Syltetid IV – Figner og rødvin

Og søreme om ikke vi fortsatte – det er utroligt hvad man kan klare mens man taler i telefon med sin mor, bare man har et headset.

  • 305 g tørrede figner
  • 2½ dl rørsukker
  • 1 dl rødvin (en barbaresco i dette tilfælde – det hvad hvad jeg alligevel havde trukket op)
  • 1½ dl vand

Og nu skulle rutinen være på plads. Koge op – relativt roligt – til 107 grader, på skoldede og atamonskyllede glas. En hurtig prøvesmagning gjorde at den fik et lille skvæt ekstra rødvin fra glasset, så måske er det 1,25 dl rødvin den skal have i stedet. Og tag det nu roligt hvis det ikke er præcist 305 gram figner. 300 gram er sikkert ok, det var bare hvad der passede i mit ½ liters sylteglas.

Syltetid III – Hasselnødder i lidt lakrids

Vi fortsætter – kæresten er nemlig til kor, så der er ikke så meget andet at tage sig til 🙂

Det var en stor pose hasselnødder, og de endte ikke alle blandt fignerne i går. Så derfor:

  • Hasselnødder nok til at fylde (næste) et ½ liters sylteglas
  • 2½ dl rørsukker
  • 2½ dl vand
  • 1 tsk lakridspulver

Koges op, og ind, til temperaturen er 107 grader. Hældes på skoldet og atamon-skyllet glas. HSKDV. Og at dømme efter første smagsprøve, er lakridsen perfekt doseret.

Syltetid – figner og hasselnødder

To portioner på en dag – men så har vi heller ikke flere sylteglas, så nu stopper det.

Det krævede en længere debat med kæresten, under brug af boolske operatorer og whiteboardtavle. Men til sidst endte det med figner og hasselnødder.

  • 216 g tørrede figner
  • 77 g hasselnødder
  • 2 kanelstænger
  • 2½ dl rørsukker
  • 2½ dl vand
  • 20 ml Morgan rom

Igen, hele svineriet i kasserollen, op med varmen (i moderat tempo, kanelstængerne skal have lidt tid til at trække), og koge ind til temperaturen når 107 grader. Skoldet glas skyllet i atamon. Så ser vi om det også passer med ½ liter denne gang.

Så er det syltetid – abrikoser og mandler

Hvordan resultatet bliver aner jeg ikke. For gryden er stadig på blusset.

  • 94 g smuttede hele mandler
  • 218 g halverede soltørrede abrikoser
  • Korn af 1 vanillestang. De to halvdele kommer med i sylteglasset
  • 15 ml amaretto
  • 2,5 dl rørsukker
  • 2,5 dl vand
  • Et lille nip chilipulver

Det hele smides i en kasserolle, og koger op. Når det er oppe at koge, lader jeg det koge videre til temperaturen når 107 grader. Det skulle give en relativt tyk sirup. Når jeg har postet dette, skolder jeg et ½ liters sylteglas, og skyller det i en hættefuld atamon. Atamonen ryger i vasken bagefter, men glasset bliver ikke rystet for voldsomt, der må godt være et par dråber tilbage i glasset, af hensyn til holdbarheden.

Gider I lige slappe af?

Hvis man har to børn man dårligt kan forsørge, er det måske en dårlig ide at få nr. 3. Hvis man allerede har fået nr. 3, er det måske en ide at begynde at bruge prævention. Eller at blive steriliseret. Kvinden har jo selv syntes at det var en god ide, ellers havde hun vel næppe valgt at blive steriliseret. Det håber jeg da. Hvorfor er det så så provokerende at en politiker giver hende ret i at det var en god ide?

Jeg har været til jobsamtale hos Mærsk en gang i tidernes morgen. Der var jeg lissom godt klar over at det ville være en god ide at tage slips på, fjerne eventuelle (synlige) piercinger og ikke være for langhåret. Det er det der hedder sund fornuft og almindelig omtanke. Hvorfor er det så provokerende at give en arbejdssøgende det gode råd, at justere på frisuren? Og helt ærligt, hvis man kan huske Simon Emils tidligere frisurer… Så er man klar over at han ved hvad han taler om.

Vi er åbenbart endt i den bizarre situation, at det både er provokerende når der stilles krav til kontanthjælpsmodtagere. Og det er søreme også provokerende når der ikke gør.

Dovne Robert

Jeg ved sgu ikke helt om jeg som skatteborger skal være forarget over “Dovne Robert“. Altså, man skal være villig til at tage et arbejde, hvis man er på kontanthjælp. Og det er da besynderligt at man ikke har kunnet finde ud af at finde et arbejde til ham gennem de sidste 11 år. Eller taget kontanthjælpen fra ham, når han nu direkte siger at han ikke gider arbejde. Men det er moral. Det er ikke økonomi. Og helt ærligt. Samfundsøkonomien bryder ikke sammen fordi han ikke gider arbejde.

Forstå mig ret, selvfølgelig skal han være med til at trække læsset og bidrage. Man skal ikke have lov til at sidde på passiv forsørgelse og krydre røv. Det harmonerer i hvert fald ikke med mit menneskesyn bare at parkere folk på kontanthjælp eller førtidspension. Så har vi lissom sat stemplet “duer ikke” i panden på folk, og sagt at “jer tror vi ikke på nogen sinde kommer til at bidrage, så vi opgiver jer bare”. Det skal man lade være med. Men, men, men. Der er jo ikke et ufaglært arbejde til Dovne Robert. Det er jo ikke fordi viceværtsjobbet hos McDonalds står ledigt og har gjort det i mange år, fordi det er under Roberts værdighed at tage det. Der er tusindvis af andre der kan henvises til det arbejde.

Men moralsk, bør han så ikke sættes i arbejde? Jo, fordi vi skal sætte det menneskelige værd så højt, at vi ikke opgiver andre.

Skal han så ikke ud og feje fortove? Måske. Men kun fordi han provokerer samfundets moral. Lad os nu være ærlige. De der gadefejerjobs. Det er jo ikke rigtige jobs. Det er noget vi finder på, fordi det støder os at folk får penge uden at lave noget. Hvis det var rigtige jobs, ville de blive slået op i jobdatabaserne, som ordinære jobs, med overenskomstmæssig løn. Det bliver de sjældent. Det er jobs der etableres, fordi sådan nogen nasserøve ikke skal tro at de kan ligge på sofaen derhjemme, bare fordi der ikke er arbejde.

Det kan forarge mig som skatteborger. Kommunen bruger flere tusinde af mine skattekroner, på at etablere jobs der åbenbart ikke er vigtige nok til at blive udført normalt. Og yderligere tusindvis af mine skattekroner på at kontrollere at Dovne Robert dukker op og fejer gade. For sin kontanthjælp. Det er, uanset hvordan man vender og drejer det, dyrere end at Robert får lov til at blive hjemme. Det er sgu da mere forargeligt.

Hvad der også kan forarge mig er, at højtuddannede, højtlønnede journalister kan sidde og interviewe en mand i en t-shirt fra Nihilistisk Folkeparti, og slet ikke få den tanke at researche på hans baggrund. Tag jer nu sammen mikrofonholdere!

Hollandaise sifon

Ikke afprøvet, så på eget ansvar! 

Ingredienslisten er fra Brødrene Prices grund-hollandaise:

 

  • 250 g smør
  • 3 æggeblommer
  • Saft af ½ citron
  • En skefuld fiskefond
  • Salt og hvid peber

Personligt ville jeg nok skalere op til fire æggeblommer. Så skal der bruges 333 gram smør, en sqeeze citron ekstra, og en teskefuld fiskefond mere. Men det er mest fordi jeg er bange for upasteuriserede æg, og fordi de pasteuriserede æggeblommer kommer i bægre af to styk. Og det der med at måle halvdelen af et bæger æggeblommer gider jeg ikke. Fremgangsmåde:

  • Klar smørret. 
  • Pisk æggeblommerne med fonden, og derefter (LANGSOMT!) det klarede smør i blommerne på vandbad. Smag til med citron, salt og peber. 
  • Hæld hele blandingen på en ½ liters sifon, giv den et enkelt skud lattergas, og lad den stå en times tid i varmt (max 65 grader) vand.

Og forvent nu ikke at det kommer ud som en normal hollandaise, det er en skum vi laver her. Hollandaisen passer godt til fisk, men går også an til kylling.

Eftersom Hollandaisen er en af modersovsene, og basalt set grundlaget for Bearnaisen, vil det formentlig være et udemærket alternativ til den opskrift jeg tidligere har bragt på netop Bearnaise på sifon.

Sifon forsøg

Et rygte løber. En hurtig måde at trække smag ud af ting, og ind i alkohol, skulle være at bruge en sifon. Fremgangsmåden skulle være:

Tag nogle halve jordbær, og hæld dem i sifonen. Hæld neutral vodka oven i. Skru låget på, giv den et skud lattergas, ryst, vent et par minutter. Udløs trykket og si jordbærrene fra. Og så skulle vodkaen smage temmelig meget af jordbær. Mere end hvis de bare havde ligget i vodkaen. Om det virker, aner jeg ikke. Men det skal testes.