Uncategorized
Vi bruger ikke…
En af de meget små glæder ved at være et så ansvarligt menneske, at ens mobilnummer er kontaktnummer for flere foreninger mv. registereret i CVR-register… Er at man bliver ringet op af alskens mennesker, der godt vil sælge noget.
Og fordi de ringer til foreningen, der er momsregistreret, så gælder dørsalgsloven ikke. Så jeg kan ikke true dem med politianmeldelse for overtrædelse af lov om visse forbrugeraftalers §6.
Indtil videre har jeg håndteret det ved spørge om de ville sælge mig noget. Har de svaret ja, har jeg fortalt at så er der ingen grund til at vi spilder hinandens tid. Har de svaret ja, har jeg efter at have hørt en længere salgstale, fortalt sælgeren, at han jo alligevel ville sælge mig noget.
Det tager en farlig tid, så nu er jeg gået over til mirakelløsningen som beskrevet på vibrugerikke.dk. Det virkede på et rengøringsfirma som skal få lov at forblive anonymt. Det lød faktisk som om sælgeren havde oplevet samme svar før 🙂
Pingvideo V
Pingvideo IV
Sigil
Sigil er nok programmet til at lave ebogen. Men det er ikke nødvendigvis helt enkelt. Hvordan lægges der eksempelvis et forsidebillede ind?
Det lader til at være noget der ikke for alvor er veldefineret i epub-standarden. I hvert fald hvis dette link:
http://blog.threepress.org/2009/11/20/best-practices-in-epub-cover-images/
Står til troende. Sigil lader heller ikke til at give mulighed for at redigere direkte i OPF-filen. Så deeet….
Hvor klog er din browser
Det kommer vel strengt taget ikke som nogen stor overraskelse.
Folk der bruger Internet Explorer er dummere end gennemsnittet. Bruger man Opera er man vildt klog:
http://www.kitguru.net/channel/benjamin/survey-shows-internet-explorer-users-have-lower-intelligence/
Selv er jeg noget klogere end gennemsnittet, og derfor bruger jeg Chrome. Undtagen på arbejdet, hvor jeg bruger Internet Explorer. Og derfor er dum.
Pingvideo III
Mer molekylært
Man kan ikke nøjes med en enkelt opskriftsamling. Så vi lægger lige den her på også: http://www.molecularrecipes.com/. Den er ikke norsk, men derfor kan den jo være udemærket.
Vi fik slidt husets blender næsten i stykker da der skulle laves en hurtig laksemousse, så det må vente lidt. Men når maskinparken er blevet suppleret, er det her noget der skal prøves: Flydende popkorn med karamelskum