Først var Villy imod. Og så var han for. At PET (og andre i Danmark) kunne bruge oplysninger fremkommet ved brug af tortur.
Oplysninger der er opnået ved brug af tortur er notorisk upålidelige. Det tænkte eksempel der typisk bruges til at argumentere for at bruge tortur, er at vi har Jens Hansen fra den fredelige kristne religion i vores varetægt. Vi ved at der om få timer sprænges en bombe på et befærdet sted i København. Sætter vi tommelskruerne på ham for at få at vide hvor og hvornår? Det håber jeg ikke. Og hvis jeg var Jens Hansen, ville jeg fortælle, under tortur, at mine medsammensvorne (tilfældigvis identiske med et udvalg af kolleger, chefer og politiske modstandere, så ond er jeg nemlig) så snart de opdagede at jeg ikke kunne kontaktes, ville flytte bomben. Men at det er planen at den skal gå af kl. 12 i Magasin. Hvis altså planen oprindeligt var at den skulle gå af kl. 11 på Nørreport. Tag den og fest torturbødler. Tortur dehumaniserer os, og undergraver retsstaten – ret voldsomt – og det virker sjældent.
Så vi må aldrig acceptere tortur. Men lad os tage et andet tænkt eksempel. Hos PET tikker en email ind fra kollegerne i et venligtsindet land. Eller i hvert fald et land vi helst vil kalde venligtsindet. Vi kunne kalde landet for Pakistan. Eller USA. Mailen fortæller, at på en bestemt adresse i Herlev, er der en flok terrorister fra en ideologi (vi kunne kalde den for virkeliggjort socialisme) der har besluttet sig for at fremme deres image som en fredelig en af slagsen, ved at fylde en varevogn med sprængstoffer, køre den ind i Rigsdagsgården på Christiansborg, og sprænge den i luften.
Det venligtsindede land er kendt for undertiden at bruge tortur. Men de vil ikke i mailen oplyse hvor de har deres oplysninger fra. PET ringer til kollegerne, og spørger hvor oplysningerne kommer fra. Kollegerne i det venligtsindede land vil ikke fortælle det. De ønsker at beskytte deres kilder.
Vi står nu i en hypotetisk situation, hvor PET ikke kan vide om oplysningerne kommer fra tortur. De behøver ikke engang komme direkte fra tortur. CIA kan have tortureret en mistænkt til at oplyse login på en mailkonto, der har afsløret kommunikation med en anden person, som ved en efterfølgende, fuldt legal, telefonaflytning, har nævnt en adresse, og har sendt en mail, der mere end antyder at bomben skal springe en bestemt dag. Adressen, datoen og målet kommer ikke fra tortur. Den indledende oplysning, der har sat CIA på sporet gør. Er det oplysninger der kommer fra tortur? Endnu værre – det er tyrkiske sikkerhedsfolk der har tortureret en fange. De har sendt en mail med oplysningerne til deres chef. Den mail er opsnappet af NSA, der sender oplysningerne videre til os. Kommer oplysningerne stadig fra tortur? Og husk – kollegerne i det venligtsindede land vil ikke fortælle hvor oplysningerne kommer fra. Vi ved bare at USA har haft et lidt afslappet forhold til tortur.
Hvis du mener at indholdet i den mail der dumpede ind hos PET i det ovenstående tænkte tilfælde stammer fra tortur. Selv i det sidste eksempel. Vil du så i ramme alvor mene at PET skal sidde med den viden, og ikke køre forbi adressen i Herlev og se om der står en varevogn? Skal de lade være med at afspærre Christiansborg? Skal de undlade at evakuere Slotsholmen? Skal de basalt set sidde på hænderne og håbe på at det hele er løgn?
Mener du det også, hvis terrormålet ikke er Christiansborg, men en (rigtig) børnehave?
Jeg er ikke enig med CEPOS om ret meget. Men læs alligvel denne kommentar fra Jacob Mchangama. Jeg bryder mig ikke om tortur. Jeg vil til hver en tid kæmpe imod tortur. Men den virkelig verden er sjældent helt så sort/hvid som idealerne tilskriver. Og i modsætning til mine idealer og principper, så lever jeg i den virkelige verden.
