealisme. Enkelte steder kan de også vælge at være frivillige, fordi de får noget på CV'et.
Endelig er der udvidelsen af de øvrige problemer man står med som arbejdsgiver. Barns første sygedag er et problem på arbejdspladser hvor folk får løn. Det er det også i frivillige organisationer. Men i de frivillige organisationer, er det ikke kun barns første sygedag der giver problemer. Det er også guldfiskens første sygedag, og chefens seneste fikse ide, der tager tid fra det frivillige arbejde.
Nok rant. Det der egentlig optager mig er offentlige myndigheders interaktion med frivillige. Når en kulturforvaltning eksempelvis stiller krav om dette eller hint, bevæger de sig ud i ledelse af frivillige. Og de gør sig sjældent klart, at for de frivillige, der er det idealismen der driver værket. Og gør det på bekostning af privatliv, nattesøvn, lønarbejdet osv. Når jeg bliver ringet op to gange inden for 15 minutter af en forvaltning der liiige skal have svar på yderligere et opklarende spørgsmål, så tager det tid fra mit arbejde. Det udløser også at jeg kommer senere hjem. Det stjæler af min fritid. Forvaltningen giver os penge, fordi vi har gang i noget som de synes er godt for kommunen (ellers gav de vel ikke penge). Men i deres omgang med frivillige, skal de være klar over, at vi netop er frivillige. Vi får ikke løn. Tværtimod.
Hver gang jeg hører politikere tale om at frivillige skal løfte flere opgaver på eksempelvis det sociale område, kan jeg ikke lade være med at tænke to ting: 1. Får jeg så rabat i skatten, når jeg laver arbejde jeg egentlig har betalt kommunen for at udføre? 2. Hvordan f"#¤"#% vil I sikre at den opgave bliver løst, hvis alle de frivillige bliver trætte af at udfylde skemaer, og tager hjem for at være sammen med deres familie i stedet for at arbejde gratis for kommunen?

Confiteret and og pommes sarladaises

Posted on by admin

Kæresten har det hårdt i denne uge. Mest fordi jeg har det hårdt, med arbejdsdage der starter lidt over 7 og slutter lidt i 21. Der er kun tre dage tilbage i ugen, bortset fra dagen i dag, der trækker søm ud fordi chefen vil have lavet et stort og bøvlet 3D-print. Anyway, han har det ikke let, for hans kæreste står meget tidligt op, og kommer meget sent hjem. Og er ret slidt.
Så på lørdag, når ugen fra helvede er overstået, skal der soves længe. Og så skal der kræses lidt om ham.
Vi har haft en dåse konfiteret and stående et stykke tid. Jeg faldt over den i Inco, og nu skal den bruges. Anden selv skal bare graves ud af dåsen, og på panden en ti minutters tid ved meget høj varme.
Jeg håber at der er masser af fedt i dåsen. Det er nemlig en af de nemme måder at pifte kartofler op til et højere kulinarisk niveau. Steg dem i andefedt og hør ænderne synge.
Det bringer os til tilbehøret. Når nu vi står med store mængder andefedt, er det oplagt at lave pommes sarladaises. Det er også det de franske bistroer foretrækker at servere til konfiteret and.
Kartoflerne skrælles, og skæres i skiver. Sådan et par millimeter tykke. Det kan gøres i god tid, læg skiverne i vand i køleskabet. Så får man også det værste stivelse af dem.
Varm andefedtet op, og hæld kartoflerne i. De skal være tørre! Steg dem i gryden med 3/4 spsk salt, til de er dækket af fedt. Skru ned for temperaturen og steg dem færdig, indtil de er gyldne og møre. Det tager en 20-25 minutters tid. Vend kartoflerne regelmæssigt.
Skyl og hak et bundt persille, og knus to fed hvidløg. Rør persille og hvidløg i kartoflerne når de er færdige.
Server store mængder fransk rødvin, og måske en lille salat. Salaten er mest til pynt.

Sellerisorbet

Posted on by admin

Kæresten kan ikke lide selleri. Virkelig ikke!

Så en af de kommende torsdage, når jeg er korenkemand, er bogholderen inviteret forbi, og når vi har kigget lidt på bilagene, skal der spises ting med selleri. Det bliver nok relativt enkelt, med en høne i noget asparges og sådan. Med en kartoffelmos med tilsat knoldselleri. Og så lidt ekstra. Det ekstra bliver sellerisorbet.

Man tager:

  • 177 ml vand
  • 118 ml sukker
  • 1 l groft hakket selleri
  • 1 spsk limesaft
  • 1 tsk lime skal

Opløs sukkeret i vand, gerne over varme, og lad køle helt af.

Hæld sukkeropløsningen over sellerien, limesaften og limeskallen, og blend. Ja, faktisk skal der pureres. Smid pureen på køl natten over. Si blandingen, og lad den gerne stå i køleskabet henover dagen, så al væden drypper fra. Hæld væden i ismaskinen, og lad den fryse.

Server direkte fra ismaskinen, eller lad den stå i fryseren i op til et par dage (så bliver den fuldstændig hård, og er nok snarere en granité end en sorbet)