Det er da smart med digitale valg. Så ville vi også kunne få resultatet med det samme.

Folketingsvalget skal leve op til nogle relativt enkle krav.

1. Du skal som vælger føle dig tryg ved at din stemme bliver talt.
2. Du skal som vælger føle dig tryg ved at der ikke bliver fusket med tallene
3. Du skal kunne afgive din stemme uden at andre ser hvad du stemmer
4. Alle stemmeberettigede skal have mulighed for at afgive din stemme.

Hvis du kan komme med et IT-system der af de fleste vælgere er så enkelt at de kan gennemskue det og føle sig trygge ved at deres stemme bliver talt.

Og at det kun er de afgivne stemmer der bliver talt, og ikke lige 1000 ekstra med krydset placeret det rigtige sted. Eller at nogen hacker en computer et sted og piller lidt ved tallene.

Og som sikrer at kun vælgeren selv ved hvad han/hun/den/det har sat krydset ved.

Og i øvrigt er så teknisk enkelt at alle, også din 90 årige mor der skal have hjælp til at sende en email, kan finde ud af det.

Så siger du bare til. Vi er mange der gerne vil høre om det.

Det vil også være en fordel at det ikke bliver meget dyrere end det er at gennemføre valg i dag. Husk at det her ikke kun er et statsligt IT-projekt. Hvis din plan involverer at der skal stilles computere op, så læg lige prisen på dem til, og husk hvad det koster at opbevare dem på en måde så der ikke lige sniges lidt malware ind mellem valgene.

Vi bliver færre på arbejdsmarkedet. Det er de små årgange der slår til.

Hvad stiller vi op når de færre hænder i den arbejdsdygtige alder samtidig er skrøbelige, og skal have personlige assistenter for at de kan passe et deltidsarbejde?

Det kan man eksempelvis her.

“Alt at vinde – stem på en kvinde”.

Mener du det er et OK budskab at bruge i en valgkamp?

Hvordan med:

“Brug din forstand – stem på en mand”

Mener du også at det er OK budskab? Hvis du mener at det ene er OK, men ikke det andet. Hvorfor?

Er din reaktion når du støder på det første budskab i offentligheden den samme som hvis du stødte på det andet?

Hvis ikke, hvorfor?

Det blev Ferdinand Kragh spurgt om i Weekendavisens podcast Avistid den 20. november 2020.

Her er hans bud:

Det er muligvis er en måde at manipulere sig til nogle privilegier man synes nogen andre har og man selv skal have..

Det er vist meget præcist…

 

Mennesker har utroligt travlt med at lade som om vi ikke er dyr. Kreationister er det oplagte eksempel. Men det er også et udbredt synspunkt blandt andre grupper. Selv biologer har undertiden vanskeligt ved at anerkende at mennesker er underlagt de samme biologiske realiteter som alle andre pattedyr.

Så det var befriende at læse et interview i Bergens tidende med psykolog Henrik Tingleff. For efterhånden længe siden.

Han har nemlig gjort sig en erkendelse, baseret på sine samtaler med mennesker.

Vi er flokdyr. Det er vores nærmeste slægtninge blandt primaterne også. Så det er ikke en overraskelse.

Det fører til fem kendsgerninger om mennesket siger han:

1. Vi vil høre til gruppen. Og vi vil gå langt for, at det lykkes.
2. Gruppen gør os diskriminerende og fjendtlige. Den får os til at glemme os selv.
3. Vi er autoritetstro. En kittel eller en guldknap er alt, hvad der skal til.
4. Vi er selvforherligende. Vi vil fremstå bedre end andre. Om vi så skal låne os til det.
5. Vi lader andre lide. Vi undlader at gribe ind. Bare for ikke selv at tabe ansigt.

Prøv at hiv fat i de fem punkter næste gang en woke bæblæst rammer nogen der antyder at køn og hudfarve måske ikke har den store indflydelse på hvordan tyngdekraften fungerer.

Eller – jeg er nødt til at bekymre mig over den her ting som du ikke bekymrer dig om, fordi du nægter at bekymre dig over det.

Undertiden suppleret med en slet skjult forventning om at du bør blive betalt for det følelsesarbejde.

(Fordi din kandidatgrad i feministisk danseterapi ikke har givet dig den høje løn du forventede).

Der er kun et gyldigt svar. Indersiden af dit hoved er ikke mit problem. Jeg har ikke bedt dig om at bekymre dig om det her. Så tag ansvar for dine egne neuroser, og lad være med at give mig skylden for dem.