Det er ikke let.
Ledelse af frivillige involverer stort set alle de normale ledelsesopgaver og -udfordringer. Man skal som leder af frivillige ikke forholde sig til lønforhandlinger, arbejdspladsvurderinger, samarbejdsudvalg, medarbejderudviklingssamtaler osv. Til gengæld skal man forholde sig til hvilken kompensation (i form af gratis øl, t-shirts, bespisning etc) de frivillige skal have, hvilke arbejdsvilkår de har, en generalforsamling i foreningen, hvor du sidder overfor din egen ledelse – som ofte består af de frivillige, og de løbende overvejelser om hvordan de enkelte frivillige udvikles til at kunne varetage nye og mere komplicerede opgaver i den frivillige organisation.
Så er der alt det der komplicerer opgaven. Som leder af frivillige har man ikke en løn at lokke med. Man beder de frivillige lægge en ganske sparsom ressource hos dig – deres fritid – og til gengæld får de… ja hvad får de, hårdt arbejde og et varmt håndtryk. Hvis de ikke gider at løse opgaven, kan du ikke true dem med fyring, det eneste du kan gøre er at motivere dem. Strengt taget kan du godt fyre dem, men hvis de ikke gider slæbe tunge ting, og du fortæller dem at så får de heller ikke lov, er der ikke megen trussel i det.
Det der motiverer dem er det sociale samvær med andre frivillige, noget fryns (der var de gratis øl igen), og noget idealisme. Enkelte steder kan de også vælge at være frivillige, fordi de får noget på CV'et.
Endelig er der udvidelsen af de øvrige problemer man står med som arbejdsgiver. Barns første sygedag er et problem på arbejdspladser hvor folk får løn. Det er det også i frivillige organisationer. Men i de frivillige organisationer, er det ikke kun barns første sygedag der giver problemer. Det er også guldfiskens første sygedag, og chefens seneste fikse ide, der tager tid fra det frivillige arbejde.
Nok rant. Det der egentlig optager mig er offentlige myndigheders interaktion med frivillige. Når en kulturforvaltning eksempelvis stiller krav om dette eller hint, bevæger de sig ud i ledelse af frivillige. Og de gør sig sjældent klart, at for de frivillige, der er det idealismen der driver værket. Og gør det på bekostning af privatliv, nattesøvn, lønarbejdet osv. Når jeg bliver ringet op to gange inden for 15 minutter af en forvaltning der liiige skal have svar på yderligere et opklarende spørgsmål, så tager det tid fra mit arbejde. Det udløser også at jeg kommer senere hjem. Det stjæler af min fritid. Forvaltningen giver os penge, fordi vi har gang i noget som de synes er godt for kommunen (ellers gav de vel ikke penge). Men i deres omgang med frivillige, skal de være klar over, at vi netop er frivillige. Vi får ikke løn. Tværtimod.
Hver gang jeg hører politikere tale om at frivillige skal løfte flere opgaver på eksempelvis det sociale område, kan jeg ikke lade være med at tænke to ting: 1. Får jeg så rabat i skatten, når jeg laver arbejde jeg egentlig har betalt kommunen for at udføre? 2. Hvordan f"#¤"#% vil I sikre at den opgave bliver løst, hvis alle de frivillige bliver trætte af at udfylde skemaer, og tager hjem for at være sammen med deres familie i stedet for at arbejde gratis for kommunen?

Ud over at jeg ikke har noget (teoretisk) kendskab til erhvervsøkonomi. Og derfor skal læse det to-semesters kursus op inden jeg går i gang med samfundsøkonomi på CBS til vinter. Så er der lige et par andre ting jeg kunne have lyst til at hygge mig med:

• Introduction to Computer Science and Programming
• Circuits and Electronics
• Introduction to Programming in Java
• Java Preparation for 6.170
• Street-Fighting Mathematics
• A Gentle Introduction to Programming Using Python

Der var en gang. Hvor en hjemmeside var den side ens browser startede op i, og hvor man havde samlet de ting man hyppigt havde brug for på nettet. Så fik gud og hver mand sig en hjemmeside. Og nettet blev invaderet af pøbelen, animerede gifs og de gode gamle nørddyder gik i glemmebogen. Det var dengang jeg ikke havde nået mit fulde potentiale som gammel sur mand 🙂

Min hjemmeside kan ses oppe til højre i menuen.

Det er der nogen der søger efter. Jeg går ud fra at de spiller wordfeud. Og så finder de min side i stedet for. 

En liste kan findes på dette link.

Og hvorfor?

Standardsvaret er 10.000 skridt pr. dag. Det er der ikke mange der når op på. Hvis din skridtlængde er 75 cm, skal du gå 7,5 km om dagen. Det er de færreste der når op på det, selvom de måtte smide fjernbetjeningen væk. Det vigtige er nok heller ikke om man tager 10.000 skridt om dagen, det vigtige er at man får motion nok.

Men hvorfor er det lige 10.000? Ingeniørden i mig studser altid over den slags tal. Hvorfor ikke 9.000 skridt? Eller 10.547 skridt? Det er da pudsigt at det er sådan et pænt rundt tal der er grænsen for hvornår man har gået nok. Ja, jeg ved godt at det er fordi det er lettere at kommunikere et pænt rundt tal. Stadigvæk, hvor kommer det fra?

Der er en forklaring. Forskerne Tudor-Locke og Bassett skrev i 2004 en artikel i Sports Medicine (vol. 34 no. 1 p. 1-8) om hvor mange skridt man bør tage pr. dag. Der er en masse dybsindige òg videnskabeligt begrundede betragtninger om at 10.000 nok er i overkanten for ældre, og alt for lidt for børn. De konkluderer at 10.000 nok ikke er helt ved siden af. Men de fortæller også hvorfor det er 10.000 skridt om dagen.

Årsagen kan spores til det japanske firma Yamasa Corporation, der i 1965 markedsførste en skridttæller under navnet manpo-key. Det kan oversættes til "titusinde skridt måleren". Hep! Der har vi forklaringen, hvad end japanerne kalder en "10.547 skridt måler", så er det helt sikkert ikke så mundret som manpo-key.

Postnumre.

Jeg gider ikke fortælle dig hvad mit postnummer er, bare fordi jeg skal købe en pakke tyggegummi. Jeg ved godt at det er interessant for jer at vide hvor jeres kunder kommer fra, og om det kan betale sig at annoncere i andre områder end det nærmeste postnummer. Men jeg gider ikke.

Så derfor får I ganske konsekvent at vide, at mit postnummer er 2412.

Det er Julemandens postnummer…

Der er annoncer på denne blog, mest for at se om det skulle kunne lykkes at få dækket den årlige registreringsafgift til DK-Hostmaster for domænet. Indtil videre er der indtjent 1,60 kr. Folk skal jo klikke på reklamerne for at der kommer penge i kassen, og jeg må ikke selv, for så lukker Google kontoen. Men det betyder at jeg er lidt mere opmærksom på reklamerne end jeg ellers er. De er jo alle vegne, men det her er min side, så der ser jeg dem.

Og så bliver det tydeligt, eller tydeligere, at Google kender os ret godt. Jeg har skrevet en mail til et busselskab, og spurgt hvad det koster at leje en bus til Hamborg i august måned. Og nu dukker der reklamer for et busselskab der kører til Hamborg op ude til højre. Jeg ved godt at de læser med. Det var bare sådan lidt… Hm…

Google lavede et fint værktøj på nettet, hvor man let, og uden at kunne programmere (ret meget) kunne lave applikationer til sin Android mobiltelefon. Kan I det, alle jer Apple-fanboys med jeres playmobil?

Anyway, Google ryddede for nyligt op i den underskov af projekter de har haft kørende, og der døde App Inventor desværre. Desværre inden jeg havde fået taget mig sammen til at lave min prisvindende applikation med lore-viden til Star Trek Online. 

Heldigvis har de gode mennesker hos MIT overtaget projektet, og arbejder på at give os alle adgang til systemet igen, blot på nye servere. De forventer at være i luften i første kvartal af 2012. Følg med på deres blog, det gør jeg.