Det hører vi i hvert fald fra flere tusinde skolelærere.
Men hvad er Den Danske Model ™ så?

Jeg er ikke arbejdsmarkedsekspert. Men det lader, ifølge Wikipedia til, at den danske model består af følgende elemter:

• Fagforeningerne har ret til at indgå aftaler med arbejdsgiverne om løn- og aftalevilkår.
• Løn- og arbejdsvilkår er i øvrigt noget som arbejdsmarkedets parter selv regulerer.
• Regler for varsling af strejker og lockout. Herunder sympatistrejker og sympatilockouts.
• Fredspligt mellem overenskomstforhandlinger
• Noget med arbejdsretten
• Noget med forligsinstitutionen
• Noget med at politikerne kun griber ind med lovgivning når alt andet glipper.

Det er vist så en tilsnigelse at hævde at modellen skulle være specielt dansk, men det er en anden sag.

 

Så langt så godt. Så vidt jeg kan se, er der ingen af de punkter der er truet, endsige under pres, i øjeblikket. Der er ikke rokket ved aftaleretten, lockouten er korrekt varslet og gennemføres efter reglerne. Man har været i forligsinstitutionen. Og politikerne har faktisk ikke lovgivet endnu.

Men vent. Den danske aftale indebærer endnu et punkt:

• Arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet.

Så måske har lærerne alligevel ret i at den danske model er truet. De må være de første til at vide det. Det er nemlig dem der har sat den under pres:

 

Det er ikke fordi jeg ikke under jyderne motorveje. Kæresten er fra Jylland. Der er godt nok langt mellem tingene derovre.

Jeg vil bare i al fredsommelighed gøre opmærksom på disse to tal:
9200. Og 7144.
Det er to tal der fortæller noget om trafiktætheden på to veje i Danmark. Det ene tal er antallet af biler (om dagen, opgjort som et gennemsnit over hele året) på en vej i Rødovre. Lad os se hvordan den ser ud:

View Larger Map
Det andet er antallet af biler, opgjort på samme måde, for Hirtshalsmotorvejen (talt ved Hjørring). I ved godt hvordan en motorvej ser ud, så det behøver vi ikke vise.

Det ene tal er større end det andet. Gæt hvilket tal der stammer fra motorvejen, og hvilket der stammer fra Rødovrevej.

 

Har du gættet? Det korrekte svar er naturligvis, at 9200 er antallet af biler på Rødovrevej, og 7144 er antallet af biler på Hirtshalsmotorvejen. Det er ikke helt en fair sammenligning, for de 7144 er fra 2011, mens tallet for Rødovrevej er fra 2006, før der blev lavet trafiksanering med chikaner etc. Det tal der er reelt at sammenligne med er derfor 6222, som er det antal biler der i snit kørte på Hirtshalsmotorvejen i 2006.

Igen, det er ikke fordi jeg ikke under jyderne deres motorveje. Vi vil bare i al fredsommelighed gøre opmærksom på, at vi herovre i Københavns forstæder, har veje som til forveksling ligner villaveje, der er tættere trafikerede end jyske motorveje.

Nej, det er ikke fair at sammenligne det. Hirtshalsmotorvejen er den mindst trafikerede motorvej i Jylland. Så lad os tage den gennemsnitlige jyske motorvej i 2006. Den havde 24.208 biler i døgnet, sådan i gennemsnit over hele året. Der kan Rødovrevej ikke være med. Men vi er nu ikke helt bagud herovre. Lad os tage et kig på Tårnvej. Den ser sådan ud:

View Larger Map
På den del af Tårnvej der slutter netop her, kørte der i snit, om dagen, i 2006, 22.300 biler. På den gennemsnitlige jyske motorvej kørte der 9% flere biler end på denne del af Tårnvej i Rødovre.

Men tag endelig ikke fejl. Det er meget nødvendigt med flere jyske motorveje. Ellers får vi aldrig repareret Storstrømsbroen…

Hvis man har to børn man dårligt kan forsørge, er det måske en dårlig ide at få nr. 3. Hvis man allerede har fået nr. 3, er det måske en ide at begynde at bruge prævention. Eller at blive steriliseret. Kvinden har jo selv syntes at det var en god ide, ellers havde hun vel næppe valgt at blive steriliseret. Det håber jeg da. Hvorfor er det så så provokerende at en politiker giver hende ret i at det var en god ide?

Jeg har været til jobsamtale hos Mærsk en gang i tidernes morgen. Der var jeg lissom godt klar over at det ville være en god ide at tage slips på, fjerne eventuelle (synlige) piercinger og ikke være for langhåret. Det er det der hedder sund fornuft og almindelig omtanke. Hvorfor er det så provokerende at give en arbejdssøgende det gode råd, at justere på frisuren? Og helt ærligt, hvis man kan huske Simon Emils tidligere frisurer… Så er man klar over at han ved hvad han taler om.

Vi er åbenbart endt i den bizarre situation, at det både er provokerende når der stilles krav til kontanthjælpsmodtagere. Og det er søreme også provokerende når der ikke gør.

Jeg ved sgu ikke helt om jeg som skatteborger skal være forarget over “Dovne Robert“. Altså, man skal være villig til at tage et arbejde, hvis man er på kontanthjælp. Og det er da besynderligt at man ikke har kunnet finde ud af at finde et arbejde til ham gennem de sidste 11 år. Eller taget kontanthjælpen fra ham, når han nu direkte siger at han ikke gider arbejde. Men det er moral. Det er ikke økonomi. Og helt ærligt. Samfundsøkonomien bryder ikke sammen fordi han ikke gider arbejde.

Forstå mig ret, selvfølgelig skal han være med til at trække læsset og bidrage. Man skal ikke have lov til at sidde på passiv forsørgelse og krydre røv. Det harmonerer i hvert fald ikke med mit menneskesyn bare at parkere folk på kontanthjælp eller førtidspension. Så har vi lissom sat stemplet “duer ikke” i panden på folk, og sagt at “jer tror vi ikke på nogen sinde kommer til at bidrage, så vi opgiver jer bare”. Det skal man lade være med. Men, men, men. Der er jo ikke et ufaglært arbejde til Dovne Robert. Det er jo ikke fordi viceværtsjobbet hos McDonalds står ledigt og har gjort det i mange år, fordi det er under Roberts værdighed at tage det. Der er tusindvis af andre der kan henvises til det arbejde.

Men moralsk, bør han så ikke sættes i arbejde? Jo, fordi vi skal sætte det menneskelige værd så højt, at vi ikke opgiver andre.

Skal han så ikke ud og feje fortove? Måske. Men kun fordi han provokerer samfundets moral. Lad os nu være ærlige. De der gadefejerjobs. Det er jo ikke rigtige jobs. Det er noget vi finder på, fordi det støder os at folk får penge uden at lave noget. Hvis det var rigtige jobs, ville de blive slået op i jobdatabaserne, som ordinære jobs, med overenskomstmæssig løn. Det bliver de sjældent. Det er jobs der etableres, fordi sådan nogen nasserøve ikke skal tro at de kan ligge på sofaen derhjemme, bare fordi der ikke er arbejde.

Det kan forarge mig som skatteborger. Kommunen bruger flere tusinde af mine skattekroner, på at etablere jobs der åbenbart ikke er vigtige nok til at blive udført normalt. Og yderligere tusindvis af mine skattekroner på at kontrollere at Dovne Robert dukker op og fejer gade. For sin kontanthjælp. Det er, uanset hvordan man vender og drejer det, dyrere end at Robert får lov til at blive hjemme. Det er sgu da mere forargeligt.

Hvad der også kan forarge mig er, at højtuddannede, højtlønnede journalister kan sidde og interviewe en mand i en t-shirt fra Nihilistisk Folkeparti, og slet ikke få den tanke at researche på hans baggrund. Tag jer nu sammen mikrofonholdere!

Er den for høj?

Måske. De får 49.409 om måneden i vederlag. Det er mere end mig. Derfor er det for meget. Til gengæld har jeg en arbejdsuge på 37 timer, mens jeg endnu ikke har mødt et folketingsmedlem der har holdt den under 60 timer om ugen, sådan i snit. Så måske ikke. De får også 4.645 kr i omkostningstillæg. Og op til 7.755 kr om måneden for dobbelt husførelse. Ialt op til lidt under 62.000. 

Det er godt nok meget. Den gennemsnitlige journalist på Ekstra Bladet får 47.492 kr. om måneden. De får så ikke ekstra penge hvis de bor i Jylland. Men det gør de heller ikke, så vi bør nok trække beløbet for dobbelt husførelse fra folketingsmedlemmets løn hvis vi skal sammenligne. Så får et medlem af nationens parlament op til 54.000 kr om måneden. Og så bliver sammenligningen i virkeligheden lidt besværlig, for det er hvad journalisten på Ekstra Bladet får inklusiv pension, mens medlemmer af landets lovgivende forsamling får pension oveni.  Det er måske heller ikke helt fair at sammenligne bladsmørere med folketingsmedlemmer. Vi har trods alt visse forventninger til kvalifikationer for MF'ere, for mit vedkommende også forventninger der er højere end hvad jeg har til EBs journalistik. Så måske det ville være mere rimeligt at sammenligne med hvad en chefredaktør på et formiddagsblad får? 

Er Poul Madsen parat til at oplyse det næste gang Ekstra Bladet går amok over hvor meget vi giver medlemmerne af den fornemste forsamling i dronningeriget i løn?

Er det underlødigt? Er det noget firmaer ønsker at blive associeret med? Næppe. Så BT, IKEA m.fl. har en pointe i at det ikke er helt fint i kanten at bruge det i forbindelse med markedsføring, som BT skriver om her. Og så endda med løfte om at man får mulighed for at vinde 50.000 kr. Hvis altså bare man vil give lidt kontaktoplysninger inden man klikker på download, kontaktoplysninger diverse selskaber derefter mod betaling kan bruge til at kontakte folk, fordi de altså har givet oplysningerne frivilligt, og kontakten derfor ikke er omfattet af markedsføringsloven.

Personligt synes jeg også det er en fremgangsmåde der er lidt usmagelig, uanset om det er Breiviks manifest der bliver brugt som lokkemad. Jeg er heller ikke sikker på at jeg ville have lyst til at oplyse alt for meget om mig selv for at få lov at downloade det. Det er et dokument der er en smule belastet, ikke? Og hvor ender de kontaktoplysninger egentlig? Ønsker man virkelig at diverse venstreorienterede personer får fat i den slags kontaktoplysninger, når nu man ved at de har et ret afslappet forhold til at bruge vold overfor folk de er uenige med? Eller for den sags skyld at man modtager et tilbud om at blive medlem af Johnnys venner i Greve, eller Danmarks Nationale Front. Så vil jeg næsten hellere have at socialisterne smider med min cykel for at demonstrere hvor mangfoldige og fredselskende de er.

Kan man i det hele taget tillade sig at distribuere det manifest? Er det ikke bare at udbrede en, i mere end en forstand, syg ideologi? Vil svage sjæle ikke kunne føle sig inspireret? Er det på sin vis forskelligt fra at distribuere Hitlers “Mein Kampf”? Eller Lenins samlede værker, idet vi minder om at det regime han var med til at grundlægge fik antallet af ofre for nazismen til at blegne… Det lokale folkebibliotek har tre eksemplarer af Mein Kampf i dansk oversættelse stående. Den må sælge helt pænt, det er ottende oplag. Den sælger vist også godt i andre oversættelser. Hvorfor så ikke udbrede Breiviks manifest også? Han var dog kun ansvarlig for 77 dødsfald. Det var han 3 timer om. Det er mindre end en fjerdedel af hvad Hitler kunne præstere af dødsfald pr. time. Altså når vi tager de lave estimater for hvor mange han fik udryddet, og glemmer de russiske ofre. Så hvorfor ikke få hans manifest på hylden også?

Uanset hvad de norske retspsykiatere måtte have udtalt senest, føler jeg mig ikke overbevist om at Breivik er rask. Jeg beklager meget, jeg kan godt se at det er bedst at han er egnet til straf, så man kan sætte ham bag tremmer, og smide nøglen væk. Alternativet er jo at han er syg, kommer i behandling, og i princippet kan slippes ud når han er blevet rask – hvis altså han kan helbredes. Men ud fra hans manifest og fra referaterne i pressen, er der vist ikke så meget andet at gøre end at konkludere at han er syg. Rablende vanvittig, paranoid skizofren og malign narcissist. Eller noget i den retning. Helt frisk er han i hvert fald ikke.

Kan man så tillade sig at offentliggøre hans rablerier? Det er en syg mands værk, syge mennesker bør vi normalt behandle med en vis omsorg. Ville vi normalt ikke have lidt etiske kvababbelser ved at offentliggøre skriverier fra sindsyge, der udstiller deres sindssyge?

På den anden side – har vi ikke et ansvar for at kaste et skærende klart lys på hans rablerier, til skræk og advarsel, og så vi alle er klar over hvad vi skal kigge efter når vi færdes på nettet og støder på rabiate ytringer? Har vi ikke pligt til at blive klogere af tragedien i Norge? Og forudsætter det ikke at vi læser hans udgydelser, og sætter os ind i hvad der gik galt? På samme måde som vi alle bør sætte os ind i vejen til det tredie rige i Tyskland, så vi kan se faresignalerne når vores nutidige samfund bevæger sig i den gale retning. Så kan det godt være at Mein Kampf sælger ret godt i de arabiske lande, og folkebibliotekerne låner den ud til højrerabiate. Netop derfor bør vi andre læse den.

Indtil videre har jeg hans manifest liggende digitalt. Jeg tror det bør være tilgængeligt. Jeg er bare ikke sikker på at jeg har lyst til at have det liggende her.

 

Det slog mig netop hvorfor jeg elsker Thomas Blachman. Og hvorfor jeg sidder på et kursus i statistisk dataanalyse, og er irriteret. 

Det er et symptom på hvad jeg vil kalde "Det forudsætningsløse samfund". Jeg ved ikke om det er et begreb andre har fundet på før mig. På den måde skriver jeg jo sådan set selv forudsætningsløst…

Anyway – Blachman reagerer på at man tror at man kan stille op til en talentkonkurrence, uden at have talent. Han provokerer folk når han gør opmærksom på at mor Jettes lille pige er aldeles talentløs. For det er ikke høfligt, og hun skal have lov at blive kendt, også selvom det eneste hun bliver kendt for er, at hun er kendt. Og at årsagen til at hun blev kendt i første omgang var, at hun udtalte sig på en måde der får vådt bølgepap til at fremstå som voldsomt intelligent. Man skal da have lov at blive sangstjerne selvom man ikke kan synge. Man behøver ikke have forudsætninger for at blive kendt. Jeg elsker ham, fordi han netop siger "du er for dårlig – kom igen når du har lært at synge". Han går imod den udbredte holdning om, at man ikke behøver kvalifikationer.

Og hvorfor sidder jeg til et statiskkursus, og er irriteret? Fordi kursets indhold og program, som det blev annonceret, forudsatte, at man vidste hvad et gennemsnit er. Og fordi folk har meldt sig til det, selvom de ikke ved det. Og det er ikke et problem, for man må ikke stille krav. Hvis du ikke har forudsætningerne til kurset, så lægger vi bare niveauet lavere. Det er et fortsættelseskursus. Det første kursus skulle have dækket mere avancerede emner. Men det havde folk ikke forudsætningerne til, så det gjorde vi ikke alligvel. Så lavede vi et nyt kursus, hvor det blev gjort klart, at man skulle have forudsætningerne i orden. Det havde folk så ikke, så vi dækker det basale igen. 

Det er fint. Det er inkluderende, og folk bliver opkvalificeret. Det er godt. Og dybt utilfredsstillende for dem, der egentlig havde meldt sig for at blive klogere, men i stedet får repeteret meget grundlæggende stof. Og de skal i hvert fald ikke brokke sig, for man må ikke stille krav om forudsætninger. 

Derfor elsker jeg Thomas Blachman. For han stiller krav, og han gør opmærksom på det, når forudsætningerne for det folk gør, bare ikke er på plads.

Det er selvfølgelig også godt med et samfund, hvor der ikke stilles så mange krav om forudsætninger. De forudsætninger man i tidernes morgen skulle have for at kunne køre bil, er ikke de samme som i dag. Og det er godt, det giver os flere muligheder. Det tror jeg, at jeg vil vende tilbage til.

Det er ikke politisk korrekt. Men hvis man baserer sin opfattelse af virkeligheden på konspirationsteorier, så er man selv ude om at det ikke går så godt.

Hvis der faktisk er en anseelig del af haitianerne der tror at USA er ved at bygge en tunnel mellem Florida og de carribiske øer, så har vi måske en mulig, delvis, forklaring på hvorfor det land er i en næsten permanent katastrofesituation. Man kan ikke forvente at opbygge et stabilt, velfungerende samfund, hvis ens opfattelse af verden omkring en, er så fuldstændigt ude af trit med virkeligheden. Historien med slaveri, USA-støttede diktatorer, og en fuldstændig hjernedød rydning af stort set al skov på Haitis halvdel af øen hjælper selvfølgelig heller ikke.

Slut på det politisk ukorrekte. Wired fortæller historien om hvordan i hvert fald nogen tror at jordskælv omkring Haiti skyldes ovenstående tunnel. Jeg håber ikke det er en udbredt fantasi…

Overskriften står for “Hvor Svært Kan Det Være”. Et lidt nedladende udtryk brugt overfor folk der ikke kan forstå simple ting, eller ikke kan forstå at det faktisk er ret simpelt.

I dag: Vielse af homoseksuelle par.

Som sagerne står i dag, har vi to institutioner. Ægteskabet, og det registrerede partnerskab. Sidstnævnte er ikke, selvom det lyder sådan, en selskabskonstruktion fra de mere eksotiske dele af erhvervsretten. På stort set alle punkter har de to fænomener samme indhold. Ægteskab og partnerskab kan indgås på rådhuset. Ægteskab kan indgås i alle godkendte trossamfund (hvis den lokale forkynder har vielsesmyndighed). Det er forbudt for et trossamfund at lægge hus til et registreret partnerskab.

Der sker nu følgende:

1. Ægteskabets definition udvides juridisk til også at omfatte personer af samme køn. Det er ikke et teologisk spørgsmål. Det er et civilretligt. Og et ganske simpelt et af slagsen. Vi har haft to ting der var stort set ens, men havde forskelligt navn. Nu har de samme navn.

2. Forbuddet mod at trossamfund kan smede to personer af samme køn i hymens lænker fjernes.

3. Det gøres tilladt for homosexuelle at blive gift i den danske folkekirke.

Det er hvad der sker. Og jeg gider ikke høre på Indre Mission i forhold til de to første punkter. Navneændringen er en civilretlig øvelse. Folkekirken har ikke monopol på ordet ægteskab. Asa og vane trossamfundet bruger også ordet. Det gør muslimer og katolikker også. Man kan mene at homosexuelle ikke må gifte sig fordi det er skidt for samfundet – hvis man mener det. Men hvis de vil have monopol på ordet ægteskab, så må de også protestere mod at man kan indgå det på rådhuset.

Folkekirken skal heller ikke blande sig i at andre trossamfund får lov at vie homosexuelle. Hvis en kristen frikirke har lyst til det, skal de sandelig have lov til det. Hvis en muslimsk imam har lyst, skal han have lov til det. Hvis en katolsk præst skulle have lyst, skal han have lov til det. Det er i hvert fald ikke den danske stat der skal forbyde det. Det ville være en krænkelse af trosfriheden.

Det er altså ikke så fandens vanskeligt.

Og hvad punkt tre angår, her synes jeg Indre Mission har en pointe. Man kan sagtens argumentere for at vielse af homosexuelle er i modstrid med den lutherske kirkes bekendelsesgrundlag. Problemet for dem er, at det er Folketinget der i sidste ende træffer den afgørelse. Den danske folkekirke har nemlig ikke en synode. Der er ikke nogen forsamling der kan træffe afgørelse for eller imod spørgsmålet. Andre end Folketinget. Det er indblanding i kirkens indre anliggender. Men det er et indre anliggende, som ingen andre kan træffe beslutning om. Bryder man sig ikke om det, kan man værsgo arbejde for at få skilt kirke og stat. Og sige pænt tak til den pensionsordning, der financieres af de danske skatteydere, uanset om de er medlem af foreningen eller ej.

Det er i øvrigt også derfor Folketinget ikke tvinger muslimske trossamfund til at indføre vielse af homosexuelle. Folketinget har ikke autoriteten over dem, og de må selv finde ud af om de vil eller ej. Folkekirken har ingen andre end Folketinget til at finde ud af det.

At jeg så er stærkt fristet til at gøre det til en betingelse for præsters/imamers/rabbineres/kommunale giftefogeders tilladelse til at vie heterosexuelle, at de også skal vie homosexuelle er en anden sag. Hvis man vil have lov at stå for civilretlige handlinger for en gruppe mennesker, må man stå for dem for alle.