Hvis en statue, en bygning, en vej, eller noget andet, har forbindelse til noget der er “problematisk”, bør den fjernes.
Det skal nok blive sjovt, så lad os bare komme igang. Hvis en person har sagt forbudte ord, haft forbudte meninger eller gjort noget forbudt – så skal vedkommende aflyses. Bygninger knyttet til personen, statuer af personen, bøger, film og virksomheder som personen har haft afgørende del og lod i, skal aflyses.
Vi lægger en ret bred linie her. Det kan godt være at vi i dag mener at det er ok at chefredaktøren på en pæn centrum-venstre avis købte en sort slavedreng for 2 dollar på Skt. Thomas, og tog ham med hjem til redaktionen. Men i morgen kan det sagtens tænkes at det ikke længere er ok. Og så kan vi lige så godt have ham og hans avis på listen.
Er listen et udtryk for at jeg mener det er ok at bruge “n-ordet” i stedet for at skrive afrodansker? Nej. Sproget ændrer sig, uanset hvor normalt og neutralt det engang var – så er det det ikke længere.
Er den et udtryk for at jeg synes at forsøgene på at belyse også Danmarks racistiske og ikke specielt uskyldige fortid? Nej. Jeg er varm tilhænger af at bekæmpe racisme til hver en tid. Og af oplysning om historiske realiteter.
Er den et udtryk for at jeg synes det er fjollet at fjerne statuer af sydstatsgeneraler i USA? Både og. Hvis der er nogen af dem der faktisk har en lang historie – ja så synes jeg det er fjollet. Men nu er de fleste af dem blevet sat op på passende tidspunkter hvor man var utilfreds med at afroamerikanerne havde fået stemmeret. Eller lov til at gå i skole. Eller andet. Og snarere som en protest mod lighed mellem racerne end en oprigtig erindring om de ret mange sydstatssoldater der døde. De fleste af dem nok uden at være nævneværdigt mere racistiske end nordstatssoldaterne.
Men den er et udtryk for at jeg er dybt skeptisk overfor hvilke principper der ligger til grund for hvad man mener der skal cancelles. Hvilke statuer der skal væltes. Hvem der skal gå bodsgang. Og hvem det er der træffer de beslutninger. Jeg har nemlig en skummel mistanke om at statuer af Churchill (I ved, ham der holdt sammen på Storbritanien under anden verdenskrig, og formentlig var årsag til at vi ikke alle taler tysk i dag, men som også var pænt racistisk) og statuer af Gandhi (“befrier” af Indien og feel-good-ikon. Opretholder af kastesystemet, indehaver af pænt racistiske holdninger, og med… hvad skal vi sige, interessante relationer til teenagepiger) bliver vurderet efter ret forskellige standarder.
Så – lad os prøve vurdere ting efter en konsekvent standard.
Det burde være selvindlysende, og ikke komme som en overraskelse for rationelle mennesker med en IQ over stuetemperatur. Men for en god ordens skyld: I den omtale der følger, og de links der linkes til, kan det bestemt ikke afvises at N-ordet, og andre ord der ikke er godkendt til brug i dag, optræder. Det kan være vanskeligt at dokumentere at nogen sagde et forbudt ord, uden at nævne det forbudte ord. Hvis du ikke kan tåle det – så lad være med at læse videre, og klik i stedet straks her. Jeg bør dog advare eventuelle ailurofobikere, om at de skal lade være, og i stedet følge dette link.
Cavling-prisen. Opkaldt efter Politikens chefredaktør i perioden 1905 til 1927. Og det blev han på trods af (eller måske netop fordi) han i 1894 købte den tiårige Marwick Sebastian for 2 dollars. Inklusiv det tøj han havde på. Cavling-prisen må afskaffes. Eller som minimum skifte navn.
Politiken. Ikke alene vælger de at ansætte Henrik Cavling som chefredaktør kun 11 år efter han havde købt Marwick. Drengen sættes til at dele aviser ud. Der er her tale om en avis der har brugt en sort slave. Politiken bør lukke.
Alt relateret til Henrik Cavling. Af årsager der tør stå klart ovenfor.
Amalienborg. Bygget af Adam Moltke, Christian von Levetzau, Joachim von Brockdorf og Severin Løvenskiold. Moltke deltog i ledelsen af Det Vestindisk-Guineiske kompani. Det kompagni tjente penge på slavehandel. De tre øvrige var godsejere og herremænd under stavnsbåndet, og tjente (dele af) deres formuer på fæstebønder. Amalienborgs fire palæer er dermed finansieret af penge tjent på slaveri, og bør rives ned. De tre af dem kan muligvis skånes, da pengene blev tjent på hvad der effektivt var hvide slaver.
Det danske kongehus. Viderefører traditionerne fra enevoldskongerne, ikke mindst Christian den femte, der i vid udstrækning praktiserede slavehandel. Bør afskaffes.
Børsen, Christianshavn, Fredericia, Frederiksborg slot (inklusive slotskirke), Glückstadt, Holmens Kirke, Jægersborg Slot, Kastellet, Kobbermølle, Koldinghus, Kongsberg, Tøjhuset, Kristianopel, Kristiansand, Kristianstad, Kruså Kobbermølle, Nyboder, Oslo, Regensen, Rosenborg Slot, Rundetårn, Skt. Anna Rotunda, Trefoldighedskirken i Kristianstad, Trinitatis kirke, Ulriksholm og Valdemars slot. Alle bygget eller grundlagt af Christian den fjerde. Den danske konge der stod bag de fleste heksebrændinger. Han var heller ikke flink ved sine hustruer og elskerinder, og startede adskellige krige. Bygningerne og byerne bør rives ned. Statuer og buster bør fjernes.
Samtlige statuer af HC Andersen, HC Andersenslottet, HC Andersens hus. Samtlige udgivelser af HC Andersens skriftlige produktion, samt papirklip. Dertil HC Andersens Boulevard, og øvrige veje opkaldt efter ham. Bør brændes, nedrives, omdøbes eller fjernes. Fordi:
I sin ABC-bog skriver han:
“Sort er en [afrodansker] al sin Tid,
Ham kan man ikke vaske hvid.”
Han skrev også teaterstykket “Mulatten”.
Kristian Peder Møller (1877-1955). Landbrugslærer og sognearkivar. Skriver i sine erindringer “Landboliv” at:
“Tøj til nøgne [afroafrikanske] børn e. l. maa han som den pæne Mand give først og give
mest. ”
Mahatma Gandhi. Udtalte pænt racistiske ting om den sorte del af befolkningen i Sydafrika. Er gentagne gange blevet beskrevet som “a fascist, racist and sexual predator”. Han – eller statuer af ham – er flere gange blevet forsøgt fjernet.
Ludvig Holberg. Ejede aktier i et handelskompagni der tjente penge på slavehandel. Statuer, mindetavler og skriftlige udgivelser. Husk også opførelser af skuespil og indspilninger af samme.
Emma Gad. Stod i spidsen for koloniudstillingen i 1905. To sorte børn blev udstillet.
Marienborg. Statsministerens embedsbolig, der blev bygget for penge tjent på slaveri.
Christian V. Rytterstatuen på Kongens Nytorv er et godt sted at starte.
Galatheakroen. Etnografisk pynt på væggene.
Kimono. Brugt af alle andre end japanere er der tale om kulturel approbriation.
Cirkelpigekaffen. Og tegneren der tegnede den.
Ikea. grundlæggeren flirtede med nazismen.
Muhammedtegninger. Muhammed holdt nemlig slaver, så ham skal vi holde op med at tegne. Religionen han grundlagde er formentlig også problematisk..
Marx:
“It is now completely clear to me that he, as is proved by his cranial formation and his hair, descends from the Negroes who had joined Moses’ exodus from Egypt, assuming that his mother or grandmother on the paternal side had not interbred with a n—–. Now this union of Judaism and Germanism with a basic Negro substance must produce a peculiar product.” Ja, det skrev Marx faktisk. Det bør vel ikke kun have konsekvenser for ham, statuer af ham og hans bøger. Men også tilhængere af ham og hans ideologi.
Disney.
En hel kategori for sig. Walt Disney selv var vist nok ikke anti-semit, og selv hvis han var, er det formentlig ikke aktuelt nok til at aflyse hele butikken. Men. De film han lavede frem til sin død i 1966.
Song of The South bare til en begyndelse.
Så er der de afledte karakterer. Bror Kanin, Bror Bjørn og Bror Ræv, der alle stammer fra Song of The South.
Aristocats. Der indeholder stereotype fremstillinger af siameserkatte.
Monumenter generelt i København
Vi går lige systematisk til værks. Her er listen over monumenter i København. Det tager nok lidt tid at komme gennem dem alle, men mon ikke vi kan finde noget stødende ved de fleste.
Abegruppe (Opstillet 1963)
Absalon (ca. 1128-1201) (1902) Organiserede korstog i Baltikum, hvor han bekrigede folkeslag der ikke tilsluttede sig kristendommen. Dermed var han vel imperialist.
Abstrakt skulptur (1987)
Afrodite (1931)
Afskedsscene (1944-47)
Agnete og Havmanden (1990-92) Baseret på folkevisen om Agnete og Havmanden. Der optræder problematisk, toksisk (formentlig) hvid maskulinitet i den, og Havmanden prøver at styre hvad Agnete må og ikke må.
Amagerport (1937)
Anker (Opstillet 1975)
Apollon og de ni muser (1929)
Arken ()
Arkæologen Georg Zoëga (1755-1809) (1910)
Artemisspringvandet (1934)
Astronomen Ole Rømer (1644-1710) (1917)
Astronomen Tycho Brahe (1546-1601) (1932)
Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) (1943)
Bjørnespringvandet (1900 (model 1888))
Blomsterkumme (1908)
Blomsterkumme (1913)
Blå vifteskulptur (1975)
Blå/rød statement (2008)
Boldspillende dreng (1966)
Borgermusikken (1975)
Borne ()
Borne (1983)
Bryderne (1. halvdel af 3. årh. f. Kr.)
Buksetrold (1944)
Bygherren Christian IV (2019)
Bymuren, Skytsenglen og Den hemmelige have (2010)
Bymærke (1925)
Børnenes undervisning i naturen (1962)
C.W. Eckersberg (1783-1853) (1857)
Caritasspringvandet (1608)
Christian IV (1958)
Christian X (1870-1947) (1951). Modstander af kvinders stemmeret.
Cyklerne i Sommerstedgade (2008)
Dagdrømmeren (2003)
Danaide (1919-23)
Danmark under besættelsen (1943-44)
Dansende piger (1938)
Dansk Cyklist Forbunds cykelstipris 1983 (1983)
Danske flyveres minde (1938)
Dantesøjlen (1922-24)
David (1503 (1896))
De elskelige christianitter (1968)
De kantede bær’, og de glatte glider (1984)
De syv aksler (1987)
Den belvederiske Apollon (4. årh. f. Kr./1. eller 2. årh. e. Kr.)
Den døende galler (Slutn. af 3. årh. f. Kr.)
Den humane sygepleje (1941)
Den lille havfrue (1913)
Den slanke, der løfter den tunge (1983). Tykfobisk.
Den store udveksler (2005)
Det går mod skumring (1902)
Det ægyptiske æg (2016)
Diana til hest (1909)
Digteren Adam Oehlenschläger (1855)
Digteren Hans Christian Andersen (1805-75) (1880)
Digteren Hans Christian Andersen (1805-75) (1961)
Diskoskaster (5. årh. f. Kr.)
Dragespringvandet (1889-1923)
Dreng (1977). Objektivisering af nøgent barn. Der er tale om en dreng, hvilket muligvis er en formildende omstændighed.
Dreng med fugleunger (1926)
Dreng med ged (1854). Objektivisering af nøgent barn. Der er tale om en dreng, hvilket muligvis er en formildende omstændighed. Drengen læner sig op af geden, og holder i dens horn, hvilket næppe er dyreetisk forsvarlig.
Drengebarn med fiasco (1903)
Drukken faun (1857)
Druknesten (1700-tallet (1812))
Dynamisk vækst (1988)
Døden og moderen (1892)
Døden og Opstandelsen (1949)
Effort commun (1964)
Efter badet (1909)
Efterår (1932?)
Egetræ til minde om 60-året for besættelsens ophør (2005)
En blind dreng (1857)
En blind pige (1857)
En falden (1928)
En fodboldspiller (1939)
En neapolitansk fisker lærer sin søn at spille på fløjte (1859)
Enkedronning Caroline Amalie (1796-1881) (1893)
Fabeldyr (1961-62)
Farvel til våbnene (2010)
Fem blomster, en fugl og en sol (1968)
Figuren Blågårds Plads (1912-16)
Firbensdræberen (Ca. 350 f. Kr. )
Fire gule kiler (1966, opstillet 1970)
Fiskerkone (1939)
Fløjtespillende satyrdreng (4. årh. f. Kr.)
Fodboldspiller (1980)
Forfatteren Martin Andersen Nexø (1869-1954) (1954-69)
Forfatteren Sophus Bauditz (1850-1915) (1919)
Forfatteren Sophus Schandorph (1836-1901) (1898)
Fra døden til opstandelsen (1941)
Franklin D. Roosevelt (1882-1945) (1933)
Fredens port (1982)
Frederik IX (1899-1972) (1981)
Frederik VII (1808-63) (1865)
Fresko (1960-61)
Frihedsstøtten (1797)
Fugl med unge (1935)
Full Length (2008)
Fysikeren Hans Christian Ørsted (1777-1851) (1860-71)
Før og efter øjeblikket (2018)
Gefionspringvandet (1898-1908)
Genforeningsmonumentet (1929)
Georg Brandes (1842-1927) (1902). Læs hans selvbiografi fra 1905. Søg efter “Hans virkelige Navn var Vries”.
Gjerrøds datter (1912)
Glasmosaik (1962)
Glæden ved genvundet helbred; Kærligheden mod de syge (1907-13)
Granitkugle ()
Granitpige (1953)
Granitskulptur (1987)
Granitskulptur (1983)
Granskende pige (1934)
Gravmæle over Claudi Rosset (1687-1767) og hans familie (1767)
Grønlandsmonumentet (1931-38)
Guldskat (1990)
Gøgeunge (1963)
H.V.S. Gredsted (1848-1910) (1912)
Havhestebrønden (1916)
Havtaske (1969-70)
Hemmeligheden (1939)
Heraklesfontænen (1913-15)
Herman Bang (1857-1912) (1902)
Herman Trier (1845-1925) (1936)
Hestebetvinger (1885)
Hornmine (Opstillet 1982)
Hundenes hund (1976)
Huset, der regner (1993)
Hvilende Hermes ()
Hvilende satyr (Ca. 350 f. Kr. )
Hyldemor (1989)
Hønsefødder (1983)
Høstmand (1849 (1904))
Indagine nr. 70 (Undersøgelse nr. 70) (2000)
Jeanne d’Arc i Domrémy, lyttende til de himmelske stemmer (1870)
Jorden bærer dit aftryk (2009)
Juristen Anders Sandøe Ørsted (1778-1860) (1837)
Jutlandiastenen (1990)
Jødernes flugt (1975)
Kains efterkommere (1906)
Kaj Birksted (1915-1996) (2010)
Kalkun (1960)
Kennedy Egen (2008)
Keramisk vægudsmykning (1967-69)
Ko, der er i færd med at rejse sig (1955)
Komponisten Johan Peter Emil Hartmann (1805-1900) (1904)
Komponisten Niels W. Gade (1817-90) (1897)
Kone med hundene (2000)
Kone på kasse (1990)
Kristina (1992)
Kvartmilesten (1698)
Kvartmilesten (1700-tallet)
Kvinde og mand (1931)
Kvinde, der kæmmer sig (1941)
Kvindefigur (1929)
Kærlighedsøen (2010)
Landsoldaten med den lille hornblæser (1899)
Laokoon (25 f. Kr)
Larve (1993)
Latent energi (1966)
Lauritz Nicolai Hvidt (1777-1856) (1876)
Lauritz P. Holmblad (1815-90) (1899)
Legepladsudsmykning (1995)
Liggende figur (1981)
Liggende kalv ()
Liggende pige (1914-43)
Lille Gefion (1901)
Lille pige med krukke (1935)
Livets vilkår (1937-42)
Lurblæserne (1911-14)
Lægen Rudolph Bergh (1824-1909) (1894)
Lægen Valdemar Bie (1872-1939) (1932)
Løve og løvinde (1878)
Løvebrønd (1934)
Maleren Asmus Jacob Carstens (1754-98) (Ca. 1880-83)
Mañana (1960/1962)
Mand og kvinde (1954)
Mand og pige (1934)
Michael Christian Lyngsie (1864-1931) (1933 (1992))
Mindeanker (1951 (ankeret er fra 1857))
Mindeplade for Bethelskibet (2006)
Mindeplade for byens kag (1948 (1990erne))
Mindeplade for Corfitz Ulfeldt (1606-64) (1977)
Mindeplade for Finn Nørgaard (2016)
Mindeplade for Københavns tredje og fjerde rådhus (1938 (1990erne) )
Mindesmærke for Anders Lassen (1920-45) (1963)
Mindesmærke for danske sprogforskere (1938)
Mindesmærke for de danske spaniensfrivillige (1986)
Mindesmærke for den svenske fæstningslejr Carlstad og Stormen på København den 11. februar 1659 (2009)
Mindesmærke for en ukendt kammerat død i tysk koncentrationslejr (1950)
Mindesmærke for F.J. Borgbjerg (1866-1936) (1938-39)
Mindesmærke for finnebørns plejeforældre i Danmark 1940-1947 (2004)
Mindesmærke for frivillige og faldne (1920)
Mindesmærke for Holger Hammerich (1845-1915) (1918)
Mindesmærke for J.Fr. Classen (1725-92) (1942)
Mindesmærke for Kongens Livjægere (1951)
Mindesmærke for politikeren Ove Rode (1867-1933) (1936-38)
Mindesmærke for statsminister Thorvald Stauning (1873-1942) (1932-64)
Mindesmærke for to danske soldater dekoreret med Victoriakorset under 1. Verdenskrig (2014)
Mindesten for 6. Artilleriafdelings faldne (1979)
Mindesten for borgmester Jens Jensen (1859-1928) (1913)
Mindesten for Christian Holm (1867-1939) (1943)
Mindesten for Fredrik Bajer (1837-1922) og hustru Matilde Bajer (1840-1934) (1923)
Mindesten for Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907), Niels Peter Høeg Hagen (1877-1907) og Jørgen Brønlund (1877-1907) (1912)
Mindesten for piloten Ulrik Birch (1883-1913) (1916)
Mindestøtte for Grundtvigs Højskole (1956)
Mindestøtte for Willy Trosborg (1914-45) (1991 (1945))
Mindesøjle for søhelten Ivar Huitfeldt (1665-1710) (1880 og 1886)
Mindetavle for August Bournonville (1805-79) (1979)
Mindetavle for Hans Egede (1686-1758) og Giertrud Rask (1673-1735) (1921)
Mindetavle for Jørgen Valentin Sonne (1801-90) (1945-49)
Mindetavle for komponisten Niels W. Gade (1817-90) (1946)
Mindetavle for Københavns belejring 1658-60 (1959)
Mod lyset (1909)
Moder med børn (1940)
Moderen (1930)
Moderkærlighed (1857)
Modstandsbevægelsens faldne (1945-49)
Mohandas Karamchand (Mahatma) Gandhi (1869-1948) (1984)
Monument for borgmester H.C.V. Møller (1854-1943) (1949)
Monument for digterne Johan Herman Wessel (1742-81) og Johannes Ewald (1743-81) (1879)
Monument for komponisten Carl Nielsen (1939)
Mor Groa (1961)
Moses (Ca. 1515)
Moving the World (2004)
Musikken (1913)
Neapolitansk vandbærer (1858-59)
Nilen (1. årh. e. Kr.)
Nulpunkt Amagerport (1920)
Nulpunkt Nørreport (1925)
Nulpunkt Vesterport (1925)
Nulpunkt Østerport (1925)
Nøgen ung mand ()
Og dagen rinder op med sine tusinde krav (1929-35)
Ole Syversen (1801-1847) (1913-14)
Omphalos (1998). Det græske ord for navle, og refererer formentlig til omfalos-stenen i Delphi. Den markerer i den græske mytologi verdens midte. En klar nationalistisk markering af at verdens centrum er placeret ved søerne i København.
Pastor Hans Knudsen (1813-86) (1896)
Peter med hane (1924 (hugget i faksekalk 1966))
Pietà (1497-1500). Jesus fremstilles som hvid mand.
Pige, der ordner sit hår (1931)
Pilen (2012)
Pladsudsmykning (1982)
Platons hule (1997)
Polarforskeren Ejnar Mikkelsen (1880-1971) (1944)
Politibetjent og brandmand (1900)
Prinsesse Marie (1865-1909) (1911-12)
Punktet (1993)
Quadriga (1845-48)
Reformationsmonumentet (1937-41)
Regn søvn blå kys (2014)
Rød granitskulptur (1986)
Rød stålskulptur (1988)
Satyr med Bacchusbarnet (4. årh. f. Kr. )
Satyr med klangbækkener (Ca. 300 f. Kr. )
Seks sanseskulpturer (1995)
Seks vægtere (Ca. 1898)
Sgraffito-gavl (1961)
Siddende kvinde (1940)
Siddende puddel (1978)
Siddende unge mennesker (1942)
Sigurd Fafnersbane og Slange (1993)
Silen med Bacchusbarnet (4. årh. f. Kr.)
Skadebrønd (1979-80)
Skolelederen Natalie Zahle (1827-1913) (1915)
Skulptur (1981)
Skulptur (1969)
Skulptur (1989)
Skulptur (1987)
Skulptur i tre dele (1971)
Skulptur i tre dele (1981)
Skulptur III (1987)
Skulptur som hyldest til Salvador Allende (2003)
Skurestribesten (Opstillet 1959)
Skygger (1969)
Skålfrugt (1960)
Slaget på Reden 1801 (1902)
Sliberen (Ca. 250-200 f. Kr. )
Slægt løfter slægt (2000 (1997))
Sneugle (1968)
Sol med arme og ben, stående i brunt landskab (1967)
Sole og galakser i rum (1966)
Spejl og fortætning (1996)
Spejlbassin (2002)
Spejlbassin (1994)
Sportspige (1939)
Springvand (1992)
Springvand (1973)
Spætter (1965)
Steler (1996)
Storkespringvandet (1894)
Stort blad (Opstillet 1990)
Stående kalv (1971-72)
Stående kvinde (1943)
Svend Aage Tauscher (død 1982) (1987)
Svømmeren (1885)
Søfartsmonumentet (1928)
Søhelten Niels Juel (1629-97) (1878)
Søhelten Peder Wessel Tordenskjold (1690-1720) (1864-68)
Søjle (2010)
Såret kvinde (1943-47)
Talerstol (1886)
Talerstol (2012)
Taras Shevchenko (1814-1861) (2010)
Theophilus Hansen (1813-91) (Sidste halvdel af 1800-tallet?)
Theresienstadt-monumentet (2008)
Thomas Dinesen (1892-1979) (2017)
Tiberen ()
To isbjørne (1897)
To katte, der netter hinanden (1964-68)
To løver (1905)
To sportsscener (1926)
To søstre (1949)
To væbnere (1898)
Tre former (Begyndelsen af 1980erne)
Tre sten (Opstillet 2006)
Tubalkain (1881)
Tukak Maskespil (1988)
Tyr (1933)
Uden titel (2004)
Udsmykning af Rungsted Plads (2003)
Ung mand med diskos (1942)
Ungdom (1936)
Valdemar Holmer (1833-84) (1885)
Valkyrie (1908)
Vandbærerske (1966)
Vandkunst (1970)
Vandkunst (1971)
Vandkunsten (1907-10)
Vandtrappe (1976)
Ved målet (1886)
Venus med æblet (1918-20)
Vesterbros blomst (1990)
Victor Borge (1909-2000) (2009)
Vinge (1994)
Vinsugende satyrdreng (1888)
Vore faldne (1957)
Væsen, der skubber kasse (1981)
Vågnende pige (1927-29)
Wienerbørnenes ankomst (1969)
Winston Churchill (1874-1965) (Støbt 1955)
Yngling til hest (1885)
Zodiac (1991)
Ærkebiskop Absalon (ca. 1128-1201) (Modelleret 1872. Omarbejdet og støbt 1899-1900). Organisator af korstog i Baltikum. Imperialist.
Øjeblik I (2009)
Ørelægen Hans Wilhelm Meyer (1824-1895) (1898)
Østen for solen og vesten for månen (2003). Ikke som man skulle tro et eksotiserende blik på orienten. Men der indgår en grim dronning, en grim prinsesse og troldkoner, der afslører et problematisk syn på kvinder og skønhedsidealer.
