I studenterpolitikken havde vi et udtryk. Når vi havde en besværlig person, sådan en vi helst ville være fri for, men som vi på grund af almindelig anstændighed og konfliktskyhed, ikke rigtig kunne slippe af med, havde vi en løsning. Vi problem eksporterede ham (det var ofte en han). I en lokal studenterforening har man ikke mange muligheder, men den oplagte var landspolitik – altså landsdækkende studenterpolitik. Var vi virkelig trætte, kunne den internationale del af landspolitikken også anvendes.

Det er vist det vi har gang i her. Nu er vi godt nok trætte af Fogh. Så lad champagnepropperne springe! Fogh er problemeksporteret til NATO!! Tror vi nok. Denne gang. Måske. For det er ikke mere end tre timer siden Bergens Tidende kunne fortælle at han slet ikke er kandidat.

Problemet med problemeksport var, at problemet ikke forsvandt men i stedet blev problematisk.

Når nu vi var blevet trætte var der jo ingen grund til at de ikke også skulle blive trætte andre steder. Så hvis vi er trætte af kreativ bogføring, grov vildledning af folketinget, og deciderede løgne, er der jo ingen grund til at tro at de andre ikke også vil blive det. Og så har de en pudsig tendens til at huske hvor det var problemet kom fra…

Jeg er varm tilhænger af NATO. Der er ingen andre institutioner, bortset fra USA, der reelt har magt til at løse verdens problemer med magt og det er til tider nødvendigt  – nogen der kan huske den etniske udrensning i x-Jugoslavien? Udfordringen er bare at det skal gøres med omtanke, på et seriøst grundlag og med demokratisk kontrol. Og nu sætter vi så Fogh ind som generalsekretær for NATO. Han gik i sin tid af som skatteminister. I sidste øjeblik inden han blev fyret fordi han havde gjort sig skyldig i kreativ bogføring og grov vildledning af folketinget. Han blev erstattet af Peter Brixtofte, der blev betragtet som et bedre alternativ… Og det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved – hvis I forstår sådan en lille en.

Det andet problem med problemeksport er at man skal finde en erstatning. Problemet har jo som regel udfyldt en eller anden rolle før det blev eksporteret. Ellers havde man jo slet ikke opdaget at han var et problem. Og så skal man finde en erstatning, og Murphys lov tilsiger at man ender med et endnu større problem. I stedet for den grove vildleder får vi nu manden med de kreative bilag på fadbamser og naturfilm…

Så fik vi vist også understreget, at selvom Tyrkiet naturligvis og selvfølgeligt skal blive medlem af EU, så er det ikke noget der kommer til at ske foreløbig. NATO-spørgsmålet er egentlig ikke så vigtigt. Men de lyde der kommer i den anledning – ROJ-TV, at tyrkernes nationale sikkerhedsråd (militæret…) har vetoret i den slags spørgsmål og et par andre “detaljer”, er vist ikke helt kompatible med et EU-medlemsskab. Uanset hvor stor sympati jeg måtte have med tyrkernes manglende lyst til at have noget at gøre med Fogh.

Det er en god ide! Lad os få det indført snarest muligt. Gerne med tilbagevirkende kraft tak!

Og de radikale ser slet ikke mulighederne i det her…

Tumble outta bed And stumble to the kitchen Pour myself a cup of ambition Yawnin, stretchin, try to come to life Jump in the shower And the blood starts pumpin Out on the streets The traffic starts jumpin And folks like me on the job from 9 to 5 Chorus: Workin 9 to 5 What a way to make a livin Barely gettin by Its all takin And no givin They just use your mind And they never give you credit Its enough to drive you Crazy if you let it 9 to 5, for service and devotion You would think that i Would deserve a fair promotion Want to move ahead But the boss wont seem to let me in I swear sometimes that man is out to get me Mmmmm… They let your dream Just a watch em shatter Youre just a step On the boss mans a ladder But you got dream hell never take away On the same boat With a lot of your friends Waitin for the day Your shipll come in And the tides gonna turn An its all gonna roll you away 2nd chorus: Workin 9 to 5 What a way to make a livin Barely gettin by Its all takin And no givin They just use your mind And you never get the credit Its enough to drive you Crazy if you let it 9 to 5, yeah, they got you where they want you Theres a better life And you think that I would daunt you Its a rich mans game No matter what they call it And you spend your life Going funny if you want it 3rd chorus: Workin 9 to 5 What a way to make a livin Barely gettin by Its all takin And no givin They just use you mind And they never give you credit Its enough to drive you Crazy if you let it Fade: 9 to 5, yeah, they got you where they want you Theres a better life And you dream that I would daunt you Its a rich mans game No matter what they call it And you spend your life Going funny if you want it

Man kan nøjes med at læse Politikens omtale. Man kan også se optagelserne fra Folketingssalen. Det sidste var mit valg. Uanset hvad er det dybt forstemmende at høre et angiveligt liberalt parti, og et parti der traditionelt går ind for familier, argumentere mod den ellers ganske liberale politik, der skal give bedre forhold for familier, at homosexuelle også skal have lov til at (fremmedbarns)adoptere.

Man kan sagtens argumentere mod at det offentlige skal financiere homosexuelles ønsker om børn. Det gør jeg selv – hospitalsvæsenet skal beskæftige sig med sygdomme, og det er altså ikke en sygdom at man som kvinde ikke får børn af at have sex med en kvinde.

Men den argumentation Dansk Folkeparti fremfører hører ikke hjemme i det her århundrede. Ikke engang i sidste århundrede. Den giver mest af alt mindelser om den slags argumenter vi ryster på hovedet af når den kommer fra USA…

Nåh ja, og nu vi er ved det: Simon Emil Ammitzbøll er en helt. Og det må man gerne citere mig for i radikale sammenhænge 🙂

Man skal passe på med at konkludere fra en korrellation til en kausalitet.

Korrellation er i denne sammenhæng, nå ja, sammenhængen mellem headbanging og hjerneskader. Uden at have læst artiklen i BMJ, vil jeg ikke stille spørgsmålstegn ved sammenhængen. Nu er det BMJ, og de er normalt til at stole på. Det korrellation handler om her, er at man kan påvise en statistisk sammenhæng mellem hjerneskader og headbanging. Basalt set, at der er flere der har hjerneskade blandt folk der headbanger, end man skulle forvente, når man sammenligner med folk der ikke headbanger.

Det kan man godt stille spørgsmålstegn ved, men det er der som nævnt næppe grund til.

Der hvor man skal være forsigtig er med at konkludere at fordi der er en korrellation, så er der også en kausalitet. Man kan også finde en korrellation mellem antallet af storke, og antallet af børnefødsler. Da antallet af storke faldt, faldt antallet af fødsler. Da der begyndte at komme flere storke til landet, steg antallet af fødsler igen. Det er ikke et bevis på at det er storken der kommer med de små børn. Der er skjulte sammenhænge der handler om industrialisering, specielt kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, spredning af pesticider i naturen, dræning af vådområder, og indvandring af befolkningsgrupper med større børnefamilier (NB: Der er ingen værdi-dom i dette, det er en simpel konstatering, så anklager om racisme frabedes. Vær også venlig ikke at bruge ciconiidae som argument for regeringens udlændingepolitik. Tak.). Kausalitet mellem storkene og fødslerne ville betyde at der var flere fødsler fordi der var flere storke. Eller flere storke, fordi der var flere fødsler (her at det er de små børn der kommer med storken, snarere end at det er storken der kommer med de små børn.).

Med andre ord: Fordi der er en statistisk sammenhæng, kan man ikke nødvendigvis konkludere at der er en kausal sammenhæng. I denne sammenhæng, at det ikke er på grund af storkenes genkomst at antallet af fødsler stiger. Eller at man får hjerneskader af at headbange.

Og som antydet i bemærkningen om de små børn der kommer med storkene, skal man også passe morderligt på med retningen af kausaliteten. Man kan konkludere at man får hjerneskader af at headbange. Men personligt tror jeg snarere at man headbanger fordi man har hjerneskader 🙂

Du sidder til et møde, og der bliver afdækket et problem. Noget der er generende for produktiviteten, eller som koster penge. Nu forestiller vi os at du kunne læse dine medarbejderes tanker.

En af dem sidder og tænker:

Det her har jeg et løsningsforslag til. Men de sidste 7 gange jeg har kommet med sådan et, er udførslen blevet overladt til mig. Og nu orker jeg ikke mere. Så jeg rækker ikke hånden i vejret og kommer med et forslag til hvordan vi løser det her problem.

Og nu til øvelsen: Hvad skal du som leder gøre for at undgå at dine medarbejdere tænker sådan?

er det ikke noget vi kan snakke om når jeg begynder at få løn for den tid jeg reelt arbejder?

Når jeg forklarer hvorfor jeg ikke vil arbejde gratis for dig i weekenden, får jeg at vide at jeg ikke skal forklare. Så lad mig forklare hvorfor jeg alligevel forklarer.

Jeg oplever at der ses skævt til at jeg ikke vil arbejde gratis i weekenden. Og jeg føler at jeg faktisk har gode grunde til at ville holde fri. Denne weekend ville jeg holde fri for at se et par venner jeg ikke har set i et år. For at lave en større opgave i et kursus min arbejdsplads har betalt. Og for at gå i teatret med et håndfuld venner og se to andre venner optræde. Det jeg hører, når kommentaren om at jeg jo ikke arbejder i weekenden, er at jeg bør ofre mit privatliv, samvær med mine venner og et liv ud over mit arbejde, for at arbejde gratis for dig. Noget jeg har prøvet, noget der udløste forhøjet blodtryk og alvorlige stresssymptomer. Uden at jeg oplevede at få så meget som et klap på skulderen for det.

Når jeg forklarer hvorfor jeg ikke har i sinde at skrive et notat færdigt for dig, ulønnet, og i min fritid, er det fordi jeg angler efter en anerkendelse af, at der måske er gode og valide grunde til at jeg ikke gør det. Jeg har en drøm om ikke at være single resten af mit liv. Hvordan jeg skal opnå det, når du samtidig mener at det er helt i sin orden at jeg skal lukke ned for ethvert optræk til privatliv for at tilfredsstille dig, ved jeg ikke.

Men du må overveje om du er i stand til at tilbyde et indhold i mit arbejde, der kan kompensere for det der i sidste ende tabes hvis jeg skal bruge min fritid på at arbejde for dig. Jeg ved ikke om du har hørt om Maslows behovspyramide. Tag et kig på den, og overvej om ikke der er et par ret fundamentale behov der lider en krank skæbne hvis jeg skal stille dig tilfreds. Overvej om du er i stand til at tilbyde reel kompensation. Og overvej hvor stor glæde du har af min arbejdskraft når jeg ligger på arbejdsmedicinsk klinik.

Fordi jeg kun får løn for at arbejde på hverdage.

Og i øvrigt har mere lyst til at se mine venner end at arbejde gratis. Specielt når jeg endnu aldrig har oplevet nogen form for anerkendelse for at arbejde i weekenden. I hvert fald ikke fra nogen af mine chefer.