Tro hvad du vil

Du har selvfølgelig ret til at tro hvad end du har lyst til at tro.

Men du har ingen ret til at tvinge (*) andre til at give dig ret.

Heller ikke selvom du bliver rigtig, rigtig ked af at andre ikke deler din overbevisning.

(*) presse, intimidere, cancelle, chikanere etc.

fremskridtsflag

Du kender dem godt. De er kommet i et par udgaver.

Først det med trekanten med trans og “folk der ikke er hvide eller asiater” striberne.

Dernæst det hvor de interkønnede er kommet med.

I den første udgave er der 69% af den oprindelige regnbue tilbage.

I den seneste udgave er der 58% af den oprindelige regnbue tilbage.

Jeg ved ikke hvordan den næste udgave kommer til at se ud.

Biologi-krigen

Da jeg uddannede mig, handlede den dominerende kulturkrig om evolution kontra intelligent design.

Det slog mig den gang, at det hovedsageligt handlede om at folk ikke brød sig om at se i øjnene at mennesker er dyr, som alle andre dyr. Og derfor underlagt den samme virkelighed som resten af verden. Menneskelig exceptionalisme.

Nu fortsætter krigene. De handler ikke om intelligent design, eller jordens alder. Men det er grundlæggende den samme konflikt. Vi har svært ved at acceptere at menneskers adfærd kan være delvist styret af biologi. Og “nogen” har meget travlt med at stille spørgsmålstegn ved fundamentale videnskabelige erkendelser, gøre dem forbudte at arbejde med, og ødelægge forskeres karrierer hvis de drister sig til at sige noget der ikke er i overensstemmelse med den herskende ideologi.

Det er der nogen der har skrevet en meget lang artikel om:

The Ideological Subversion of Biology

 

Woke-washing

Kloge ord af Anna Libak i Weekendavisen. Om hvordan de der har magten på museer er magtkritiske:

“Formålet er naturligvis at fremme bestemte normer, og stække andre.”

og

“Desuden er det altid lidt uhyggeligt, når det er magthaverne, der
selv vil stå for magtkritikken: Så ved man godt, at alle andre skal holde kæft.”

Den første passer i øvrigt glimrende på enhver form for norm-kritik. Det handler ikke om at kritisere normer. Det handler om at kritisere nogle bestemte normer. Pudsigt nok altid de normer der ikke flugter med ens egen politiske overbevisning.

Hvad koster et surt tweet fra David Trads?

Det er jo ikke fordi jeg som sådan er uenig med Trads.

Der er bare et lille problem. Trads prædiker for koret. Han flytter ikke på nogen med det tweet. Eller. Han flytter ikke nogen i den retning han ønsker.

Når jeg bevæger mig uden for min sædvanlige bobbel. Der består af de pæne (meget) venstreorienterede, højtuddannede mennesker, med alle de rigtige holdninger. Eller i hvert fald de holdninger jeg overvejende er enig med. Og som mener at jeg er nærmest højreekstremist fordi jeg er medlem af Radikale Venstre. Når jeg forlader den bobbel. Så støder jeg på medborgere, der ikke ser racismen. Og ikke bliver flyttet i den rigtige (for en given værdi af rigtig) retning af tweetet fra Trads.

De tager sig i stedet til hovedet, og tænker at Trads er en virkelighedsfjern akademiker, uden forståelse af almindelige menneskers liv, holdninger og – for at bruge et meget politisk korrekt udtryk – levede erfaringer. De bliver frastødt, og rykker mod højre.

Og det er derfor Mikkel Bjørn laver tweetet. Fordi han ved at den hellige almindelige forargelse fra the usual suspects på venstrefløjen, er ret meget værd. Den forankrer hans, Bjørns, vælgeropbakning.

Havde jeg, før Bjørns tweet, kontaktet ham og lovet at mod en beskeden kontant indbetaling på min lønkonto, så ville jeg garantere at David Trads ville kalde ham idiot. Så var pengene tikket ind ganske få minutter senere.

Eller, det var de ikke. For Mikkel Bjørn og hans ligesindede ved; som i de er 147% sikre på, hvad reaktionen bliver. Det er derfor de gør det. De lukrerer på de forargede svar. Fordi de ved at det er stemmer i banken til dem. Tweet som ovenstående fra Trads, kan ikke købes for penge. De er mange valgplakater værd. De er af større værdi for Nye Borgerlige end en reklamestreamer på siden af linie 5A.

Og David Trads fører dermed reelt valgkamp til fordel for Nye Borgerlige. Velbekomme.

Er Google biased

Måske. Måske ikke.

Søg efter american inventors på Google. I betragtning af hvordan afroamerikanere (NB, det er en ok frase at bruge når denne tekst skrives. Giv lyd hvis sprogbrugen har ændret sig siden), er blevet behandlet gennem historien, dukker der uforholdsmæssigt mange afroamerikanske opfindere op. Der er også forbløffende mange kvinder. I hvert fald hvis vi skal tro på at kvinder er blevet undertrykt gennem århundreder. (ja, det er de ganske givet. Det er derfor det er forbløffende at der dukker så mange op i søgeresultatet).

Er det et udtryk for at Google har tweaket deres algoritmer til at vise kvindelige afroamerikanere, fordi Google ønsker at vise virkeligheden som de synes den burde være og have været historisk?

Måske. Retorikken fra folk omkring Google kan i hvert fald let give indtryk af at det var noget de kunne finde på.

Men måske skyldes det at når der på nettet skrives om opfindere, så bruges ordet “american”, som regel i kontekst af “afro-american” eller “female american”. Men sjældent når folk skriver om hvide mandelige opfindere.

Det er samme mekanisme vi ser når der søges efter “doctor”. Så ser man overvejende hvide mandlige læger. Og det sker, fordi default i det sprog der bruges på de sider som Google indekserer, er en hvid mand når der skrives om læger.

Det er ikke fordi Google ønsker at undertrykke ikke-hvide ikke-mandlige læger. Det er fordi Googles søgeresultater afspejler virkeligheden. Altså den virkelighed der beskrives på hjemmesider overalt i verden.

Hvis tekster på nettet stort set kun bruger termen “american” sammen med “afro” når de skriver om opfindere. Ja så vil det være afroamerikanske opfindere der dukker op i resultaterne.

“Jamen hvis jeg søger efter inventor” så dukker der også mange ikke-hvide ikke-mænd op? Ja. og det er måske fordi der skrives flere ting på nettet om netop de kategorier.

Jeg tror ikke Google favoriserer nogen. Så når Googles folk, og andre, mener at søgeresultaterne viser noget forkert, så konkluderer jeg, at de enten ikke forstår hvad en søgemaskine egentlig gør. Eller også er de utilfredse med den virkelighed resultaterne afspejler.

Hvorfor er valget ikke digitalt?

Det er da smart med digitale valg. Så ville vi også kunne få resultatet med det samme.

Folketingsvalget skal leve op til nogle relativt enkle krav.

  1. Du skal som vælger føle dig tryg ved at din stemme bliver talt.
  2. Du skal som vælger føle dig tryg ved at der ikke bliver fusket med tallene
  3. Du skal kunne afgive din stemme uden at andre ser hvad du stemmer
  4. Alle stemmeberettigede skal have mulighed for at afgive din stemme.

Hvis du kan komme med et IT-system der af de fleste vælgere er så enkelt at de kan gennemskue det og føle sig trygge ved at deres stemme bliver talt.

Og at det kun er de afgivne stemmer der bliver talt, og ikke lige 1000 ekstra med krydset placeret det rigtige sted. Eller at nogen hacker en computer et sted og piller lidt ved tallene.

Og som sikrer at kun vælgeren selv ved hvad han/hun/den/det har sat krydset ved.

Og i øvrigt er så teknisk enkelt at alle, også din 90 årige mor der skal have hjælp til at sende en email, kan finde ud af det.

Så siger du bare til. Vi er mange der gerne vil høre om det.

Det vil også være en fordel at det ikke bliver meget dyrere end det er at gennemføre valg i dag. Husk at det her ikke kun er et statsligt IT-projekt. Hvis din plan involverer at der skal stilles computere op, så læg lige prisen på dem til, og husk hvad det koster at opbevare dem på en måde så der ikke lige sniges lidt malware ind mellem valgene.

Manglende arbejdskraft

Vi bliver færre på arbejdsmarkedet. Det er de små årgange der slår til.

Hvad stiller vi op når de færre hænder i den arbejdsdygtige alder samtidig er skrøbelige, og skal have personlige assistenter for at de kan passe et deltidsarbejde?