Hvis jeg efter mørkets frembrud kommer til at gå bag en kvinde?

Nej. Det gør jeg ikke. Hvorfor? Fordi jeg er blevet marineret så effektivt i en feministisk diskurs – også om ligestiling, at jeg faktisk har internaliseret argumenterne.

Og derfor holder jeg fast til min ret til at eksistere i verden, til at kunne færdes i den,
også på fortorve efter mørkets frembrud. Uden at skulle reduceres, eller forventes at reducere mig selv, til stereotyper. Nej, jeg er ikke farlig bare fordi jeg er mand. Og jeg har lige så meget ret til at gå hjem fra busstoppet som du har. Uden at skulle udskammes for at gå på samme fortorv som dig.

Forsøgt parafraseret – i et forsøg på at forstå pointen bedre.
Der er en gruppe af medborgere hvis hele eksistens, hele identitet er baseret på en fortælling om dem selv. Og fortællinger er ord.
Så når nogen ikke anerkender deres fortælling om hvem de “er”. Så føles det som vold. Deres identitet er noget de definerer følelsesmæssigt. Og det har de krav på at få anerkendt. I et omfang hvor deres fortælling ikke må modsiges. Bliver den modsagt er det vold.

Det mener den kloge mand har noget at gøre med sammenbruddet mellem den skelnen vi ellers har været i stand til at opretholde. Nemlig at der er forskel på ord og vold.

Eller, som Edmund Blackadder formulerede det: “They do say, Mrs Miggins, that verbal insults hurt more than physical pain. They are, of course, wrong, as you will soon discover when I stick this toasting fork into your head,”

Pointen er at hvis man er helt overbevist om at ens verbale fortælling kan skabe en virkelighed. Så kan det føles som vold når nogen tillader sig at tvivle på den virkelighed. Det er et angreb på det man er. Det eneste man er. Den fortælling man har fortalt sig selv udgør ens identitet. Også selvom den fortælling er uden kontakt med det resten af verden kalder virkelighed.

Det er det, og her springer han lidt over et par mellemregninger, der gør at man ikke længere kan skelne mellem det at fornærme nogen. Og det at skyde nogen. Og hvis den skelnen er brudt sammen, må jeg gerne dræbe dig hvis jeg føler mig fornærmet.

Det minder lidt om gamle dages duel-tradition.

En liste. Fordi vi en dag kommer til at gøre alvor af det.

“Din lever vil smage godt med hestebønner og chianti”

Hvad sker der når du annoncerer at i alt lige under 10% af dine medarbejdere over de næste fem år skal “effektiviseres” væk?

Jo, dine medarbejdere får travlt med at opdatere deres CV, og kigge efter andet arbejde. Også i arbejdstiden.

Tillykke med det.

Gider du ikke at arbejde? Eller er du i den situation, at din chef tror du arbejder vildt meget og er meget tilfreds med din indsats. Fordi hun ikke har opdaget at du på 1/10 af tiden kan præstere lige så meget som dine kolleger kan?

Så sæt din computer til at opdatere:

whitescreen.online/fake-windows-10-update-screen/

 

Men husk, at hvis du som jeg har mere end en skærm, så viser den kun opdateringsskærmen på den ene. Så husk at lukke de andre ned.

Tips fundet på nettet. Så det er på engelsk:

1. Clean one room at a time. Any big space in the house should also be considered a “room.”
2. Once you’ve defined your rooms, choose which one to start with. Cindell started with the messiest room in her house because the clutter was getting to her.
3. Clear up any items on the floor and put them in their correct place. If something belongs in another room, leave it outside the door till you’re done with the first room. Don’t take the item to the next room because you might get distracted and start cleaning up there.
4. After the floor is clear, choose a corner and work around the room, clockwise or counterclockwise, to put things in order.
5. When everything in the room has been put in its place, start dusting. Again, choose a corner and work your way around with damp cleaning rags. For doors, make sure to work them from top to bottom and clean their inlays as well (both sides!).
6. Lastly, vacuum the floors and clear up any debris or dirt on the ground.

 

Hm. Er der et LCARS tema til wordpress?
Og hvordan kan man integrere det med live-data fra diverse services?

Med andre ord, endnu et projekt der startes, for derefter at bevæge sig fremad i sneglefart 🙂

Nope. Det blev brug af de woke selv.

Her en hvid skribent der i 2020 ikke har lyst til at definere sig selv som “woke”, fordi hun ikke er sikker på at hun kan leve op til det.

Og her et skriv i The Harvard Crimson, hvor (endnu en hvid, kvindelig) skribent forklarer at hun ikke bryder sig om at kalde sig for woke, fordi det ville kræve at hun udelukkede synspunkter fra den anden fløj.

Og endelig fra Berkeleys studenterforening, hvor en undergrad fortæller, hvorfor det ikke er nok at du kalder dig selv for woke, du skal tage det meget mere seriøst.

Woke er ikke et skældsord højrefløjen har opfundet. Woke blev opfundet af $current_correct_nomenclature borgerrettighedsforkæmpere, blev approprieret af, overvejende hvide, venstreorienterede aktivister med abonnement på hvad der lidt nedladende er blevet kaldt “the omnicause”. De skrev bøger om det med titler som “Stay woke”. Og det mente de helt uironisk. De spredte memes med teksten “Stay Woke” og “Woke AF”. Og det gjorde de i flere år.

Undervejs kom woke til at dække andet end bare at $current_correct_nomenclature på rigtig mange måder er rigtig ringe stillet i det USanske samfund. Og omfattede alskens fænomener som den almindelige brede befolking der ikke har læst mange år på eliteuniversiteter synes lød temmelig fjollede.

Det var det klassiske motte-and-bailey fænomen ind over. Skulle der blive stillet spørgsmål ved de mere besynderlige excesser, så var forvaret at woke jo lissom bare handler om at behandle alle pænt og ordentligt. Og det er jo kun dårlige mennesker der er imod det.

Derfor stillede den del af befolkningen der ikke havde læst kønsstudier på RUC eller Harvard ikke så mange spørgsmål. Gjorde de det blev de udskammet for at være racister. Det er folk i almindelighed ikke, og de bryder sig derfor ikke om at blive kaldt det. Så er det lettere at tie stille.

Højrefløjen kom i tanke om reglen om at hvis dine modstandere er ved at begå fejl, så skal du ikke stoppe dem. Og besluttede at man jo også kunne hjælpe dem. De viste de mere tossede fænomener fra woke-bevægelsen frem for den almene befolkning. Den almene befolkning så på det, og tænkte “det der er eddermame tosset”. Og endelig kiggede den ekstreme højrefløj på det og tænkte – der er stemmer i at råbe af de woke ved enhver lejlighed.

På det tidspunkt blev woke et skældsord. Det blev det ikke fordi højrefløjen besluttede at venstreorienterede projekter skulle kaldes noget grimt. Det blev det fordi venstrefløjen kaldte ting for woke, der var så langt væk fra skiven, at den brede befolking rystede opgivende på hovedet. Samtidig med at de dukkede nakken, for hvis de talte det woke imod, så var de dårlige mennesker.

Og så vandt Trump. Igen. Tillykke med det.

Når dine sociale behov kræver at dine kolleger bruger deres tid på at hygge med dig.

Så kan det ske at det kræver at de tilsidesætter deres egne sociale behov.

Når vi arme syndere dør, vil vi skulle en tur i skærsilden.

Det er ikke helvede. Men et sted, på latin purgatorium, hvor sjælen renses for sine synder. Dante har bud på hvilke lidelser sjælene gennemgår. Det afhænger lidt af hvilke synder man skal renses for. Men det kan handle om at få sine øjne syet sammen, blive tynget ned med tunge sten, blive kvalt af tæt røg, eller skulle vandre igennem flammer. Decideret ubehageligt.

Det katolske kirke besluttede sig for at man kunne kommer hurtigere gennem skærsilden hvis nogen bad for en. Og man kunne derfor, på forhånd, købe aflad hvor jeg kunne betale præsterne for at bede for mig når jeg var død, så jeg kunne komme hurtigere igennem, fordi min sjæl blev lutret hurtigere.

En gammel kollega udtalte ofte at diverse arbejdsrelaterede aktiviteter lutrede sjælen.

Jeg får i skrivende stund lutret min sjæl.