Hvad der dukker op i loggen

Ja, der bliver logget (se evt. Om om privatlivspolitik). Hvorfor? Fordi det er sjovt at se hvad der får folk til at finde siden. Tidligere inkarnationer af siden fik en del foruroligende hits på grund af en omtale af nekrofile gråænder. Det var seriøst nok – en videnskabelig artikel og alt muligt. Tilbage på sporet.

"Laksemousse på sifon" er der en der har søgt på. Det ville jeg vældig gerne kunne lave. Problemet er bare:

For at det skal kunne komme ud af sifonen, skal det være ret flydende. Derefter skal det stivne. I opskrifterne med kage på sifon, er dejen tynd, og den kommer også gennem en si, så der ikke er ting der sætter sig i dysen og blokerer den. Det kan potentielt være lidt farligt, hvis man har en tryksat sifon, man ikke kan tage trykket af, fordi et eller andet blokerer. Eller i hvert fald rigtig irriterende. Kagedejen stivner efterfølgende, ved at bage den i mikroovnen.

En laksemousse skal ikke bages, den skal være let og luftig, og kold. Og så skal den være relativt fast. Det sidste klarer man med gelatine. Personligt foretrækker jeg at der er lidt struktur i moussen. Man må godt kunne mærke stykker af laks mellem tænderne. Og det går altså ikke hvis den skal en tur gennem sifonen. Opskrifter baseret på flødeskum kan selvfølgelig hjælpes på vej af lidt lattergas, så man ikke skal piske fløden, men det er vist et luksusproblem.

Derfor, jeg tror ikke man kan. Men skulle man, er det nok noget i denne retning man skal have fat på:

  • Ca. 150 gram laks, gerne fra dåse
  • 1 tsk citronsaft
  • 1½ dl cremefraiche 18%
  • 1 dl piskefløde
  • Ca. 1 strøgen spsk agar
  • Salt og hvid peber

Laksen pureres sammen med citron og cremefraiche. Som i "køres fuldstændig i smadder". Blandingen sis, og evt. rester af laks får en tur mere, evt. med stavblender. Og sis igen. Agaren røres ud i piskefløden, og får et let opkog, så den her helt opløst. De to væsker røres sammen, smages til med fint salt, peber og evt. lidt mere citron og sis endnu engang. Blandingen hældes på sifon, og give et skud lattergas. Blandingen sprøjtes i forme, her ville jeg nok vælge små ramekiner, og stilles på køl.

 Men det er altså bare et forslag, der ikke på nogen måde er afprøvet. Der gives ingen garantier for at det virker, så det er helt på eget ansvar.

Derfor virker DRM ikke

Forfattere, forlag etc. er naturligvis i deres gode ret til at få penge for deres arbejde. Det der pladder med at alt skal være gratis holder ganske enkelt ikke. Skaberne af det indhold der piratkopieres skal også have brød på bordet. Får de ikke det, bliver der ikke skabt nyt indhold, der er værd at piratkopiere. Så der må findes en måde at tjene penge på, og eftersom penge er en effektiv motivator, skal løsningen nok findes.

Indtil da er vi plaget af kopibeskyttelse på måder der gør livet besværligt for de lovlydige brugere. Og ikke er nogen særlig hindring for de småkriminelle brugere. 

Lad os derfor kigge på ebøger, og se hvorfor kopibeskyttelsen ikke virker.

1. Kopibeskyttede PDF'er (og andet) via Adobe Content Server

Hvorfor virker det ikke? Fordi det er meget let at fjerne. En hurtig søgning på Google giver eksempelvis denne side, der i fem relativt enkle trin, forklarer hvordan man fjerner kopibeskyttelsen. Indrømmet, det er nok kun enkle trin for nørder. Men er kopibeskyttelsen fjernet en gang, behøver man ikke gøre det igen. I stedet for at købe en ebog der er kopibeskyttet, og fjerne DRM'en, downloader man den bare gratis.

1.5. Kopibeskyttelse brydes hurtigt

Jamen kan man så ikke bare lave en anden slags kopibeskyttelse, der ikke kan fjernes på den måde? Nej. Eller rettere, jo, det kan man godt, og det virker et par uger, så er der nogen der har regnet ud hvordan man fjerner den igen.

2. Blød DRM, vandmærkning

Det er den løsning den danske distributør af ebøger, Publizon, anvender. Tanken er at vi ved hvem du er når du køber bogen, og den har ingen DRM i traditionel forstand, så . Den oplysning gemmer vi et sted i bogen. Hvis du lægger den ud på Piratebay, kan vi downloade den, se hvem du er, og sagsøge dig (langt ind i helvede). Nu er det bare sådan, at den oplysning kommer til at ligge et sted, hvor man i princippet kan fjerne den. Publizons løsning placerer informationen steganografisk i forsidebilledet. Så man ændrer bare på forsidebilledet inden man lægger bogen ud på nettet. 

3. Online løsninger

Vældig populært. Du skal være online for at læse bogen. Ideen er at du sidder og kigger på noget der er streamet, lidt ligesom Youtube. Og eftersom du ikke direkte downloader noget, kan du ikke gemme bogen, og derfor kan du heller ikke piratkopiere den. Problemet er bare, at hvis jeg får det vist på min skærm, så er informationen kommet ned på min computer, og derfor kan jeg rent faktisk gemme det. Det eneste man får ud af den løsning, er at irritere lovlydige kunder, der godt vil kunne læse bogen steder hvor internetdækningen er hullet.

 

Med andre ord, det virker ikke. Forlag med flere skal tænke sig voldsomt om, ellers er det eneste resultat af deres forsøg på at undgå piratkopiering, at motivere deres lovlydige kunder til at piratkopiere. Og det var jo ikke det der var meningen…

Simpel mad 1.1

En videreudvikling af peberfrugtkyllingen står og hygger sig på blusset netop nu. 

Tomat går godt med kylling. Tomat går også ok med peberfrugt. Så de tre røde og tre gule peberfrugter, og de fire kyllingelår (med rygstykke), er blevet suppleret med ½ kg cherrytomater.

De dufter fantastisk allerede inden de kommer i gryden, nu ser vi hvordan det går med smagen. Næste videreudvikling kommer nok til at ske med bacon. Bacon går godt sammen med hvad som helst…

Simpel mad 2

 

Det skal være let. Meget let. For klokken er som regel 17.30 når jeg kommer hjem. Kæresten har fri kl. 17, og er hjemme kl. 18. Og det er når indkøbslisten er i bund, og der ikke skal købes ind. Så maden skal være let, hurtig, og ikke kræve for meget. Og samtidig må den godt være god. Den letteste måde at skære ned på tiden er at bruge få ingredienser. 

Denne opskrift har vi ikke prøvet endnu, men det ser godt ud. Den er ikke selvkomponeret, og med fem ingredienser er den mere end dobbelt så kompliceret som peberfrugtkyllingen. Men den er stadig enkel at gå til. Opskriften er tyvstjålet fra Travel Through Food.
 
  • 500 g kyllingelår, uden skind og ben, skåret i 2-3 skiver (hver)
  • 5-6 fed hakket hvidløg
  • 1½ tsk tørret persille (her ville jeg være fristet af frisk, men det kræver at vi får sat gang i et andet projekt)
  • 1 spsk mel
  • 1½ spsk olivenolie 
  • Salt og peber
 
Alt, bortset fra melet og olie, blandes sammen, og får lov at trække i et kvarter. Tilsæt mel, og rod godt rundt. Varm olien i en pande, steg kyllingerne til de er gyldne. De skal have 2-3 minutter på hver side, afhængig af tykkelse og varme.
Server.

Simpel mad 1.1

 

Så bliver det ikke meget enklere.

Man tager 6-8 peberfrugter, hold dig til gule og røde. Orange kan også bruges, men det gør ingen forskel i hvordan retten ser ud når den er færdig.

Rens og skær dem ud i store tern.

Smid dem i en gryde, læg 8 kyllingelår oven på. Andre dele af kyllingen kan også bruges, men helst med skind og ben af hensyn til smagen.

Giv det hele et drys salt, og sæt det på komfuret. Rør regelmæssigt de første ti minutters tid. Peberfrugterne afgiver hurtigt store mængder væske, og falder sammen. Læg låg på, og lad det simre en tre kvarters tid. Måske lidt længere afhængig af hvilke dele af kyllingen der røg i gryden.

Og vupti, så er retten færdig. Jeg aner ikke hvad jeg vil kalde den, men kæresten, der normalt ikke er meget for peberfrugter, var ret begejstret. Hvis man absolut vil, kan man give den en smule maizena, men det synes jeg er synd.

Med lidt held er der væske til rest. Det gør sig ubeskriveligt godt i kødsovs har vi erfaring for.